Vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold. VEJ nr. 9921 af 22. september 2017. For√¶ldet

Vist 317 gange.

Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Forældet
Vejledningen er erstattet af VEJ nr. 9658 af 16. august 2018.

Sundhedsstyrelsen udstedte den 26. september 2017 “Vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold – VEJ nr. 9921 af 22. september 2017“.
Samtidig udsendte Sundhedsstyrelsen en meddelelse om den nye vejledning.
Denne nye vejledning afl√łser “Vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede. VEJ nr. 10353 af 19. december 2014“.
Vejledningen er resultatet af en langvarig proces, som startede umiddelbart efter vejledningem af 2014 tr√•dte i kraft, og som f√łrte til, at Sundhedsstyrelsen den 6. marts 2017 udsendte et udkast til en ny vejledning.

Sundhedsminister, Ellen Trane N√łrby orienterede den 28. september 2017 Sundheds- og √Üldreudvalget om den nye vejledning – SUU Alm. del Bilag 477.

* * *
Herunder gengives f√łrst den nye vejledning i sin helhed og derefter meddelelsen fra Sundhedsstyrelsen om vejledningen.
Da vejledningen indeholder en ordliste, er der ikke links til Vidensbankens ordbog.

Indhold
Vejledningen
Vejledningens ordliste
Officielle noter
Meddelelsen
Kilder

* * *
Vejledningen

Vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold
  1. Indledning
  2. Anvendelsesområde
  3. Generelt
    1. Respekt og inddragelse
    2. Information og samtykke
  4. Faglige rammer
    1. Det multidisciplinære team (MDT)
  5. R√•dgivning og st√łtte ved k√łnsidentitetsforhold
  6. Vurdering f√łr behandling
  7. K√łnsmodificerende medicinsk behandling hos voksne
    1. Krav til udredning
    2. Krav til igangsættelse af behandling
  8. K√łnsmodificerende kirurgi hos voksne
    1. K√łnsmodificerende kirurgi p√• bryst eller brystkasse
    2. K√łnsmodificerende kirurgi p√• k√łnsorganer
  9. Behandling hos personer under 18 år
  10. √ėvrige tilbud
  11. Rettigheder
  12. Registrering
  13. Tilladelse til kastration
  14. Ordliste
  15. Ophævelse

1. Indledning
Det enkelte menneskes k√łnsidentitet kan v√¶re forskelligt fra det k√łn, der konstateres ved f√łdslen ud fra de medf√łdte k√łnskarakteristika og fra de samfundsm√¶ssige og kulturelle normer forbundet med det f√łdselstildelte k√łn.

Uoverensstemmelse mellem k√łnsidentitet og f√łdselstildelt k√łn kan hos den enkelte medf√łre et k√łnsligt ubehag med √łnske om sundhedsfaglig hj√¶lp til behandling, der tilsigter at stoppe udviklingen af eller √¶ndre eksisterende k√łnskarakteristika.

Der er sundhedsfaglige opgaver forbundet med at hj√¶lpe og underst√łtte den enkeltes k√łnsidentitet og k√łnsudtryk, herunder ved r√•dgivning og afklaring af k√łnsidentitetssp√łrgsm√•l samt ved afhj√¶lpning af k√łnsligt ubehag gennem tilbud om behandling. Det er samtidig en sundhedsfaglig opgave at sikre lighed i sundhed ved at sikre hj√¶lp til udredning og behandling af evt. somatisk eller psykisk lidelse, b√•de generelt i sundhedsv√¶senet og specifikt ved k√łnsmodificerende behandling.

Sigtet med denne vejledning er at sikre h√łj kvalitet og lige adgang til sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold. Sundhedsfaglig hj√¶lp kan v√¶re r√•dgivning og st√łttende samtaler ved afklaring af k√łnsidentitet samt behandling, der hindrer udvikling af k√łnskarakteristika (stophormoner) eller √¶ndrer disse (k√łnsmodificerende behandling med hormoner eller kirurgi). Psykosocial st√łtte er desuden en naturlig del af den samlede sundhedsfaglige indsats.

Det samlede sundhedsfaglige tilbud skal være helhedsorienteret, sammenhængende og tværfagligt.

2. Anvendelsesområde
Vejledningen pr√¶ciserer den omhu og samvittighedsfuldhed som l√¶ger og andet sundhedspersonale skal udvise i deres virke ved k√łnsidentitetsforhold som beskrevet i denne vejledning.1) Vejledningen fastl√¶gger rammerne for den samlede sundhedsfaglige indsats samt ansvarsfordelingen imellem de involverede sundhedspersoner.2) Forhold vedr. Sundhedsstyrelsens specialeplanl√¶gning ber√łres, men der henvises i den forbindelse til de til enhver tid g√¶ldende specialevejledninger, der kan findes p√• Sundhedsstyrelsens hjemmeside.3) Vejledningen pr√¶ciserer ogs√• den l√¶gefaglige udredning og indstilling, der skal ligge til grund ved Sundhedsstyrelsens behandling af ans√łgninger om kastration efter Sundhedslovens ¬ß 115. Denne vejledning omfatter ikke juridisk k√łnsskifte, som er reguleret i lov om Det Centrale Personregister.4) Der henvises til en r√¶kke √łvrige regler og vejledninger, som kan v√¶re √¶ndrede efter udstedelsen af denne vejledning, hvorfor disse b√łr tilg√•s direkte for afklaring af forhold beskrevet deri.

3. Generelt
Sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold er generelt omfattet af sundhedslovens bestemmelser om regionsr√•dets ansvar for sundhedsydelser. I det omfang behandlingen, herunder kirurgi, har som hovedform√•l at afhj√¶lpe k√łnsligt ubehag ved uoverensstemmelse mellem f√łdselstildelt k√łn og k√łnsidentitet, er der ikke i juridisk forstand tale om kosmetisk behandling, som er defineret som behandling hvor hovedform√•let er at forandre eller forbedre udseendet.

Personer, der s√łger sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold, skal behandles p√• lige fod med andre. Det betyder let og lige adgang til sundhedsv√¶senet, behandling af h√łj kvalitet, sammenh√¶ng mellem ydelserne, valgfrihed, let adgang til information, et gennemsigtigt sundhedsv√¶sen og kort ventetid p√• behandling.

3.1. Respekt og inddragelse
Sundhedspersoner skal v√¶re s√¶rligt opm√¶rksomme p√•, at mennesker med uoverensstemmelse mellem f√łdselstildelt k√łn og k√łnsidentitet kan v√¶re udsat for stigmatisering b√•de i samfundet og ved tidligere kontakter med sundhedsv√¶senet. Generelt i sundhedsv√¶senet b√łr personalet undg√• at fokusere p√• k√łnsidentitet, n√•r den p√•g√¶ldende s√łger hj√¶lp og behandling for andre forhold end k√łnsligt ubehag. Konkret skal det sundhedsfaglige personale vise hensyn og forhindre stigmatisering ved at bruge det kaldenavn og stedord, som personen selv √łnsker anvendt, ligesom personens pr√¶ferencer vedr. betegnelse af kropsdele m.v. skal respekteres.

I forbindelse med sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold skal personalet v√¶re s√¶rligt opm√¶rksom p√•, at hj√¶lpen gives med respekt for den enkeltes situation og pr√¶ferencer og p√• en m√•de, der ikke stigmatiserer.

De sundhedsfaglige indsatser skal bygge p√• respekt, lydh√łrhed, rummelighed og fleksibilitet. Den enkelte skal betragtes som den bedste kilde til forst√•else af personens st√•sted og livssituation. Den sundhedsfaglige indsats skal gives i en ramme og atmosf√¶re, hvor personen f√łler sig velkommen. Personalet skal v√¶re tilg√¶ngeligt, og det skal v√¶re muligt at f√• hj√¶lp og st√łtte, n√•r det er relevant.

Det enkelte menneskes v√¶rdier og perspektiv skal inddrages, s√• det samlede behandlingstilbud s√• vidt muligt tilrettel√¶gges efter personens √łnsker og foruds√¶tninger. Personen skal sammen med de ansvarlige sundhedspersoner ops√¶tte m√•l for det samlede udrednings- og behandlingsforl√łb, og tilbud b√łr forklares i et forst√•eligt, neutralt og respektfuldt sprog.

K√łnsmodificerende behandling kan medf√łre betydelige fysiske og psykiske √¶ndringer med b√•de positive og negative sociale konsekvenser. Nogle √¶ndringer kan v√¶re irreversible. Ved tilbud om k√łnsmodificerende behandling skal den sundhedsfaglige vurdering af behandlingsbehov (indikation) inddrage b√•de den enkeltes √łnsker og behov samt potentielle skadevirkninger ved behandlingen. Der skal gives information b√•de om fordele og ulemper ved den tilbudte behandling. Herudover skal der gives information om andre behandlingsmuligheder, ligesom der skal tilbydes tid til refleksion.

3.2. Information og samtykke
Ved sundhedsfaglig hj√¶lp til afklaring og udvikling af k√łnsidentitet samt til afhj√¶lpning af k√łnsligt ubehag med stophormoner eller k√łnsmodificerende behandling, g√¶lder de generelle regler om information og samtykke.5) Det f√łlger bl.a. heraf, at en behandling ikke m√• indledes eller forts√¶ttes uden, at den p√•g√¶ldende har givet sit informerede samtykke, medmindre andet f√łlger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Samtykkekravet understreger den enkeltes selvbestemmelsesret, og et samtykke til behandling er s√•ledes personens frivillige accept af at ville modtage en bestemt tilbudt behandling.

