Velkommen til transernes århundrede. Af journalist Ulrikke Moustgaard. 25. august 2010.

Vist 265 gange.
Af journalist Ulrikke Moustgaard.
Engang var transer lig med perverse m√¶nd i damet√łj. I dag taler selv politikerne om LGBTQ-rettigheder.
FORUM ser nærmere på transpersoner, der på én gang både bliver hyldet og stemplet som psykisk syge.


Flere kvinder bliver lavet om til m√¶nd,” skrev Dagbladet Politiken i sommer. En overskrift, som midt i agurketiden, fik en gedigen tur i den danske mediem√łlle. Efter historien havde cirkuleret samme dag, her i begyndelsen af august 2010, i n√¶sten alle danske medier, bragte TV2 et interview med et menneske bag historien i programmet Go’ Aften Danmark:

Her kunne man m√łde Tobias Raun if√łrt slips, afslappet t√łj og tidens brille i et bl√łdt sofaarrangement og h√łre om, hvordan han for halvandet √•r siden valgte at lave sin krop om.

Og selvom TV2-v√¶rten var nysgerrig efter at vide, hvordan Tobias Raun nu ser ud “forneden”, var indslaget pr√¶get af en soberhed, det ville have v√¶ret sv√¶r at finde for blot f√• √•r siden.

Nye toner
Mens transk√łnnethed andre steder i verden har √•rtier p√• bagen som genstand for forskning, aktivisme, politik og kunst, er emnet herhjemme mest af alt blevet betragtet som et kinky udtryk for personligheds- eller seksualitetsforstyrrelser af den slags, der udleves af m√¶nd i damet√łj i m√łrke parker.

‘Jeg synes, du skal g√• hjem og tage din mors t√łj af. S√• er du velkommen i butikken,’ som en B&O-ekspedient i Viborg sagde til en trans, han n√¶gtede at betjene, i en sag fra 2007, der endte i medierne.

Her i 2010 er billedet s√• sm√•t ved at vende. I Folketinget diskuterer man et forslag om at give transpersoner bedre juridiske rettigheder, s√• danske transborgere ikke diskrimineres og ydmyges, n√•r de skal hente en pakke p√• posthuset, l√•ne en bog p√• biblioteket eller skal ud at flyve, og deres udtrykte k√łn ikke stemmer overens med deres personnummer.

I K√łbenhavn har kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) besluttet, at der skal etableres et nyt kulturhus til “LGBTQ-milj√łet” – et ord, der helt i tidens trend inkluderer b√•de homo- og biseksuelle, transpersoner (T) og queers (Q).

Og s√• er der mediernes stigende interesse i transk√łnnethed, der sp√¶nder lige fra DR-dokumentarfilm om transvestitter til queer-teori i radioens P1.

Transk√łnnede er blevet markant mere synlige i det offentlige rum,” siger Tobias Raun , der er Danmarks eneste transforsker og lige nu skriver ph.d. om transk√łnnethed og medier p√• Roskilde Universitet.

Han får selv flere og flere henvendelser om at stille op til interview eller foredrag. Senest ville en gruppe præster have forskeren ud til en foredragsrække om maskulinitet.

Interessen ikke et storbyfænomen
Jytte Witt, nordjysk pensionist og transkvinde, sagde for et par år siden ja til at fortælle om sit liv i Nordjyske Stifttidende. Siden har hun været en populær foredragsholder i forskellige Inner Wheel-klubber i hele landet РRotarys kvindesektion. Næste foredrag i kalenderen er for nogle jyske bioanalytikere.

– Jeg har kun haft positive oplevelser og m√łdt stor nysgerrighed, siger hun.

Men hvad skyldes transernes stigende popularitet? Er danskerne blevet et mere tolerant folkefærd? Eller er transerne bare blevet vor tids skæggede damer: freaks, som alle gerne vil opleve i bedste sendetid?

Transer i tiden
Dag Heede, forsker og queerteoretiker på Syddansk Universitet, mener ikke forklaringen er så enkel.

– Jeg tror, at den transseksuelle kategori er knyttet til sin samtid. Transpersoner er ul√łseligt forbundet med nogle muligheder, som er til stede nu og ikke har v√¶ret det f√łr. De kan ikke l√łsrives fra hele udviklingen i den kosmetiske industri eller i forplantningsteknologien. Hvor det 20. √•rhundrede m√•ske var den homoseksuelles epoke, er transern det 21. √•rhundredes persona per excellence, siger han.

Transerne har f√•et ikonisk status over vores samtid. Fordi transern udnytter mulighederne for at forvandle sin krop. Det er et reelt valg i dag at f√• en ansigtsl√łftning eller blive forsk√łnnet. Og p√• den m√•de bliver begreber som transk√łnnethed mere normaliseret eller hverdagsagtigt – eller i hvert fald ikke s√• monsteragtigt.

