Yogyakarta principperne om seksuel orientering og k√łnsidentitet i dansk overs√¶ttelse.

Vist 86 gange.

Yogyakarta principperne, der er udviklet af en gruppe af menneskerettighedseksperter, blev pr√¶senteret den 26. marts 2007 i Geneve i forl√¶ngelse af FN’s Menneskerettighedsr√•dsm√łde. Principperne opstiller en r√¶kke menneskerettighedsprincipper, som ogs√• b√łr g√¶lde i relation til personers seksuelle orientering og k√łnsidentitet.

Yogyakarta principperne
Dansk version

Denne danske oversættelse af principperne er foretaget af Tina Thranesen og er ikke en officiel oversættelse.
Der tages forbehold for oversættelsens korrekthed. Ved brug som dokumentation henvises til den originale engelske version.

Princippernes hjemmeside.
De originale principper på engelsk i pdf-format.

Principperne er udviklet af en gruppe af menneskerettighedseksperter fra forskellige regioner og med forskellige baggrunde herunder dommere, akademikere, en tidligere FN h√łjkommiss√¶r for menneskerettigheder, FN s√¶rlige procedurer, medlemmer af traktatf√¶stede organer, NGO’er og andre.

Principperne blev enstemmigt vedtaget under et internationalt seminar ved Gadjah Mada University i Yogyakarta, Indonesien den 6. – 9. november 2006 af 29 fremtr√¶dende eksperter fra 25 lande med forskellig relevant baggrund og ekspertise vedr√łrende forhold om menneskerettighedslove, seksuel orientering og k√łnsidentitet. Den 26. marts 2007 blev principperne pr√¶senteret i Geneve i forl√¶ngelse af FN’s Menneskerettighedsr√•dsm√łde.

Denne danske oversættelse i pdf-format.

Den 6. januar 2013.
Tina Thranesen.

Yogyakarta principperne

Principper om anvendelsen af international menneskerettighedslovgivning i forbindelse med seksuel orientering og k√łnsidentitet.

Den engelske version er den autoritative tekst. Officielle oversættelser er tilgængelige på arabisk, kinesisk, fransk, russisk og spansk.
Marts 2007

Indholdsfortegnelse
Introduktion til Yogyakarta-principperne
Forord
Princip 1. Retten til at nyde godt af de universelle menneskerettigheder
Princip 2. Retten til lighed og ikke-diskrimination
Princip 3. Retten til anerkendelse for loven
Princip 4. Retten til liv
Princip 5. Retten til personlig sikkerhed
Princip 6. Retten til privatlivets fred
Princip 7. Retten til frihed mod vilk√•rlig frihedsber√łvelse
Princip 8. Retten til en retfærdig rettergang
Princip 9. Retten til behandling med menneskeheden under tilbageholdelsen
Princip 10. Retten til frihed for tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
Princip 11. Retten til beskyttelse mod alle former for udnyttelse og menneskehandel
Princip 12. Retten til arbejde
Princip 13. Retten til social sikkerhed og andre sociale beskyttelsesforanstaltninger
Princip 14. Retten til en tilstrækkelig levestandard
Princip 15. Retten til en passende bolig
Princip 16. Retten til uddannelse
Princip 17. Retten til den h√łjest opn√•elige sundhedstilstand
Princip 18. Retten til beskyttelse mod medicinsk misbrug
Princip 19. Retten til menings- og ytringsfrihed
Princip 20. Retten til fri fredelige forsamlinger og foreningsfrihed
Princip 21. Retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed
Princip 22. Retten til fri bevægelighed
Princip 23. Retten til at s√łge asyl
Princip 24. Retten til at stifte familie
Princip 25. Retten til at deltage i det offentlige liv
Princip 26. Retten til at deltage i kulturlivet
Princip 27. Retten at fremme menneskerettighederne
Princip 28. Retten til en effektiv retsmidler og erstatningsmuligheder
Princip 29. Ansvarlighed
Yderligere anbefalinger
Bilag
Noter – kun note nr. 1 og 2 h√łrer til de originale principper

Introduktion til Yogyakarta-principperne
[Til indholdsfortegnelsen]
Alle mennesker er f√łdt frie og lige i v√¶rdighed med samme rettigheder. Alle menneskerettigheder er universelle, indbyrdes afh√¶ngige, udelelige og indbyrdes forbundne. Seksuel orientering [1] og k√łnsidentitet [2] er integreret i enhver persons v√¶rdighed og menneskelighed og m√• ikke v√¶re √•rsag til diskrimination eller overgreb.

Mange landvindinger er opn√•et i retning af at sikre, at folk af alle seksuelle orienteringer og k√łnsidentiteter kan leve med lige v√¶rdighed og respekt, som alle personer har ret. Mange stater har nu love og forfatninger, der sikrer retten til lighed og ikke-diskrimination uden forskel p√• grund af k√łn, seksuel orientering eller k√łnsidentitet.

Ikke desto mindre, s√• er der grund til alvorlig bekymring og en styrket og koordineret indsats mod menneskerettighedskr√¶nkelser rettet mod personer p√• grund af deres reelle eller oplevede seksuelle orientering eller k√łnsidentitet. Kr√¶nkelserne omfatter udenretslige drab, tortur og mishandling, seksuelle overgreb og voldt√¶gt, kr√¶nkelse af privatlivets fred, vilk√•rlig tilbageholdelse, n√¶gtelse af besk√¶ftigelses- og uddannelsesmuligheder, og grov forskelsbehandling i forhold til at f√• det fulde udbytte af andre menneskerettigheder. Disse kr√¶nkelser forst√¶rkes ofte af oplevelsen af andre former for vold, had, diskrimination og udst√łdelse, s√•som dem baseret p√• race, alder, religion, handicap, eller √łkonomisk, social eller anden status.

Mange stater og samfund fors√łger ved hj√¶lp af skikke, love og vold at tvinge enkeltpersoner til bestemte normer for k√łn og seksuel orientering og at kontrollere, hvordan de oplever personlige relationer og identificerer sig selv.

Politiets holdning til seksualitet er stadig en betydelig √•rsag til den fortsatte k√łnsbaserede vold og k√łnsdiskrimination.

Det internationale system har gjort store fremskridt i retning af ligestilling mellem k√łnnene og beskyttelse mod vold i samfundet og i familien. Desuden har de vigtigste menneskerettighedsinstrumenter i FN bekr√¶ftet staternes forpligtelse til at sikre en effektiv beskyttelse af alle personer mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet. Imidlertid har den internationale reaktion p√• menneskerettighedskr√¶nkelser p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet v√¶ret spredte og usammenh√¶ngende.

