Udkast til lovforslag om dobbeltdonation og om, at kastration ifb. med k√łnsskifte overlades til patienten og den behandlende l√¶ge.

Vist 276 gange.
Sundheds- og √Üldreministeriet sendte den 13. juli 2017 et udkast til √¶ndring af lov om assisteret reproduktion vedr√łrende dobbeltdonation og sundhedsloven vedr√łrende kastration i h√łring.

Udkastets afsnit om reproduktion giver mulighed for at par og enlige kvinder kan modtage behandling, også selvom det indebærer brug af både donoræg og donorsæd Рogså betegnet som dobbeltdonation.

Udkastets afsnit om kastration g√łr, at Sundhedsstyrelsen ikke mere skal give tilladelse til kastration i forbindelse med k√łnsskifte.
Samtidig foresl√•s terminologien √¶ndret i sundhedslovens ¬ß 115, s√•ledes at betingelsen om, at personen skal have stillet diagnosen transseksualitet erstattes af et krav om, at personen skal v√¶re transk√łnnet.
Det foresl√•s endvidere, at kravet om tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til kastration som led i k√łnsskifte afskaffes. I stedet foresl√•s det, at beslutningen om kastration overlades til patienten og den behandlende l√¶ge under varetagelse af bl.a. de generelle regler for informeret samtykke.

Ministeriet anmoder om at modtage eventuelle bemærkninger til lovudkastet senest den 21. august 2017.
Bemærkningerne bedes sendt til ministeriets Kontor for Lægemidler og Internationale Forhold til medint@sum.dk med kopi til ens@sum.dk.
Eventuelle sp√łrgsm√•l til lovforslaget kan rettes til telefonisk til Emilie Norr√© S√łrensen p√• 7226 9576 eller pr. mail til ens@sum.dk.

Udkastet i sin helhed.

Udkast
Forslag
til
Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik, forskning m.v. og sundhedsloven
(Ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration)
§ 1

I lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., jf. lovbekendtg√łrelse nr. 93 af 19. januar 2015, med de √¶ndringer der f√łlger af lov nr. 264 af 16. marts 2016, foretages f√łlgende √¶ndringer:

1. § 5 affattes således:
¬Ľ¬ß 5. I de tilf√¶lde, hvor √¶gcellen ikke stammer fra den kvinde, der skal f√łde barnet, og s√¶den ikke stammer fra hendes partner, m√• der kun etableres assisteret reproduktion, hvor brug af b√•de doneret s√¶d og doneret √¶gcelle er sundhedsfagligt begrundet og s√•fremt enten den donerede s√¶d eller den donerede √¶gcelle er doneret i ikke-anonym form.¬ę

§ 2

I sundhedsloven, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1188 af 24. september 2016, som senest √¶ndret ved ¬ß 2 i lov nr. 691 af 8. juni 2017, foretages f√łlgende √¶ndringer:

1. § 115, stk. 1, affattes således:
¬Ľ¬ß 115. En person kan blive kasteret som led i k√łnsskifte, hvis personen er transk√łnnet, har et vedholdende √łnske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf. Personer omfattet af ¬ß 110 og ¬ß 111 skal dog s√łge om tilladelse til kastration, jf. ¬ß 116.¬ę
2. ¬ß 116, stk. 1, inds√¶ttes efter ¬Ľkastration¬ę: ¬Ľefter ¬ß 115, stk. 1, 2. pkt., og ¬ß 155, stk. 3,¬ę.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse p√• ans√łgninger om kastration som led i k√łnsskifte indgivet inden 1. januar 2018. For s√•danne ans√łgninger finder de hidtil g√¶ldende regler anvendelse.

§ 4

Stk. 1. Loven g√¶lder ikke for F√¶r√łerne og Gr√łnland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. ¬ß 1 kan ved kongelig anordning s√¶ttes helt eller delvist i kraft for F√¶r√łerne med de √¶ndringer, som de f√¶r√łske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse
1. Indledning
  1.1. √Ündringer i lov om assistereret reproduktion i forbindelse med diagnostik og forskning m.v.
  1.2. √Ündringer i sundhedsloven
2. Lovforslagets hovedpunkter
  2.1. Behandling med assisteret reproduktion med brug af b√•de donoret √¶gcelle og doneret s√¶d.
    2.1.1. G√¶ldende ret
    2.1.2. Sundheds- og √Üldreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
    2.1.2.1. Donorers anonymitet
    2.1.2.2. Sundhedsfaglig begrundelse
  2.2. Betingelser for kastration som led i k√łnsskifte
    2.2.1. G√¶ldende ret
      2.2.1.1. √Ündring og flytning af diagnosekode
    2.2.1.2. Tilladelse til kastration
    2.2.2. Sundheds- og √Üldreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
    2.2.2.1. Terminologi
      2.2.2.2. Tilladelse til kastration
3. √ėkonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. √ėkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Milj√łm√¶ssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. H√łrte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema

[Til indholdsfortegnelsen] 1. Indledning
Regeringen √łnsker at g√łre sundhedsv√¶senet mere tidssvarende med den faglige udvikling og normerne i samfundet. Regeringen foresl√•r derfor √¶ndringer i lov om assisteret reproduktion i forbindelse med diagnostik og forskning m.v. (herefter: reproduktionsloven) vedr√łrende afskaffelse af forbuddet mod dobbeltdonation samt √¶ndringer i sundhedsloven vedr√łrende √¶ndringer af adgangen til at f√• kastration som led i k√łnsskifte.

[Til indholdsfortegnelsen] 1.1. Ændringer i lov om assisteret reproduktion i forbindelse med diagnostik og forskning m.v.
Regeringen √łnsker at sikre gode muligheder for, at de par og enlige kvinder, der har brug for behandling med assisteret reproduktion, har mulighed for at modtage den n√łdvendige behandling, ogs√• selvom det indeb√¶rer dobbeltdonation ved brug af b√•de doneret √¶gcelle (herefter: donor√¶g) og doneret s√¶d (herefter: donors√¶d). Det g√¶ldende forbud mod dobbeltdonation er bl.a. begrundet i et √łnske om, at barnet skal v√¶re genetisk besl√¶gtet med mindst √©n af for√¶ldrene.

Det er regeringens opfattelse, at en st√¶rk tilknytning mellem barn og for√¶lder er helt afg√łrende for et barns trivsel, og at man ikke skal undervurdere betydningen af, at der er biologiske b√•nd mellem barn og for√¶lder. Men det er dog samtidig regeringens opfattelse, at omsorg, k√¶rlighed og tillid har den st√łrste betydning i en familie. Regeringen kan endelig konstatere, at der i dag findes flere forskellige former for familie.

Regeringen finder derfor, at det b√łr v√¶re muligt for par og enlige kvinder at modtage behandling af en autoriseret sundhedsperson med assisteret reproduktion ved brug af b√•de donor√¶g og donors√¶d, hvis der er en sundhedsfaglig begrundelse for behandlingen, og hvis enten den donerede s√¶d eller det donerede √¶g er doneret i ikke-anonym form.

Det foresl√•s derfor, at behandling med assisteret reproduktion, hvor der anvendes donerede k√łnsceller, tillades under foruds√¶tning af, at det er sundhedsfaglig indiceret. Det vil eksempelvis v√¶re tilf√¶ldet, hvis hverken kvinden eller manden i et heteroseksuelt forhold har brugbare k√łnsceller, eller hvis kvinden, der skal b√¶re barnet, i et lesbisk forhold, ikke har brugbare √¶g, eller hvis en enlig kvinde ikke selv kan levere et befrugtningsdygtigt √¶g.

Baggrunden for kravet, om at der foreligger en sundhedsfagligt indikation for behandlingen, er baseret p√• en sundhedsfaglig vurdering af de risici, der er ved behandling med donor√¶g. Der er for eksempel en √łget risiko for svangerskabsforgiftning m.v. forbundet med graviditeter opn√•et ved brug af donor√¶g set i forhold til graviditeter ved brug af egne √¶g. Det vurderes derfor hensigtsm√¶ssigt, at brug af b√•de donor√¶g og donors√¶d alene tillades, n√•r dette er sundhedsfagligt begrundet.

