Visionsoplæg 2012 til debat blandt Trans-Danmarks medlemmer. 25. november 2007.

Vist 329 gange.

Trans-Danmark
Trans-Danmark
Trans-Danmark har den 25. november 2007 udsendt et visionsopl√¶g “Vision 2012” til debat blandt medlemmerne.
Visionsoplægget er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Tina Vyum, Pia Nielsen og Karin Astrup.

I visionsopl√¶gget har de anf√łrt ti emner, som bestyrelsen √łnsker debatteret blandt medlemmerne, inden den endelige “Vision 20012” formuleres.

“Vision 2012” skal v√¶re med til, at bestyrelsen kan formulere foreningens m√•l de n√¶ste 4 -5 √•r, s√• bestyrelsen kan l√¶gge en strategi for, hvorledes m√•lene n√•s, og for at f√• foreningen professionaliseret yderligere.

* * *
Deltag i debatten om visionsoplægget
Vision 2012 – et arbejdspapir.
Karup, den 25. november 2007

P√• det sidste bestyrelsesm√łde blev der nedsat en arbejdsgruppe best√•ende af Tina Vyum, Pia Nielsen og Karin Astrup, som
skal arbejde med visionerne for foreningens virke frem til 2012. Arbejdsgruppen har holdt m√łde den 24. november 2007, og resultatet kan l√¶ses i dette arbejdspapir.

Trans-Danmark har nu eksisteret siden juni 2002, og i de forgangne 5¬Ĺ √•r er foreningen vokset fra f√łdselsstadiet til at v√¶re
n√•et til det tidspunkt hvor Trans-Danmark skal tr√¶de ind i de voksnes r√¶kker. Vi mener selv at de f√łrste sp√¶de skridt er lagt; men nu skal vi have formuleret visionerne for de n√¶ste 4-5 √•r, s√•ledes at bestyrelsen kan l√¶gge en strategi for hvorledes vi kan n√• vore m√•l, og f√• lavet handlingsplaner til at f√łre dem ud i livet. Dette er et fors√łg fra bestyrelsens side at f√• organisationen professionaliseret yderligere.

Resultatet af vision 2012 foreligger nu og vil blive lagt ud til diskussion med medlemmerne.

Arbejdsgruppen havde en lang og frugtbar diskussion som f√łrte til at man fik prioriteret og udvalgt 10 emner som skal v√¶re
med til at udvikle foreningen og bringe os nærmere vore mål:
Visionen:

  1. Arbejdsl√łshedsprocenten for transpersoner skal ned p√• samme niveau som det generelle arbejdsmarked
  2. Forbedrede behandlings tilbud i sundhedsvæsenet herunder fri adgang til behandling i udlandet.
  3. Juridisk k√łnsskifte skal stadf√¶stes i lovgivningen, herunder adgangen til √¶ndringen i civilretslig status.
  4. Trans-Danmark skal påvirke den europæiske udvikling på transgender området, således at vilkårene for transpersoner forbedres på europæisk plan
  5. Rådgivningsfunktionen hos Trans-Danmark skal videreudvikles og udbygges.
  6. Trans-Danmark skal arbejde for √łget forskning indenfor transgender omr√•det.
  7. Skabe finansielle rammer for den √łgede aktivitet
  8. Trans-Danmark skal arbejde for at opbygge et internationalt netværk til erfaringsudveksling.
  9. Trans-Danmark skal arbejde for at blive anerkendt som den f√łrende transgender forening i Danmark.
  10. Trans-Danmark vil arbejde for at få transpersoner til deltage aktivt i den politiske proces.

