Udkast af 2. juni 2014 fra Sundhedsstyrelsen til: Vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede.

Vist 1.229 gange.
Vejledningen pr√¶ciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en l√¶ge skal udvise if√łlge autorisationsloven ved udredning og behandling af transk√łnnede, som √łnsker k√łnsmodificerende behandling, og fastl√¶gger ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner.

Vejledningen knytter sig ogs√• til sundhedslovens bestemmelser om kastration som led i k√łnsskifte, jf. L189 om √¶ndring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
(Kriterier for kastration og justeringer som f√łlge af indf√łrelse af juridisk k√łnsskifte m.v.), der indeholder √¶ndrede kriterier for tilladelse til varig kastration med henblik p√• k√łnsskifte.

Vejledningsudkastet er sendt i h√łring til de p√• vedlagte h√łringsliste anf√łrte myndigheder og organisationer m.v. Materialet bliver ogs√• offentliggjort p√• H√łringsportalen.

Sp√łrgsm√•l til vejledningsudkastet kan rettes til undertegnede p√• jevb@sst.dk eller p√• 72 22 7514.

Sundhedsstyrelsen skal anmode om at modtage eventuelle bem√¶rkninger til vejledningsudkastet snarest belejligt og senest den 1. juli 2014. H√łringssvarene bedes sendt pr. e-mail til jevb@sst.dk.

Med venlig hilsen
Jette Vind Blichfeldt

* * *
Sundhedsstyrelsen
Dato 2. juni 2014
Sagsnr. 5-1010-230/1

UDKAST – H√łringsversion

Vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede

Vejledningen pr√¶ciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en l√¶ge skal udvise if√łlge autorisationsloven [1] ved udredning og behandling af transk√łnnede patienter, som √łnsker k√łnsmodificerende behandling og fastl√¶gger ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner. Vejledningen knytter sig ogs√• til Sundhedslovens bestemmelser om kastration som led i k√łnsskifte [2].

Ved k√łnsidentitetsproblemer forst√•s i denne vejledning en uoverensstemmelse mellem den oplevede k√łnsidentitet og det biologiske k√łn.

Den sundhedsfaglige udredning af k√łnsidentitetsproblemer er alene relevant, n√•r der er et √łnske om k√łnsmodificerende behandling i form af hormonbehandling og kirurgi, herunder kastration. Udredning og eventuel behandling skal foretages med en √•ben, rummelig, v√¶rdig og respektfuld tilgang til patientens problemstilling og med inddragelse af patientens synspunkter og √łnsker.

Form√•let med udredningen er at afklare, om der foreligger indikation for k√łnsmodificerende behandling i form af en transseksuel tilstand, samt afklare eventuelle samtidige legemlige eller psykiske lidelser (komorbiditet), herunder ogs√• misbrug og sociale problemer, der kan kontraindicere behandlingen.

Gennemf√łrelse af et k√łnsskifte er en proces med betydelige legemlige og psykiske √¶ndringer og mulige sociale konsekvenser for den enkelte. De legemlige √¶ndringer kan v√¶re reversible, delvist reversible eller irreversible. I et forl√łb med k√łnsskifte skal processen altid starte med de √¶ndringer, som er reversible, inden for denne vejlednings rammer. Det er derfor vigtigt med en grundig udredning, inden en eventuel behandling p√•begyndes. K√łnsskiftet kan ske til den grad, som den transseksuelle √łnsker, n√•r betingelser og foruds√¶tninger herfor i √łvrigt er opfyldt.

Vejledningens afsnit 1-3 indeholder en beskrivelse af udrednings- og observationsforl√łb og behandling af voksne, udredning og behandling af b√łrn og unge under 18 √•r og tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte.

