Vi var fem, der den 13. oktober 2009 tog i Aalborg Teater og så Jeg er min egen kone.

Vist 1.029 gange.

Tina Thranesen og Jakob H√łjlev J√łrgensen.
Tina Thranesen og
Jakob H√łjlev J√łrgensen
Af Tina Thranesen den 13. oktober 2009.

GNOEQA[1], Irene Haffner, Nauja, Sheila Frik og jeg overværede tirsdag aften den 13. oktober 2009 skuespillet Jeg er min egen kone på Aalborg Teater.
Det var en fantastisk oplevelse. Skuespilleren, Jakob H√łjlev J√łrgensen leverede en imponerende indsats ved som eneste medvirkende af fort√¶lle historien om Charlotte von Mahlsdorf. Kun if√łrt en sort kjole, en perlek√¶de og et sort hovedt√łrkl√¶de spillede han samtlige roller i stykket. P√• intet tidspunkt var der forvirring om, hvilken person, han lagde krop og stemme til uagtet, der ingen omkl√¶dning fandt sted. Det skal ogs√• bem√¶rkes, at han selv har oversat stykket.

Scenen på Transformator, Aalborg Teater
Scenen på Transformator, Aalborg Teater
Jeg er ikke teaterkyndig, men vil tillade mig at betegne skuespillet som en fort√¶lling – en fort√¶lling i h√łj klasse om Charlotte von Mahlsdorf. Charlotte var transk√łnnet og levede det meste af sit liv som kvinde. Fra helt lille kl√¶dte hun sig ofte i kvindet√łj. Hun flygtede sammen med sin moder fra nazisterne under Anden Verdenskrig og form√•ede at komme gennem kommunisternes styre i √ėsttyskland fra efter krigen til Muren faldt. En helt unik sk√¶bne, som Jakob H√łjlev J√łrgensen fortalte om p√• en medlevende m√•de, s√• han under hele forestillingen havde publikums fulde opm√¶rksomhed.

Fem minutter i tolv middag dagen f√łr, alts√• mandag den 12. oktober 2009 m√łdtes GNOEQA og jeg p√• en P-plads ved motorvejen ved Kors√łr, hvorefter vi sammen i GNOEQAs bil k√łrte op til Irene Haffner i Hovs√łr ved Thisted, hvortil vi ankom kort f√łr kl. 3 om eftermiddagen. Lidt senere ankom Sheila Frik og Nauja. Sammen havde vi en hyggelig eftermiddag og aften med god mad og masser af snak. Om tirsdagen dr√łftede GNOEQA, Irene og jeg transpolitiske forhold. – Men det er jo slet ikke det, jeg vil fort√¶lle om.

Gangen foran teatersalen med billeder af Charlotte von Mahlsdorf. Til venstre Nauja.
Gangen foran teatersalen
med billeder af
Charlotte von Mahlsdorf.
Til venstre Nauja.
Sidst p√• eftermiddagen vendte Sheila Frik og Nauja tilbage og samme k√łrte vi alle fem fordelt i to biler mod Aalborg for at se skuespillet Jeg er min egen kone.
Efter en hyggelig tur gennem det sk√łnne og afvekslende landskab ankom vi til Aalborg og fandt med lidt besv√¶r to parkeringspladser p√• tagparkeringen over Superbrugsen p√• hj√łrnet af Ving√•rdsgade og Budolfi Plads – kun f√• hundrede meter fra Aalborg Teater i Jernbanegade.

Charlotte von Mahlsdorf.
Charlotte von Mahlsdorf.
Der var mange mennesker i teateret, men foruden Jeg er min egen kone, opf√łrte teateret ogs√• Ludvig Holbergs komedie Maskerade.
Jeg er min egen kone opf√łrtes i teaterets eksperimentalscene – Transformator, som vi af en venlig billett√łr ved indgangen fik oplyst l√• p√• f√łrste sal. Da der var unummererede billetter skyndte vi os at h√¶nge vores frakker i garderoben i k√¶lderen og gik op p√• f√łrste sal. Der var imidlertid ikke √•bnet ind til salen, s√• vi stod sammen med mange andre teaterg√¶ster og ventede til d√łrene pr√¶cist kl. 1930 blev √•bnet.
Da jeg tr√•dte ind i salen, fik jeg noget af en overraskelse. Der var ingen scene – dvs. scenen var cirka halvdelen af den temmelig lille sal. Der var midt p√• gulvet et lille bord. Ved en v√¶g stod nogle f√• stole. I den bagerste halvdel af salen var tilskuerpladserne. Det var seks r√¶kker med hver tolv pladser, der hver is√¶r var h√¶vet lidt i forhold til hinanden. De forreste to r√¶kker var sofaer bekl√¶dt med hvide lagner. De efterf√łlgende r√¶kker var √¶ldre polstrede salonstole. Hele salen var holdt i sort og kun oplyst af enkelte spotlight og sm√• lampetter p√• v√¶ggene.
Da vi gerne ville sidde ved siden af hinanden kunne vi ikke nå at få plads i sofaerne, men fik plads på tredje række. Stolene viste sig at være behagelige at sidde på.
I l√łbet af kort tid var pladser besat – alts√• fuldt hus, omkring 70 teaterg√¶ster.

Folder om stykket.
Folder om stykket
Det var med stor forventning, at jeg nu sad og ventede på, at forestillingen skulle starte. Jeg kendte jo ganske godt historien om Charlotte von Mahlsdorf i kraft af det researcharbejde, jeg tidligere havde lavet om hende, ligesom jeg havde bemærket, at forestillingen havde fået rigtigt flotte anmeldelser.