For at afhj√¶lpe disse mangler er det n√łdvendigt med en sammenh√¶ngende forst√•else af det samlede system af international menneskerettighedslovgivning og dets anvendelse i relation til seksuel orientering og k√łnsidentitet. Det er afg√łrende at samle og tydeligg√łre statslige forpligtelser i henhold til eksisterende international menneskerettighedslovgivning med henblik p√• at fremme og beskytte alle menneskerettigheder for alle personer p√• grundlag af lighed og uden forskelsbehandling.

The International Commission of Jurists [3] og the International Service for Human Rights [4], har p√• vegne af en koalition af menneskerettighedsorganisationer gennemf√łrt et projekt med udvikling af et s√¶t internationale retsprincipper om anvendelse af folkeretten ved kr√¶nkelser af menneskerettighederne p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet for at skabe st√łrre klarhed og sammenh√¶ng i staternes menneskeretlige forpligtelser.

En gruppe af menneskerettighedseksperter har udarbejdet, udviklet, dr√łftet og pr√¶ciseret disse principper. Efter et ekspertm√łde afholdt p√• Gadjah Mada University i Yogyakarta, Indonesien den 6. – 9. november 2006 har 29 fremtr√¶dende eksperter fra 25 lande med forskellig relevant baggrund og ekspertise vedr√łrende forhold om menneskerettighedslove enstemmigt vedtaget Yogyakarta-principperne om anvendelse af international menneskerettighedslove i forbindelse med seksuel orientering og k√łnsidentitet.

Ordf√łreren ved m√łdet, professor Michael O’Flaherty har leveret store bidrag til udarbejdelse og revision af Yogyakarta-principperne. Hans engagement og utr√¶ttelige indsats har v√¶ret afg√łrende for et vellykket resultat af processen.

Yogyakarta-principperne anviser en bred vifte af menneskerettighedsstandarder og deres anvendelse ved sp√łrgsm√•l om seksuel orientering og k√łnsidentitet. Principperne bekr√¶fter den prim√¶re forpligtelse til at gennemf√łre menneskerettighederne. Hvert princip ledsages af detaljerede henstillinger til stater. Eksperterne understreger ogs√•, at alle akt√łrer har et ansvar for at fremme og beskytte menneskerettighederne. Yderligere anbefalinger er stilet til andre akt√łrer, herunder FN’s menneskerettighedssystem, nationale menneskerettighedsinstitutioner, medierne, ikke-statslige organisationer og bidragydere.

Eksperterne er enige om, at Yogyakarta-principperne afspejler den eksisterende tilstand af international lovgivning i relation til menneskerettigheder i forbindelse med sp√łrgsm√•l om seksuel orientering og k√łnsidentitet. De erkender ogs√•, at staterne kan blive p√•lagt yderligere forpligtelser i takt med udviklingen af menneskerettighedslovgivningen.
Yogyakarta-principperne bekr√¶fter bindende internationale juridiske standarder, som alle stater skal overholde. De lover en anderledes fremtid, hvor alle mennesker er f√łdt frie og lige i v√¶rdighed med ret til at f√• opfyldt denne v√¶rdifulde f√łdselsret.

Sonia Onufer Correa
Medforperson

Vitit Muntarbhorn
Medforperson

Vi, det internationale panel af eksperter i international menneskerettighedslovgivning og i seksuel orientering og k√łnsidentitet

FORORD
[Til indholdsfortegnelsen]
MINDER OM, at alle mennesker er f√łdt frie og lige i v√¶rdighed med samme rettigheder, og at enhver er berettiget til at f√• det fulde udbytte af menneskerettighederne uden forskelsbehandling af nogen art, s√• som, race, farve, k√łn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, f√łdsel eller anden status.

ER FORUROLIGET OVER, at vold, chikane, diskrimination, udst√łdelse, stigmatisering og fordomme er rettet mod personer i alle regioner i verden p√• grund af deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet, at disse overgreb forst√¶rkes af forskelsbehandling p√• grund, herunder k√łn, race, alder, religion, handicap, sundhed og √łkonomisk status, og at en s√•dan vold, chikane, diskrimination, udst√łdelse, stigmatisering og fordomme underminere integriteten og v√¶rdigheden hos dem, der uds√¶ttes for disse overgreb, kan sv√¶kke deres f√łlelse af selvv√¶rd og af at tilh√łre deres samfund, og f√łre til, at mange skjuler eller undertrykker deres identitet og lever i frygt og usynlighed.

ER KLAR OVER at historisk set, har mennesker oplevet s√•danne menneskerettighedskr√¶nkelser, fordi de er eller formodes at v√¶re lesbiske, b√łsser eller biseksuelle, p√• grund af deres samtykkende seksuelle samliv med personer af samme k√łn, eller fordi de er eller formodes at v√¶re transk√łnnede eller interk√łnnede eller tilh√łrer sociale grupper, der i bestemte samfund identificeres ved deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet.

FORST√•R, at seksuel orientering henviser til den enkelte persons evne til dyb, f√łlelsesm√¶ssig og seksuel tiltr√¶kning til og intime og seksuelle relationer til personer af et andet eller samme k√łn eller til mere end √©t k√łn.

FORST√•R, at “k√łnsidentitet henviser til den enkelte persons individuelle og dybtf√łlte indre forst√•else af sit k√łn – som m√•ske, m√•ske ikke stemmer overens med det ved f√łdslen tildelte k√łn – herunder af den personlige opfattelse af kroppen (som eventuelt – hvis det er frivilligt – kan involvere √¶ndringer af kroppens udseende eller funktion ad medicinsk, kirurgisk eller anden vej) og af andre m√•der, k√łnnet kommer til udtryk p√•, herunder p√•kl√¶dning, tale og manerer.

OBSERVERER, at international menneskerettighedslovgivning bekr√¶fter, at alle personer uanset seksuel orientering eller k√łnsidentitet har ret til at f√• det fulde udbytte af alle menneskerettigheder, at anvendelsen af de eksisterende menneskerettigheder b√łr tage hensyn til de s√¶rlige situationer og oplevelser af menneskers forskellige seksuelle orienteringer og k√łnsidentiteter, og at barnets tarv skal komme i f√łrste r√¶kke i alle foranstaltninger vedr√łrende b√łrn, og at et barn, der er i stand til at danne personlige synspunkter har ret til frit at udtrykke disse, idet s√•danne synspunkter skal till√¶gges passende v√¶gt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed.