1 Udrednings og observationsforl√łb, henvisning til behandling og behandling af voksne over 18 √•r samt opf√łlgning
Udredning og behandling af voksne transk√łnnede kr√¶ver s√¶rlig ekspertise forankret i et fast multidisciplin√¶rt team, som best√•r af speciall√¶ger i psykiatri, gyn√¶kologi og plastikkirurgi med s√¶rlig viden om transseksuelle. Det er v√¶sentligt for, at der kan v√¶re en kontinuerlig koordineret indsats omkring patienten. En psykiater i teamet skal have ansvaret for patientens forl√łb. Det drejer sig om den indledende udredning, observationsforl√łbet og koordineringen af den √łvrige udredning og behandling samt efterforl√łb i form af opf√łlgning p√• behandlingen, som er beskrevet i nedenst√•ende.

1.1 Det psykiatriske udrednings- og observationsforl√łb
Den psykiatriske udredning omfatter en indledende udredning og et eventuelt observationsforl√łb, eventuel behandling og eventuel viderehenvisning af transseksuelle, som √łnsker k√łnsmodificerende indgreb.

Hvis patienten helt eller delvis har f√•et foretaget en udredning, eventuelt i udlandet, skal det vurderes, om den kan indg√• som en del af udredningen og eventuelt supplere eller erstatte elementer i det samlede udrednings- og observationsforl√łb.

1.1.1 Udrednings- og observationsforl√łbets tre hovedform√•l
  • En vurdering af om patienten falder ind under diagnosen transseksuel og en afd√¶kning af eventuel komorbiditet forud for behandling
  • At patienten gives mulighed for refleksion med henblik p√•, om vedkommende har et vedholdende √łnske om k√łnsmodificerende behandling
  • En vurdering af om patienten kan overskue konsekvenserne af de √łnskede forandringer.
1.1.2 Udrednings- og observationsforl√łb
Efter en eventuel visitation skal den for behandlingsforl√łbet ansvarlige psykiater i udrednings- og observationsforl√łbet sikre:
  • En psykosocial vurdering af patientens k√łnsidentitetsproblem med henblik p√• baggrund og svarhedsgrad, herunder en psykologisk vurdering og inddragelse af p√•r√łrende eller andre som er t√¶t knyttede til patienten, som har kendt patienten gennem l√¶ngere tid
  • En vurdering af om der foreligger en psykisk eller legemlig lidelse, og en vurdering af om lidelsen let i givet fald kontraindicerer k√łnsmodificerende behandling
  • En somatisk unders√łgelse af patienten, kromosomanalyse, m√•ling af k√łnshormonniveau m.v.
  • At patienten ved f√łrste konsultation bliver informeret om det forventede forl√łb
  • At patienten f√•r information om mulighederne for hormonbehandling og kirurgi
  • En tentativ behandlingsplan med et udredningsforl√łb samt oplysning om hvorn√•r i forl√łbet de enkelte beslutninger forventes taget.
1.1.3 Status for udrednings- og observationsforl√łb forud for k√łnsmodificerende behandling
Den for behandlingen ansvarlige psykiater skal sikre, at der afholdes et statusm√łde mellem de involverede speciall√¶ger, og at der foreligger en status over udrednings- og observationsforl√łbet, n√•r dette er gennemf√łrt, som skal indeholde f√łlgende elementer:
  • Resultaterne af den psykosociale vurdering, herunder eventuelle diagnoser
  • Varigheden af den behandlende l√¶ges kendskab til patienten, herunder oplysning om hvilken type evaluering og terapi/r√•dgivning l√¶gen har gennemf√łrt
  • En vurdering af om patientens √łnske om k√łnsskifte er vedholdende, og om patienten kan overskue konsekvenserne heraf
  • En beskrivelse af patientens “real life experience
  • At kriterierne for at iv√¶rks√¶tte hormonbehandling/kirurgi er opfyldt, herunder en kort beskrivelse af indikationen for at underst√łtte patientens anmodning om hormonbehandling/kirurgi

Der er sk√¶rpede krav til informationen forud for samtykket og den givne information og samtykket skal fremg√• af status. Forud for operative indgreb som led i k√łnsskifte skal der ydereligere foreligge en aktuel og fornyet status i henvisningen, som indeholder de samme elementer som ved start af hormonbehandling. Status kan udarbejdes som referat af statusm√łde i det multidisciplin√¶re team.