Arbejdsl√łshedsprocenten for transpersoner skal ned p√• samme niveau som det generelle arbejdsmarked

På trods af den generelt stigende tolerance og forståelse for minoritetsgruppers forhold, så kniber det stadig meget
med tolerancen og forståelsen for transpersoners forhold.
Det er s√•ledes ikke ualmindeligt, at transpersoner fyres, n√•r det opdages, eller at de forbig√•s ved jobans√łgninger, de ellers er bedst egnet til. Men der gives selvf√łlgelig altid en anden begrundelse

Det er vores smertelige erfaring, at fuldtids transvestitter og transseksuelle bliver marginaliseret n√•r de springer ud, og de nuv√¶rende arbejdsformidlinger straks k√łrer folk ud p√• et sidespor, hvor man havner p√• evig offentlig fors√łrgelse, dette p√• trods af at denne gruppe besidder ressourcer, kompetencer samt erfaringer som samfundet eftersp√łrger og som virker grotesk n√•r man t√¶nker p√• at samfundet skriger efter kvalificeret arbejdskraft.

Det er mere reglen end undtagelsen, at vi ender p√• offentlig fors√łrgelse i en tidlig alder, alene p√• grund af vores fremtoning og den officielle identitet ikke stemmer overens. N√•r det endelig lykkes for den transseksuelle eller transvestitten at finde et job, st√•r det ofte ikke i relation til den uddannelsesm√¶ssige baggrund, hvilket betyder en d√•rligere samfunds√łkonomisk ressourceallokering.

I vor kreds er stort set alle kategorier repr√¶senteret, herunder l√¶ger, jurister, it-specialister, programm√łrer, civil√łkonomer, kvalititetschefer, h√•ndv√¶rkere etc. Problemet for disse mennesker er fra det √łjeblik de √łnsker at leve i deres ikke biologiske k√łn, s√• har man en tendens til at s√¶tte disse mennesker ud p√• et sidespor, som medf√łrer en social deroute. Det er efter vores opfattelse uhensigtsm√¶ssigt at en s√•dan vidensbank ikke udnyttes. Samfunds√łkonomisk er det ogs√• en d√•rlig forretning, idet man for hver person der kan bringes tilbage p√• arbejdsmarkedet, reducerer vi ikke kun udgifterne til overf√łrselsindkomster, vi √łger ogs√• personens selvv√¶rd og samfundet f√•r en skatteyder, der i mange tilf√¶lde vil h√łre til i de h√łjere l√łnningsgrupper.

Derfor prioriterer arbejdsgruppen dette omr√•de meget h√łjt, og vi vil i perioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2012 igangs√¶tte aktiviteter som kan afhj√¶lpe denne tilstand. Det vil f.eks. v√¶re:

  • Hj√¶lp til medlemmer i forbindelse med k√łnsskifte, n√•r man er i arbejde – information p√• arbejdspladsen
  • Kursus-/r√•dgivningsaktivitet for medlemmer, hvilket kan v√¶re et iv√¶rks√¶tterkursus for dem der √łnsker at v√¶re selvst√¶ndige, samt efterf√łlgende r√•dgivning og sparring
  • Udarbejdelse af informationsmaterialer rettet mod arbejdsgiveren og en version rettet imod kollegaer, som skal afmystificere transpersoner og dermed skabe den forn√łdne respekt.
  • Foredrag om emnet for arbejdsmarkedets partnere.

Forbedrede behandlings tilbud i sundhedsvæsenet herunder fri adgang til behandling i udlandet.

Trans-Danmark skal arbejde for at få forbedret behandlingstilbudene i sundhedsvæsenet.

Hvad mener vi med dette? Det kan kort beskrives således:

Trans-Danmark er af den opfattelse at aldersgr√¶nsen for k√łnskorrigerende operationer skal s√¶nkes og at man skal p√•begynde behandlingen i en tidligere alder:

I de tilf√¶lde hvor b√łrn har vist konsekvent og ekstreme adf√¶rdsm√łnstre af GID med en st√¶rk identifikation med det modsatte k√łn findes der alternativer som kan f√łre til hormonal og k√łnstildeling i den tidlige barndom. Argumenterne for at f√łlge den rute er at ved at p√•begynde en form for aktiv intervention, forebygger man un√łdvendige f√łlelser af h√•bl√łshed, imens den unge venter p√• at blive voksen og f√• “tilladelse” at begynde k√łnsskiftet. Det forbedrer ogs√• udsigten til en overbevisende fysisk fremtoning i den nye k√łnsrolle som de antager og det forhindrer begyndelsen af permanente sekund√¶re k√łnskarakteristika, s√•som en dyb stemme hos m-t-k transseksuelle, hvilket vil forpeste deres fremtidige liv i det nye k√łn. Det er blevet bevist i mange opf√łlgningsunders√łgelser at jo tidligere k√łnsskiftet bliver gennemf√łrt, desto st√łrre er chancen for et lykkeligt post-op resultat.