Transernes sk√¶rmf√łdsler p√• Youtube
Også Tobias Raun tror, at den stigende interesse for transer er forbundet med tidens trend. Den står nemlig i forvandlingens tegn.

РRigtig mange tv-programmer handler om at gå fra A til B, om identitetsskifte eller om at bevæge sig fra noget gammelt til noget nyt Рuanset om det er haver eller personer, der får en make-over, siger han.

Transerne selv dyrker ogs√• forvandlingens magi. √Čt af de nye f√¶nomener, Tobias Raun forsker i, er Youtube-videoer, hvor unge transer dokumenterer deres egen transformation ved at filme sig selv igennem en l√¶ngere periode, typisk fra de f√•r deres f√łrste hormonbehandling.

‘Sk√¶rmf√łdsler,’ kalder Tobias Raun de nye videoblogs, som han sammenligner med de detaljerede optegnelser, nybagte for√¶ldre laver i Barnets Bog over den lille nys udvikling.

Forskellen er bare, at alle kan f√łlge med. Og det giver en s√¶rlig f√łlelse af f√¶llesskab. Samtidig f√•r mennesker, der m√•ske tumler med tanker om deres k√łnsidentitet, adgang til viden og levende beviser p√•, hvor vellykket en kropslig transformation i dag kan se ud.

Alligevel er transk√łnnethed ikke en hurra-historie, der passer perfekt ind i et nyt √•rhundrede. For transer er i dag officielt defineret som psykisk syge.

De nye syge
Homoerne har i √•revis k√¶mpet mod at blive diagnosticeret som syge. Mens man omkring 1900-tallet brugte elektro-chok til at kurere homoseksualitet, gik der n√¶sten 100 √•r, f√łr verdenssundhedsorganisationen WHO i 1991 slettede homoseksualitet fra sin liste over anerkendte psykiatriske sygdomme. I Danmark skete det dog i 1981.

Anderledes er det med transerne. De står i dag på både WHO og Sundhedsstyrelsens sygdomslister.

– Hvis man vil udtrykke det lidt paranoidt, kan man sige, at da homoseksualitet blev afpatologiseret, opstod der en “ledig” kategori. L√¶gevidenskaben gav k√łb p√• homoseksualiteten, men fik i stedet transseksualiteten, siger Dag Heede.

Konkret betyder det, at transer i Danmark er underlagt et l√¶geligt monopol, der suver√¶nt varetages af Sexologisk Klinik (SK) p√• Rigshospitalet: Den kan som eneste myndighed give tilladelse til k√łnskorrigerende indgreb. Et indgreb, der er p√•kr√¶vet, hvis man i henhold til dansk lovgivning vil skifte juridisk k√łn. Og det er et stort problem, mener mange.

For SK k√łrer efter sine egne kliniske standarder, der b√•de er gammeldags og ikke favner myriaden af trans-identiteter, som findes blandt folk i dag, lyder kritikken.

Som Vibe Grevsen, medlem af transpolitisk udvalg i Landsforeningen for B√łsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner, siger:

– √Ündring af cpr-nummer og juridisk k√łn er f√łrst muligt efter en operativ k√łnskorrektion. Tilladelsen hertil gives af en klinik, der som en af sine hovedopgaver besk√¶ftiger sig med p√¶dofile – p√• baggrund af en paragraf, der hidr√łrer fra en kastrationslov, som i sin tid blev indf√łrt for at kunne foretage kastration af s√¶delighedsforbrydere…. Got the point?

Konsekvensen er, at mange f√•r afslag p√• behandling. I stedet s√łger de til udlandet.

Monopolet betyder ogs√•, at det kan v√¶re sv√¶rt at opn√• nogle af de rettigheder, transpersoner allerede har f√•et – fx muligheden for at indf√łre et “X” i sit pas i feltet “k√łn” – fordi klinikken skal afg√łre, om man er berettiget til et “X“.

Derfor handler forslaget, politikerne lige nu diskuterer, bl.a. om at bl√łde op p√• Sexologisk Kliniks monopol. Dertil kommer forslag om civilretslige √¶ndringer, s√• alle over 18 √•r selv m√• v√¶lge deres fornavn. I dag skal fornavnet svare til personens biologiske k√łn.

Bliver forslaget vedtaget, er det en milepæl i transernes historie. En historie, der ellers ikke har budt på megen forståelse. Selv i de homo- og biseksuelles forening, har transer indtil for ganske nylig været dem, man helst ikke ville forholde sig til.

Homoernes sorte får
Da S√łren Laursen, tidligere formand for det dav√¶rende Landsforeningen for B√łsser og Lesbiske (LBL), for nogle √•r siden rodede rundt i foreningens gamle pressearkiver, fandt han et par avisudklip fra 1950’erne og 60’erne om transer.