KONSTATERER, at den internationale menneskerettighedslovgivning p√•l√¶gger et absolut forbud mod forskelsbehandling med hensyn til at f√• det fulde udbytte af alle civile, kulturelle, √łkonomiske, politiske og sociale menneskerettigheder, at respekten for seksuelle rettigheder, seksuel orientering og k√łnsidentitet er en integreret del af realiseringen af ligestilling mellem m√¶nd og kvinder, og at staterne skal tr√¶ffe foranstaltninger til at fors√łge at fjerne fordomme og s√¶dvaner baseret p√• id√©en om det ene k√łns underlegenhed eller overlegenhed eller om stereotypiske roller for m√¶nd og kvinder, og bem√¶rker endvidere, at det internationale samfund har anerkendt personers ret til uden tvang, diskrimination og vold frit og ansvarligt at tr√¶ffe beslutninger vedr√łrende deres seksualitet herunder seksuel og reproduktiv sundhed.

ANERKENDER, at der er en betydelig v√¶rdi ved systematisk at formulere international menneskerettighedslovgivning, som er relevante for personer af forskellige seksuelle orienteringer og k√łnsidentiteters liv og oplevelser.

ERKENDER, at denne formuleringen afh√¶nger af den aktuelle status for den internationale menneskerettighedslovgivning og kr√¶ver en regelm√¶ssig revision for at tage hensyn til udviklingen i lovgivningen og dens anvendelse over tid og i forskellige regioner og lande i forhold til personer af forskellige seksuelle orienteringer og k√łnsidentiteters liv og oplevelser.

HAR EFTER EKSPERTERNES M√łDE I YOGYAKARTA, INDONESIEN FRA DEN 6. TIL 9. NOVEMBER 2006 VEDTAGET DISSE PRINCIPPER:

Princip 1. Retten til at nyde godt af de universelle menneskerettigheder
[Til indholdsfortegnelsen]
Alle mennesker er f√łdt frie og lige i v√¶rdighed med lige rettigheder. Mennesker af alle seksuelle orienteringer og k√łnsidentiteter er berettiget til at f√• det fulde udbytte af alle menneskerettigheder.
Staterne skal:
  1. Inkludere principper i alle de universelle, indbyrdes forbundne, indbyrdes afh√¶ngige og udelelige menneskerettigheder i deres nationale forfatninger eller anden relevant lovgivning og sikre den praktiske gennemf√łrelse af det universelle udbytte af alle menneskerettigheder.
  2. ændre enhver lovgivning, herunder straffeloven, for at sikre dens overensstemmelse med det universelle udbytte af alle menneskerettigheder.
  3. Gennemf√łre programmer for undervisning og folkeoplysning for at fremme og styrke alle personers fulde udbytte af alle menneskerettigheder for, uanset deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet.
  4. Integrere en pluralistisk tilgang i statens politik og beslutningstagning, der anerkender og bekr√¶fter forbundenheden og udeleligheden af alle aspekter af den menneskelige identitet, herunder seksuel orientering og k√łnsidentitet.

Princip 2. Retten til lighed og ikke-diskrimination
[Til indholdsfortegnelsen]
Alle har ret til det fulde udbytte af alle menneskerettigheder uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet. Alle har ret til lighed for loven og lige beskyttelse af loven uden en s√•dan forskelsbehandling uanset om et andet menneskes ret p√•virkes derved. Lovgivningen skal forbyde enhver s√•dan forskelsbehandling og garantere alle en lige og effektiv beskyttelse mod enhver forskelsbehandling.

Forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet inkluderer enhver forskel, udelukkelse, begr√¶nsning eller fortrinsstilling p√• grundlag af seksuel orientering eller k√łnsidentitet, som har til form√•l eller virker til at oph√¶ve eller sv√¶kke lighed for loven eller lige beskyttelse af loven, eller anerkendelse, udbytte eller virke lige vilk√•r i forhold til alle menneskerettigheder og grundl√¶ggende frihedsrettigheder.
Forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet kan v√¶re og bliver ofte forst√¶rket af forskelsbehandling af andre grunde, herunder p√• grund af k√łn, race, alder, religion, handicap, sundhed og √łkonomisk status.

Staterne skal:
  1. Inkludere principperne om lighed og ikke-diskrimination p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet i deres nationale forfatninger eller anden relevant lovgivning, hvis det endnu ikke er sket, bl.a. ved hj√¶lp af √¶ndringsforslag og fortolkning, og sikre en effektiv gennemf√łrelse af disse principper.
  2. Oph√¶ve strafferetlige og andre lovbestemmelser, der forbyder, eller har den virkning, at ansatte forbydes samtykkende seksuel aktivitet blandt personer af samme k√łn, der er over den seksuelle lavalder, og sikre samme seksuelle lavalder for seksuel aktivitet mellem personer af samme k√łn og af forskelligt k√łn.
  3. Vedtager relevante lovgivningsm√¶ssige og andre foranstaltninger for at forbyde og afskaffe diskrimination i den offentlige og private sf√¶re p√• grundlag af seksuel orientering og k√łnsidentitet.
  4. Tr√¶ffe passende foranstaltninger for at sikre tilstr√¶kkelig forfremmelse af personer af forskellige seksuelle orienteringer og k√łnsidentiteter, som m√•tte v√¶re n√łdvendige for at sikre s√•danne grupper eller enkeltpersoner lige udbytte eller ud√łvelse af menneskerettigheder. S√•danne foranstaltninger m√• ikke anses for at v√¶re diskriminerende.
  5. I alle deres svar p√• diskrimination p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet, skal der tages hensyn til den m√•de, hvorp√• en s√•dan diskrimination kan krydses med andre former for diskrimination.
  6. Tr√¶ffe alle passende forholdsregler, herunder programmer for uddannelse, med henblik p√• at afskaffe skadelige eller diskriminerende holdninger eller adf√¶rd, som er relateret til id√©en om underlegenhed eller overlegenhed af enhver seksuel orientering eller k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk.