Fra hvilken alder skal man så tillade denne behandling?
Stephen Whittle skriver: ” Hvis for√¶ldrene til en teenager giver tilladelse til behandling, s√• b√łr, uanset barnets kompetence til at selv tr√¶ffe beslutningen, pubertetsh√¶mmende behandling ikke n√¶gtes, med mindre der foreligger andre modsat rettede indikationer. S√•fremt for√¶ldrene til en teenager n√¶gter at give tilladelsen, s√• b√łr man vurdere teenagerens egen kompetence til at tr√¶ffe beslutningen inden han/hun er fyldt 16.”

I mange lande, herunder UK, Tyskland, Nederlandene, Australien og USA, bliver behandlingen af teenagere og pre-teenagere godkendt af en etisk komit√© p√• universiteterne eller i sundhedsv√¶senet. I W√ľrzburg omr√•det har vi kendskab til flere i alderen 17-21 √•r som er i hormonbehandling, b√•de m-t-k og k-t-m. Den yngste er 14 og vi har kendskab til at operationen foretages p√• en 17-√•rig.

Samtidig er vi af den opfattelse at den √łvre gr√¶nse er for lav. I Danmark foretages den k√łnskorrigerende operation i de fleste tilf√¶lde n√•r man er mellem 35 og 45 √•r. Vi mener at den √łvre gr√¶nse b√łr h√¶ves.

Vi mener FFS b√łr i vid udstr√¶kning st√łttes af det offentlige, da det vil h√łjne livskvaliteten betydeligt for den enkelte, hvis man kan formindske eller fjerne typiske tr√¶k fra ens biologiske k√łn.

Sexologisk Klinik
SK er i dag tillagt landsfunktion til behandling af transseksuelle, der √łnsker k√łnsskifteoperation. Det vil sige, at alle uanset bop√¶l i landet skal til samtaler m.v. p√• Sexologisk Klinik i K√łbenhavn en gang om m√•neden i flere √•r.

De vilk√•r, der tilbydes de transseksuelle, der √łnsker tilladelse til k√łnsskifteoperation er yderst utilfredsstillende. De transseksuelle kan frekventere Sexologisk Klinik i √•revis uden p√• noget tidspunkt at f√• klarhed over, om det vil ende med en “tilladelse” eller ej.

Det kan altid diskuteres, hvilke oplysninger det er n√łdvendigt at indhente fra s√•vel den transseksuelle og fra p√•r√łrende og evt. andre, herunder l√¶gelige erkl√¶ringer m.v.
Men det findes uacceptabelt, at Sexologisk Klinik f.eks. insisterer p√• en samtale med for√¶ldre til en transseksuel, der er over fyrre √•r, og hvor for√¶ldrene derfor er oppe i tres√•rsalderen eller h√łjere. Disse for√¶ldre vil ofte have meget sv√¶rt ved at acceptere, at deres s√łn/datter √łnsker et k√łnsskifte. S√•danne samtaler kan ikke have nogen reel v√¶rdi og kan i v√¶rste fald v√¶re yderst traumatisk for s√•vel for√¶ldrene som den transseksuelle. Ofte har disse et ansp√¶ndt forhold i forvejen, hvis ikke forbindelsen er afbrudt p√• grund af for√¶ldrenes
manglende forst√•else for og accept af deres s√łns/datters k√łnsidentitetsforstyrrelse.