Samtykket skal v√¶re baseret p√• fyldestg√łrende information og kr√¶ver derfor, at den enkelte forud for sin stillingtagen har modtaget den n√łdvendige og tilstr√¶kkelige information om behandlingsmuligheder, risici m.v., og er i stand til at overskue konsekvenserne af sit samtykke. En person kan p√• ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke til behandling. Samtykket skal v√¶re givet til en konkret behandling, hvilket indeb√¶rer, at det skal v√¶re klart og utvetydigt, hvad samtykket omfatter, b√•de ift. type af behandling, herunder behandlingsmetode og ift. form√•let med behandlingen.

Informeret samtykke er et n√łdvendigt, men ikke tilstr√¶kkeligt krav ved et sundhedsfagligt behandlingstilbud. Den l√¶ge, der er ansvarlig for behandlingen, har et selvst√¶ndigt fagligt ansvar for, at tilbuddet gives p√• baggrund af en konkret faglig vurdering af bl.a. den enkeltes behandlingsbehov (indikation), forventet gavn, mulige skadevirkninger og den aktuelle faglige viden og praksis p√• omr√•det. L√¶gen skal altid lade den enkeltes √łnsker og pr√¶ferencer indg√• i sin vurdering, men den enkelte har ikke krav p√• specifikke behandlingstilbud, der ikke findes l√¶gefagligt velbegrundede.

4. Faglige rammer
For regionale sygehuse og for offentligt finansierede sygehusydelser ved private akt√łrer, fasts√¶tter Sundhedsstyrelsen kriterier og godkender varetagelse af specialfunktioner, som er beskrevet i de til enhver tid g√¶ldende specialevejledninger. Generelt udbyder speciall√¶gepraksis kun offentligt finansierede sygehusydelser, n√•r det specifikt er aftalt med regionerne. Autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuldhed, som pr√¶ciseret i n√¶rv√¶rende vejledning, g√¶lder generelt, b√•de for offentligt finansierede sygehusydelser, for sygesikringsfinansierede ydelser og for privatfinansierede ydelser ved speciall√¶ge, privathospital, klinik m.v.

Behandling med stophormoner og k√łnsmodificerende behandling skal varetages af sundhedspersoner med erfaring og s√¶rlige kompetencer ift. r√•dgivning, udredning og behandling af k√łnsidentitetsforhold eller under supervision af sundhedspersoner med disse kompetencer. Kompetencer ift. b√•de somatiske, psykiske og sociale forhold er vigtige og b√•de sygeplejersker, psykologer og speciall√¶ger indenfor somatiske og psykiatriske specialer kan v√¶re relevante at inddrage i et tv√¶rfagligt team. Deltagelse af psykologer eller psykiatere i udredning og behandling betyder ikke, at de mennesker der s√łger hj√¶lp, opfattes som psykisk syge, ligesom deltagelse af l√¶ger fra somatiske specialer ikke betyder, at den der s√łger hj√¶lp, opfattes som somatisk syg.

De involverede sundhedspersoner skal have opdateret efteruddannelse i k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling, deltage i l√łbende sparring med andre sundhedspersoner med betydelig erfaring p√• omr√•det, deltage i faglige netv√¶rk, konferencer m.v. p√• b√•de nationalt og internationalt niveau. Derudover skal de involverede sundhedspersoner deltage i kvalitetsudvikling og forskning p√• omr√•det. De involverede sundhedspersoner b√łr desuden l√łbende udbygge en bredere forst√•else af k√łnsidentitetsforhold gennem bl.a. dialog med brugerrepr√¶sentanter og orientering i den generelle samfundsm√¶ssige debat.

4.1. Det multidisciplinære team (MDT)
Det samlede sundhedsfaglige tilbud skal være helhedsorienteret og sammenhængende, og forudsætter et stærkt tværfagligt samarbejde. Det tværfaglige team skal have veletablerede rammer for samarbejde, med klar ansvarsfordeling imellem de involverede sundhedspersoner og være forankret i et fast multidisciplinært team (MDT) med jævnlige konferencer.

En af speciall√¶gerne i MDT skal have det overordnede ansvar for udrednings- og behandlingsforl√łb, men kan uddelegere dele af forl√łb til andet sundhedsfagligt personale, herunder sygeplejersker, psykologer og l√¶ger. Den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge skal sikre, at det samlede udrednings- og behandlingsprogram er helhedsorienteret og sammenh√¶ngende, at alle n√łdvendige dele udf√łres kompetent, og at det samlede forl√łb ikke forl√¶nges un√łdigt.

Den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge skal sikre, at der l√łbende og ved behov afholdes MDT-konferencer med deltagelse af de involverede speciall√¶ger og andet personale. I tilslutning hertil skal der l√łbende udarbejdes status over udrednings- og behandlingsforl√łbet. Da den v√¶sentlige del af behandlingsindsatsen anvender somatiske behandlingsprincipper, vil det oftest v√¶re en speciall√¶ge i p√¶diatri eller gyn√¶kologi og obstetrik, der varetager forl√łbsansvaret.

De organisatoriske og fysiske rammer skal underst√łtte en sammenh√¶ngende og helhedsorienteret indsats, der ikke stigmatiserer, f.eks. ved etablering af fysiske eller murstensl√łse tv√¶rfaglige k√łnsidentitetsklinikker. Med udgangspunkt i ovenst√•ende kan k√łnsidentitetskliniker med fordel placeres i t√¶t relation til de relevante somatiske behandlingstilbud.

Ansvarsfordeling og specialkompetencer i teamet skal tilpasses efter indhold og kompleksitet. Ved udredning mhp. k√łnsmodificerende medicinsk behandling hos voksne og ved varetagelsen af denne, skal teamet indeholde relevante speciall√¶gekompetencer, herunder speciall√¶ger i gyn√¶kologi og obstetrik eller intern medicin: endokrinologi. Det tv√¶rfaglige team skal desuden inddrage relevante kompetencer indenfor vurdering af psykosociale forhold, herunder psykologer og speciall√¶ger i psykiatri med s√¶rlig erfaring og kompetencer.

Ved varetagelse af k√łnsmodificerende kirurgisk behandling hos voksne suppleres teamet med speciall√¶ger i plastikkirurgi med s√¶rlige kompetencer samt i gyn√¶kologi og obstetrik m.v.

Ved varetagelse af udredning og behandling af k√łnsidentitetsforhold hos mennesker under 18 √•r skal teamet omfatte relevante speciall√¶gekompetencer indenfor p√¶diatri (p√¶diatrisk endokrinologi, v√¶kst og reproduktion) samt b√łrne- og ungdomspsykiatri, idet varetagelse af denne m√•lgruppe kr√¶ver helt s√¶rlige kompetencer og erfaring med b√łrn og unges v√¶kst og udvikling samt familiem√¶ssige og sociale forhold m.v.

B√•de det samlede team og de enkelte sundhedspersoner skal opbygge og vedligeholde s√¶rlige kompetencer p√• omr√•det. Ud fra en generel betragtning af omr√•dets kompleksitet og hensynet til faglig robusthed i teamet b√łr speciall√¶ger, der varetager enten medicinsk eller kirurgisk behandling ved k√łnsidentitetsforhold, opstarte nye behandlingsforl√łb med en hyppighed, der sikrer, at der i gennemsnit ses mere end √©n enkelt ny patient pr. m√•ned, hvilket svarer til et niveau p√• mindst 20 nye forl√łb om √•ret. Sundhedsstyrelsen vil f√łlge den faglige udvikling p√• omr√•det mhp., om der kan fasts√¶ttes mere pr√¶cise krav. For de offentligt finansierede sygehusydelser kan yderligere specifikke kriterier og krav til varetagelse indg√• i Sundhedsstyrelsens sagsbehandling ved specialeplanl√¶gning.

5. R√•dgivning og st√łtte ved k√łnsidentitetsforhold
Den enkelte kan v√¶re uafklaret om egen k√łnsidentitet og behandlings√łnske og derfor have behov for r√•dgivning og st√łtte fra de regionale k√łnsidentitetsklinikker, f√łr der indledes et udrednings- og behandlingsforl√łb. I denne del af forl√łbet er det ikke en foruds√¶tning, at den enkelte ses af en speciall√¶ge, ligesom omfattende udredning af evt. somatisk og psykisk lidelse ikke er relevant. S√•fremt afklaringen viser, at den p√•g√¶ldende har √łnske om k√łnsmodificerende behandling, skal den videre udredning og behandling ikke forsinkes.

R√•dgivning og st√łtte i den afklarende fase kan gives af b√•de sundhedsfagligt og andet personale, herunder psykologer, socialr√•dgivere, l√¶ger og sygeplejersker m.v., og b√łr varetages af personale, der ikke er direkte involveret i evt. senere beslutningstagen om behandlingstilbud.

K√łnsidentitetsklinikkerne skal tilbyde offentligt tilg√¶ngelig og opdateret information om b√•de medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder ved k√łnsligt ubehag og om muligheder for r√•dgivning om psykosociale aspekter af k√łnsidentitetsforhold. Klinikkerne kan med fordel afholde regelm√¶ssige √•bne informationsm√łder m.v.