Endvidere foreslås det som den anden betingelse for at tillade anvendelse af både donoræg og donorsæd i en behandling med assisteret reproduktion, at enten den donerede sæd eller det donerede æg skal være doneret i ikke-anonym form, således at der fortsat vil være mulighed for barnet for at få et delvist kendskab til sit genetiske ophav.

Med den foresl√•ede √¶ndring af lov om assisteret reproduktion vil et heteroseksuelt par, hvor hverken kvinden eller manden har brugbare k√łnsceller, kunne f√• behandling med assisteret reproduktion. Endvidere vil enlige kvinder, som ikke selv kan levere et befrugtningsdygtigt √¶g, og lesbiske par, hvor kvinden, der skal f√łde barnet ikke selv har et befrugtningsdygtigt √¶g, kunne f√• behandling med assisteret reproduktion.

Det bem√¶rkes, at lovforslaget ikke √¶ndrer ved, at behandling med assisteret reproduktion ikke m√• finde sted, n√•r der foreligger en aftale mellem den kvinde, hvor graviditet s√łges etableret, og en anden om, at kvinden skal f√łde et barn til denne (surrogatmoderskab), jf. ¬ß 13 i lov om assisteret reproduktion.

[Til indholdsfortegnelsen] 1.2. Ændringer i sundhedsloven
Regeringen √łnsker, at alle personer uanset k√łnsidentitet, herunder transk√łnnede, behandles og m√łdes med v√¶rdighed og respekt i det danske sundhedsv√¶sen. Danmark valgte at g√• enegang og etablere en s√¶rskilt national l√łsning for diagnosekoderne pr. 1. januar 2017, hvormed koden for transk√łnnethed blev flyttet fra kapitlet om psykiske lidelser og adf√¶rdsm√¶ssige forstyrrelser til et afsnit, der ikke opfattes som diskriminerende eller stigmatiserende.

Det foresl√•s derfor, at terminologien i sundhedslovens ¬ß 115 √¶ndres, s√•ledes at betingelsen om, at personen skal have stillet diagnosen transseksualitet erstattes af et krav om, at personen skal v√¶re transk√łnnet.

Det f√łlger endvidere af den g√¶ldende sundhedslovs ¬ß 115, at Sundhedsstyrelsen skal give tilladelse til kastration, hvis en person √łnsker kastration som led i k√łnsskifte.

Regeringen finder, at der ikke l√¶ngere skal v√¶re krav om, at Sundhedsstyrelsen skal give tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte. Beslutningen om kastration kan overlades til patienten og den behandlende l√¶ge under varetagelse af bl.a. de generelle regler for informeret samtykke. Baggrunden herfor er, at regeringen finder, at den behandlende l√¶ge sammen med patienten er n√¶rmest til at vurdere, om betingelserne for kastration er opfyldt, herunder om patienten kan overskue konsekvenserne af indgrebet, idet det er den behandlende l√¶ge, der bl.a. har udredt patienten.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der endvidere er gode faglige grunde til at ophæve kravet om Sundhedsstyrelsens tilladelse.

Da Sundhedsstyrelsen, i forbindelse med godkendelse af kastration efter sundhedslovens ¬ß 115, stk. 1, jf. ¬ß 116, stk. 1, alene forholder sig til indstillingen sammenholdt med lovens krav, herunder vejledningen, og s√•ledes ikke foretager en konkret l√¶gefaglig vurdering af ans√łgerens medicinske forhold, vurderer Sundhedsstyrelsen s√•ledes, at en person, der √łnsker kastration i forbindelse med k√łnsskifte, vil have de samme rettigheder, selvom godkendelseskravet i ¬ß 115, stk. 1, fjernes.

I forbindelse med k√łnsskifteoperationer vurderer Sundhedsstyrelsen ligeledes, at kastration (fjernelse af √¶ggestokke eller testikler) m√• ses som et mindre indgreb i et behandlingsforl√łb sammenlignet med indgreb som f.eks. penisamputation, kolpektomi, hysterektomi mv. Dette skyldes, at kastration delvist kan reverseres medicinsk fsva. det hormonelle, samt at der kan laves fertilitetsbevarende behandling med √¶g- eller s√¶dnedfrysning. Sundhedsstyrelsen vurderer derfor ikke, at der foreligger en faglig begrundelse for at stille krav om styrelsens tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte.

Sundhedsstyrelsen vurderer p√• denne baggrund, at kravet i sundhedslovens ¬ß 115, stk. 1, om godkendelse af kastration som led i k√łnsskifte er un√łdvendigt, og anbefaler at sundhedslovens ¬ß 115, stk. 1, oph√¶ves.

Regeringen foresl√•r p√• denne baggrund, at kravet om tilladelse afskaffes, da der ikke l√¶ngere er en faglig begrundelse for opretholdelse af kravet, ligesom at kravet anses for at v√¶re utidssvarende med processen for k√łnsskifte.

[Til indholdsfortegnelsen] 2. Lovforslagets hovedpunkter

[Til indholdsfortegnelsen] 2.1. Behandling med assisteret reproduktion med brug af både donoræg og donorsæd (dobbeltdonation)
[Til indholdsfortegnelsen] 2.1.1. Gældende ret
Det fremg√•r af ¬ß 5 i lov om assisteret reproduktion, at der ikke m√• etableres assisteret reproduktion, medmindre √¶gcellen stammer fra den kvinde, der skal f√łde barnet, eller s√¶den stammer fra hendes partner (forbud mod dobbeltdonation). Bestemmelsen forhindrer derfor, at en kvinde med hj√¶lp fra en sundhedsperson kan f√• hj√¶lp til at blive gravid ved hj√¶lp af b√•de et donor√¶g og donors√¶d. Forbuddet er absolut og g√¶lder derfor uanset, om der foreligger en sundhedsfaglig begrundelse for brug af b√•de donor√¶g og donors√¶d, eller ej.

Forbuddet mod dobbeltdonation blev indsat ved lov nr. 460 af 10. juni 1997. Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at formålet hermed var at sikre, at barnet er genetisk beslægtet med mindst én af de kommende forældre.

Det g√¶ldende forbud betyder blandt andet, at et heteroseksuelt par, hvor hverken kvinden eller manden har brugbare k√łnsceller, og enlige kvinder, som ikke selv kan levere et befrugtningsdygtigt √¶g, ikke kan f√• behandling med assisteret reproduktion.

Endvidere betyder forbuddet, at lesbiske kvinder ikke har mulighed for at f√• behandling med assisteret reproduktion, hvis ikke kvindens eget √¶g anvendes som led i behandlingen. Det g√¶lder, uanset om den lesbiske kvinde anvender et √¶g, som er doneret af hendes √¶gtef√¶lle eller partner eller en anden donor, og uanset om det skyldes, at kvinden, som skal b√¶re barnet, ikke selv har et befrugtningsdygtigt √¶g, eller om brugen af et donor√¶g er begrundet i et √łnske om, at begge parter i det lesbiske forhold skal f√łle sig ‚ÄĚbiologisk‚ÄĚ knyttet til barnet.

Efter de g√¶ldende regler i ¬ß¬ß 11 og 16 i bekendtg√łrelse nr. 672 af 8. maj 2015 om assisteret reproduktion fastsat i henhold til ¬ß 20, stk. 1, i lov om assisteret reproduktion, er det muligt for donor selv at v√¶lge, om denne √łnsker at v√¶re anonym eller ikke-anonym. Bekendtg√łrelsen fasts√¶tter alene krav til anonym donation, idet det er fastsat, at v√¶vscenteret i forbindelse med anvendelse af en anonym √¶g- eller s√¶ddonor alene kan videregive oplysninger om donors hudfarve, h√•rfarve, √łjenfarve, blodtype, h√łjde og v√¶gt, jf. ¬ß 11, 2. pkt., og ¬ß 16, 2. pkt. Ved anonyme √¶gdonorer kan der ‚Äď udover de n√¶vnte oplysninger ‚Äď ligeledes videregives oplysninger om donors alder, jf. ¬ß 11, 2. pkt.