Patienter – som efter endt udredning og observation, ikke √łnsker yderligere medicinsk eller kirurgisk behandling, eller som ikke vurderes egnede til medicinsk eller kirurgisk behandling, fordi de ikke er diagnosticeret transseksuelle eller p√• grund af kontraindikationer til behandlingen – skal have tilbud om st√łttende og r√•dgivende samtaler.

Den videre gyn√¶kologiske og/eller plastikkirurgiske behandling foruds√¶tter, at der er gennemf√łrt et observationsforl√łb, og at den for observationsforl√łbet ansvarlige psykiater i en status vurderer:
  • At patienten har levet et halvt √•r som det modsatte k√łn, kan overskue konsekvenserne af behandlingen og giver sit informerede samtykke hertil. L√¶gen kan herefter ogs√• henvise patienten til gyn√¶kolog med henblik p√• hormonbehandling
  • At patienten vurderes at v√¶re egnet til k√łnsskiftekirurgi, har et vedholdende √łnske om k√łnsskifte, kan overskue konsekvenserne af behandlingen og give sit informerede samtykke hertil
  • At det multidisciplin√¶re team er enigt i behandlingstilbuddet.

Det er hensigtsmassigt, at patienten i udrednings- og observationsforl√łbet indg√•r i et psykoterapeutisk forl√łb som hj√¶lp til udvikling af eget k√łnsidentitetsudtryk.

For at modtage k√łnshormonbehandling er det ikke et krav, at patienten har udtrykt √łnske om at gennemg√• et fuldt k√łnsskifte med kastration.

Patienter, der kun √łnsker hormonbehandling og/eller ikke opfylder kriterier for transseksualitet eller “real life” kriteriet, kan efter endt udredning henvises til videre gyn√¶kologisk hormonbehandling forudsat, at den for udredningsforl√łbet ansvarlige psykiater i en status vurderer:
  • At patienten har et vedholdende √łnske om hormonbehandling, kan overskue konsekvenserne af behandlingen og giver sit informerede samtykke hertil
  • At der ikke er v√¶sentlige faktorer (somatiske, psykiatriske, sociale mv.), der taler imod hormonbehandling
  • At det multidiciplinare team er enigt i behandlingstilbuddet.

1.2 Hormonbehandling
En speciall√¶ge med erfaring i behandling af transseksuelle i gyn√¶kologi fra det multidisciplin√¶re team varetager start og kontrol af k√łnshormonbehandling.

Gyn√¶kologen skal inden behandling med k√łnshormoner sikre sig, at der foreligger en status i henhold til afsnit 1.1.3. gyn√¶kologen skal foretage en vurdering af patientens forventninger til k√łnsskiftet, vurdere patientens sygehistorie, foretage en somatisk unders√łgelse, en risikovurdering og relevante laboratorieunders√łgelser.

Endelig skal gyn√¶kologen orientere patienten om de forventede effekter af feminiserende/maskuliniserende k√łnshormonbehandling, bivirkninger og mulige sundhedsskadelige virkninger, herunder at forandringerne kan v√¶re irreversible samt, at der kan opst√• en reduktion i fertiliteten og de reproduktive muligheder.

Gynækologen skal efter opstart af behandling:
  • Foretage en opf√łlgning p√• behandlingens virkning, bivirkninger og eventuelle komplikationer, herunder relevante regelm√¶ssige somatiske- og parakliniske unders√łgelser
  • Forts√¶tte samarbejdet med det multidisciplin√¶re team og eventuelt patientens egen l√¶ge, hvor der er behov for dette.

Hvis gyn√¶kologen vurderer, at der ikke er komplicerende faktorer, kan gyn√¶kologen lade vedligeholdelsesbehandlingen med k√łnshormoner varetage p√• et lokalt sygehus, hos en praktiserende gyn√¶kolog, eller hos egen l√¶ge, efter konkret aftale l√¶gerne imellem om shared care.