Princip 3. Retten til anerkendelse for loven
[Til indholdsfortegnelsen]
Enhver har ret til overalt at blive anerkendt som en person for loven. Personer med forskellige seksuelle orienteringer og k√łnsidentiteter skal nyde rets- og handleevne [5] i alle aspekter af livet. Enhver persons selvdefinerede seksuelle orientering og k√łnsidentitet er en integreret del af deres personlighed og et af de mest grundl√¶ggende aspekter af selvbestemmelse, v√¶rdighed og frihed. Ingen skal tvinges til at gennemg√• medicinske behandling, herunder k√łnsskifteoperation, sterilisering eller hormonbehandling, som et krav for juridisk anerkendelse af deres k√łnsidentitet. Ingen status, s√•som √¶gteskab eller for√¶ldreskab, kan p√•ber√•bes for at forhindre den juridiske anerkendelse af en persons k√łnsidentitet. Ingen m√• underkastes pres for at skjule, undertrykke eller ben√¶gte deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet.
Staterne skal:
  1. Sikre, at alle personer indr√łmmes retsevne [6]i civile sager uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet, og mulighed for at g√łre brug af denne evne, herunder lige ret til at indg√• kontrakter og til at administrere, eje, erhverve (herunder gennem arv), administrere, nyde og r√•de over ejendom.
  2. Tr√¶ffe alle forn√łdne lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger til fuldt ud at respektere og juridisk anerkende hver enkelt persons selvdefinerede k√łnsidentitet.
  3. Tr√¶ffe alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre, at der findes fremgangsm√•der, hvorved alle statsligt udstedte identitetspapirer, som angiver en persons k√łn – herunder f√łdselsattester, pas, valgkort og andre dokumenter – afspejler personens dybf√łlte, selvdefinerede k√łnsidentitet.
  4. Sikre, at sådanne procedurer er effektive, retfærdige og ikke-diskriminerende, og respekterer den pågældende persons værdighed og privatliv.
  5. Sikre, at √¶ndringer i identitetsdokumenter anerkendes i alle sammenh√¶nge, hvor identifikation eller opdeling af personer efter k√łn er p√•kr√¶vet ved lov eller politik.
  6. Iv√¶rks√¶tte m√•lrettede programmer for at yde social st√łtte til alle personer, der gennemg√•r k√łnsskifte.

Princip 4. Retten til liv
[Til indholdsfortegnelsen]
Enhver har ret til livet. Ingen m√• vilk√•rligt ber√łves livet, ej heller med henvisning til hensynet til seksuel orientering eller k√łnsidentitet. D√łdsstraffen m√• ikke id√łmmes nogen person p√• grundlag af samtykket seksuel aktivitet blandt personer, der er over den seksuelle lavalder, eller p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
Staterne skal:
  1. Oph√¶ve alle former for kriminalisering, der har til form√•l eller til f√łlge at forbyde samtykket seksuel aktivitet blandt personer af samme k√łn, der er over den seksuelle lavalder, og indtil s√•danne bestemmelser oph√¶ves, aldrig anvende d√łdsstraf mod nogen person d√łmt efter dem.
  2. Oph√¶ve d√łdsdomme og l√łslade dem, der afventer henrettelse for forbrydelser i forbindelse med samtykket seksuel aktivitet blandt personer, der er over den seksuelle lavalder.
  3. Standse alle statsst√łttede eller statsligt tolererede angreb p√• mennesker p√• grund af deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet, og sikre, at alle s√•danne angreb, uanset om de for√łves af embedsm√¶nd, enkeltpersoner eller grupper, bliver grundigt unders√łgt, og at de ansvarlige, n√•r relevant bevismateriale er fundet, retsforf√łlges og straffes beh√łrigt.

Princip 5. Retten til personlig sikkerhed
[Til indholdsfortegnelsen]
Alle, uanset seksuel orientering eller k√łnsidentitet, har ret til personlig sikkerhed og til statens beskyttelse mod vold eller legemsbeskadigelse, uanset om den for√łves af embedsm√¶nd, enkeltpersoner eller grupper.
Staterne skal:
  1. Iv√¶rks√¶tte alle n√łdvendige politiindsatser og andre foranstaltninger til forebyggelse og beskyttelse mod alle former for vold og chikane relateret til seksuel orientering og k√łnsidentitet.
  2. Tr√¶ffer alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige foranstaltninger til at indf√łre passende strafferetlige sanktioner for vold, trusler om vold, opfordring til vold og relateret chikane baseret p√• seksuel orientering eller k√łnsidentitet mod en person eller gruppe af personer i alle livets forhold, herunder familie.
  3. Tr√¶ffe alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre, at offerets seksuelle orientering eller k√łnsidentitet m√• fremf√łres som begrundelse for, undskyldning eller formildnende omst√¶ndighed for s√•dan vold.
  4. Sikre, at s√•danne voldshandlinger bliver kraftigt efterforsket, og at de ansvarlige retsforf√łlges og straffes beh√łrigt, n√•r eventuelt bevismateriale er fundet, og at ofrene sikres passende retsmidler og klagemuligheder, herunder kompensation.
  5. Iv√¶rks√¶tte oplysningskampagner rettet mod den brede offentlighed samt aktuelle og potentielle voldsm√¶nd for at bek√¶mpe de fordomme, der ligger til grund for vold i relation til seksuel orientering og k√łnsidentitet.

Princip 6. Retten til privatlivets fred
[Til indholdsfortegnelsen]
Alle, uanset seksuel orientering eller k√łnsidentitet, har ret til at nyde privatlivets fred uden vilk√•rlig eller ulovlig indblanding, herunder ogs√• hensynet til deres familie, hjem eller korrespondance samt til beskyttelse mod ulovlig angreb p√• deres √¶re og omd√łmme. Retten til privatlivets fred omfatter s√¶dvanligvis ogs√• valget om at videregive eller ikke at videregive oplysninger om ens seksuelle orientering eller k√łnsidentitet, samt beslutninger og valg b√•de hvad ang√•r ens egen krop og samtykket seksuelle og andre relationer med andre.
Staterne skal:
  1. Tr√¶ffe alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre enhver person retten til at nyde den private sf√¶re, intime beslutninger og menneskelige relationer, herunder samtykket seksuel aktivitet blandt personer, der er over seksuelle lavalder, uanset deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet og uden vilk√•rlig indblanding.
  2. Oph√¶ve alle love, som kriminaliserer samtykket seksuel aktivitet blandt personer af samme k√łn, der er over den seksuelle lavalder, og sikre samme seksuelle lavalder for seksuel aktivitet mellem personer af samme k√łn og af forskelligt k√łn.
  3. Sikre, at straffelov og andre retsforskrifter i ikke anvendes de facto til at kriminalisere samtykket seksuel aktivitet blandt personer af samme k√łn, der er over den seksuelle lavalder.
  4. Oph√¶ve enhver lov, der forbyder eller kriminaliserer personers k√łnsudtryk, herunder deres p√•kl√¶dning, tale eller manerer, eller som n√¶gter at personer mulighed for at √¶ndre deres krop som et middel til at udtrykke deres k√łnsidentitet.
  5. L√łslade alle, der er varet√¶gtsf√¶ngslede eller f√¶ngslet p√• grundlag af en straffedom, hvis deres f√¶ngslingen er relateret til samtykket6 seksuel aktivitet blandt personer, der er over den seksuelle lavalder, eller er relateret til k√łnsidentitet.
  6. Sikre retten for alle personer til frit at v√¶lge, hvorn√•r, til hvem og hvordan disse vil videregive oplysninger vedr√łrende deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet, og beskytte alle personer mod vilk√•rlig eller u√łnsket afsl√łring eller trussel om offentligg√łrelse af s√•danne oplysninger af andre.