Ved ikke-anonym donation er det muligt at opnå flere oplysninger om donor end ved brug af en anonym donor. I vejledning nr. 9351 af 26. maj 2015 om sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med assisteret reproduktion er beskrevet forskellige muligheder ved ikke-anonym donation.

En √•ben donation er, hvor donor har givet samtykke til, at der kan gives yderligere oplysninger end de, der er anf√łrt i bekendtg√łrelsen for anonym donation. Det kan eksempelvis v√¶re donors erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmepr√łve, babyfotos og lignende.

En åben donor kan dog også give samtykke til, at der kan gives oplysninger om donors identitet til barnet/og eller modtageren af donation ved henvendelse til vævscenteret, og det kan aftales, på hvilket tidspunkt eller under hvilke omstændigheder disse oplysninger skal gives. For eksempel kan det aftales, at barnet som den eneste kan få oplyst donors identitet, når barnet er fyldt 18 år.

Det er derfor muligt både at have ikke-anonyme/åbne donorer, som er kontaktbare (donors identitet er oplyst) og som ikke er kontaktbare (eksempelvis hvis alene uddannelse og fritidsinteresser er oplyst).

Det bemærkes derfor, at afhængig af hvilke type oplysninger, der gives, og omfanget af oplysninger, er det i nogle tilfælde muligt for barnet at finde frem til donor, og i andre tilfælde, er dette ikke muligt.

Endvidere er der mulighed for at anvende en kendt donor. En kendt donor kendes af modtageren eller modtagerne p√• tidspunktet for donationen. Den kendte donor kan v√¶re en voksen person, som en enlig kvinde eller et par selv m√łder med, og som samtykker i at donere under n√¶rmere aftalte vilk√•r. Det kan for eksempel v√¶re et familiemedlem eller en god ven. Det skal dog bem√¶rkes, at der stilles krav i v√¶vslovgivningen til blandt andet testning af donorer.

Der er s√•ledes valgfrihed med hensyn til donationsform, b√•de for den enkelte donor, og for den enlige kvinde eller det par, som √łnsker behandling med donerede √¶g eller s√¶d, idet modtagerne har mulighed for at tage stilling til, hvorvidt der skal anvendes en anonym eller ikke-anonym donor.

[Til indholdsfortegnelsen] 2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Muligheden for behandling med assisteret reproduktion med brug af b√•de donors√¶d og donor√¶g er l√łbende genstand for debat. Det nuv√¶rende forbud mod dobbeltdonation stammer fra lovens tilblivelse i 1997, og det fremgik ogs√• af Sundhedsstyrelsens vejledning af 22. december 1993 om l√¶gers anvendelse af kunstig befrugtning og andre former for reproduktionsfremmende behandling. Det g√¶ldende forbud har s√•ledes v√¶ret g√¶ldende i en lang √•rr√¶kke.

Regeringen finder, at det nuv√¶rende forbud ikke er tidssvarende, da der i dag findes mange forskellige familiem√łnstre. Det g√¶ldende forbud er bl.a. begrundet med, at barnet skal v√¶re genetisk besl√¶gtet med mindst en af for√¶ldrene. Det er regeringens opfattelse, at den biologiske tilknytning mellem barn og for√¶ldre har en vis men ikke afg√łrende betydning. Det er omsorg, k√¶rlighed og tillid, der har den st√łrste betydning i en familie.

Det Etiske R√•d har i publikationen ‚ÄĚDet Etiske R√•ds anbefalinger om lovligg√łrelse af dobbeltdonation‚ÄĚ fra 2017 behandlet sp√łrgsm√•let om genetisk tilknytning. I forhold til dobbeltdonation og genetisk tilknytning har r√•det anf√łrt f√łlgende overvejelser:

‚ÄĚDet Etiske R√•d havde sv√¶rt ved at se en begrundelse for, at manglende genetisk tilknytning mellem barnet og for√¶ldrene i sig selv kan begrunde den eksisterende lovgivning, hvor dobbeltdonation som n√¶vnt ikke er tilladt.‚ÄĚ

[Til indholdsfortegnelsen] 2.1.2.1. Donorers anonymitet
Baggrunden for det nuv√¶rende forbud mod dobbeltdonation er bl.a. et √łnske om, at barnet skal v√¶re genetisk besl√¶gtet med mindst √©n af de kommende for√¶ldre. Ved afvejningen af, om det nug√¶ldende forbud skal √¶ndres, m√• hensynet til den enlige kvinde eller parret, til det kommende barn, barnet og samfundsm√¶ssige hensyn v√¶gtes i forhold til hinanden.

En oph√¶velse af forbuddet mod dobbeltdonation kan betyde, at et eventuelt barn ikke er genetisk besl√¶gtede til nogen af sine kommende for√¶ldre. En del af de overvejelser, der har v√¶ret om oph√¶velse af forbuddet mod dobbeltdonation, har derfor v√¶ret omkring en √¶ndring af den nuv√¶rende valgfrihed, som enlige kvinder eller parret har i forhold til, hvilken donor‚Äď anonym eller ikke-anonym ‚Äď der √łnskes anvendt i tilf√¶lde af dobbeltdonation.

Det Etiske R√•d har i publikationen ‚ÄĚDet Etiske R√•ds anbefalinger om lovligg√łrelse af dobbeltdonation‚ÄĚ fra 2017 behandlet sp√łrgsm√•let om anonymitet i forhold til brug af b√•de donor√¶g og donors√¶d. I forhold til dobbeltdonation og donoranonymitet har r√•det anf√łrt f√łlgende overvejelser:

‚ÄĚEn diskussion i Det Etiske R√•d har v√¶ret om donoranonymiteten b√łr oph√¶ves ved dobbeltdonation, hvor anonymitetsproblematikken s√• at sige er ‚ÄĚfordoblet‚ÄĚ sammenlignet med √¶g- eller s√¶ddonation. I de fleste tilf√¶lde vil barnet formentlig ikke have adgang til oplysninger om sine genetiske for√¶ldre, hvis dobbeltdonation lovligg√łres, og anonym donation fortsat er mulig. Anonym er nemlig klart den foretrukne donationsform. P√• den ene side mener R√•det ikke, at vigtigheden af den genetiske tilknytning skal overbetones. Alt andet lige m√• den sociale tilknytning og omsorg mellem for√¶lder/for√¶ldre og barn betragtes som det klart v√¶sentligste ‚Äď og det betyder givetvis meget for denne tilknytning, at barnet vokser og udvikler sig i kvindens mave. P√• den anden side udg√łr donoranonymitet et problem i mere end √©n henseende. Det er for det f√łrste et problem, at barnet ikke har mulighed for at f√• adgang til oplysninger om sit genetiske ophav, hvis det p√• et tidspunkt faktisk √łnsker at f√• en s√•dan viden. Den kan ogs√• opleves som en kr√¶nkelse, at adgangen til disse oplysninger helt bevidst er umuliggjort. Omvendt er det m√•ske ikke den manglende adgang til oplysninger, der i sig selv er det st√łrste problem. Muligvis er det i mange tilf√¶lde et endnu st√łrre problem, at donation/donationerne forties for barnet, s√• det ikke er klar over, at det er undfanget ved hj√¶lp af donation‚ÄĚ.

Det skal til ovenstående bemærkes, at der i praksis på nuværende tidspunkt ikke er nogen anonyme donorer i Danmark.

Regeringen finder, at det ved indf√łrelsen af muligheden for dobbeltdonation er hensigtsm√¶ssigt at fasts√¶tte et krav om, at det ved anvendelse af b√•de donor√¶g og donors√¶d i en behandling med assisteret reproduktion er en foruds√¶tning, at enten den donerede s√¶d eller det donerede √¶g skal v√¶re doneret i ikke-anonym form, s√•ledes at der fortsat er mulighed for barnet for at f√• et vist (delvist) kendskab til sit genetiske ophav. Forslaget om indf√łrelse af et s√•dan krav vil alene g√¶lde ved dobbeltdonation og ikke ved enkeltdonation, hvilket betyder, at der ikke laves et generelt forbud mod brug af anonym donor.