1.3 Behandling af adamsæble, stemmelæber m.v.
Der kan ved behov foretages henvisning til indgreb på adamsæble, stemmelæber, stemme- og kommunikationsterapi samt epilering af hårvakst. Endvidere kan der foretages henvisning til deponering og nedfrysning af sædceller med henblik på senere assisteret reproduktion af en kvinde. Der kan kun deponeres ægceller, hvis det er muligt at lægge disse tilbage til samme kvinde på et senere tidspunkt [3].

1.4 Den kirurgiske behandling
Sundhedsstyrelsen skal i henhold til sundhedsloven godkende kastration som led i k√łnsskifte, det vil sige fjernelse af √¶ggestokke og livmoder hos kvinder og fjernelse af testikler hos m√¶nd.

De gynækologiske og plastikkirurgiske indgreb på genitalier forudsætter indgående specialisterfaring med kirurgiske indgreb på transseksuelle.

Den for det kirurgiske indgreb ansvarlige l√¶ge skal forud for indgreb p√• genitalier deltage i et m√łde med det mulitdisciplinare team og sikre, at:
  • Der foreligger tilladelse til kastration fra Sundhedsstyrelsen, jf. afsnit 3 vedr√łrende betingelser og fremgangsm√•de.
  • Der foreligger en status i henhold til afsnit 1.1.3.

Forud for fjernelse af livmoder og √¶ggestokke (kvinde til mand) og for fjernelse af testikler (mand til kvinde), skal l√¶gen desuden sikre, at der er gennemf√łrt 12 m√•neders kontinuerlig k√łnshormonbehandling m√•lrettet det √łnskede k√łn (medmindre der foreligger en kontraindikation herfor). M√•let med hormonbehandling forud for kastrationen er prim√¶rt at indf√łre en periode med mulighed for delvis reversibel hormonbehandling, f√łr patienten gennemg√•r det irreversible kirurgiske indgreb.

Den for det kirurgiske indgreb ansvarlige læge skal forud for indgreb på mammae/thorax sikre, at
  • Der foreligger en aktuel opdateret status i henhold til afsnit 3.1.3.
Inden tildannelse af neopenis (kvinde til mand) og tildannelse af neovagina (mand til kvinde) skal plastikkirurgen desuden:
  • Sikre, at der er gennemf√łrt en kastration, eller s√•fremt operation planl√¶gges i et forl√łb, at der foreligger tilladelse til kastration fra Sundhedsstyrelsen
  • Sikre, at der er gennemf√łrt 12 m√•neders kontinuerlig k√łnshormonbehandling m√•lrettet det √łnskede k√łn, medmindre der foreligger en medicinsk kontraindikation eller anden √•rsag
  • Vurdere, at patienten i 12 sammenh√¶ngende m√•neder har levet som det √łnskede k√łn, “real life experience“, hvor patienten har haft mulighed for at opleve og socialt justere sin √łnskede k√łnsrolle, og som i perioden er fulgt af den for behandlingen ansvarlige psykiater.

1.4.1 Den gynækologiske kirurgiske behandling
Den k√łnsmodificerende kirurgiske behandling af kvinde til mand omfatter fjernelse af livmoder, √¶ggeledere, √¶ggestokke og vagina.

1.4.2 Den plastikkirurgiske behandling
Som led i den k√łnsmodificerende behandling af kvinde til mand, kan patienten f√• udf√łrt en fjernelse af brysterne og genplacering af brystvorterne.

Patienten kan ogs√• tilbydes samtale og vurdering af mulighederne for tildannelse af mandligt udseende k√łnsorganer, enten som tildannelse af neopenis eller tildannelse af neopenis fra klitoris og tildannelse af pung. Den k√łnsmodificerende kirurgiske behandling af mand til kvinde omfatter fjernelse af testikler, penisamputation og tildannelse af kvindeligt udseende k√łnsorganer.

Ved k√łnsmodificerende behandling af mand til kvinde kan l√¶gen vurdere, at der er indikation for operation med indl√¶ggelse af brystimplantater, hvis hormonbehandling ikke eller i ringe grad har medvirket til udvikling af kvindelig brystform.