6. Vurdering f√łr behandling
Storhormoner og k√łnsmodificerende behandling er generelt en effektiv behandling af k√łnsligt ubehag, som f√• patienter fortryder. Som ved al behandling kan der v√¶re skadevirkninger. F√łr l√¶gen kan iv√¶rks√¶tte behandling, skal der foreligge en klar sundhedsfaglig vurdering og begrundelse (indikation). Derudover skal l√¶gen afklare evt. sundhedsfaglige forbehold ved behandlingen (kontraindikationer), herunder faktorer der kan √łge risikoen ved behandlingen eller g√łre at denne helt m√• frar√•des.

Form√•let med udredning er at afklare indikationer og kontraindikationer. Den l√¶gefaglige vurdering af indikationer, f.eks. karakteren af k√łnsligt ubehag, skal beskrives i journalen ligesom evt. tilstande og lidelser, der kan udg√łre kontraindikationer.

Om den p√•g√¶ldende har f√•et eller √łnsker juridisk k√łnsskifte er ikke en betingelse for at tilbyde relevant sundhedsfaglig behandling.

Psykiatrisk udredning er ikke en generel betingelse for sundhedsfaglig behandling ved k√łnsidentitetsforhold og skal kun foretages, n√•r det er relevant og ud fra en konkret og individuel faglig vurdering. Standardiserede testmetoder af b√•de somatiske og psykosociale forhold kan anvendes ud fra en konkret og individuel vurdering, i det omfang de er relevante og valide ift. form√•let med udredningen, og at anvendelsen ikke bidrager til √łget stigmatisering.

7. K√łnsmodificerende medicinsk behandling hos voksne
Ved udredning og k√łnsmodificerende medicinsk behandling af voksne skal der i det multidisciplin√¶re team indg√• en eller flere speciall√¶ger i gyn√¶kologi og obstetrik samt i psykiatri. Afh√¶ngigt af lokale forhold kan en speciall√¶ge i intern medicin: endokrinologi erstatte gyn√¶kologens funktion. Disse speciall√¶ger skal have s√¶rlig erfaring og kompetencer p√• omr√•det. En af dem skal have det overordnede ansvar for udrednings- og behandlingsforl√łbet, men kan uddelegere dele af forl√łbet til andet sundhedsfagligt personale, herunder sygeplejersker, psykologer og l√¶ger.

7.1. Krav til udredning
Udredningsprogrammet skal omfatte en vurdering af den p√•g√¶ldendes k√łnsidentitetsforhold, herunder karakteren af k√łnsligt ubehag, samt en vurdering af om der foreligger somatiske eller psykiske tilstande og lidelser, som kr√¶ver behandling forud for k√łnsmodificerende behandling eller kan kontraindicere hele eller dele af behandlingen. Indholdet af udredningsprogrammet tilrettel√¶gges af den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge med udgangspunkt i den enkeltes situation og pr√¶ferencer, under hensyntagen til etableret faglig praksis, nationale og internationale faglige retningslinjer m.v.

B√•de den somatiske og den psykosociale del af udredningen skal st√• i rimeligt forhold til form√•let med udredningen og det √łnskede behandlingsniveau. K√łnsmodificerende medicinsk behandling hos voksne med afklaret k√łnsidentitet og uden kontraindikationer vil typisk ikke kr√¶ve et l√¶ngere eller omfattende udredningsprogram.

Omfanget af det samlede udredningsprogram og de enkelte dele heraf, skal i alle tilf√¶lde tilpasses den enkeltes situation og pr√¶ferencer, uden un√łdvendigt lange og fagligt ubegrundede forl√łbstider.

7.2. Krav til igangsættelse af behandling
Igangs√¶ttelse af k√łnsmodificerende medicinsk behandling af voksne varetages af teamets speciall√¶ge i gyn√¶kologi og obstetrik, alternativt af speciall√¶ge i intern medicin: endokrinologi. Speciall√¶gen skal sikre f√łlgende:

  • At der er tale om k√łnsligt ubehag med √łnske om k√łnsmodificerende medicinsk behandling
  • At psykosociale forhold og psykosociale konsekvenser af potentielt irreversible forandringer er afklarede
  • At kontraindikationer er afklarede, herunder at somatiske eller psykiske lidelser er afd√¶kket og behandlet i relevant omfang
  • At den p√•g√¶ldende er velinformeret om forventede effekter og mulige skadevirkninger ved behandlingen, herunder at forandringerne kan v√¶re irreversible, samt at der kan v√¶re varig p√•virkning af reproduktion
  • At der ud fra den enkeltes pr√¶ferencer tilrettel√¶gges et individuelt tilpasset opf√łlgningsprogram med henblik p√• l√łbende justering af behandlingen og vurdering af mulige skadevirkninger m.v., herunder i relevant omfang relevante l√łbende billeddiagnostiske og parakliniske unders√łgelser samt st√łttende samtaler

Igangs√¶ttelse af k√łnsmodificerende medicinsk behandling er i regionalt regi omfattet af Sundhedsstyrelsens g√¶ldende specialeplan. P√• privatklinik m.v. kan igangs√¶ttelse af medicinsk behandling af voksne varetages under hensyn til autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuldhed, som pr√¶ciseret i n√¶rv√¶rende vejledning vedr. kompetencer, tv√¶rfagligt samarbejde, helhedsorienteret vurdering af indikationer og kontraindikationer m.v. MDT kan etableres udenfor offentligt sygehus, f.eks. som et fast murstensl√łst samarbejde mellem speciall√¶ger med relevante kompetencer.

Ud fra det fastlagte opf√łlgningsprogram kan vedligeholdelsesbehandlingen og kontrol, eller dele af denne, ‚Äď ud fra en konkret og individuel vurdering ved den behandlingsansvarlige speciall√¶ge ved MDT ‚Äď varetages p√• lokalt sygehus, i speciall√¶gepraksis eller hos egen l√¶ge (‚Äôshared care‚Äô). Justeringer af behandlinger som f.eks. √¶ndring af dosis vil som regel kunne varetages decentralt i ‚Äôshared care‚Äô, men ved behov for √¶ndringer af det fastlagte behandlings- og opf√łlgningsprogram skal der henvises til, eller konfereres med speciall√¶ge i MDT.

Der b√łr generelt udvises forsigtighed og anbefales tid til refleksion, hvis den p√•g√¶ldende netop er begyndt at udforske sin k√łnsidentitet, eller hvis det k√łnslige ubehag er nyopst√•et, episodisk eller kun i mindre grad p√•virker den enkeltes samlede livssituation.

I udvalgte tilf√¶lde kan det v√¶re n√łdvendigt at tilbyde k√łnsmodificerende medicinsk behandling uden at alle ovenst√•ende kriterier er opfyldt, f.eks. ved overtagelse af iv√¶rksat behandling fra udlandet eller ved substitution af selvmedicinering. I s√•danne tilf√¶lde er den behandlingsansvarlige speciall√¶ge ansvarlig for vurdering af indikationen og skal samtidig s√łrge for, at der sidel√łbende iv√¶rks√¶ttes relevant udredning og opf√łlgning.

Best√•ende psykisk eller somatisk lidelse er ikke i sig selv en kontraindikation mod k√łnsmodificerende medicinsk behandling. Afh√¶ngigt af lidelsens art og alvorlighed kan der v√¶re behov for behandling af lidelsen enten forud for, eller samtidigt med, iv√¶rks√¶ttelsen af k√łnsmodificerende medicinsk behandling.

Somatiske kontraindikationer og forsigtighedsforhold ved k√łnsmodificerende medicinsk behandling med √łstrogener kan bl.a. v√¶re tromboembolisk risiko, cerebrovaskul√¶r sygdom inkl. migr√¶ne, sv√¶r leversygdom, brystkr√¶ft m.v. Somatiske kontraindikationer og forsigtighedsforhold ved k√łnsmodificerende medicinsk behandling med androgener kan bl.a. v√¶re graviditet, ustabil koronarkarsygdom, h√¶matokrit > 50 %, hormonf√łlsomme tumorer, meget sv√¶r akne m.v. Der er sj√¶ldent absolutte kontraindikationer ved k√łnsmodificerende medicinsk behandling.

Psykiatriske kontraindikationer og forsigtighedsforhold ved b√•de medicinsk og kirurgisk k√łnsmodificerende behandling kan f.eks. v√¶re visse psykotiske tilstande eller autisme med s√¶rinteresse af relevans for behandlingen.

8. K√łnsmodificerende kirurgi hos voksne
K√łnsmodificerende kirurgi hos voksne omfatter indgreb p√• bryster og brystkasse (‚Äô√łvre‚Äô kirurgi) samt indgreb p√• k√łnsorganer (‚Äônedre‚Äô kirurgi). Der er generelt tale om irreversible destruktive og konstruktive kirurgiske indgreb p√• raske organer med betydelige b√•de positive og negative, fysiske og psykiske forandringer.