Det bem√¶rkes, at der ikke med lovforslaget √¶ndres ved donors valgfrihed med hensyn til donationsform, hvilket betyder, at en √¶gdonor eller s√¶ddonor fortsat selv vil kunne bestemme, om denne √łnsker at donere anonymt eller ikke-anonymt, jf. ¬ß 11 og ¬ß 16 i bekendtg√łrelse nr. 672 af 8. maj 2015 om assisteret reproduktion.

Der henvises til afsnit 2.1.1. for en nærmere beskrivelse af anonym og ikke-anonym donation.

Det Etiske R√•d har i publikationen ‚ÄĚDet Etiske R√•ds anbefalinger om lovligg√łrelse af dobbeltdonation‚ÄĚ fra 2017 behandlet sp√łrgsm√•let om for√¶ldres fortielse om, at barnet er blevet til ved donation, hvor R√•det anf√łrt f√łlgende overvejelser:

‚ÄĚHvis det st√łrste problem ved donation af k√łnsceller faktisk er fortielsen over for barnet, kan man fors√łge at l√łse problemet p√• andre m√•der end at oph√¶ve anonymiteten. En mulighed er eksempelvis at registre donationsforholdet i en database, s√• enhver borger p√• et tidspunkt ‚Äď fx efter at v√¶re fyldt 18 √•r ‚Äď har mulighed for at unders√łge, om han eller hun faktisk er undfanget ved hj√¶lp af donation. [‚Ķ] Om det er den bedste m√•de at l√łse problemerne i forhold til fortielse og anonymitet p√•, √łnsker Det Etiske R√•d ikke at tage stilling til i denne udtalelse‚ÄĚ.

Med lovforslaget indf√łres der ikke en offentlig oplysningspligt til barnet. Det vil s√•ledes som hidtil bero p√• for√¶ldrene at fort√¶lle barnet om dets ophav, da for√¶ldrene alt andet lige m√• v√¶re n√¶rmest til at varetage barnets bedste og sikre dets trivsel.

Af hensyn til familiedannelsen er det s√•ledes regeringens vurdering, at en offentlig medvirken i form af et register, automatisk oplysningspligt eller lignende ikke vil v√¶re hensigtsm√¶ssigt for hverken donor, barnet eller den samlede familie. Det m√• v√¶re for√¶ldrene, som bedst kan vurdere, om og hvorn√•r de √łnsker at oplyse barnet om dets tilblivelse. Det kan i √łvrigt bem√¶rkes, at adoptionslovgivningen ikke p√•l√¶gger adoptanter at oplyse barnet om, at det er adopteret, men at adoptanterne forud for en adoption opfordres hertil af myndighederne.

[Til indholdsfortegnelsen] 2.1.2.2. Sundhedsfaglig begrundelse
Det er regeringens opfattelse, at benyttelse af både donoræg og donorsæd i behandling med assisteret reproduktion kun skal tillades, hvis der foreligger en sundhedsfaglig begrundelse herfor. Det skyldes hensynet til ægdonor og recipienten (kvinden i behandling, der modtager ægcellen med henblik på at opnå graviditet).

For recipienten er der sundsfaglige risici forbundet med graviditet, der involverer donor√¶g sammenlignet med graviditeter, der involverer egne √¶g. Den st√łrste kendte risiko er forh√łjet blodtryk i svangerskabet og svangerskabsforgiftning. Kvinder, som bliver gravide ved brug af egne √¶g, har en risiko p√• ca. 6 pct. for svangerskabsforgiftning, hvorimod kvinder, der bliver gravide med donor√¶g, har en risiko for svangerskabsforgiftning p√• ca. 17 pct. Hertil kommer en r√¶kke andre forh√łjede risici ved brug af donor√¶g, som formentlig er betinget af svangerskabsforgiftning, for eksempel en forh√łjet risiko for tidlig f√łdsel, lav f√łdselsv√¶gt, risiko for at f√łde ved kejsersnit og bl√łdning efter f√łdsel. Det er derfor Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering, at kvinder, der skal bruge b√•de donor√¶g og donors√¶d for at opn√• graviditet, har en ikke-negligeabel risiko for svangerskabsforgiftning og deraf afledte andre risici.

Brug af b√•de donor√¶g og donors√¶d kan v√¶re sundhedsfagligt begrundet, hvis for eksempel hverken manden eller kvinden i et heteroseksuelt partnerskab har befrugtningsdygtige k√łnsceller, eller hvis en enlig kvinde ikke har befrugtningsdygtige √¶g, eller hvis den kvinde i et lesbisk forhold, der skal b√¶re barnet, ikke har befrugtningsdygtige √¶g.

Brug af b√•de donor√¶g og donors√¶d kan ogs√• v√¶re sundhedsfagligt begrundet i de tilf√¶lde, hvor en eller begge parter i forholdet er disponeret for arvelige sygdomme. I nogle tilf√¶lde kan arvelige sygdomme ikke diagnosticeres ved genetisk unders√łgelse af det befrugtede √¶g (PGD), jf. ¬ß 7 i lov om assisteret reproduktion. PGD tilbydes generelt, hvor der er en kendt og v√¶sentlig √łget risiko for, at barnet f√•r en alvorlig sygdom. Metoden anvendes som en integreret del af en IVF-behandling (assisteret reproduktion).

Brug af b√•de donor√¶g og donors√¶d vil derimod ikke v√¶re sundhedsfaglig begrundet, s√•fremt kvinden, der skal b√¶re barnet, selv har befrugtningsdygtige √¶g. Det betyder bl.a., at det ikke efter lovforslaget vil v√¶re muligt for f.eks. en lesbisk kvinde at donere et √¶g til sin k√¶reste/kone alene begrundet i et √łnske om, at begge parter i det lesbiske forhold skal f√łle sig ‚ÄĚbiologisk‚ÄĚ knyttet til barnet. En s√•dan behandling med assisteret reproduktion vil s√•ledes alene kunne ske hvis kvinden, der skal b√¶re barnet, ikke selv har befrugtningsdygtige √¶g.

Det er den behandlende sundhedsperson, der er ansvarlig for at vurdere, om brug af både donoræg og donorsæd er sundhedsfagligt begrundet.

Det Etiske R√•d har i publikationen ‚ÄĚDet Etiske R√•ds anbefalinger om lovligg√łrelse af dobbeltdonation‚ÄĚ fra 2017 behandlet sp√łrgsm√•let om sundhedsfaglig begrundet, hvorvidt det b√łr stilles som krav, at der foreligger en sundhedsfaglig begrundelse for at tillade dobbeltdonation. R√•det har anf√łrt f√łlgende overvejelser:

‚ÄĚFlere forhold kan her v√¶re relevante, men i denne sammenh√¶ng skal det f√łrst og fremmest n√¶vnes, at risikoen for svangerskabsforgiftning er 2-3 gange h√łjere i forbindelse med graviditet efter √¶gdonation sammenligt med graviditet efter naturlig reproduktion. Svangerskabsforgiftning f√łrer i nogle tilf√¶lde til for tidlig f√łdsel og kan ogs√• medf√łre nedsat fostertilv√¶kst. I sj√¶ldne tilf√¶lde opst√•r det s√•kaldte HELLP-syndrom, der er forbundet med stor risiko for alvorlige komplikationer for mor og barn.

Ved samme lejlighed anbefalede Det Etiske R√•d nedenst√•ende om lovligg√łrelse af dobbeltdonation:

‚ÄĚ6 medlemmer mener, at der b√łr ske en lovligg√łrelse af dobbeltdonation. 10 medlemmer mener, at der alene b√łr ske en lovligg√łrelse af dobbeltdonation p√• sundhedsfaglig indikation. 1 medlem mener, at der alene b√łr ske en lovligg√łrelse af dobbeltdonation, hvor en lesbisk kvinde p√• sundhedsfaglig indikation anvender et √¶g, som er doneret af hendes kone eller k√¶reste.‚ÄĚ

Flertallet af Det Etiske R√•d anbefaler derfor, at der alene b√łr ske en lovligg√łrelse af dobbeltdonation, s√•fremt brug af b√•de donor√¶g og donors√¶d er sundhedsfagligt begrundet. P√• denne baggrund foresl√•r regeringen, at brug af b√•de donor√¶g og donors√¶d ved behandling med assisteret reproduktion tillades, hvis der foreligger en sundhedsfaglig begrundelse.