Princip 7. Retten til frihed mod vilk√•rlig frihedsber√łvelse
[Til indholdsfortegnelsen]
Ingen m√• underkastes vilk√•rlig anholdelse eller tilbageholdelse. Anholdelse eller anden frihedsber√łvelse p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet, hvad enten det er i henhold til en retskendelse eller anden m√•de, er vilk√•rlig. Alle frihedsber√łvede personer har p√• grundlag af lighed, uanset deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet, ret til at blive gjort bekendt med grunden til frihedsber√łvelsen og arten af eventuel sigtelse, og skal ufort√łvet stilles for en dommer for at afg√łre lovligheden af frihedsber√łvelsen, uanset om de tiltales for en lovovertr√¶delse eller ej.
Staterne skal:
  1. Tr√¶ffe alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre, at seksuel orientering eller k√łnsidentitet under ingen omst√¶ndigheder kan danne grundlag for anholdelse eller f√¶ngsling, herunder afskaffelse af vagt formulerede strafferetlige bestemmelser, der indbyder til diskriminerende anvendelse eller p√• anden m√•de giver mulighed for f√¶ngsling baseret p√• fordomme.
  2. Tr√¶ffe alle forn√łdne lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre, at alle anholdte personer, uanset deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet, har ret til p√• grundlag af lighed, at blive underrettet om grundene til anholdelsen og arten af enhver sigtelse mod dem, og uanset om de sigtes eller ej, ufort√łvet at blive stillet for en dommer for at afg√łre lovligheden af anholdelsen.
  3. Gennemf√łre programmer for uddannelse og bevidstg√łrende undervisning af politi og andet retsh√•ndh√¶vende personale om vilk√•rlig anholdelse og tilbageholdelse baseret p√• en persons seksuelle orientering eller k√łnsidentitet.
  4. Vedligeholde pr√¶cise og ajourf√łrte fortegnelser over alle anholdelser og f√¶ngslinger med angivelse af dato, sted og √•rsagen til tilbageholdelsen, og sikre et uafh√¶ngigt tilsyn med alle afsoningssteder af personer, der har tilstr√¶kkeligt mandat og er udrustet til at identificere anholdelser og f√¶ngslinger, der kan v√¶re motiveret af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.

Princip 8. Retten til en retfærdig rettergang
[Til indholdsfortegnelsen]
Enhver har ret til en retf√¶rdig og offentlig rettergang ved en kompetent, uafh√¶ngig og upartisk domstol oprettet ved lov, og fasts√¶ttelsen af deres rettigheder og forpligtelser i en samling af love, og at enhver kriminel sigtelse mod dem sker uden fordomme eller diskrimination p√• grundlag af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
Staterne skal:
  1. Tr√¶ffe alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at forbyde og eliminere skadelig behandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet i alle faser af den retslige proces, civile sager og straffesager og alle andre retlige og administrative procedurer, som fasts√¶tter rettigheder og forpligtelser, for at sikre, at ingen parter, vidner, advokater eller beslutningstageres trov√¶rdighed eller karakter er forudindtaget p√• grund af deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet.
  2. Tr√¶ffe alle n√łdvendige og rimelige foranstaltninger til at beskytte personer mod retsforf√łlgning eller civile retssager, der er motiveret helt eller delvist af fordomme vedr√łrende seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
  3. Gennemf√łre programmer for uddannelse og bevidstg√łrende undervisning af dommere, retspersonale, anklagere, advokater og andre vedr√łrende internationale menneskerettighedsstandarder og principper om lighed og ikke-forskelsbehandling, herunder i relation til seksuel orientering og k√łnsidentitet.

Princip 9. Retten til human behandling under tilbageholdelse
[Til indholdsfortegnelsen]
Enhver, der er ber√łvet friheden, skal behandles menneskeligt og med respekt for menneskets naturlige v√¶rdighed. Seksuel orientering og k√łnsidentitet er en integreret del af enhver persons v√¶rdighed.
Staterne skal:
  1. Sikre, at tilbageholdte personer ikke marginaliseres yderligere p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet eller uds√¶ttes for risiko for vold, mishandling eller fysisk, psykisk eller seksuelt misbrug.
  2. S√łrg for tilstr√¶kkelig adgang til l√¶gehj√¶lp og r√•dgivning hensigtsm√¶ssigt at behovene hos dem i forvaring, anerkender nogen s√¶rlige behov hos personer p√• grundlag af deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet, herunder med hensyn til reproduktiv sundhed, adgang til hiv/aids-oplysning og terapi og adgang til hormonel eller anden behandling samt k√łnsskiftebehandlinger, hvor √łnskede.
  3. Sikre, at alle indsatte s√• vidt muligt deltager i beslutninger om stedet for anbringelsen passer til deres seksuelle orientering og k√łnsidentitet.
  4. S√łrge for, at beskyttelsesforanstaltninger for alle indsatte, der er s√•rbare over for vold eller misbrug p√• grund af deres seksuelle orientering, k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk, er p√• plads, og, s√• vidt det er praktisk muligt, sikre, at disse beskyttelsesforanstaltninger ikke indeb√¶rer st√łrre indskr√¶nkning af deres rettigheder, end for de √łvrige indsatte i f√¶ngsler.
  5. Sikre, at √¶gteskabelige bes√łg, hvor det er tilladt, tildeles p√• lige fod til alle f√¶ngslede og tilbageholdte, uanset k√łnnet p√• deres partner.
  6. S√łrg for uafh√¶ngig overv√•gning af f√¶ngsler fra staten s√•vel som ikke-statslige organisationer, herunder organisationer, der arbejder p√• omr√•derne seksuel orientering og k√łnsidentitet.
  7. Gennemf√łre programmer for uddannelse og bevidstg√łrelse af f√¶ngselspersonale og alle andre embedsm√¶nd i den offentlige og private sektor, som er besk√¶ftiget i f√¶ngsler, ang√•ende internationale menneskerettighedsstandarder og principperne om lighed og ikke-forskelsbehandling, herunder i relation til seksuel orientering og k√łnsidentitet.