En typisk overskrift l√łd: “Mand i damet√łj set i park”. Udklippene stammede fra dengang K√łbenhavns Politivedt√¶gter forb√łd folk at g√• rundt i det modsatte k√łns t√łj.

Dengang var transer ikke noget, homoerne besk√¶ftigede sig med. Det var det heller ikke i 1990’erne, hvor transer markede sig i USA og England med b√łger, film og kamp for rettigheder.

Da LBL‘s lesbiske n√¶stforkvinde for sm√• ti √•r siden sprang ud som trans, kom omr√•det p√• dagsordenen, og det vakte uro.

– Der var meget modstand. Mange af de gamle syntes, det var underligt, husker S√łren Laursen.

Foreningen, der i næsten 50 år selv havde kæmpet mod diskrimination, kunne ikke blive enig med sig selv om at slå pjalterne sammen med transerne.

Homoerne var ramt af “fisselette-skr√¶k”, som S√łren Laursen siger. En angst i b√łssemilj√łet for at v√¶re for feminin. F√łrst sidste √•r, i 2009, skete der noget.

P√• et ekstraordin√¶rt landsm√łde var en helt ny generation m√łdt op. De havde ingen problemer med transerne. N√¶rmest uden modstand blev foreningens navn og mandat √¶ndret: LGBT Danmark – Landsforeningen for B√łsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner.

Det gl√¶dede S√łren Laursen, som mener, at Homo‘er og transer har noget til f√¶lles: At falde udenfor.

– Majoritetsbefolkningen er heteroseksuel og har et meget ensrettet forhold til deres k√łn, enten er de m√¶nd eller kvinder. Langt de fleste har en fast opfattelse af k√łn og af seksualitet – og de to ting h√łrer sammen. Al lovgivning handler om, at det m√¶nd og kvinder, der f√•r b√łrn med hinanden, alle reklamer handler om det. Der falder b√•de homoer, biseksuelle
og transer bare udenfor. Vi er oppe imod det samme, siger han.

Nye udviklinger
Siden er udviklingen g√•et st√¶rkt. World Outgames i 2009 i K√łbenhavn var et godt billede p√• de nye tendenser. Her satte man s√¶rligt fokus p√• transer.

Transk√łnnede er n√¶rmest frav√¶rende i den danske bevidsthed, og derfor h√•ber vi, at World Outgames vil v√¶re med til at s√¶tte fokus p√• denne relevante sociale problemstilling, som Uffe Elb√¶k, direkt√łr i World Outgames, sagde i et interview med SF’s medlemsmagasin F! f√łr eventen.

Transer er ogs√• p√• programmet til Copenhagen Queer Festival, der netop er blevet afholdt for fjerde gang. I √•r kunne man fx opleve Dag Heede fort√¶lle historien om verdens f√łrste transkvinde: den danske maler Lili Elbe, der fik en k√łnsskifteoperation i 1930.

Sidel√łbende med den stigende opm√¶rksomhed √•bner d√łrene sig ogs√• for transpersoner. P√• Roskilde Universitet er Tobias Raun optaget af, hvordan communities og mailinglister p√• internettet er med til at “demokratisere” trans-identiteten.

– Det er blevet nemmere at finde oplysninger om, hvad transk√łnnethed handler om, og hvad der “kvalificerer” til at v√¶re trans. N√•r folk fort√¶ller, hvordan de fandt ud af, eller tog skridtet til at v√¶re trans, handler mange fort√¶llinger om, at man har set eller h√łrt om nogen, man kan identificere sig med. Paletten af stemmer er blevet bredere, siger Tobias Raun.

Skal man tro udviklingen i andre lande, er rejsen ind i transernes √•rhundrede f√łrst lige begyndt. Frankrig har, som det f√łrste land i verden, netop fjernet transseksualitet fra sin liste over psykiatriske lidelser.

I Sverige har Socialstyrelsen i juni offentliggjort en bet√¶nkning om transrettigheder, der foresl√•r, at alle svenskere har ret til at f√• √¶ndret deres juridiske k√łn, s√• det svarer til det k√łn, de selv mener, de tilh√łrer.

P√• europ√¶isk plan har Europa-Parlamentet lige vedtaget en erkl√¶ring om, at EU‘s fremtidige ligestillingsindsats ogs√• skal omfatte sp√łrgsm√•l om k√łnsidentitet og k√łnsskifte.

Nu er det op til Folketinget at afg√łre, om Danmark skal f√łlge trop.

* * *
Artiklen, der den 25. august 2010 blev bragt i Vebmagasinet Forum hos KVINFO, bringes med venlig tilladelse fra Ulrikke Moustgaard.