[Til indholdsfortegnelsen] 2.2. Betingelser for kastration
[Til indholdsfortegnelsen] 2.2.1. Gældende ret
Det f√łlger af sundhedslovens ¬ß 115, stk. 1, at en person efter ans√łgning kan f√• tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte, hvis ans√łgeren har f√•et stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende √łnske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.

Ved diagnosen transseksualitet forst√•s en uoverensstemmelse mellem en persons oplevede k√łnsidentitet og det biologiske k√łn.

[Til indholdsfortegnelsen] 2.2.1.1. Ændring og flytning af diagnosekode
Opdelingen og organiseringen af Danmarks sygehusklassifikationssystem bygger på strukturen i WHO’s generelle diagnosekodesystem ICD-10.

Idet der gennem l√¶ngere tid fra dansk side har v√¶ret et √łnske om at flytte diagnosekoden for transk√łnnethed fra kapitlet for ‚ÄĚPsykiske lidelser og adf√¶rdsm√¶ssige forstyrrelser‚ÄĚ, og idet WHO‚Äôs revision af kodesystemet ikke har haft den fremdrift, der er √łnsket fra dansk side p√• netop dette omr√•de, valgte Danmark at etablere en s√¶rskilt dansk l√łsning for flytning af koderne for transk√łnnethed pr. 1. januar 2017, s√•ledes at koderne for transk√łnnethed ikke l√¶ngere fremg√•r af kapitlet om psykiske lidelser og adf√¶rdsm√¶ssige forstyrrelser.

Den tidligere kode ‚ÄĚDF640 Transseksualisme‚ÄĚ benyttes derfor ikke l√¶ngere, men i stedet anvendes koden ‚ÄĚDZ768E1 Kontakt p√• grund af transk√łnnethed‚ÄĚ. Det fremg√•r dog stadig af b√•de loven og lovbem√¶rkningerne, at bl.a. diagnosen transseksualitet skal v√¶re stillet f√łr, at der kan gives tilladelse til kastration.

[Til indholdsfortegnelsen] 2.2.1.2. Tilladelse til kastration
Det f√łlger af bem√¶rkningerne, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 189 som fremsat, s. 5, ,at baggrunden for det lovf√¶stede krav om tilladelse til kastration er, at der er tale om et omfattende og irreversibelt indgreb.

Ans√łgningen om tilladelse til kastration rettes af den kastrationss√łgende til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen indhenter herefter en erkl√¶ring vedr√łrende ans√łgeren fra den behandlende l√¶ge med henblik p√• en vurdering af, om ans√łgeren opfylder kriterierne for at opn√• tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte.

Hvis den behandlende l√¶ges erkl√¶ring giver Sundhedsstyrelsen anledning til tvivl med hensyn til, om ans√łgeren opfylder kriterierne for at f√• tilladelse til kastration med henblik p√• k√łnsskifte, forel√¶gger Sundhedsstyrelsen erkl√¶ringen for Retsl√¶ger√•det. Udtaler Retsl√¶ger√•det sig ikke imod, at ans√łgeren f√•r tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte, meddeler Sundhedsstyrelsen s√¶dvanligvis efter konkret vurdering ans√łgeren tilladelse hertil.

Udtaler den behandlende l√¶ge sig i sin erkl√¶ring imod kastration med henblik p√• k√łnsskifte, foreligges erkl√¶ringen for Retsl√¶ger√•det. I det tilf√¶lde, hvor Retsl√¶ger√•det anbefaler afslag til kastration, og Sundhedsstyrelsen p√• det foreliggende grundlag er enig i denne vurdering, partsh√łrer Sundhedsstyrelsen ans√łgeren om udkast til afslag p√• ans√łgningen, og herefter tager styrelsen endelig stilling til ans√łgningen. Dette g√¶lder ogs√• i situationer, hvor der foreligger oplysninger fra den behandlende l√¶ge om, at kastration efter konkret l√¶gelig vurdering er kontraindiceret i forhold til den p√•g√¶ldende ans√łger.

Meddeler Sundhedsstyrelsen ans√łgeren tilladelse til kastration, orienterer styrelsen samtidigt den behandlende l√¶ge, der henviser ans√łger til behandling.

Sundhedsstyrelsen har frem til den 1. januar 2017 p√•set, at ans√łgeren er transseksuel, og efter den 1. januar 2017 p√•set, om personen er transk√łnnet, der forst√•s som en vedvarende tilstand af ubehag eller utilstr√¶kkelighed ved egne k√łnskarakteristika. Diagnosen stilles efter udredning p√• h√łjt specialiseret niveau. Samtidig p√•ser Sundhedsstyrelsen, at ans√łgerens √łnske har v√¶ret vedholdende, og at det vurderes at ville v√¶re vedvarende, samt at ans√łgeren kan overskue konsekvenserne af kastration.

Det beror p√• en konkret vurdering, om en person har et vedholdende √łnske om kastration. En s√•dan vurdering beror ikke alene p√• selve den tidsm√¶ssige l√¶ngde af √łnsket, men ogs√• p√•, hvorvidt √łnsket om kastration har v√¶ret konsistent.

Hertil kommer, at Sundhedsstyrelsen i praksis p√•ser, at der ikke foreligger √łvrige oplysninger, der taler imod indgrebet. Eksempelvis, hvor det grundet patientens √łvrige sundhedstilstand ikke er tilr√•deligt at gennemf√łre en kastration af sundhedsfaglige √•rsager. Dette skal ses i lyset af, at en patient p√• dette omr√•de ‚Äď som ved alle andre behandlinger efter sundhedsloven ‚Äď ikke har ret til en ydelse i sundhedsv√¶senet, hvis der er omst√¶ndigheder, der g√łr behandlingen l√¶gefagligt uegnet eller uforsvarlig.

Det fremg√•r af sundhedslovens ¬ß 117, at sundheds- og √¶ldreministeren kan fasts√¶tte regler om ans√łgning om kastration og om behandlingen af sager herom. N√¶rmere bestemmelser herom er fastsat i bekendtg√łrelse nr. 957 af 28. august 2014 om sterilisation og kastration.

Sundhedsstyrelsen har siden juni 2005 givet tilladelse eller afslag p√• kastration, jf. sundhedslovens ¬ß 116 (tidligere l√• denne kompetence hos Justitsministeriet). Styrelsen har i perioden juni 2005-2016 modtaget i alt 110 ans√łgninger om kastration med henblik p√• k√łnsskifte, hvor der er givet 103 tilladelser og 7 afslag.

[Til indholdsfortegnelsen] 2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
[Til indholdsfortegnelsen] 2.2.2.1. Terminologi
Det enkelte menneskes k√łnsidentitet kan v√¶re forskelligt fra det k√łn man f√•r tildelt ved f√łdslen. Dette kan medf√łre et √łnske om sundhedsfaglig hj√¶lp til at √¶ndre eller tilpasse de medf√łdte k√łnskarakteristika, og er i sig selv hverken et udtryk for psykisk eller somatisk lidelse.

Det f√łlger af sundhedslovens ¬ß 115, at bl.a. diagnosen transseksualitet skal v√¶re stillet, f√łr en person kan blive kasteret som led i k√łnsskifte. Da Danmark ikke l√¶ngere anvender diagnosebetegnelsen ‚ÄĚtransseksualitet‚ÄĚ er det under alle omst√¶ndigheder n√łdvendigt at √¶ndre terminologien i bestemmelsen.

Det bem√¶rkes, at den foresl√•ede √¶ndring af terminologien transseksualisme til transk√łnnethed ikke tilsigter at √¶ndre anvendelsesomr√•det og de nuv√¶rende betingelser for, hvorn√•r der tilbydes kastration som led i k√łnsskifte, men har til form√•l at underst√łtte opfattelsen af, at personer som oplever uoverensstemmelse mellem deres k√łnsidentitet og det biologiske k√łn, ikke relaterer sig til personens seksualitet. Vurdering af, om en person er transk√łnnet, skal fortsat vurderes p√• samme grundlag som tidligere. Det indeb√¶rer, at det fortsat p√•ses, om personen oplever ubehag eller utilstr√¶kkelighed ved egne k√łnskarakteristika. Hertil kommer, at det fortsat ogs√• p√•ses, at ans√łgerens √łnske har v√¶ret vedholdende gennem l√¶ngere tid, at det vurderes at ville v√¶re vedvarende, og at ans√łgeren kan overskue konsekvenserne, ligesom det p√•ses, om der ikke foreligger √łvrige forhold, der taler imod indgrebet.