1.5 Opf√łlgning efter k√łnsmodificerende behandling
Den behandlingsansvarlige l√¶ge skal tilbyde, at den transseksuelle, som har gennemg√•et k√łnsmodificerende behandling som led i k√łnsskifte, f√łlges i det multidisciplin√¶re team i mindst et √•r efter, at indgrebet er gennemf√łrt.

Efter det f√łrste √•r kan opf√łlgningen efter aftale med patienten, foreg√• p√• lokal gyn√¶kologisk sygehusafdeling, hos en speciall√¶ge i gyn√¶kologi, eller hos egen l√¶ge efter konkret aftale med det mulitdisciplin√¶re teams gyn√¶kolog. Den l√¶ge der er ansvarlig for den videre behandling af den transseksuelle, skal sikre en forebyggende indsats for den transseksuelle, som har gennemf√łrt et k√łnsskifte, og er i kontinuerlig hormonbehandling. Den forebyggende indsats skal have fokus p√• s√¶rlige risikoomr√•der, bl.a. de √łgede kardiovaskul√¶re risikofaktorer, knoglesk√łrhed og visse kr√¶ftformer (bryst-, livmoderhals, √¶ggestokke, livmoder og prostata), hvor kontrol og forebyggende tiltag skal tilpasses den enkelte patient.

2 Rådgivning, udredning, observation, henvisning til behandling og behandling af unge under 18 år
Udredning og behandling af transseksuelle unge under 18 √•r kr√¶ver s√¶rlig ekspertise forankret i et fast multidisciplin√¶rt team, som best√•r af b√•de speciall√¶ger i b√łrne- og ungdomspsykiatri og speciall√¶ger i psykiatri med s√¶rlig viden om transseksualitet samt speciall√¶ger i p√¶diatri (p√¶diatrisk endokrinologi), gyn√¶kologi og plastikkirurgi med s√¶rlig viden om transseksuelle b√łrn og unge. Det er v√¶sentligt for, at der kan v√¶re en kontinuerlig koordineret indsats omkring den unge. En psykiater eller b√łrneungdomspsykiater i teamet skal have det samlede ansvar for den unges forl√łb; det drejer sig om den indledende udredning, observationsforl√łbet, og koordineringen af den √łvrige udredning og eventuel behandling samt efterforl√łb i form af opf√łlgning p√• behandlingen, som er beskrevet i nedenst√•ende. Udredning og behandling af transseksuelle unge med k√łnsidentitetsproblemer kr√¶ver s√¶rlig fokus p√• den unges v√¶kst og udvikling samt familie og sociale forhold.

Unge under 18 √•r med k√łnsidentitetsproblemer og deres for√¶ldre skal have tilbud om r√•dgivende og st√łttende samtaler, indtil de eventuelt kan p√• begynde et udrednings, observations- og behandlingsforl√łb. Hvorn√•r den unge kan indg√• i et udrednings- og observationsforl√łb, beror p√• en individuel l√¶gelig vurdering, men inden opstart af supprimerende hormonterapi, skal et udrednings- og observationsforl√łb v√¶re gennemf√łrt, og det multidisciplin√¶re team skal lave en indstilling herom, der ligger som en status i journalen.

Den medicinske behandling af unge transeksuelle omfatter reversibel behandling med supprimerende hormonterapi og delvist reversibel behandling med k√łnshormoner.

2.1 Den psykiatriske udredning
2.1.1 Udrednings- og observationsforl√łbets to hovedform√•l
Den for behandlingsforl√łbet ansvarlige psykiater eller b√łrne- og ungdomspsykiater skal sikre, at den unge udredes i et multidisciplin√¶rt team, herunder f√•r vurderet eventuel samtidig legemlig eller psykisk lidelse. Forud for behandling skal det multidisciplin√¶re team afklare, om der er indikation for behandling. Det er den for behandlingsforl√łbet ansvarlige b√łrne- og ungdomspsykiater, som skal sikre, at der udarbejdes en status f√łr start af medicinsk behandling. B√łrne- og ungdomspsykiateren skal desuden sikre, at den unge f√•r mulighed for refleksion med henblik p√•, om der er et vedholdende √łnske om k√łnsskifte, og om den unge kan overskue konsekvenserne heraf. Det refleksive form√•l er s√¶rligt vigtigt hos unge i observationsforl√łb.