Det findes endvidere betænkeligt, at Sexologisk Klinik fokuserer så meget på de transseksuelles seksuelle erfaringer og seksuelle orientering, som tilfældet er.
Der kan generelt stilles sp√łrgsm√•lstegn ved, hvor stor en ekspertise Sexologisk Klinik reelt har i relation til k√łnsidentitetsforstyrrelse.
Sexologisk Klinik har mange forskelligartede funktioner, hvoraf “behandlingen” af transseksuelle, der √łnsker k√łnsskifte, kun er en mindre del.
Endvidere er Sexologisk Klinik en relativ lille afdeling, hvor der er en stor gennemstr√łmning af ansatte, idet der i stor udstr√¶kning anvendes turnuspersonale.
Det er meget naturligt, at der anvendes turnuspersonale. Dels er der ikke mange avancementsmuligheder, og dels ser det godt ud på turnuspersonalets CV, at de har været beskæftiget på Sexologisk Klinik.
N√•r en “behandler” starter p√• Sexologisk Klinik er det en begr√¶nset viden p√•g√¶ldende har om k√łnsidentitetsforstyrrelse.

I dag er det Sundhedsstyrelsen, der tr√¶ffer afg√łrelse om en ans√łgning om k√łnsskifte skal im√łdekommes eller ej.
Faktuelt er det imidlertid Sexologisk Klinik p√• Rigshospitalet, der har afg√łrelsen, idet der ikke gives tilladelse, hvis Sexologisk Klinik ikke st√łtter personens √łnske om k√łnsskiftet.
Det er en uholdbar situation, at Sexologisk Klinik er tillagt s√• store bef√łjelser.

Fordelen ved at overlade behandlingen af transseksuelle til enkeltpersoner rundt om i landet er, at

  • det vil v√¶re personer med interesse for omr√•det, der f√•r transseksuelle i behandling,
  • de har i forvejen egen praksis eller indtager stillinger p√• et hospital – privat eller offentligt – og har derfor de n√łdvendige praktiske faciliteter til r√•dighed,
  • de vil have betydelig st√łrre praktisk erfaring, b√•de gennem deres almindelige praksis, (De, der kan t√¶nkes at p√•tage sig s√•dant arbejde, vil antageligvis have haft en turnusperiode p√• Sexologisk Klinik, have erfaring fra udenlandske sexologiske klinikker, og antageligvis ogs√• allerede i dag p√• forskellig vis have transseksuelle i behandling, inden de m√• henvise dem videre til Sexologisk Klinik, eller sammen med den transseksuelle n√•r til den konklusion, at de ikke skal s√łge k√łnsskifteoperation.)
  • deres erfaringer vil konstant blive √łget, idet de vil have behandling af transseksuelle i mange √•r i mods√¶tning til turnuspersonalet p√• Sexologisk Klinik, hvorved sikkerheden for et godt behandlingsresultat vil blive st√łrre,
  • det m√• antages, at de ogs√• vil v√¶re interesserede i p√• anden vis at √łge deres viden f.eks. ved deltagelse i internationale konferencer,
  • det m√• antages at blive v√¶sentligt billigere,
  • de transseksuelle f√•r kortere rejsetid for at komme i behandling, hvilket betyder en stor lettelse for den enkelte og ogs√• store besparelser for det offentlige.

Fri adgang til operation i udlandet (ikke blot EU) Indbyggere i EU skal frit kunne vælge enhver psykolog, læge, kirurg eller andre behandlere i ethvert EU land i henhold til den frie udveksling af varer og tjenesteydelser som det er nedfældet i traktaten om det indre marked.

EU-domstolen gav Smits/Peerbooms [1] medhold i forbindelse med en sag mod flere hollandske sygekasser at sygehusbehandling er en vare i traktatens forstand.

I Danmark er de transseksuelle i forbindelse med k√łnsskifteoperationer ikke engang d√¶kket af det hjemlige sygehusvalg, og med de f√• operationer der udf√łres i Danmark, er det forbundet med betydelig h√łjere risiko at blive opereret i Danmark end i andre lande i Europa, hvor man foretager flere hundrede operationer √•rligt.