[Til indholdsfortegnelsen] 2.2.2.2. Tilladelse til kastration
I tilknytning til √¶ndringen af terminologien er det blevet p√•set, om tilladelseskravet i ¬ß 115, stk. 1, fortsat er tidssvarende med behandlingsmulighederne ved k√łnsskifte.

Sundhedsstyrelsen skal i henhold til sundhedslovens ¬ß 115, stk. 1, godkende kastration som led i k√łnsskifte. Ved kastration forst√•s fjernelse af √¶ggestokke hos kvinder og fjernelse af testikler hos m√¶nd. Kravet om tilladelse til kastration stammer helt tilbage fra den oprindelige lov nr. 318 af 13. juni 1978 om sterilisation og kastration.

Det er regeringens opfattelse, at det nuv√¶rende krav om Sundhedsstyrelsens tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte b√łr oph√¶ves. Det vurderes, at beslutningen om, hvorvidt en person skal tilbydes kastration som led i k√łnsskifte, b√łr tr√¶ffes af den behandlende l√¶ge og personen, der har anmodet om indgrebet. Selve behandlingen sker p√• baggrund af et informeret samtykke, jf. sundhedslovens kapitel 5, uden krav om Sundhedsstyrelsens tilladelse.

Baggrunden for oph√¶velse af kravet om Sundhedsstyrelsens tilladelse er, at det vurderes, at den behandlende l√¶ge er n√¶rmest til at vurdere, om patienten opfylder betingelser for kastration i forbindelse med k√łnsskifte, herunder om personen kan overskue konsekvenserne af indgrebet.

N√•r Sundhedsstyrelsen i dag tr√¶ffer afg√łrelse om tilladelse til kastration, indhenter Sundhedsstyrelsen en erkl√¶ring fra den behandlende l√¶ge som led i vurderingen af, om ans√łgeren opfylder kriterierne for at opn√• tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte. Det vil sige, at den behandlende l√¶ge allerede i dag vurderer, om betingelserne for kastration som led i k√łnsskifte er opfyldt. Sundhedsstyrelsen ligger i h√łj grad v√¶gt p√• udtalelsen fra den behandlende l√¶ge, idet det m√• forventes, at den behandlende l√¶ge bedst kan vurdere, om patienten opfylder kriterierne for kastration.

Det bem√¶rkes i √łvrigt, at en oph√¶velse af kravet om Sundhedsstyrelsen tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte ikke tilsigter en udvidelse af eller √¶ndring af de √łvrige betingelser for, hvorn√•r en person kan f√• indgrebet udf√łrt. Det indeb√¶rer, at den behandlende l√¶ge fortsat vil v√¶re forpligtet til at p√•se, om personen oplever ubehag eller utilstr√¶kkelighed ved egne k√łnskarakteristika. Hertil kommer, at det fortsat ogs√• skal p√•ses, om personens √łnske har v√¶ret vedholdende gennem l√¶ngere tid, at det vurderes at ville v√¶re vedvarende, og om ans√łgeren kan overskue konsekvenserne, ligesom det p√•ses, om der ikke foreligger √łvrige forhold, der taler imod indgrebet.

Oph√¶velse af reglerne i sundhedslovens ¬ß 115, stk. 1, vurderes ikke at have betydning for retsstillingen for personer, der √łnsker kastration som led i k√łnsskifte. Den enkelte vil fortsat have de samme rettigheder til at klage over det l√¶gefaglige sk√łn mv., som personen har i dag, og som er g√¶ldende p√• alle behandlingsomr√•der.

Dette skyldes, at Sundhedsstyrelsens afg√łrelse om afslag p√• kastration, der i dag kan klages over til Sundheds- og √Üldreministeriet fsva. de sagsbehandlingsm√¶ssige forhold. Der kan ikke klages over det l√¶gefaglige sk√łn til Sundheds- og √Üldreministeriet, da denne kompetence ligger hos Sundhedsstyrelsen og den behandlende l√¶ge.

Konkret vil der være adgang til at klage over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed både i forhold til den samlede faglige virksomhed eller bestemte sundhedspersoner, jf. § 1 og § 2 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Tilsvarende vurderes det, at oph√¶velse af reglerne i ¬ß 115, stk. 1, ikke vil have betydning for den enkeltes adgang til at s√łge erstatning for skader opst√•et i sundhedsv√¶senet.

Adgangen til at s√łge erstatning vil f√łlge reglerne herom i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsv√¶senet.

Sundhedsstyrelsen har anbefaler, at der for personer som er under 18 √•r, eller p√• grund af sindssygdom, h√¶mmet psykisk udvikling, alvorligt sv√¶kket helbred eller af anden grund varigt eller for l√¶ngere tid er ude af stand til at forst√• betydningen af indgrebet, fastholdes et krav om tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte. I disse sj√¶ldne tilf√¶lde vil der v√¶re brug for en grundig vurdering af en r√¶kke b√•de sociale, sundhedsm√¶ssige og juridiske forhold, med tilsvarende v√¶rdim√¶ssig vurdering af begrundelserne og hensynene bag √łnsket.

Det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen har ikke modtaget nogen anmodninger på ovenstående baggrund siden overtagelsen af området fra Justitsministeriet i 2005.

Regeringen foresl√•r p√• denne baggrund, at der fortsat skal v√¶re krav om Sundhedsstyrelsens tilladelse, jf. sundhedslovens ¬ß 116, til kastration som led i k√łnsskifte i de tilf√¶lde, hvor en anmodning om kastration frems√¶ttes af en person som p√• grund af f.eks. sindssygdom, h√¶mmet psykisk udvikling, alvorlig sv√¶kket helbred eller af anden grund varigt eller for l√¶ngere tid er ude af stand til at forst√• betydning af indgrebet eller det er bet√¶nkeligt, at personen p√• egen h√•nd anmoder om kastration, jf. sundhedslovens ¬ß 110 eller ¬ß 111. For disse personer findes s√¶rlige beskyttelseshensyn, der skal varetages, og lovforslaget indeb√¶rer derfor ikke i en √¶ndring af g√¶ldende ret ikke for personer omfattet af sundhedslovens ¬ß 110 og ¬ß 111.

[Til indholdsfortegnelsen] 3. √ėkonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Det vurderes, at lovforslagets √¶ndringer i sundhedsloven vil medf√łre en mindre byrdelettelse for Sundhedsstyrelsen og Retsl√¶ger√•det, idet disse instanser ikke l√¶ngere skal afgive tilladelse eller udtales om tilladelse til kastration for personer, der ikke er omfattet af sundhedslovens ¬ß 110 og ¬ß 111.

Lovforslaget vurderes i √łvrigt ikke at have nogen administrative konsekvenser for det offentlige.

Det vurderes, at lovforslagets √¶ndringer i lov om assisteret reproduktion vil medf√łre merudgifter for regionerne, da personkredsen, der kan modtage behandling med assisteret reproduktion, udvides. Det ansl√•s at indeb√¶re udgifter for ca. 2,7 mio. kr.

Lovforslagets √¶ndringer i sundhedsloven vurderes ikke at have √łkonomiske konsekvenser for regionerne, idet det multidisciplin√¶re team (den behandlende l√¶ge) ogs√• i dag foretager en vurdering af, om der b√łr gives tilladelse til kastration, og afgiver en udtalelse herom til Sundhedsstyrelsen.

[Til indholdsfortegnelsen] 4. √ėkonomiske og administrative for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen √łkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

[Til indholdsfortegnelsen] 5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

[Til indholdsfortegnelsen] 6. Milj√łm√¶ssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen milj√łm√¶ssige konsekvenser.