Den k√łnsmodificerende kirurgiske behandling er forbundet med risiko for alvorlige og varige skadevirkninger, hvorfor kravene til l√¶gens omhu og samvittighedsfuldhed generelt er sk√¶rpede, herunder kravene til vurdering af l√¶gefaglige indikationer og kontraindikationer. Varigheden og karakteren af k√łnsligt ubehag samt resultaterne af tidligere k√łnsmodificerende behandling skal s√•ledes n√łje vurderes og sammenholdes med vurdering af evt. somatiske og psykiske lidelser og tilstande samt √łvrige risikofaktorer, der kan kontraindicere kirurgi. De kirurgiske indgreb, der tilbydes, herunder deres type, omfang, r√¶kkef√łlge, kombination m.v., skal f√łlge etableret faglig praksis samt nationale og internationale faglige retningslinjer m.v. Ved anvendelse af nye behandlingsprincipper skal der sikres relevant og systematisk erfaringsopsamling og kvalitetssikring.6)

Ved varetagelse af k√łnsmodificerende kirurgisk behandling af voksne skal teamet suppleres med mindst en speciall√¶ge i plastikkirurgi med s√¶rlig erfaring og kompetencer p√• omr√•det. Der g√¶lder i √łvrigt de samme krav til forl√łbsansvarlig speciall√¶ge, MDT-konferencer m.v., som beskrevet ovenfor vedr. iv√¶rks√¶ttelse af k√łnsmodificerende medicinsk behandling. √ėvrige specialer kan inddrages hvor relevant f.eks. speciall√¶ger i urologi.

F√łr iv√¶rks√¶ttelse af k√łnsmodificerende kirurgisk behandling skal der foreligge en aktuel udredning og vurdering som beskrevet i afsnittet om k√łnsmodificerende medicinsk behandling. Udredningen skal i relevant omfang suppleres med fysisk unders√łgelse af bryst og k√łnsorganer, ligesom relevante fysiske og psykosociale forhold vedr. den p√•g√¶ldendes seksualitet og seksualliv skal v√¶re afd√¶kket, og evt. fremtidige reproduktive √łnsker skal v√¶re dr√łftet.

K√łnsmodificerende kirurgi, der gives som offentligt finansieret sygehusydelse, er omfattet af Sundhedsstyrelsens g√¶ldende specialeplan. Efter vurdering og indstilling fra MDT kan udvalgte dele af et kirurgisk behandlingsforl√łb hos voksne varetages p√• hovedfunktionsniveau indenfor den til enhver tid g√¶ldende specialeplans rammer, f.eks. brystkirurgi og kastration.

På privathospital og -klinikker kan både medicinsk og kirurgisk behandling af voksne for egenbetaling varetages under hensyn til autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuld, som præciseret i nærværende vejledning vedr. kompetencer, tværfagligt samarbejde, helhedsorienteret vurdering af indikationer og kontraindikationer m.v.

8.1. K√łnsmodificerende kirurgi p√• bryst eller brystkasse
Ved kvindeligt f√łdselstildelt k√łn omfatter k√łnsmodificerende kirurgi p√• bryst eller brystkasse indgreb med fjernelse af bryster (bilateral mastektomi) og tildannelse af nyt brystparti med evt. genplacering af brystvorter.

Ved mandligt f√łdselstildelt k√łn omfatter k√łnsmodificerende kirurgi p√• bryst eller brystkasse indgreb med brystforst√łrrelse, herunder indl√¶gning af implantater.

Behandlingerne varetages af speciall√¶ge i plastikkirurgi, efter dr√łftelse og indstilling fra teamets MDT-konference. Speciall√¶gen skal sikre f√łlgende:

  • At der er tale om k√łnsligt ubehag med √łnske om k√łnsmodificerende kirurgi p√• bryst eller brystkasse
  • At psykosociale forhold er afklaret herunder forhold vedr. seksualitet samt psykosociale konsekvenser af potentielt irreversible forandringer
  • At varigheden og karakteren af det k√łnslige ubehag samt resultaterne af tidligere k√łnsmodificerende behandling er vurderet i tilstr√¶kkeligt omfang, og kan begrunde det kirurgiske indgreb
  • At kontraindikationer og risikofaktorer er afklarede, herunder at somatiske eller psykiske lidelser er afd√¶kkede og behandlet i relevant omfang
  • At den p√•g√¶ldende er velinformeret om forventede positive effekter samt mulige skadevirkninger ved behandlingen. Forventede forandringer b√łr visualiseres
  • At den p√•g√¶ldende er velinformeret om forhold vedr. forebyggelse og opsporing af brystkr√¶ft

Hvor det er relevant b√łr reversible og mindre indgribende behandlinger tilbydes f√łr kirurgi. Ligeledes skal der foretages en grundig l√¶gefaglig vurdering af indikationer og kontraindikationer i de s√¶rlige tilf√¶lde, hvor dette princip fraviges.

For personer med mandligt f√łdselstildelt k√łn, b√łr brystforst√łrrelse med indl√¶gning af implantater s√¶dvanligvis ikke tilbydes f√łr, der er gennemf√łrt minimum 12 sammenh√¶ngende m√•neders k√łnsmodificerende behandling med √łstrogener, da det kirurgiske resultat kan v√¶re mindre tilfredsstillende, og da man b√łr afvente effekt af hormonbehandling p√• brystv√¶kst. I mange tilf√¶lde er op til 18-24 sammenh√¶ngende m√•neders √łstrogenbehandling at foretr√¶kke. Det altid bero p√• en konkret l√¶gefaglig vurdering, hvor l√¶nge effekten af medicinsk behandling skal afventes. √ėstrogenbehandling kan v√¶re kontraindiceret ved visse tilstande jfr. afsnit 7.2.

P√• indikationen k√łnsligt ubehag kan der kun tilbydes brystforst√łrrelse, s√• brystet bliver normalt anatomisk proportionelt til kropsbygningen, som vurderet ved speciall√¶gen i plastikkirurgi ud fra etableret faglig praksis. √ėnske om ikke-anatomisk brystforst√łrrelse kan ikke varetages som offentlig finansieret sygehusydelse og behandlingen vil, i till√¶g til n√¶rv√¶rende vejledning, v√¶re omfattet af reglerne om kosmetisk behandling.7)

For personer, der ved f√łdslen fik tildelt kvindeligt k√łn, g√¶lder ikke faste krav til forudg√•ende hormonbehandling, men det kan i udvalgte tilf√¶lde v√¶re hensigtsm√¶ssigt at afvente effekt af hormonbehandling og evt. styrketr√¶ning f√łr tilbud om fjernelse af bryster (bilateral mastektomi). Da der er tale om irreversible forandringer ved fjernelse af bryster, b√łr der generelt udvises tilbageholdenhed ved nyopst√•et k√łnsligt ubehag.

8.2. K√łnsmodificerende kirurgi p√• k√łnsorganer
Ved kvindeligt f√łdselstildelt k√łn omfatter k√łnsmodificerende kirurgi p√• k√łnsorganer fjernelse af livmoder, √¶ggeleder og √¶ggestokke (hysterektomi og salpingo-ooforektomi), fjernelse eller tillukning af skeden (vaginektomi eller kolpokleise) samt forl√¶ngelse af urinr√łr (uretroplastik) og konstruktion af lem (falloplastik eller metoidioplastik).

Ved mandligt f√łdselstildelt k√łn omfatter kirurgi p√• k√łnsorganer indgreb med fjernelse af testikler (orkiektomi), penisamputation (penektomi), samt konstruktion af skede, klitoris og k√łnsl√¶ber (vaginoplastik, kliteroplastik og labiaplastik).

Indgrebene kan i varierende omfang foretages i √©t trin eller i serie. Ofte suppleres indgrebene af permanent h√•rfjerning p√• ydre k√łnsorganer ved laserepilering, elektrolyse m.v.

K√łnsmodificerende kirurgisk behandling p√• k√łnsorganer varetages af speciall√¶ge i plastikkirurgi, med inddragelse af speciall√¶ge i gyn√¶kologi og obstetrik samt √łvrige relevante speciall√¶ger. Den kirurgiske behandling sker efter dr√łftelse og indstilling fra teamets MDT-konference. Speciall√¶gen skal sikre f√łlgende:

  • At der, hvis relevant, foreligger tilladelse til kastration jfr. afsnit 13
  • At der er tale om k√łnsligt ubehag med √łnske om k√łnsmodificerende kirurgi p√• k√łnsorganer
  • At psykosociale forhold er afklarede, herunder forhold vedr. seksualitet samt psykosociale konsekvenser af potentielt irreversible forandringer
  • At varigheden og karakteren af det k√łnslige ubehag samt resultaterne af tidligere k√łnsmodificerende behandling er vurderet i tilstr√¶kkeligt omfang og kan begrunde det kirurgiske indgreb
  • At kontraindikationer og risikofaktorer er afklarede, herunder at somatiske eller psykiske lidelser er afd√¶kkede og behandlet i relevant omfang
  • At den p√•g√¶ldende er velinformeret om forventede positive effekter samt om mulige skadevirkninger ved behandlingen, herunder irreversible √¶ndringer af forplantningsevnen, forandret seksualfunktion, risiko for utilfredsstillende funktionelt og kosmetisk resultat, risiko for varige gener fra urinveje m.v.
  • At forventede forandringer er visualiseret med understregning af, at forandringerne er irreversible

F√łr fjernelse af livmoder, √¶ggeleder, √¶ggestokke eller testikler b√łr der v√¶re gennemf√łrt minimum 12 sammenh√¶ngende m√•neders k√łnsmodificerende hormonbehandling, med mindre denne er kontraindiceret.

