Vist 114 gange.
Den 28. november 2006 afviste Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol sagen Wena og Anita Parry mod the United Kingdom – Application no. 42971/05 – som grundløs.
Klagerne, Wena og Anita Parry var begge britiske statsborgere født i 1939 og 1940 og bosiddende i Port Talbot, England.
De blev gift i 1960 og havde tre børn født i 1961, 1963 og 1973. De var begge dybt religiøse, og Wene Parry blev ordineret som præst i 1970.
Wena Perry var født som mand, men følte sig fra en tidlig alder som en kvinde. i 1998 begyndte Wena processen mod et kønsskifte.
I 2005 fik hun udstedt et såkaldt kønsanerkendelsesdokument af de engelske myndigheder, som kunne bruges i forbindelse med skilsmisse, hvorefter parret kunne indgå i et registreret partnerskab.
Da parterne imidlertid ikke ønskede skilsmisse kunne Wena ikke få endelig anerkendelse af sit kønsskifte.
De klagede navnlig i henhold til artikel 8 (ret til respekt for privatliv og familieliv) og artikel 12 (ret til at gifte sig) over, at de ikke kunne opnå juridisk anerkendelse af den ene parts nyerhvervede køn uden at parret blev skilt.
Sagen blev afvist Рforkastet som ̴benbart ugrundet:
Klagerne var anmodet om at blive skilt, da homoseksuelle ægteskaber ikke var tilladt i henhold til engelsk lov. Det Forenede Kongerige havde juridisk anerkendt kønsskiftet, og klagerne kunne fortsætte deres parforhold i et registreret partnerskab, som medførte næsten samme juridiske rettigheder og forpligtelser.
Domstolen bemærkede, at da den nye lovgivning – Gender Recognition Act 2004 – trÃ¥dte i kraft efter dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen Christine Goodwin mod the United Kingdom, var lovgiverne klar over, at der var et lille antal transseksuelle i eksisterende ægteskaber, men undlod bevidst at lave bestemmelser for de tilfælde, hvor den ene part i et ægteskab havde fÃ¥et foretaget kønsskifte, og hvor begge ægtefæller ønskede at fortsætte i ægteskabet.
Retten fandt, at det ikke kunne kræves, at der blev taget højde for så lille et antal ægteskaber.
Dommen i sin helhed hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.