[Til indholdsfortegnelsen] 7. Forholdet til EU-retten
Europa-Parlamentets og R√•dets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fasts√¶ttelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, pr√¶servering, opbevaring og distribution af humane v√¶v og celler fastl√¶gger bl.a. n√¶rmere krav til donation og opbevaring af v√¶v og celler, herunder k√łnsceller.
Direktivet indeholder s√•ledes krav om, at der i forbindelse med bl.a. donation og opbevaring af v√¶v og celler iagttages en r√¶kke kvalitets- og sikkerhedskrav for at beskytte folkesundheden og undg√• overf√łrsel af infektionssygdomme via v√¶v og celler. Der stilles i den forbindelse bl.a. krav om, at der foretages en omhyggelig donorudv√¶lgelse, og at v√¶vscentre, der opbevarer v√¶v og celler, skal have en tilladelse fra den kompetente myndighed p√• omr√•det, inden de kan p√•begynde deres virksomhed.

Form√•let med direktivet er at sikre et h√łjt sikkerhedsbeskyttelsesniveau for v√¶v og celler, der anvendes til behandlingsform√•l (f.eks. assisteret reproduktion) under overholdelse af h√łje kvalitets- og sikkerhedsstandarder.

I forhold til donoranonymitet f√łlger det af v√¶vsdirektivet, at de enkelte EU-medlemsstater skal tr√¶ffe alle n√łdvendige foranstaltninger til at sikre, at der sikres anonymitet mellem donor og modtager af v√¶v og celler. V√¶vsdirektivets bestemmelse herom ber√łrer dog ikke g√¶ldende regler og anden praksis i medlemsstaterne om betingelserne for videregivelse af oplysninger, herunder i forbindelse med donation af k√łnsceller, jf. v√¶vsdirektivets artikel 14, stk. 3.

[Til indholdsfortegnelsen] 8. H√łrte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden [XXXX] v√¶ret sendt i h√łring hos f√łlgende myndigheder og organisationer m.v. og har v√¶ret offentliggjort p√• h√łringsportalen:

[inds√¶t h√łringsliste]

[Til indholdsfortegnelsen] 9. Sammenfattende skema
  Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/Merudgifter
√ėkonomiske konsekvenser for stat, kommune og regioner Det vurderes, at lovforslaget ikke vil have √łkonomiske konsekvenser for regionerne, idet det multidisciplin√¶re team (den behandlende l√¶ge) i dag foretager en vurdering af, om der b√łr gives tilladelse til kastration, og afgiver en udtalelse herom til Sundhedsstyrelsen. Det vurderes, at lovforslagets √¶ndringer i lov om assisteret reproduktion vil medf√łre merudgifter for regionerne, da personkredsen, der kan modtage behandling med assisteret reproduktion, udvides. Det ansl√•s at indeb√¶re udgifter for ca. 2,7 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Det vurderes, at lovforslaget vil medf√łre en mindre byrdelettelse for Sundhedsstyrelsen og Retsl√¶ger√•det idet disse instanser ikke l√¶ngere skal afgive tilladelse eller udtales om tilladelse til kastration for personer, der ikke er omfattet af sundhedslovens ¬ß 110 og ¬ß 111. Ingen
√ėkonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Milj√łm√¶ssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten 31. marts 2004 om fasts√¶ttelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, pr√¶servering, opbevaring og distribution af humane v√¶v og celler fastl√¶gger bl.a. n√¶rmere krav til donation og opbevaring af v√¶v og celler, herunder k√łnsceller.
Direktivet indeholder s√•ledes krav om, at der i forbindelse med bl.a. donation og opbevaring af v√¶v og celler iagttages en r√¶kke kvalitets- og sikkerhedskrav for at beskytte folkesundheden og undg√• overf√łrsel af infektionssygdomme via v√¶v og celler. Der stilles i den forbindelse bl.a. krav om, at der foretages en omhyggelig donorudv√¶lgelse, og at v√¶vscentre, der opbevarer v√¶v og celler, skal have en tilladelse fra den kompetente myndighed p√• omr√•det, inden de kan p√•begynde deres virksomhed.
Form√•let med direktivet er at sikre et h√łjt sikkerhedsbeskyttelsesniveau for v√¶v og celler, der anvendes til behandlingsform√•l (f.eks. assisteret reproduktion) under overholdelse af h√łje kvalitets- og sikkerhedsstandarder.
I forhold til donoranonymitet f√łlger det af v√¶vsdirektivet, at de enkelte EU-medlemsstater skal tr√¶ffe alle n√łdvendige foranstaltninger til at sikre, at der sikres anonymitet mellem donor og modtager af v√¶v og celler. V√¶vsdirektivets bestemmelse herom ber√łrer dog ikke g√¶ldende regler og anden praksis i medlemsstaterne om betingelserne for videregivelse af oplysninger, herunder i forbindelse med donation af k√łnsceller, jf. v√¶vsdirektivets artikel 14, stk. 3.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1

Til nr. 1
Det f√łlger af ¬ß 5 i lov om assisteret reproduktion, at der ikke m√• etableres assisteret reproduktion, medmindre √¶gcellen stammer fra den kvinde, der skal f√łde barnet, eller s√¶den stammer fra hendes partner (forbud mod dobbeltdonation).

Det nuværende forbud mod dobbeltdonation foreslås ophævet, således at dobbeltdonation bliver muligt, såfremt brug af både donorsæd og donoræg er sundhedsfagligt begrundet, og såfremt enten den donerede sæd eller det donerede æg er doneret i ikke-anonym form.

Nyaffattelsen af ¬ß 5 stiller s√•ledes krav om, at brug af b√•de donor√¶g og donors√¶d i behandling med assisteret reproduktion skal v√¶re sundhedsfagligt begrundet. Baggrunden herfor er, at der er en √łget risiko for svangerskabsforgiftning m.v. forbundet med graviditeter opn√•et ved brug af donor√¶g set i forhold til graviditeter ved brug af egne √¶g.

Det betyder bl.a., at en kvinde, som selv har befrugtningsdygtige æg, ikke efter forslaget vil kunne modtage behandling med assisteret reproduktion, der involverer både donoræg og donorsæd.

Herudover stilles der krav efter forslaget om, at enten den donerede sæd eller det donorede æg skal være donoret i ikke-anonym form, således at der vil være mulighed for barnet for at få et vist (delvist) kendskab til sit genetiske ophav. Det betyder, at det ikke vil være muligt at benytte både en anonym sæddonor og en anonym ægdonor.

Med den foresl√•ede bestemmelse gives der mulighed for, at et heteroseksuelt par, hvor hverken kvinden eller manden har brugbare k√łnsceller, kan f√• behandling med assisteret reproduktion. Endvidere kan enlige kvinder, som ikke selv kan levere et befrugtningsdygtigt √¶g, og lesbiske par, hvor kvinden, der skal f√łde barnet, ikke selv har et befrugtningsdygtigt √¶g, f√• behandling med assisteret reproduktion.

Der henvises i √łvrigt til pkt. 2.1.2. i de almindelige bem√¶rkninger.

Til § 2

Til nr. 1
Det f√łlger af sundhedslovens ¬ß 115, stk. 1,at en person efter ans√łgning kan f√• tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte, hvis ans√łgeren har f√•et stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende √łnske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf. Det f√łlger af sundhedslovens ¬ß 116, stk. 1, at Sundhedsstyrelsen giver en s√•dan tilladelse.

Det foresl√•s at √¶ndre sundhedslovens ¬ß 115, stk. 1, s√•ledes at en person uden tilladelse kan blive kasteret som led i k√łnsskifte, hvis personen er transk√łnnet, har et vedholdende √łnske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf. Personer omfattet af bestemmelserne i ¬ß 110 og ¬ß 111 skal dog fortsat s√łge om tilladelse til kastration, jf. ¬ß 116.