2.1.2 Udrednings- og observationsforl√łb
Den for behandlingsforl√łbet ansvarlige psykiater eller b√łrne- og ungdomspsykiater, skal tilpasse udrednings- og observationsforl√łbet til den unges alder. Det har fire hovedform√•l:

Specifikt for den unge skal den for behandlingsforl√łbet ansvarlige psykiater eller b√łrne- og ungdomspsykiater sikre familier√•dgivning og st√łttende psykoterapi, henvisning til st√łttegruppe efter behov og en vurdering af de sociale forhold.

Den for behandlingen ansvarlige psykiater eller b√łrne- og ungdomspsykiater skal i udrednings/observationsforl√łbet sikre:
  • En grundig psykosocial vurdering af patienten indeholdende en b√łrne- og ungdomspsykiatrisk udredning
  • En vurdering af patientens k√łnsidentitetsproblem med henblik p√• baggrund og svarhedsgrad, herunder inddragelse af for√¶ldre (v√¶rge)
  • En somatisk unders√łgelse indeholdende kromosomanalyse og m√•ling af k√łnshormonniveauer mv.
  • En vurdering af om der foreligger en psykisk eller legemlig lidelse, eller sociale forhold, der taler imod k√łnsmodificerende behandling
  • At patienten og for√¶ldre (v√¶rge) efter reglerne i sundhedsloven ved f√łrste konsultation informeres om det forventede forl√łb
  • At der udarbejdes en tentativ behandlingsplan efter de f√łrste konsultationer, der skal omfatte detaljerne i udredningen, oplysninger om det sk√łnnede tidsforl√łb samt oplysning om hvorn√•r de enkelte beslutninger i forl√łbet forventes taget
  • Vurdering af om der er behov for st√łtte eller yderligere information til familie og sociale netvark.
2.1.3 Status over udrednings- og observationsforl√łbet forud for k√łnsmodificerende behandling
Den for behandlingsforl√łbet ansvarlige psykiater eller b√łrne- og ungdomspsykiater skal sikre, at det multidisciplin√¶re team udarbejder en status over udrednings- og observationsforl√łbet, n√•r dette er gennemf√łrt, som skal indeholde f√łlgende:
  • Udrednings- og observationsforl√łbets statuspunkter for voksnes udredning, jf. afsnit 1.1.3
  • At kriterierne for at iv√¶rks√¶tte behandling med supprimerende hormon/k√łnshormon er opfyldt, som under 1.1.3
  • Det informerede samtykke skal fremg√• af status og skal i √łvrigt tilpasses patientens alder under iagttagelse af lovgivningens sk√¶rpede krav herom [4]. Informationen forud for samtykket, skal omfatte oplysninger om f√łlgerne af behandlingen, som infertilitet og problemer med senere kirurgi p√• genitalier. L√¶gen skal ogs√• informere om, at behandlingen er ny og kendskabet til virkninger og bivirkninger er begr√¶nset. Den givne information skal fremg√• af status.

Den p√¶diatriske endokrinologiske behandling foruds√¶tter, at der er gennemf√łrt et udrednings- og observationsforl√łb – herunder at de nodvendige somatiske unders√łgelser er udf√łrt og, at den for forl√łbet ansvarlige psykiater eller b√łrne- og ungdomspsykiater i den unges status vurderer:

For så vidt angår supprimerende hormonterapi:
  • At den unge er eller anses efter overvejende sandsynlighed at v√¶re transseksuel
  • At den unge er egnet til behandlingen og har et vedholdende √łnske herom
  • At den unge og dennes for√¶ldre eller eventuel v√¶rge kan overskue konsekvenserne af behandlingen, herunder kan give samtykke til behandlingen. L√¶gen kan henvise til p√¶diatrisk endokrinolog (v√¶kst og reproduktion)
  • At der ikke er somatiske, psykiatriske eller sociale forhold, der taler imod.
For s√• vidt ang√•r k√łnshormonbehandling:
  • At den unge er transseksuel
  • At den unge er egnet til behandlingen og har et vedholdende √łnske herom, herunder at den p√•g√¶ldende har levet mindst et √•r som det modsatte k√łn
  • At den unge kan overskue konsekvenserne af behandlingen og give sit informerede samtykke hertil. (L√¶gen kan herefter henvise til b√łrneendokrinolog)
  • At der ikke er somatiske, psykiatriske eller sociale forhold, der taler imod.

2.2 Den padiatriske endokrinologiske behandling
Den p√¶diatriske endokrinolog skal sikre form√•let med hormonsuppressionsbehandlingen som er, at stoppe den unges udvikling af k√łnskarakteristika for at give den unge tid til refleksion og til at udforske sin k√łnsidentitet.

Behandling med supprimerende hormonterapi skal almindeligvis ikke anvendes, for den unge har nået Tanner stadie 2-4.

For start med supprimerende hormonterapi skal dette behandlingstrin v√¶re besluttet af det multidisciplin√¶re team og den p√¶diatriske endokrinolog skal sikre, at der foreligger en status i henhold til afsnit 1.1.3, og at patienten har veldokumenteret √łnske om at v√¶re det andet k√łn.

Under behandling med supprimerende hormonterapi skal den unges fysiske udvikling f√łlges n√łje af den p√¶diatriske endokrinolog (v√¶kst og reproduktion), og de behandlingsmassige tilbud til den unge skal tilpasses den unges udviklingsmassige forandringer igennem puberteten.

Ved behandling af unge med k√łnshormoner skal kriterierne for behandling af unge med supprimerende hormonterapi v√¶re opfyldt.

3 Tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte
Kastration som led i k√łnsskifte m√• ikke foretages uden Sundhedsstyrelsens tilladelse hertil, jf. sundhedsloven [5].

Ved kastration forst√•s efter loven indgreb, hvorved k√łnskirtlerne (testikler eller √¶ggestokke og livmoder) fjernes, eller behandlinger, hvorved de varigt sattes ud af funktion, jf. sundhedsloven [6].

Efter sundhedsloven kan en ans√łger, der er fyldt 18 √•r, f√• tilladelse af Sundhedsstyrelsen til kastration som led i k√łnsskifte, hvis vedkommende har f√•et stillet diagnosen transseksuel, har et vedholdende √łnske herom og kan overskue konsekvenserne.

Det fremg√•r af Sundhedsstyrelsens g√¶ldende specialevejledning, hvilke h√łjt specialiserede sygehusafdelinger der er godkendt til at varetage behandlingen indenfor det offentlige sygehusv√¶sen.

3.1 Fremgangsm√•den ved ans√łgning om kastration som led i k√łnsskifte
Ans√łgning om kastration som led i k√łnsskifte, skal sendes til Sundhedsstyrelsen, Tilsyn og Patientsikkerhed, Axel Heides Gade 1, 2300 K√łbenhavn S.

Ans√łgningen skal v√¶re dateret og underskrevet og indeholde f√łlgende oplysninger:

3.2 Sundhedsstyrelsens behandling af ans√łgningen
N√•r Sundhedsstyrelsen har modtaget en ans√łgning, indhenter styrelsen en erkl√¶ring vedr√łrende ans√łgeren fra den afdeling, hvor ans√łgeren har v√¶ret i et udrednings- og observationsforl√łb. Erkl√¶ringen skal indeholde en redeg√łrelse for udrednings- og observationsforl√łbet og angive, om der efter afdelingens opfattelse er grundlag for at g√• i mod ans√łgningen. Hvis erkl√¶ringen giver anledning til tvivl herom, forel√¶gger Sundhedsstyrelsen den for Retsl√¶ger√•det

Herefter tager Sundhedsstyrelsen stilling til ans√łgningen. Hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at ans√łgeren opfylder betingelserne for at opn√• kastration som led i k√łnsskifte, giver Sundhedsstyrelsen ans√łgeren en tilladelse til kastration og meddeler det samtidigt til den afdeling, som har udarbejdet erkl√¶ringen. Vurderer Sundhedsstyrelsen,
at betingelserne ikke er opfyldt, partsh√łrer Sundhedsstyrelsen ans√łgeren, inden styrelsen tr√¶ffer endelig afg√łrelse.