Stykket er skrevet af amerikaneren Dough Wright og havde verdenspremiere på Brodway i New York den 5. december 2003.
Ventetiden blev kun kort. Lyset blev d√¶mpet – ja, det blev slukket helt, s√• der var kulsort. En lysspr√¶kke kommer til syne, da en d√łr bliver √•bnet ganske langsomt. Ind tr√¶der Charlotte von Mahlsdorf. Hun har ryggen til os og skubber langsomt d√łren op med ryggen. Da d√łren er helt √•ben vender hun sig langsomt. I h√¶nderne har hun et lille tr√¶skrin. Hvad der herefter sker i stykket, vil jeg ikke berette om. Det vil v√¶re synd for kommende teaterg√¶ngere at fort√¶lle det hele.

Charlotte von Mahlsdorf
Charlotte von Mahlsdorf
Af teaterets omtale af stykket fremg√•r det, at der i forestillingen optr√¶der 35 personligheder. Hovedpersonen er selvf√łlgelig Charlotte von Mahlsdorf, men samtlige personligheder fremf√łres af Jakob H√łjlev J√łrgensen p√• en imponerende og overbevisende m√•de. At der var 35 personligheder vil jeg ikke betvivle. Jeg talte dem ikke – jeg var for opslugt af hele fremf√łrelsen til at besk√¶ftige mig med en s√•dan “detalje”. Men skiftet fra personlighed til personlighed skete p√• en m√•de, s√• vi som tilskuere p√• intet tidspunkt var i tvivl om, hvem det drejede sig om. Om det var Charlotte von Mahlsdorfs fader, en nazist, en amerikansk soldat, en stasiagent eller stykket forfatter, Dough Wright, der havde indskrevet sig selv i stykket, s√• fremgik det tydeligt.
Gennem forestillingen fik vi fortalt hele Charlotte von Mahlsdorfs liv – lige fra hun var den lille dreng ved navn Lothar Berfelde gennem Anden Verdenskrig, det kommunistiske √ėsteuropa og perioden efter Murens fald, hvor Charlotte von Mahlsdorfs blev h√¶dret med den fornemmeste tyske h√¶dersbevisning, Bundesverdienstkreuz til beskyldninger om, at hun under det kommunistiske regime var stasiagent.

I stykket var der indlagt en 20 minutters pause. Lige da pausen blev annonceret, f√łlte jeg det som en meget uvelkommen afbrydelse. Jeg var alt for opslugt af stykket til, at jeg havde behov for en pause. Men pausen blev godt udnyttet.

Da vi gik ud af salen, henvendte jeg mig til en ung kvindelig ansat ved teateret, pr√¶senterede mig og fortalte, at vi var en lille gruppe fra de to danske transforeninger – Trans-Danmark og Transvestitforeningen i Danmark – TiD – og spurgte, om det var muligt at komme til at hilse p√• Jakob H√łjlev J√łrgensen efter forestillingen.
Hendes svar kom uden den mindste t√łven – selvf√łlgelig kunne vi det; vi skulle blot blive inde i salen efter forestillingen, s√• ville Jakob H√łjlev J√łrgensen komme ind til os.

Jakob H√łjlev J√łrgensen
Jakob H√łjlev J√łrgensen
Det var jo en gl√¶delig nyhed at overbringe de andre. Pausen blev videre udnyttet til en forfriskning i form af et glas r√łdvin og snak om stykket, som vi alle fem var begejstrede for.
Sidste halvdel af stykket var liges p√• medrivende og sp√¶ndende som den f√łrste halvdel.

Umiddelbart efter de sidste teaterg√¶ster havde forladt salen, og vi var alene tilbage p√• gulvet – som jo faktisk var scenen, kom Jakob H√łjlev J√łrgensen ind til os. Vi pr√¶senterede os kort for ham, trykkede h√¶nder, hvorefter han fortalte, at han var enormt glad for, at vi var kommet og havde spurgt om mulighed for at m√łdes med ham. Han kendte b√•de til foreningerne og havde bes√łgt Vidensbanken.

Billetten med autograf fra Jakob H√łjlev J√łrgensen.
Billetten med autograf fra Jakob H√łjlev J√łrgensen.
Vi udtrykte vores uforbeholdne beundring for hans pr√¶station og sludrede gennem en tyve minutters tid om stykkets tilblivelse og om Charlotte von Mahlsdorf. Han fortalte, at det var en meget anstrengende rolle at spille, da han jo var alene hele tiden og ikke havde andre medvirkende til at st√łtte sig til. Det havde imidlertid v√¶ret en stor oplevelse for ham at fremf√łre det. De f√łrste par opf√łrelser af stykket havde der ikke v√¶ret fuldt besat i salen, men det havde √¶ndret sig til, at der var fuldt hun i samtlige efterf√łlgende forestillinger.
Vi fik taget nogle billeder, og jeg fik hans autograf på billetten.

S√• var det tid til afsked. Et par dejlige dag var g√•et – hyggeligt samv√¶r, masser af snak, dejlig mad og en fantastisk oplevelse ude i den virkelige verden i form af et teaterbes√łg.

Tina Thranesen.

* * *
Jakob H√łjlev J√łrgensen er ogs√• en dygtig bugtaler.

Note
  1. [Retur] GNOEQA er indsat i stedet for pågældendes navn, hvilket dog er mig bekendt. Tina Thranesen.