Den foresl√•ede √¶ndring af terminologien ‚ÄĚtransseksualitet‚ÄĚ til ‚ÄĚtransk√łnnethed‚ÄĚ, skyldes bl.a., at diagnosen transseksualitet ikke l√¶ngere benyttes efter √¶ndring af diagnosekoderne pr. 1. januar 2017. Derudover har √¶ndringen til form√•l at tilkendegive, at personer, der oplever uoverensstemmelse mellem det biologiske k√łn og deres k√łnsidentitet, ikke lider af en psykisk eller somatisk lidelse, samtidigt med, at det √łnskes fastsl√•et, at transk√łnnethed ikke er udtryk for en persons seksualitet. Som det fremg√•r af pkt. 2.2.2.1 i forslagets almindelige bem√¶rkninger tilsigtes der ikke en √¶ndring af g√¶ldende ret i forhold til vurderingen af, om en person er transk√łnnet og opfylder betingelserne i sundhedslovens ¬ß 115 for kastration i forbindelse med k√łnsskifte.

Det nuv√¶rende krav om Sundhedsstyrelsens tilladelse til kastration foresl√•s oph√¶vet fsva. personer, der ikke er omfattet af sundhedslovens ¬ß 110 og ¬ß 111, s√•ledes at beslutningen om kastration i forbindelse med k√łnsskifte tr√¶ffes af den behandlende l√¶ge sammen med patienten.

Baggrunden for ikke at oph√¶ve den nuv√¶rende krav om Sundhedsstyrelsens tilladelse til kastration for s√• vidt ang√•r personer omfattet af sundhedslovens ¬ß 110 og ¬ß 111 er, at der for disse personer er nogle s√¶rlige beskyttelseshensyn. Som det fremg√•r af punkt 2.2.2.2 vil der i disse sj√¶ldne og meget sv√¶re tilf√¶lde, v√¶re brug for en grundig vurdering af en r√¶kke b√•de sociale, sundhedsm√¶ssige og juridiske forhold, med tilsvarende v√¶rdim√¶ssig vurdering af begrundelserne og hensynene bag √łnsket.

Det bem√¶rkes i √łvrigt, at en oph√¶velse af kravet om Sundhedsstyrelsen tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte ikke tilsigter en udvidelse af eller √¶ndring af de √łvrige betingelser for, hvorn√•r en person kan f√• kastration i forbindelse med k√łnsskifte. Det indeb√¶rer, at det fortsat p√•ses, om personen oplever ubehag eller utilstr√¶kkelighed ved egne k√łnskarakteristika. Hertil kommer, at det fortsat ogs√• skal p√•ses, om personens √łnske har v√¶ret vedholdende gennem l√¶ngere tid, at det vurderes at ville v√¶re vedvarende, og om ans√łgeren kan overskue konsekvenserne, ligesom det iagttages, om der ikke foreligger √łvrige oplysninger, der taler imod indgrebet.

Anmodning om kastration som led i k√łnsskifte skal frems√¶ttes af den, p√• hvem indgrebet skal foretages.

Der henvises i √łvrigt til pkt. 2.2.2. i de almindelige bem√¶rkninger.

Til nr. 2
Det f√łlger af sundhedslovens ¬ß 116, stk. 1, at Sundhedsstyrelsen skal give tilladelse til kastration. For at pr√¶cisere, at der ikke skal anmodes om tilladelse i forbindelse med k√łnsskifte, foresl√•s ¬ß 116, stk. 1, √¶ndret.

Det foresl√•s p√• denne baggrund, der kun skal gives tilladelse til kastration for personer omfattet af ¬ß 110 og ¬ß 111, eller for personer, hvis k√łnsdrift uds√¶tter denne for at beg√• forbrydelser, jf. sundhedslovens ¬ß 115, stk. 2.

Til § 3

Bestemmelsen i lovforslaget § 3, stk. 1, fastsæter lovens ikrafttrædeksestudpunkt til den 1. januar 2018.

Tidspunktet for den enkelte fertilitetsbehandling afg√łr, om de nye regler finder anvendelse eller ej ‚Äď uanset om den enkelte behandling udg√łr √©n blandt flere behandlinger i et ‚ÄĚbehandlingsforl√łb‚ÄĚ (dvs. en sammenh√¶ngende serie af enkelte fertilitetsbehandlinger udf√łrt med det form√•l at opn√• graviditet og f√łdsel af et barn hos en kvinde eller et par).

Gennemf√łres behandlingen f√łr den 1. januar 2018, g√¶lder de hidtil g√¶ldende regler, og gennemf√łres behandlingen efter lovens ikrafttr√¶den, dvs. den 1. januar 2018 eller senere, finder de nye regler anvendelse.

Det betyder eksempelvis, at det vil v√¶re tilladt at benytte b√•de donor√¶g og donors√¶d ved en behandling, der udf√łres efter den 1. januar 2018, hvis der foreligger en sundhedsfaglig begrundelse herfor, og forudsat at enten den donerede s√¶d eller det donorede √¶g er donoret i ikke anonym form, ogs√• selvom det er den anden eller tredje behandling i et behandlingsforl√łb.

√Ündringerne i sundhedsloven finder ikke anvendelse p√• ans√łgninger om kastration i forbindelse med k√łnsskifte, som er sendt til Sundhedsstyrelsen inden den 1. januar 2018.

Til § 4

Bestemmelsen ang√•r lovens territoriale gyldighed og indeb√¶rer, at loven ikke g√¶lder for F√¶r√łerne og Gr√łnland, men at ¬ß 1, som affattet ved denne lov, kan s√¶ttes i kraft for F√¶r√łerne med de √¶ndringer, som de f√¶r√łske forhold tilsiger.

Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
 
§ 1
I lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., jf. lovbekendtg√łrelse nr. 93 af 19. januar 2015, med de √¶ndringer, der f√łlger af lov nr. 264 af 16. marts 2016, foretages f√łlgende √¶ndringer:
  1. ¬ß 5 affattes s√•ledes:
¬ß 5. Der m√• ikke etableres assisteret reproduktion, medmindre √¶gcellen stammer fra den kvinde, der skal f√łde barnet, eller s√¶den stammer fra hendes partner. ¬ĽI de tilf√¶lde, hvor √¶gcellen ikke stammer fra den kvinde, der skal f√łde barnet, og s√¶den ikke stammer fra hendes partner, m√• der kun etableres assisteret reproduktion, hvor brug af b√•de donerede s√¶d og donerede √¶gcelle er sundhedsfagligt begrundet og s√•fremt den donerede s√¶d eller det donerede √¶gcelle er doneret i ikke-anonym form.¬ę
 
§ 2
1. § 115, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
¬ß 115. En person kan efter ans√łgning f√• tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte, hvis ans√łgeren har f√•et stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende √łnske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.
Stk. 2-3 —
¬Ľ¬ß 115. En person kan uden tilladelse blive kasteret som led i k√łnsskifte, hvis personen er transk√łnnet, har et vedholdende √łnske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf. Personer omfattet af bestemmelserne i ¬ß 110 og ¬ß 111 skal dog s√łge om tilladelse til kastration, jf. ¬ß 116.¬ę
§ 116. Tilladelse til kastration gives af Sundhedsstyrelsen.
Stk. 2-3 —
2. ¬ß 116, stk. 1, inds√¶ttes efter ¬Ľkastration¬ę: ¬Ľefter ¬ß 115, stk. 1, 2. pkt., og ¬ß 155, stk. 3,¬ę.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse p√• ans√łgninger om kastration som led i k√łnsskifte indgivet inden 1. januar 2018. For s√•danne ans√łgninger finder de hidtil g√¶ldende regler anvendelse.
§ 4
Stk. 1. Loven g√¶lder ikke for F√¶r√łerne og Gr√łnland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. ¬ß 1 kan ved kongelig anordning s√¶ttes helt eller delvist i kraft for F√¶r√łerne med de √¶ndringer, som de f√¶r√łske forhold tilsiger.

* * *
Omtale af udkastet p√• H√łringsportalen.
Udkastet p√• H√łringsportalen i pdf-format.
H√łringsbrev p√• H√łringsportalen i pdf-format.
H√łringsliste p√• H√łringsportalen i pdf-format.

Omtale af udkastet hos Sundhedsudvalget (SUU) – Alm. del Samling: 2016-17 Bilag 417 – med link til samme dokumenter, som hos H√łringsportalen.