Princip 10. Retten til frihed for tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
[Til indholdsfortegnelsen]
Enhver har ret til at v√¶re fri for tortur og grusom, umenneskelig eller nedv√¶rdigende behandling eller straf, herunder af grunde relateret til seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
Staterne skal:
  1. Tr√¶ffe alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger til forebyggelse og beskyttelse mod tortur og grusom, umenneskelig eller nedv√¶rdigende behandling eller straf, som beg√•et af grunde relateret til offerets seksuelle orientering eller k√łnsidentitet, og tilskynde til s√•danne retsakter.
  2. Tr√¶ffe alle rimelige foranstaltninger for at identificere ofre for tortur og grusom, umenneskelig eller nedv√¶rdigende behandling eller straf, der blev beg√•et af grunde relateret til seksuel orientering eller k√łnsidentitet, og tilbyde passende retsmidler herunder klagemuligheder og erstatning, og, hvor det er relevant, medicinsk og psykologisk st√łtte.
  3. Gennemf√łre programmer for uddannelse og bevidstg√łrelse af politi, f√¶ngselspersonale og alle andre embedsm√¶nd i den offentlige og private sektor, som er i stand til at beg√• eller for at forhindre s√•danne handlinger.

Princip 11. Retten til beskyttelse mod alle former for udnyttelse og menneskehandel
[Til indholdsfortegnelsen]
Enhver har ret til beskyttelse mod menneskehandel og alle former for udnyttelse, herunder men ikke begr√¶nset til seksuel udnyttelse p√• grund af faktisk eller opfattet seksuel orientering eller k√łnsidentitet. Foranstaltninger til at forhindre menneskehandel skal omfatte de faktorer, der √łger s√•rbarheden, herunder forskellige former for ulighed og diskrimination p√• grund af faktisk eller opfattet seksuel orientering eller k√łnsidentitet, eller m√•den disse eller andre identiteter udtrykkes p√•. Disse foranstaltninger m√• ikke v√¶re i strid med menneskerettighederne for personer i risiko for at blive ofre for menneskehandel.
Staterne skal:
  1. Tr√¶ffe alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger af forebyggende og beskyttende karakter vedr√łrende handel med og alle former for udnyttelse af mennesker, herunder men ikke begr√¶nset til seksuel udnyttelse p√• grund af faktisk eller opfattet seksuel orientering eller k√łn identitet.
  2. Sikre, at sådan lovgivning eller foranstaltning ikke kriminaliserer den stigmatiserende adfærd eller på anden måde forværrer situationen for dem, som er sårbare over for sådan praksis.
  3. Indf√łre retsprincipper, uddannelsesm√¶ssige og sociale foranstaltninger, tjenester og programmer som kan modvirke faktorer, der √łger s√•rbarheden over for menneskehandel og alle former for udnyttelse herunder, men ikke begr√¶nset til seksuel udnyttelse p√• grund af faktisk eller opfattet seksuelle orientering eller k√łnsidentitet, inklusiv faktorer som social udst√łdelse, diskrimination, afvisning af familier eller kulturelle f√¶llesskaber, mangel p√• √łkonomisk uafh√¶ngighed, hjeml√łshed, diskriminerende sociale holdninger, der f√łrer til lavt selvv√¶rd og manglende beskyttelse mod forskelsbehandling i adgangen til bolig, besk√¶ftigelse og sociale ydelser.

Princip 12. Retten til arbejde
[Til indholdsfortegnelsen]
Enhver har ret til et anst√¶ndigt og produktivt arbejde, til retf√¶rdige og gunstige arbejdsvilk√•r og til beskyttelse mod arbejdsl√łshed uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
Staterne skal:
  1. Tr√¶ffe alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at fjerne og forbyde diskrimination p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet i offentlig og privat besk√¶ftigelse herunder i forbindelse med erhvervsuddannelse, ans√¶ttelse, forfremmelse, afskedigelse, ans√¶ttelsesvilk√•r og afl√łnning.
  2. Fjerne enhver forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet for at sikre lige besk√¶ftigelse og avancementsmuligheder p√• alle omr√•der i det offentlige, herunder tjeneste i politiet og milit√¶ret, og s√łrge for passende programmer for uddannelse og bevidstg√łrelse til at im√łdeg√• diskriminerende holdninger.

Princip 13. Retten til social sikkerhed og andre sociale beskyttelsesforanstaltninger
[Til indholdsfortegnelsen]
Enhver har ret til social tryghed og andre sociale beskyttelsesforanstaltninger uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
Staterne skal:
  1. Tr√¶ffe alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre lige adgang uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet, til social sikring og andre sociale beskyttelsesforanstaltninger, herunder pensionsydelser, for√¶ldreorlov, arbejdsl√łshedsunderst√łttelse, sygesikring eller pleje eller ydelser (herunder krops√¶ndringer relaterende til k√łnsidentitet), anden social forsikring, familieydelser, begravelseshj√¶lp, pensioner og hj√¶lp og st√łtte i forbindelse med tab af √¶gtef√¶lle eller partner som f√łlge af sygdom eller d√łd.
  2. Sikre, at b√łrn ikke uds√¶ttes for nogen form for forskelsbehandling inden for det sociale sikringssystem eller i levering af sociale ydelser eller sundhedsydelser p√• grund af deres eller et medlem af deres families seksuelle orientering eller k√łnsidentitet,
  3. Tage alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre adgang til strategier og programmer vedr√łrende reduktion af fattigdom uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.

Princip 14. Retten til en tilstrækkelig levestandard
[Til indholdsfortegnelsen]
Enhver har ret til en tilstr√¶kkelig levestandard, herunder tilstr√¶kkelig mad, rent drikkevand, hygiejne og t√łj og til l√łbende forbedring af deres levevilk√•r uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
Staterne skal:
  1. Tr√¶ffe alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre lige adgang til tilstr√¶kkelig mad, rent drikkevand, hygiejne og t√łj uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.