Trans-Danmark vil gerne have dette område udvidet til også at omfatte de lande hvor specialisterne findes, såsom Thailand og USA.
Domstolen: Sygehusbehandling er en vare i traktatens forstand.
Retten til fri udveksling af varer og tjenesteydelser er en af de helt grundl√¶ggende frihedsrettigheder i traktaten om det indre marked. Det f√łrste, som domstolen sl√•r fast er, at l√¶ge- og hospitalsydelser er omfattet af reglerne om fri bev√¶gelighed. Det fremg√•r if√łlge domstolen, “af fast retspraksis, at l√¶gelig virksomhed henh√łrer under anvendelsesomr√•det for traktatens artikel 60, uden at der herved skal sondres efter, om hj√¶lpen ydes inden for eller uden for hospitalssektoren” (pr√¶mis 53).
Domstolen fastsl√•r, at hovedreglen er retten til fri udveksling af l√¶ge- og hospitals-ydelser i unionen, E√ėS landene for at v√¶re helt korrekt.

Med dette en mente, er det vores opfattelse, at sundhedslovens § 89 og 90, angående udlandsfunktionen, som siger:

I visse s√¶rlige tilf√¶lde vil patientunderlaget i Danmark v√¶re for lille til, at indenlandsk ekspertise kan etableres p√• passende niveau. I s√•danne tilf√¶lde b√łr patienterne via den relevante landsdelsafdeling henvises til h√łjt specialiseret behandling i udlandet i henhold til reglerne herfor.

Udlandsfundktion omfatter diagnostik, behandling og rehabilitering ved sygdomme og tilstande, hvor sygdom eller sundhedsvæsenets ydelser er så sjældent forekommende, og/eller hvor ydelserne er så sjældent forekommende, og/eller hvor ydelserne er af så stor kompleksitet, og/eller hvor ressourceforbruget er så omfattende, at behandling i Danmark ikke kan etableres på et passende niveau.

Det er vores opfattelse at RHSK ikke kan opn√• den forn√łdne ekspertise i forbindelse med de kirurgiske indgreb under den k√łnsmodificerende operation, da man opererer mindre end 10 personer √•rligt, enten mand til kvinde eller kvinde til mand. De seneste par √•r viser statistikken at der er blevet opereret 7 personer.

Til sammenligning bliver der opereret flere hundrede personer i nogle af vore nabolande i EU. Eksempelvis blev 768 personer opereret i Tyskland sidste år.

S√• med henvisning til Smits/Peersboom og sundhedslovens ¬ß 90, b√łr man oplyse at der er mulighed for at gennemf√łre behandlingen i udlandet og f√• den betalt efter sundhedslovens ¬ß 243.

Da udlandsfunktionen omfatter b√•de diagnostik, behandling og rehabilitering j√¶vnf√łr ovenst√•ende, s√• b√łr dette omfatte hele behandlingsforl√łbet, idet der ikke findes nogen saglig begrundelse for at det kun b√łr omfatte det kirurgiske indgreb, hvilket ogs√• fremg√•r af Smits/Peersboom dommen.

Juridisk k√łnsskifte skal stadf√¶stes i lovgivningen, herunder adgangen til √¶ndringen i civilretslig status.
Trans-Danmark vil arbejde for at det juridisk k√łnsskifte bliver stadf√¶stet i lovgivning, herunder adgangen til √¶ndring i civilretslig status og navneskift g√łres lettere.

Der skal arbejdes for at man kan opnå at få ændret sin civilretslige status uden et kirurgisk indgreb.

Trans-Danmark skal påvirke den europæiske udvikling på transgender området, således at vilkårene for transpersoner forbedres på europæisk plan
Hvorfor skal vi så have et sådant samarbejde på europæisk plan?

  • Fordi at mere og mere lovgivning vil ske i et europ√¶isk kontekst
  • Fordi et europ√¶isk netv√¶rk vil bidrage med udveksling af erfaringer p√• tv√¶rs af landegr√¶nser
  • Fordi vi gennem et europ√¶isk samarbejde vil f√• st√łrre indflydelse p√• vores egen dagligdag
  • Fordi ved at l√łfte i flok, s√• f√•r vi ogs√• de √łkonomiske ressourcer til at kunne foretage det forn√łdne politiske lobby arbejde
  • Som en europ√¶isk paraply organisation vil vi f√• lettere adgang til de politiske institutioner som vi √łnsker at p√•virke.
  • Vi skal arbejde p√• at f√• igangsat mere forskning p√• transgender omr√•det