F√łr fjernelse eller tillukning af skeden (vaginektomi eller kolpokleise) samt forl√¶ngelse af urinr√łr (uretroplastik) og konstruktion af penis (falloplastik eller metoidioplastik), eller f√łr penisamputation (penektomi) samt konstruktion af skede, klitoris og k√łnsl√¶ber (vaginoplastik, kliteroplastik og labiaplastik), b√łr der foreligge en grundig vurdering af varigheden og karakteren af det k√łnslige ubehag. Henset til indgrebenes destruktive og irreversible natur, med risiko for utilfredsstillende funktionelt og kosmetisk resultat, b√łr der generelt v√¶re tale om et vedholdende k√łnsligt ubehag og √łnske om kirurgi, med afklaret k√łnsidentitet i minimum 12 sammenh√¶ngende m√•neder i overensstemmelse med de k√łnskarakteristika, der s√łges opn√•et med de √łnskede kirurgiske indgreb, idet der dog ikke b√łr stilles s√¶rlige krav til den enkeltes udlevede k√łnsudtryk.

Vedr. den konstruktive kirurgi af neovagina eller neopenis bem√¶rkes, at den accepterede faglige praksis p√• omr√•det er bin√¶r idet sigtet med kirurgi er at skabe enten mandlige eller kvindelige k√łnskarakteristika. R√¶kkef√łlge og kombination af indgreb skal i √łvrigt foretages med afvejning af hensyn til b√•de den enkeltes pr√¶ferencer, god faglig praksis og internationale standarder.

Kastration mhp. k√łnsskifte, dvs. kirurgisk fjernelse af √¶ggestokke eller testikler, skal godkendes af Sundhedsstyrelsen8), se ogs√• afsnit 13. Fjernelse af √¶ggestokke eller testikler forud for eller samtidigt med, anden k√łnsmodificerende kirurgi som beskrevet ovenfor, skal altid v√¶re fagligt velbegrundet. Omvendt er det ikke en foruds√¶tning for fjernelse af testikler eller √¶ggestokke, at personen √łnsker yderligere k√łnsmodificerende kirurgisk behandling p√• k√łnsorganer.

Fjernelse af livmoder, √¶ggeledere, √¶ggestokke, testikler eller penis p√• medicinsk indikation, herunder ved forhold afledt af k√łnsmodificerende behandling som f.eks. celleforandringer af livmoderslimhinden som f√łlge af testosteronbehandling, er ikke omfattet af reglerne om kastration som led i k√łnsskifte eller n√¶rv√¶rende vejlednings faglige anvisninger.

S√•fremt der tidligere p√• medicinsk indikation er fjernet √¶ggestokke eller testikler, er efterf√łlgende k√łnsmodificerende kirurgisk behandling p√• k√łnsorganer ikke omfattet af reglerne om godkendelse som beskrevet i afsnit 13.

9. Behandling hos personer under 18 år
Den sundhedsfaglige r√•dgivning, udredning og behandling af k√łnsidentitetsforhold hos personer under 18 √•r kr√¶ver helt s√¶rlig ekspertise forankret i et fast multidisciplin√¶rt teamsamarbejde, som omfatter b√•de speciall√¶ger i p√¶diatri med s√¶rlig erfaring p√• omr√•det og kompetencer i p√¶diatrisk endokrinologi, v√¶kst og reproduktion samt k√łnsidentitetsforhold samt speciall√¶ger i b√łrne- og ungdomspsykiatri med s√¶rlig erfaring og kompetencer indenfor k√łnsidentitetsforhold hos b√łrn og unge.

√ėvrige l√¶gelige specialer og faggrupper, f.eks. psykologer samt speciall√¶ger i gyn√¶kologi og obstetrik, kan hvis relevant inddrages. Speciall√¶ge i plastikkirurgi med s√¶rlige erfaringer og kompetencer indenfor k√łnsidentitetsforhold kan inddrages hvor relevant, f.eks. mhp. information og planl√¶gning af senere k√łnsmodificerende kirurgisk behandling.

Den sundhedsfaglige r√•dgivning, udredning og behandling af k√łnsidentitetsforhold hos b√łrn og unge kr√¶ver et helt s√¶rligt fokus p√• barnets eller den unges v√¶kst og udvikling samt familiem√¶ssige og sociale forhold m.v. Tilbuddet skal tilpasses familien og barnet eller den unges behov og √łnsker. Personer under 18 √•r med √łnske om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold, samt deres for√¶ldre, skal have tilbud om r√•dgivende og st√łttende samtaler, f√łr der eventuelt p√•begyndes et behandlingsforl√łb. Det er v√¶sentligt, at der sikres en sammenh√¶ngende og helhedsorienteret indsats, der l√łbende tilpasses barnet eller den unges alder og udvikling.

Opstart af behandling med supprimerende hormonterapi (stophormoner) og af k√łnsmodificerende behandling foruds√¶tter en vurdering ved speciall√¶ge. Hvorn√•r den unge kan indg√• i et udrednings- og behandlingsforl√łb m√• bero p√• en konkret vurdering ved speciall√¶gen med dr√łftelse i MDT. Der er s√•ledes ikke fastsat en nedre aldersgr√¶nse, men der b√łr udvises s√¶rlig og sk√¶rpet faglig opm√¶rksomhed, jo tidligere behandlingen tilbydes.

Den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge har det overordnede ansvar for l√łbende at informere barnet eller den unge samt dennes for√¶ldre, og for at der bliver indhentet samtykke. Sundhedspersonalet skal v√¶re s√¶rligt opm√¶rksomt p√• Sundhedslovens sk√¶rpede regler om information og samtykke, herunder at personer, der er fyldt 15 √•r, selv kan give informeret samtykke til behandling9). I det omfang der er uenighed mellem for√¶ldrene og den unge, der er fyldt 15 √•r og som efter en sundhedsfaglig vurdering forst√•r konsekvenserne af sin stillingtagen, er kompetencen til at samtykke endegyldigt lagt hos den unge.

Den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge skal sikre, at det samlede tilbud er helhedsorienteret og sammenh√¶ngende, og at alle n√łdvendige dele udf√łres kompetent.

Udredningsprogrammet skal tage udgangspunkt i et udviklingsperspektiv og skal omfatte en grundig vurdering af barnet eller den unges udvikling, psykosociale situation og familieforhold, ligesom forhold vedr. seksualliv og forplantningsevne skal inddrages. Udredningsprogrammet skal også inddrage en grundig vurdering af, om der foreligger somatiske eller psykiske tilstande og lidelser, som kræver vurdering og behandling forud for behandling, eller kan kontraindicere denne.

Indholdet af det samlede tilbud tilrettel√¶gges af den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge under hensyntagen til etableret faglig praksis, nationale og internationale faglige retningslinjer m.v. Der foreligger endnu kun sparsomme erfaringer med behandling af k√łnsidentitetsforhold hos b√łrn og unge, hvorfor der stilles s√¶rligt sk√¶rpede krav til sundhedspersonalets omhu og samvittighedsfuldhed, herunder sk√¶rpede krav til information og samtykke. Da der er tale om nye behandlingsprincipper, skal der sikres relevant og systematisk erfaringsopsamling og kvalitetssikring.10)

Den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge skal sikre, at der l√łbende og efter behov afholdes MDT-konferencer med deltagelse af de involverede speciall√¶ger og andet personale, og at der i tilslutning hertil l√łbende udarbejdes status over forl√łbet. Den behandlingsansvarlige speciall√¶ge kan, indenfor de generelle rammer og retningslinjer fastsat af MDT, l√łbende justere og tilpasse behandlingstilbuddet.

Behandling hos b√łrn og unge omfatter reversible behandlinger som supprimerende hormonterapi (‚Äôstophormoner‚Äô som f.eks. GnRH-analoger), potentielt irreversible k√łnsmodificerende behandlinger med √łstrogener eller androgener og i sj√¶ldne tilf√¶lde irreversibel brystkirurgi. F√łr tilbud om behandling skal der v√¶re foretaget en grundig vurdering af psykosociale forhold, og evt. behandlingstilbud b√łr overvejes i et udviklingsm√¶ssigt perspektiv. Behandlingstilbud skal overvejes trinvist, fra reversible til irreversible, og ved trinskift skal b√•de den unge og for√¶ldrene have erkendelse af de fulde effekter af behandlingen.

Behandling med stophormoner og k√łnsmodificerende medicinsk behandling af personer under 18 √•r skal varetages af teamets speciall√¶ge i p√¶diatri med s√¶rlig erfaring og kompetencer indenfor p√¶diatrisk endokrinologi, v√¶kst og reproduktion. Speciall√¶gen skal forud for iv√¶rks√¶ttelse af nye behandlingstilbud sikre, at der er foretaget en aktuel og grundig faglig vurdering ift. effekten af tidligere behandlinger, indikationer og kontraindikationer. Derudover skal det sikres at denne status hvor relevant er dr√łftet ved MDT-konference. Ud fra det fastlagte behandlings- og opf√łlgningsprogram kan dele af behandlingen som f.eks. hormonindspr√łjtninger varetages p√• lokal p√¶diatrisk specialafdeling i regi af formaliserede samarbejdsaftaler.