Princip 15. Retten til en passende bolig
[Til indholdsfortegnelsen]
Enhver har ret til en passende bolig, herunder beskyttelse mod uds√¶ttelse uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
Staterne skal:
  1. Tr√¶ffe alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre garanti mod opsigelse og adgang til overkommelig, beboelig, tilg√¶ngelig, kulturelt passende og sikker bolig, herunder herberger og andre indkvarteringsmuligheder i n√łdsituationer uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet eller √¶gteskabelig eller familiem√¶ssig status.
  2. Tr√¶ffe alle forn√łdne lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at forbyde uds√¶ttelser, der ikke er i overensstemmelse med deres internationale menneskerettighedsforpligtelser og sikre, at der findes tilstr√¶kkelige og effektive juridiske eller andre passende retsmidler tilg√¶ngelige for enhver person, der anmelder sig udsat for ulovlig uds√¶ttelse eller er i fare for at blive det, herunder ret til genhusning, som omfatter ret til andet jordareal af bedre eller samme kvalitet og passende bolig, uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet eller √¶gteskabelig eller familiem√¶ssig stilling.
  3. Sikre lige rettigheder til at eje og arve jord og bolig uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
  4. Etablere sociale programmer herunder st√łtteprogrammer til at tage sig af forhold, der vedr√łrer seksuel orientering og k√łnsidentitet, som √łger risikoen for hjeml√łshed, is√¶r for b√łrn og unge, herunder social udst√łdelse, vold i hjemmet og andre former for vold, diskrimination, manglende √łkonomisk uafh√¶ngighed, og afvisning af familier eller kulturelle f√¶llesskaber, samt at fremme ordninger til st√łtte og sikkerhed i nabolaget.
  5. Tilbyde uddannelse- og bevidstg√łrelsesprogrammer til at sikre, at alle relevante organer er s√¶rlig opm√¶rksomme p√• behovene hos dem, der risikere at miste deres hjem eller social forringelse som f√łlge af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.

Princip 16. Retten til uddannelse
[Til indholdsfortegnelsen]
Enhver har ret til uddannelse uden forskelsbehandling p√• grundlag af og med hensyntagen til deres seksuelle orientering og k√łnsidentitet.
Staterne skal:
  1. Tr√¶ffer alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre lige adgang til uddannelse og ligebehandling af studerende, medarbejdere og l√¶rere inden for uddannelsessystemet, uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
  2. Sikre, at undervisningen er tilpasset udviklingen af de enkelte studerendes personlighed, evner og psykiske og fysiske form√•en for udnyttelse af deres fulde potentiale, og im√łdekommer behovene hos de studerende af alle seksuelle orienteringer og k√łnsidentiteter.
  3. Sikre, at undervisningen f√łlger udviklingen med respekt for menneskerettighederne og det enkelte barns for√¶ldre og familiemedlemmer, kulturel identitet, sprog og v√¶rdier i en √•nd af forst√•else, fred, tolerance og lighed under hensyntagen til og respekt for forskellige seksuelle orienteringer og k√łnsidentiteter.
  4. Sikre, at undervisningsmetoder, l√¶seplaner og ressourcer tjener til at √łge forst√•elsen for og respekt for bl.a. diverse seksuelle orienteringer og k√łnsidentiteter, herunder de s√¶rlige behov hos elever, deres for√¶ldre og familiemedlemmer i forbindelse med disse grunde.
  5. Sikre, at love og politikker giver tilstr√¶kkelig beskyttelse til studerende, administrative medarbejdere og l√¶rere med forskellige seksuelle orienteringer og k√łnsidentiteter mod alle former for social udst√łdelse og vold inden for skolens milj√ł, herunder mobning og chikane.
  6. Sikre, at studerende, der uds√¶ttes for en s√•dan udst√łdelse eller vold, ikke marginaliseres eller isoleres i bestr√¶belse p√• beskyttelse, og at deres interesser bliver identificeret og respekteret med en demokratisk tilgang.
  7. Tage alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger til at sikre, at disciplinen i uddannelsesinstitutioner administreres i overensstemmelse med menneskelig v√¶rdighed uden diskrimination eller straf p√• grundlag af en elevs seksuelle orientering eller k√łnsidentitet eller m√•de at udtrykke dem p√•.
  8. Sikre, at alle har adgang til muligheder og ressourcer til livslang l√¶ring uden diskrimination p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet, herunder ogs√• voksne, der allerede har lidt s√•danne former for diskrimination i uddannelsessystemet.

Princip 17. Ret til den h√łjest opn√•elige sundhedstilstand
[Til indholdsfortegnelsen]
Enhver har ret til den h√łjest opn√•elige standard for fysisk og mental sundhed uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet. Seksuel og reproduktiv sundhed er et grundl√¶ggende aspekt af denne ret.
Staterne skal:
  1. Tr√¶ffe alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre nydelse af retten til den h√łjest opn√•elige sundhedstilstand uden diskrimination p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
  2. Tr√¶ffe alle forn√łdne lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre, at alle personer har adgang til sundhedsfaciliteter, varer og tjenesteydelser, herunder i relation til seksuel og reproduktiv sundhed og til deres egne journaler uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
  3. Sikre, at sundhedsfaciliteter, varer og tjenesteydelser er designet til at forbedre sundhedstilstanden for og reagere p√• behovene hos alle personer uden forskelsbehandling p√• grund af og under hensyntagen til seksuel orientering og k√łnsidentitet, og at journalerne i denne henseende behandles med fortrolighed.
  4. Udvikle og gennemf√łre programmer til at bek√¶mpe forskelsbehandling, fordomme og andre sociale faktorer, der underminerer sundheden for personer p√• grund af deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet.
  5. Sikre, at alle personer er informeret og bemyndiget til at tr√¶ffe deres egne beslutninger om medicinsk behandling og pleje p√• grundlag af reelt informeret samtykke uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
  6. S√łrge for, at alle behandlingsprogrammer og tjenester vedr√łrende seksuel og reproduktiv sundhed, uddannelse, forebyggelse, pleje og respekt for mangfoldigheden af seksuelle orienteringer og k√łnsidentiteter er tilg√¶ngelige p√• samme vilk√•r for alle og uden forskelsbehandling.
  7. Lette adgangen til kompetent, ikke-diskriminerende behandling, pleje og st√łtte for dem, der s√łger kropsmodificeringer i relation til k√łnsskifte.
  8. Sikre, at alle udbydere af sundhedstjenester behandler klienter og deres partnere uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet herunder med hensyn til at anerkende dem som p√•r√łrende.
  9. Vedtage de politikker og programmer for uddannelse og undervisning, der er n√łdvendige for at g√łre det muligt for personer, der arbejder i sundhedssektoren at levere de h√łjest opn√•elige sundhedsydelser til alle personer med fuld respekt for hver enkelt persons seksuelle orientering og k√łnsidentitet.