Megen lovgivning vil i fremtiden ske i et europ√¶iske kontekst, det er en udvikling som Europa har gennemg√•et siden EF og senere EU blev grundlagt. I takt med den st√łrre integration i mellem medlemslandene og de associerede lande, vil vi se at kommissionen og EU parlamentet vil f√• √łget indflydelse p√• lovgivningen i medlemslandene. Derfor er det vigtigt at Trans-Danmark i videst muligt omfang fors√łger at f√• indflydelse p√• den lobbyisme der n√łdvendig for vores minoritet bliver h√łrt i EU. Dette kan kun ske gennem et √łget Europ√¶isk samarbejde.

Det er arbejdsgruppens opfattelse at en europæisk erfaringsudveksling, som den TGEU står for, vil kunne bidrage til udviklingen her i landet.

Derfor er det Trans-Danmarks m√•l at holde de to pladser som vi har i TGEU‘s bestyrelse (Steering Committee), hvor Tina og Karin har s√¶de. Det er et ambiti√łst m√•l, da vil selv har opn√•et at f√• reduceret antallet af pladser til 9 i stedet for de nuv√¶rende 15. Det er desuden vores m√•l at f√• Karin valgt til direktionen (board) i forbindelse med den stiftende generalforsamling i maj 2008 i Berlin.

Rådgivningsfunktionen hos Trans-Danmark skal videreudvikles og udbygges
Det er vores mål at rådgivningsfunktionen for vore medlemmer skal udbygges i den kommende periode på disse områder:

  • Jura
  • Samliv
  • Arbejdsmarkedsforhold
  • Dagligdags problemstillinger.
  • Sociale arrangementer

Trans-Danmark skal arbejde for √łget forskning indenfor transgender omr√•det
Trans-Danmark har den opfattelse at der sker alt for lidt forskning på det transgender område især nationalt; men også internationalt.

Med udgangspunkt i de erfaringer som Trans-Danmark får og har fået igennem vores europæiske samarbejde vil vi sætte mere fokus på dette område i den kommende periode. Trans-Danmark skal være initiativtager til forskningsprojekter og skal etablere samarbejdsrelationer til universiteterne.

Vores mål er at kunne påtage os projektkoordinatorrollen i disse projekter.

Skabe finansielle rammer for den √łgede aktivitet
Det vil v√¶re den nuv√¶rende og kommende bestyrelsers store opgave at finde finansiering af vore ambiti√łse visioner, herunder at kunne have et sekretariat med en ansat.

Hvordan forestiller vi os dette kan ske?
Vi har et fromt h√•b om at kunne √łge antallet af medlemmer til dobbelte henover perioden. Dette i sig selv giver ikke de store indt√¶gtskilder med det lave kontingent vi kan tillade os at opkr√¶ve, derfor ser vi p√• andre finansieringskilder:

  1. Projektfinansiering af forskningsprojekter
  2. Arrangere temadage og konferencer
  3. Forlagsvirksomhed, begyndende med vores nuværende bogprojekt
  4. Fondsmidler
  5. Sponsormidler
  6. √ėget foredragsvirksomhed
  7. Kursustilbud
  8. Andet

Det finansielle grundlag er fundamentet til at nå de mål vi sætter os.

Trans-Danmark skal arbejde for at opbygge et internationalt netværk til erfaringsudveksling.
Vi tror p√• at erfaringsudveksling mellem Trans-Danmark og internationale s√łsterorganisationer vil bidrage betydeligt til at vi kan gennemf√łre vore visioner og m√•l.

Vi har allerede etableret en erfaringsudveksling mellem os og de foreninger der er aktive i TGEU; men vi skal ikke stoppe der. Det er vores oplevelse at vi kan l√¶re meget af hinanden og derfor skal vi ikke stoppe her men g√łre netv√¶rket st√łrre.

Trans-Danmarks skal arbejde for at blive anerkendt som den f√łrende transgender forening i Danmark.
Vi skal bef√¶stige vores position som en seri√łs partner til politik og myndigheder, og s√łge at samle det transgender milj√ł under vores paraply.