Ved supprimerende hormonterapi (stophormoner) og behandling med √łstrogener eller androgener skal speciall√¶gen i p√¶diatri ved iv√¶rks√¶ttelse af nyt behandlingstilbud sikre, at der foreligger en aktuel vurdering af f√łlgende forhold, med proportionalt hensyn til risici og reversibilitet ved √łnsket behandling:

  • At der er tale om vedholdende og betydeligt k√łnsligt ubehag, som er fremkommet eller forv√¶rret ved pubertetens begyndelse og ledsaget af √łnske om behandling
  • At de psykosociale forhold er afklaret, herunder psykosociale konsekvenser af behandlingen
  • At kontraindikationer og risikofaktorer er afklarede, herunder at somatiske eller psykiske lidelser er afd√¶kkede og behandlet i relevant omfang
  • At barnet eller den unge samt dennes for√¶ldre (v√¶rge) er grundigt informerede om og har samtykket til behandlingen, herunder oplyst om forventede effekter og mulige skadevirkninger. Det skal s√¶rligt understreges, at der er tale om nye behandlingsprincipper med begr√¶nsede erfaringer
  • At der tilbydes r√•dgivning og st√łtte til den unges afklaring af egen k√łnsidentitet
  • At der tilrettel√¶gges et individuelt tilpasset opf√łlgningsprogram med henblik p√• l√łbende justering af behandlingen med vurdering af effekter og mulige skadevirkninger, herunder vurdering af h√łjdev√¶kst, knoglesundhed, relevante l√łbende billeddiagnostiske og parakliniske unders√łgelser m.v.

Supprimerende hormonterapi (stophormoner) kan som udgangspunkt tilbydes ved Tanner stadium 2 eller h√łjere. K√łnsmodificerende medicinsk behandling med √łstrogener eller androgener kan tilbydes, n√•r effekten af supprimerende hormonterapi er vurderet og foruds√¶tter en aktuel og grundig faglig og individuel vurdering under hensyntagen til den enkeltes pr√¶ferencer og forhold.

Henvisning til epilering jfr. afsnit 10 kan v√¶re relevant i nogle tilf√¶lde. I helt s√¶rlige tilf√¶lde, og efter dr√łftelse ved MDT-konference p√• baggrund af en aktuel vurdering, kan der tilbydes henvisning til brystkirurgi. √ėvrig k√łnsmodificerende kirurgi kan ikke tilbydes til unge under 18 √•r.

10. √ėvrige tilbud
Den enkelte kan frit henvende sig til bop√¶lskommunen mhp. en udredningssamtale til vurdering af tilbud om audiologop√¶disk specialundervisning til modificering af stemmen og talen. Bop√¶lskommunen kan ligeledes s√łges om tilskud til paryk eller anden hovedbekl√¶dning ved varigt h√•rtab som f√łlge af k√łnsmodificerende behandling.

Efter en individuel vurdering, med dr√łftelse ved MDT-konference, kan der som led i den k√łnsmodificerende behandling i regionalt regi tilbydes √łvrig behandling i relevant omfang, s√•fremt betingelser for k√łnsmodificerende behandling i √łvrigt er opfyldt. Ved personer, der ved f√łdslen fik tildelt mandligt k√łn, kan der ved utilstr√¶kkelig effekt af audiologop√¶disk specialundervisning henvises til oto-rhino-laryngologisk specialafdeling til vurdering mhp. stemmeb√•ndsplastik. Tilsvarende kan der henvises til dermatologisk afdeling eller speciall√¶gepraksis mhp. epilering ved laser, elektrolyse m.v. i ansigtet. √ėvrige indgreb som ansigtskirurgi, strubehovedreduktion, fedtsugning m.v. kan kun helt undtagelsesvist tilbydes i regionalt regi og kun ved betydelige funktionelle og psykologiske gener.

11. Rettigheder
K√łnsskifteoperation er undtaget fra reglerne om udvidet frit sygehusvalg11) hvilket betyder, at en person, der er fuldt udredt og som er henvist til k√łnsmodificerende ‚Äô√łvre‚Äô eller ‚Äônedre‚Äô kirurgi ikke kan v√¶lge at blive behandlet p√• et evt. aftalesygehus, hvis bop√¶lsregionen ikke inden for 30 dage kan tilbyde k√łnsskifteoperation. I betragtning af at k√łnsligt ubehag kan v√¶re forbundet med en betydelig p√•virkning af den enkeltes livssituation, og at den enkelte kan have haft lange udrednings- og behandlingsforl√łb, b√łr k√łnsmodificerende kirurgi tilbydes indenfor rimelige tidsfrister.

For al udredning og for al √łvrig behandling som beskrevet i denne vejledning g√¶lder de almindelige regler for frit og udvidet frit sygehusvalg og for ret til udredning, hvis fagligt muligt, indenfor 30 dage m.v.

Sundhedsfaglig virksomhed kan indklages til Styrelsen for Patientsikkerhed. Ved sundhedsfaglig virksomhed forst√•s ikke kun behandling og pleje, som udf√łres af sundhedspersonalet, men ogs√• forhold som information og indhentelse af samtykke, udf√¶rdigelse af l√¶geerkl√¶ringer, journalf√łring og overtr√¶delse af reglerne om tavshedspligt. Der kan kun klages over forhold, der ligger maksimalt fem √•r tilbage fra den dag, klagen indsendes digitalt til Styrelsen for Patientsikkerhed. Dog afkortes klagefristen til kun to √•r, hvis klager har haft kendskab til, eller burde have haft kendskab til, at der var sket en fejlbehandling.

Brud på patientrettigheder kan også indklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, f.eks. hvis man mener, at sygehuset eller regionen har tilsidesat rettigheder vedr. f.eks. frit og udvidet frit sygehusvalg, udredningsret, oplysningspligt m.v.

Klager over regionens serviceniveau, for eksempel personalets opf√łrsel, arbejdets tilrettel√¶ggelse, lokaleforhold, mad og reng√łring, skal rettes til regionens ledelse.

Ved skade i forbindelse med en behandling eller en unders√łgelse kan der s√łges om erstatning ved Patienterstatningen.

12. Registrering
Generelt har sundhedsfagligt personale pligt til at dokumentere sundhedsfaglig virksomhed, og regioner, kommuner, privatpraktiserende sundhedspersoner og private klinikker m.v. har pligt til at indberette oplysninger om sundhedsfaglig virksomhed til de centrale myndigheder.

Sundhedsv√¶senets Klassifikations System (SKS) udvikles og vedligeholdes af Sundhedsdatastyrelsen og bruges prim√¶rt inden for sygehusv√¶senet, bl.a. i forbindelse med registrering af sundhedsfaglige ydelser i de patientadministrative systemer og efterf√łlgende indberetning til Landspatientregistret (LPR).

I SKS indgår danske udgaver af internationale klassifikationer, f.eks. baseret på Verdenssundhedsorganisationen, WHO’s ICD-10 og operationsklassifikationen, baseret på den nordiske NCSP. Siden 1. januar 2017 er koder i afsnit DF64 nedlagt i SKS.

Til registrering af kontakter vedr. k√łnsidentitetsforhold kan kontaktkoden DZ768E1 (kontakt pga. transk√łnnethed) generelt anvendes ved k√łnsmodificerende udredning og behandling ‚Äď b√•de medicinsk og kirurgisk ‚Äď hos voksne, som beskrevet i denne vejledning, mens DZ768E2 (kontakt pga. k√łnsidentitetsforhold i barndommen) tilsvarende kan anvendes ved udredning og behandling hos personer under 18 √•r.

Ved kodning af behandling b√łr disse kontakt√•rsager suppleres med relevante behandlings- og ydelseskoder, som f.eks. BBHG0 (behandling med kvindeligt k√łnshormon), BBHG1 (behandling med mandligt k√łnshormon), BBHF5 (behandling med hypothalamushormoner og -analoger), KLEE40 (konstruktion af vagina) m.v. Tilstande eller lidelser, der er best√•ende, eller som erkendes i forl√łbet, skal i relevant omfang kodes som bidiagnoser efter generelle principper for dokumentation.

13. Tilladelse til kastration
Efter g√¶ldende regler12) kan en ans√łger f√• tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte, hvis ans√łgeren har f√•et stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende √łnske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf. Reglerne har specifikke krav til ans√łgningens udformning samt krav til l√¶gelig vejledning om indgrebets beskaffenhed og direkte f√łlger og om den risiko, der m√• antages at v√¶re forbundet med indgrebet. Det fremg√•r desuden af reglerne, at Sundhedsstyrelsen ikke m√• tillade kastration af personer under 18 √•r, ligesom der er s√¶rlige regler for v√¶rgem√•l hos voksne inhabile. Der henvises i √łvrigt til lovbem√¶rkninger ifm. √¶ndringen af sundhedsloven i 201413).

I det f√łlgende pr√¶ciseres regler fvsa. Sundhedsstyrelsen sagsbehandling idet det bem√¶rkes, at styrelsen fortolker lovens ord om ‚Äôstillet diagnosen transseksualitet‚Äô jfr. ogs√• lovbem√¶rkninger ifm. √¶ndring af sundhedsloven14) som at den p√•g√¶ldende har en vedvarende tilstand af ubehag eller forpinthed som f√łlge af uoverensstemmelse mellem f√łdselstildelt k√łn og egen k√łnsidentitet, og at denne tilstand af k√łnsligt ubehag er vurderet og bekr√¶ftet af en speciall√¶ge med s√¶rlige kompetencer som led i et tv√¶rfagligt udredningsprogram som anf√łrt i afsnit 4.