3.2.1 Erkl√¶ring fra afdelingen, som har foretaget udrednings- og observationsforl√łbet
Erkl√¶ringen fra den afdeling, hvor udrednings- og observationsforl√łbet er foretaget, skal indeholde oplysninger om:
  • Navnet p√• den for udrednings- og observationsforl√łbet ansvarlige l√¶ge og p√• de andre behandlere i det multidisciplin√¶re team og varigheden af ans√łgerens kontakt med disse
  • Ans√łgerens kontakt med andre sygehusafdelinger og andre relevante behandlere
  • Ans√łgerens sociale forhold
  • Ans√łgerens legemlige sygdomme, herunder om den objektive legemlige unders√łgelse
  • Ans√łgerens seksuelle udvikling
  • Ans√łgerens psykiske og fysiske reaktion p√• k√łnshormonbehandling
  • Den objektive psykiske unders√łgelse, herunder oplysning om ans√łgerens tidligere og nuv√¶rende psykiske tilstand samt forbrug af medicin, alkohol og eventuelt stofmisbrug
  • De psykologiske unders√łgelser af ans√łgeren, herunder det testpsykologiske og kliniske indtryk, med kommentarer og konklusion
  • Hvad der taler for og imod kastration som led i k√łnsskifte, og hvorledes ans√łgeren vil klare en eventuel k√łnsmodificerende behandling eller afslag herp√•, herunder ans√łgerens mentale ressourcer

Erkl√¶ringen skal indeholde et resume af disse oplysninger og en samlet konklusion p√• udrednings- og observationsforl√łbet med indstilling om, hvorvidt der efter afdelingens vurdering er grundlag for at g√• mod ans√łgerens √łnske om kastration som led i k√łnsskifte.

4 Ophævelse
Denne vejledning oph√¶ver Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 10077 af 27. november 2006 om kastration med henblik p√• k√łnsskifte.

Sundhedsstyrelsen, den xx. 2014

Noter
  1. [Retur] Bekendtg√łrelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspatienter og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven)
  2. [Retur] Sundhedsloven, lovbekendtg√łrelse nr. 913 af 13. juli 2010, jf. lov nr. xxx om √¶ndring af sundhedsloven, kapitel 33 om kastration som led i k√łnsskifte
  3. [Retur] Jf. § 13 i lov om assisteret reproduktion.
  4. [Retur] Sundhedsloven § 17 om patienters medinddragelse i beslutninger Рmindreårige
  5. [Retur] Sundhedsloven § 116
  6. [Retur] Sundhedsloven § 104 og §§ 115 ff.

* * *
Kildehenvisninger
H√łringsportalens journal vedr√łrende vejledningsudkastet.
Vejledningsudkastet hos H√łringsportalen i pdf-format.
H√łringsbrev om h√łringen hos H√łringsportalen i pdf-format.
H√łringsliste hos H√łringsportalen i pdf-format.

Folketingets journal vedr√łrende vejledningsudkastet – bilag 8 til lovforslag L 189.
Vejledningsudkastet hos Folketinget i pdf-format.
H√łringsbrev om h√łringen hos Folketinget i pdf-format – bilag 8 til lovforslag L 189.

Folketingets journal vedr√łrende vejledningsudkastet – bilag 442 hos Sundhedsudvalget.
Vejledningsudkastet hos Folketinget i pdf-format – bilag 442 hos Sundhedsudvalget.
H√łringsbrev om h√łringen hos Folketinget i pdf-format – bilag 442 hos Sundhedsudvalget.