United we stand – divided we fall

S√• kort formulerede Martin Luther King de farvedes kamp I USA I 1960’erne, og det passer ogs√• p√• os i dag.

Trans-Danmark vil arbejde for at få transpersoner til deltage aktivt i den politiske proces.
Vi ser gerne at der kommer transgender personer ind som folkevalgte i kommunalpolitik, regionsråd, Folketinget og i EU parlamentet inden udgangen af 2012.

Dette er nok vores mest ambiti√łse vision. Vi ved at det kr√¶ver mere end bare at melde sig ind i et politisk parti, personerne skal ogs√• via deres arbejde opn√• accepten internt i partiet, samt derefter kunne overbevise v√¶lgerne om at de er det rette valg.

Trans-Danmark vil gerne st√łtte alle der har disse ambitioner, og hj√¶lpe med de midler vi har til r√•dighed.

Afsluttende bemærkninger:
Nu har du k√¶mpet dig igennem de foreg√•ende mange sider. M√•ske stiller du dig selv sp√łrgsm√•let, er dette realistisk?

Arbejdsgruppen er klar over at vi har sat overl√¶ggeren meget h√łjt og at vort ambitionsniveau ogs√• er sat meget h√łjt. Det er vores erfaring at vis vi s√¶tter vore visioner og m√•l p√• et h√łjt niveau, ja s√• kr√¶ver det ogs√• at vi selv yder mere for at n√• disse. Dette i sig selv vil f√łre til at de m√•l hvor overl√¶ggeren ligger lidt lavere vil v√¶re nemmere at gennemf√łre.

Det er ligeledes vores håb, at vi kan inddrage vore medlemmer mere aktivt i realiseringen af vore visioner. Vi håber, at I vil finde områder, som I synes er interessante og vigtige, dermed også bidrage med en indsats på området.

Send dine kommentarer til
formand@trans-danmark.dk

Arbejdsgruppen “Vision 2012”

Pia Nielsen, Tina Vyum, Karin Astrup.

* * *
Visionsoplægget i pdf-format.

* * *
Note af Tina Thranesen
  1. [Retur] Vedr√łrende Smits/Peersboom-sagen.
    1. Journalen vedr√łrende sagen Smits og Peerbooms – C-157/99 – hos EU-domstolen.
      Forslag til afg√łrelse den 18 maj 2000 i pdf-format hos EU-domstolen.
      Dom den 12. juli 2001 i pdf-format hos EU-domstolen.
    2. Folketingets journal vedr. lovforslag L 64 fremsat den 29. januar 2002.
      Lovforslag L 64 af 29. januar 2002 om Lov om ændring af lov om sygehusvæsenet hos Folketinget.
      I bem√¶rkningerne til lovforslaget anf√łres:
      4. Lovforslagets EU-retlige aspekter
      EF Domstolen har i en dom af 12. juli 2001 (C 157/99) taget stilling til visse EU-retlige sp√łrgsm√•l vedr√łrende sygehusbehandling. Domstolen har fastsl√•et, at sygehusydelser er omfattet af EF-traktatens bestemmelser om fri bev√¶gelighed for tjenesteydelser. Hensynene til planl√¶gning og √łkonomisk styring kan imidlertid begrunde visse indskr√¶nkninger i adgangen til behandling for de offentlige sundhedsv√¶seners eller sygeforsikringsordningers regning. S√•danne regler skal imidlertid v√¶re objektive, proportionale og ikke-diskriminerende. Det indeb√¶rer formentlig, at n√•r der gives adgang til behandling for det offentliges regning p√• “uafh√¶ngige” sygehuse uden for det offentliges styring og planl√¶gning, s√•dan som det er tilf√¶ldet i n√¶rv√¶rende lovforslag, m√• der ogs√• gives adgang p√• tilsvarende vilk√•r til sygehuse i andre EU-lande. Lovforslaget er i overensstemmelse hermed.
    3. Spgsm. 346 af 25. april 2008 om sundhedsbehandling i udlandet. Svar 9. maj 2008.