Ved kastration forst√•s et indgreb, hvorved k√łnskirtlerne (testikler eller √¶ggestokke) fjernes, eller behandlinger, hvorved de varigt s√¶ttes ud af funktion. Kastration som led i k√łnsskifte forst√•s som indgreb, hvor testikler eller √¶ggestokke fjernes uden anden l√¶gefaglig indikation end k√łnsligt ubehag med √łnske om k√łnsmodificerende behandling.

Den person, som √łnsker kastration som led i k√łnsskifte, skal sende en ans√łgning til Sundhedsstyrelsen.

Ans√łgningen skal v√¶re dateret, underskrevet og indeholde f√łlgende oplysninger:

  • Ans√łgerens navn, bop√¶lsadresse og CPR-nummer
  • Hvilke k√łnskirtler der √łnskes fjernet, hvor l√¶nge √łnsket om kastration har best√•et samt begrundelser for √łnsket om kastration ud fra den enkeltes situation og k√łnsidentitetsforhold
  • Hvem der har varetaget hidtidig udredning og k√łnsmodificerende behandling
  • Tilladelse til at Sundhedsstyrelsen kan indhente udtalelse fra speciall√¶ger ved den MDT, hvor udredning og k√łnsmodificerende behandling er varetaget, samt ‚Äď hvis relevant ‚Äď tilladelse til at indhente udtalelse fra Retsl√¶ger√•det

Sundhedsstyrelsen indhenter herefter en speciall√¶geerkl√¶ring fra den MDT, hvor ans√łger har v√¶ret i udredning og behandling. S√•fremt ans√łger ikke har v√¶ret udredt eller behandlet i Danmark, r√•dgiver Sundhedsstyrelsen ans√łgeren om at blive henvist til k√łnsidentitetsklinik ved offentligt sygehus n√¶rmest ans√łgers bop√¶l. Resultater af udenlandske udredningsforl√łb kan, ud fra en konkret vurdering ved den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge i MDT, erstatte hele eller dele af udredningen.

Hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at ans√łgeren opfylder betingelserne, sender Sundhedsstyrelsen en tilladelse til kastration til ans√łger og meddeler samtidig tilladelsen til den k√łnsidentitetsklinik, som har udarbejdet erkl√¶ringen.

Hvis erkl√¶ringen giver Sundhedsstyrelsen anledning til tvivl om grundlaget for at give tilladelse, kan styrelsen indhente en udtalelse fra Retsl√¶ger√•det. Vurderer Sundhedsstyrelsen, at betingelserne ikke er opfyldt, partsh√łres ans√łgeren, inden styrelsen tr√¶ffer endelig afg√łrelse.

Erkl√¶ringen skal v√¶re udf√¶rdiget eller godkendt af den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge og indeholde f√łlgende:

  • En redeg√łrelse for det samlede udredningsforl√łb, herunder v√¶sentlige forhold i sygehistorien og v√¶sentlige resultater af unders√łgelser og vurderinger
  • En beskrivelse af den k√łnsmodificerende behandling ans√łger har modtaget, herunder type, varighed og resultat
  • En vurdering af varighed og omfang af k√łnsligt ubehag og √łnske om kastration
  • En beskrivelse af den l√¶gelige vejledning, der er givet vedr. kastrationsindgrebets beskaffenhed og direkte f√łlger og om den risiko, der m√• antages at v√¶re forbundet med indgrebet
  • En vurdering af ans√łgers habilitet, herunder om ans√łger vurderes at kunne overskue konsekvenserne heraf
  • √ėvrige sundhedsfaglige forhold, der vurderes relevante for Sundhedsstyrelsens behandling af ans√łgningen

Erkl√¶ringen skal indeholde et resume og en samlet konklusion p√• udredningsforl√łbet, med angivelse af om der er forhold, som ud fra en faglig vurdering taler afg√łrende imod ans√łgeres √łnske om kastration som led i k√łnsskifte.

Ved modtagelse af ans√łgninger om tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte vil Sundhedsstyrelsen senest 8 kalenderdage efter modtagelsen tilsende ans√łger kvittering og evt. information om manglende formelle forhold ved ans√łgning. N√•r der er modtaget en fyldestg√łrende ans√łgning vil Sundhedsstyrelsen senest 8 kalenderdage efter modtagelsen indhente en erkl√¶ring fra den k√łnsidentitetsklinik, hvor ans√łgeren har v√¶ret i et udredningsforl√łb. S√¶dvanligvis skal klinikken fremsende erkl√¶ring senest 30 kalenderdage fra modtagelsen af styrelsen henvendelse. Ved modtagelsen af fyldestg√łrende erkl√¶ring fra k√łnsidentitetsklinik vil Sundhedsstyrelsen fremsende tilladelse til kastration til ans√łger senest 30 kalenderdage fra modtagelsen af erkl√¶ringen. Ved behov for indhentelse af udtalelse fra Retsl√¶ger√•det vil styrelsens sagsbehandlingstid v√¶re stillet i bero indtil modtagelse af r√•dets udtalelse.

For at undg√• un√łdigt lang ventetid p√• kastration og nedre kirurgi kan ans√łgning om kastration indsendes til Sundhedsstyrelsen, n√•r der er gennemf√łrt 9 m√•neders sammenh√¶ngende k√łnsmodificerende hormonbehandling, idet evt. tilladelse i givet fald g√łres betinget af endelig vurdering ved den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge af gennemf√łrt mindst 12 m√•neders sammenh√¶ngende behandling f√łr kastration.

Sundhedsstyrelsen afg√łrelser efter Sundhedslovens ¬ß 115 kan indklages for Sundheds- og √Üldreministeriet, som dog ikke kan tage stilling til Sundhedsstyrelsens faglige sk√łn.

[Til Top] 14. Ordliste
Behandling En sundhedsfaglig indsats der sigter på at påvirke fysiske eller psykiske processer, tilstande og forhold i en bestemt retning.
F√łdselstildelt k√łn Det k√łn der konstateres ved f√łdslen og dermed tildeles det nyf√łdte barn.
Indikation En lægefaglig vurdering af behandlingsbehov og begrundelse for et konkret behandlingstilbud.
Juridisk k√łnsskifte √Ündring af k√łnsbetegnelse, personnummer og evt. fornavn i CPR ‚Äď Det Centrale Personregister.
Kastration Kirurgisk fjernelse af æggestokke eller testikel, eller anden varig reduktion af disses funktion.
Kontraindikation Sundhedsfagligt forbehold ved behandling. Tilstand eller faktor som √łger risikoen ved at udf√łre en bestemt behandling. En absolut kontraindikation er en tilstand, som forbyder anvendelsen af behandlingen i det hele taget.
K√łnsligt ubehag En tilstand af ubehag som f√łlge af uoverensstemmelse mellem f√łdselstildelt k√łn og k√łnsidentitet.
K√łnshormoner Steroidhormoner af typerne androgener, √łstrogener eller progesteron. Produceres naturligt i kroppen af k√łnskirtlerne (√¶ggestok eller testikler) samt i mindre omfang i binyrerne samt i fedt- og leverv√¶v. Kan tilf√łres kroppen som syntetisk fremstillede l√¶gemidler.
K√łnsidentitet Den enkelte persons indre og individuelle oplevelse af sit k√łn.
K√łnskarakteristika De legemlige egenskaber der kendetegner og differentierer k√łnnet, herunder de prim√¶re k√łnskarakterer som typen af indre og ydre k√łnsorganer, der kan konstateres ved f√łdslen, eller de sekund√¶re k√łnskarakterer som sk√¶gv√¶kst, brystudvikling m.v., der kan udvikle sig ved puberteten.
K√łnsmodificerende behandling Medicinsk eller kirurgisk behandling, der har til form√•l at √¶ndre k√łnskarakteristika og underst√łtte den enkeltes k√łnsidentitet.
K√łnsskifteoperation K√łnsmodificerende kirurgisk behandling.
K√łnsudtryk M√•den at udtrykke sit k√łn, f.eks. ved valg af t√łj, frisure, makeup, aktiviteter, bev√¶gelser, tale, social omgang m.v.
K√łnsuoverensstemmelse Uoverensstemmelse mellem f√łdselstildelt k√łn og k√łnsidentitet (engelsk: Gender incongruence)
Observation En sundhedsfaglig indsats, hvor en spontan udvikling, eller effekt af iværksat behandling, overvåges og afventes.
Informeret samtykke En habil persons frivillige accept af tilbudt sundhedsfaglig indsats, på baggrund af information om denne fra den ansvarlige sundhedsperson.
Seksualitet En integreret del af et hvert menneskes personlighed. Seksualiteten er et basalt behov, og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter af livet. Seksualitet skal ikke forveksles med seksuel orientering eller seksuel praktik.
Stophormoner L√¶gemidler der h√¶mmer den enkeltes egen produktion af k√łnshormoner eller virkningen af disse. Kaldes ogs√• hormonblokkere, supprimerende hormonbehandling m.v. GnRH-analoger er √©n type syntetisk fremstillet stophormon.
Sundhedsfaglig hj√¶lp R√•dgivning, st√łtte, udredning, observation, behandling, opf√łlgning, rehabilitering m.v., der ydes af sundhedspersoner og af sundhedsv√¶senet.
Sundhedsperson En person med sundhedsfaglig uddannelse, der er autoriseret af de centrale myndigheder.
Udredning En sundhedsfaglig indsats, hvor den enkeltes forhold afdækkes systematisk, herunder både fysiske, psykiske og sociale forhold.

15. Ophævelse
Denne vejledning oph√¶ver Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 10353 af 19. december 2014 om udredning og behandling af transk√łnnede.

/ Sigrid Paulsen

Officielle noter
  1. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr. 990 af 18. august 2017. Bekendtg√łrelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven). Jfr. ¬ß 17.
  2. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtg√łrelse af sundhedsloven (sundhedsloven). Jfr. ¬ß 214.
  3. [Retur] Sundhedslovens ¬ß¬ß 207-209, se ogs√•: Vejledning nr. 9053 af 27. januar 2014 om udm√łntning af sundhedslovens ¬ß 208 om specialeplanl√¶gning.
  4. [Retur] Lov nr. 646 af 2. juni 2017. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister.
  5. [Retur] Sundhedslovens kapitel V, jfr. bekendtg√łrelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. samt vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.
  6. [Retur] Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 11052 af 2. juli 1999 vedr. indf√łrelse af nye behandlinger i sundhedsv√¶senet.
  7. [Retur] Bekendtg√łrelse nr. 834 af 27. juni 2014. Bekendtg√łrelse om kosmetisk behandling.
  8. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtg√łrelse af sundhedsloven. Jfr. ¬ß 115 stk. 1 og 3 samt ¬ß 116. Se ogs√•:
    Bekendtg√łrelse nr. 957 af 28. august 2014. Bekendtg√łrelse om sterilisation og kastration.
  9. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtg√łrelse af sundhedsloven. Jfr. ¬ß 17.
  10. [Retur] Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 11052 af 2. juli 1999 vedr. indf√łrelse af nye behandlinger i sundhedsv√¶senet.
  11. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtg√łrelse af sundhedsloven af sundhedsloven. Jfr. ¬ß 82b og ¬ß 87. Bekendtg√łrelse nr. 293 af 27. marts 2017. Bekendtg√łrelse om ret til sygehusbehandling m.v. Jfr. ¬ß 21.
  12. [Retur] LovbekLovbekendtg√łrelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtg√łrelse af sundhedslovenoven. Jfr. ¬ß 115 stk. 1 og 3 samt ¬ß 116. Se ogs√•: Bekendtg√łrelse nr. 957 af 28. august 2014. Bekendtg√łrelse om sterilisation og kastration.
  13. [Retur] Jfr. L 189 Forslag til lov om √¶ndring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som f√łlge af indf√łrelse af juridisk k√łnsskifte m.v). Folketingssamling 2013-14. Det fremg√•r heraf bl.a. at Sundhedsstyrelsen ved behandling af en ans√łgning skal p√•se, at ans√łgeren har diagnosen transseksualitet, hvilket indeb√¶rer ubehag eller utilstr√¶kkelighed ved egne k√łnskarakteristika. Samtidig vil Sundhedsstyrelsen p√•se, at ans√łgerens √łnske har v√¶ret vedholdende gennem l√¶ngere tid, at det vurderes at ville v√¶re vedvarende, og at ans√łgeren kan overskue konsekvenserne. Endvidere vil det blive p√•set, at der ikke foreligger √łvrige oplysninger, der taler imod indgrebet.
  14. [Retur] Jfr. L 189 Forslag til lov om √¶ndring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som f√łlge af indf√łrelse af juridisk k√łnsskifte m.v). Folketingssamling 2013-14. Det fremg√•r heraf bl.a. at Sundhedsstyrelsen ved behandling af en ans√łgning skal p√•se, at ans√łgeren har diagnosen transseksualitet, hvilket indeb√¶rer ubehag eller utilstr√¶kkelighed ved egne k√łnskarakteristika. Samtidig vil Sundhedsstyrelsen p√•se, at ans√łgerens √łnske har v√¶ret vedholdende gennem l√¶ngere tid, at det vurderes at ville v√¶re vedvarende, og at ans√łgeren kan overskue konsekvenserne. Endvidere vil det blive p√•set, at der ikke foreligger √łvrige oplysninger, der taler imod indgrebet.

* * *
[Til toppen] Meddelelse af 26. september 2017 fra Sundhedsstyrelsen om den nye vejledning

Ny vejledning skal sikre bedre forhold for transpersoner
Oprettet 26. september 2017

Sundhedsstyrelsen udsender i dag en helt ny vejledning, som √¶ndrer rammerne for sundhedsv√¶senets hj√¶lp til transpersoner. Vejledningen sl√•r blandt andet fast, at man skal undg√• un√łdigt lange og belastende udredningsforl√łb, og den lemper kravene for varetagelse af hormonbehandling hos voksne transpersoner.

Ved f√łdslen konstaterer man k√łnnet ved at se p√• de medf√łdte k√łnskarakteristika. Det vil sige, om barnet har en skede med k√łnsl√¶ber eller en penis med pung og testikler. Som man vokser op, vil de fleste f√łle, at deres k√łnsidentitet – den enkeltes indre f√łlelse og oplevelse af sit k√łn‚Äď svarer til det k√łn, de fik tildelt ved f√łdslen. For nogle mennesker vil egen k√łnsidentitet v√¶re forskelligt fra det f√łdselstildelte k√łn. Den uoverensstemmelse opleves af nogle meget tidligt, for eksempel i den tidlige pubertet, mens andre erkender det som voksne. Uoverensstemmelse kan medf√łre s√• stort k√łnsligt ubehag, at man s√łger hj√¶lp i sundhedsv√¶senet for at f√• stoppet udviklingen af k√łnskarakteristika, for eksempel bremsning af pubertet eller √¶ndring af k√łnskarakteristika med hormoner eller k√łnsskifteoperation.

‚ÄĚDet helt nye i vores vejledning er, at vi ikke kr√¶ver bestemte diagnoser eller psykiatriske udredninger, for at man kan f√• behandling for sit k√łnslige ubehag. Transpersoner oplever ofte at blive stigmatiseret i samfundet, og desv√¶rre har de ogs√• oplevet stigmatisering i sundhedsv√¶senet. Det skal vi have lavet om p√•. Den nye vejledning sl√•r fast med syvtommers√łm, at sundhedsv√¶senet skal sikre h√łj kvalitet og lige adgang, med respekt og inddragelse. Samtidig l√¶gger vi op til, at tilbuddene i h√łjere grad skal v√¶re forankret i de somatiske l√¶gespecialer, og ikke i psykiatrien‚ÄĚ, siger direkt√łr S√łren Brostr√łm.

I arbejdet med den nye vejledning har Sundhedsstyrelsen inddraget ny viden og internationale erfaringer, og styrelsen har haft en tæt dialog med både transpolitiske organisationer og fagfolk. I marts 2017 afholdt Sundhedsstyrelsen som led i arbejdet en stor konference med fokus på internationale erfaringer.

‚ÄĚDet har ikke v√¶ret den letteste vejledning at lave, for det er et omr√•de, hvor udviklingen g√•r enormt hurtigt, b√•de i forhold til hvad man kan fagligt, og hvad brugerne forventer af sundhedsv√¶senet. Samtidig har der ogs√• v√¶ret stor politisk fokus p√• omr√•det. Men jeg vil gerne kvittere for den gode dialog, vi har haft med b√•de fagfolk og interesseorganisationer, hvor vi sammen har flyttet os og fundet l√łsninger, for eksempel i forhold til de ord, vi bruger‚ÄĚ, siger direkt√łr S√łren Brostr√łm, der samtidig understreger, at der stadig kan v√¶re forskellige holdninger p√• nogle omr√•der, eksempelvis i forhold til hvilke fagligheder der skal indg√• i de tv√¶rfaglige teams, og hvad sundhedsv√¶senet skal kunne tilbyde.

‚ÄĚVi ser, at flere og flere s√łger sundhedsfaglig hj√¶lp til k√łnsidentitetsforhold, b√•de unge og voksne. Nu skal den nye vejledning ud at arbejde. Vi sl√¶kker p√• kravene til udredning og behandling. Samtidigt har vi godkendt, at Aalborg Universitetshospital er g√•et i gang med at etablere et tilbud, og vi g√łr det muligt for eksempelvis privatpraktiserende gyn√¶kologer at varetage hormonbehandling‚ÄĚ, siger S√łren Brostr√łm, der samtidigt understreger, at Sundhedsstyrelsen vil f√łlge omr√•det t√¶t bl.a. i forhold til ventetiderne p√• omr√•det, ved at g√łre status p√• det f√łrste √•rs erfaring med tilbud om stophormoner til unge under 18 √•r, og ved at g√łre status p√• varetagelsen af k√łnsskifteoperationer i Danmark.

* * *
[Til toppen] Kilder
Vejledningen hos Retsinformation.
Vejledningen i pdf-format hos Retsinformation.
Meddelelsen af 26. september 2017 fra Sundhedsstyrelsen om den nye vejledning hos Sundhedsstyrelsen.
Folketingets journal om orienteringen om den nye vejledning fra sundhedsminister, Ellen Trane N√łrby.
Orienteringen fra sundhedsminister, Ellen Trane N√łrby i pdf-format hos Folketinget.
Vejledningen hos Folketinget.