Princip 18. Beskyttelse af medicinsk misbrug
[Til indholdsfortegnelsen]
Ingen person m√• tvinges til at underkaste sig nogen form for medicinsk eller psykologisk behandling, procedure, testning eller fratages nogen behandling p√• grund af deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet. Uanset eventuelle klassificeringer til det modsatte, er en persons seksuelle orientering og k√łnsidentitet ikke i sig selv medicinsk betinget, og skal ikke behandles, helbredes eller undertrykkes.
Staterne skal:
  1. Tr√¶ffer alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre fuld beskyttelse mod skadelige medicinske behandlinger baseret p√• seksuel orientering eller k√łnsidentitet herunder p√• grundlag af stereotyper, uanset om de er kulturelt bestemte eller af anden √•rsag, vedr√łrende adf√¶rd, fysisk fremtoning eller opfattede k√łnsnormer.
  2. Tr√¶ffe alle forn√łdne lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre, at ingen b√łrn uds√¶ttes for irreversibel √¶ndring af deres krop ved medicinske behandlinger i fors√łg p√• at gennemtvinge en k√łnsidentitet uden fuldt, frit og informeret samtykke fra barnet under hensyn til dets alder og modenhed og styret af princippet om, at der i alle forhold vedr√łrende b√łrn, skal barnets tarv komme i f√łrste r√¶kke.
  3. Etablering af mekanismer til beskyttelse af b√łrn, s√• ingen b√łrn risikerer eller uds√¶ttes for medicinsk mishandling.
  4. Sikre beskyttelsen af personer af forskellige seksuelle orienteringer og k√łnsidentiteter mod uetiske eller ufrivillige medicinske behandlinger eller fors√łg, herunder i relation til vacciner, behandlinger eller microbicider [7] til HIV/AIDS eller andre sygdomme.
  5. Gennemg√• og √¶ndre eventuelle sundhedsbaserede bestemmelser og programmer, herunder dem af udviklingsbistandsprogrammer, som kan fremme, lette eller p√• anden m√•de g√łre s√•danne misbrug mulige.
  6. S√łrge for, at enhver medicinsk eller psykologisk behandling eller r√•dgivning ikke eksplicit eller implicit behandler seksuel orientering og k√łnsidentitet som medicinske tilstande, som skal behandles, helbredes eller undertrykkes.

Princip 19. Retten til menings- og ytringsfrihed
[Til indholdsfortegnelsen]
Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed uanset seksuel orientering eller k√łnsidentitet. Dette omfatter at give udtryk for sin identitet eller personlighed gennem tale, adf√¶rd, p√•kl√¶dning, kropslige karakteristika, valg af navn og enhver anden m√•de, samt frihed til at s√łge, modtage og meddele oplysninger og tanker af enhver art herunder i relation til menneskerettigheder, seksuel orientering og k√łnsidentitet via ethvert medie og uanset landegr√¶nser.
Staterne skal:
  1. Tr√¶ffe alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre det fulde udbytte af menings- og ytringsfriheden med samtidig respekt for andres rettigheder og friheder og uden diskrimination p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet, herunder modtagelse og formidling af information og ideer om seksuel orientering og k√łnsidentitet og relateret fortalervirksomhed for juridiske rettigheder, udgivelse af materialer, radioudsendelser, afholdelse af eller deltagelse i konferencer og formidling af og adgang til sikker-sex information.
  2. Sikre, at produktion og organiseringen af stats-regulerede medier er pluralistisk og ikke-diskriminerende med respekt for forhold vedr√łrende seksuel orientering og k√łnsidentitet, og at personalerekruttering og reklamering af politik fra s√•danne organisationer ikke diskriminerer p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
  3. Tage alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre det fulde udbytte af retten til at give udtryk for sin identitet eller personlighed gennem tale, adf√¶rd, p√•kl√¶dning, kropslige karakteristika, valg af navn og enhver anden m√•de.
  4. Sikre, at begreberne den offentlige orden, den offentlige s√¶delighed, den offentlige sundhed og den offentlige sikkerhed ikke anvendes til at begr√¶nse p√• en diskriminerende m√•de over for retten til menings- og ytringsfrihed i relation til forskellige seksuelle orienteringer eller k√łnsidentiteter.
  5. Sikre, at ud√łvelsen af retten til fri menings- og ytringsfrihed ikke kr√¶nker rettigheder og friheder for personer af forskellige seksuelle orienteringer og k√łn identiteter.
  6. S√łrge for, at alle personer, uanset seksuel orientering eller k√łnsidentitet har lige adgang til information og ideer og til at deltage i den offentlige debat.

Princip 20. Retten til fri fredelige forsamlinger og foreningsfrihed
[Til indholdsfortegnelsen]
Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og foreningsfrihed, herunder med henblik p√• fredelige demonstrationer, uanset seksuel orientering eller k√łnsidentitet. Personer skal uden forskelsbehandling kunne stifte og f√• erkendt foreninger vedr√łrende seksuel orientering eller k√łnsidentitet, og foreninger, der formidler information til eller om personer med forskellige seksuelle orienteringer og k√łnsidentiteter, skal have let adgang til at kommunikere indbyrdes og advokere for disse personers rettigheder.
Staterne skal:
  1. Tr√¶ffe alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre retten til fredeligt at organisere, forene, samle og advokadere vedr√łrende forhold om seksuel orientering og k√łnsidentitet, og til at f√• s√•danne sammenslutninger og grupper juridisk anerkendelse uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
  2. Is√¶r sikre, at begreberne den offentlige orden, den offentlige s√¶delighed, den offentlige sundhed og den offentlige sikkerhed ikke anvendes til at begr√¶nse retten til fredelige forsamlinger og foreningsfrihed udelukkende p√• grund af afvisning af forskellige seksuelle orienteringer eller k√łnsidentiteter.
  3. Under ingen omst√¶ndigheder hindre ud√łvelsen af retten til fredelige forsamlinger og foreningsfrihed med grunde relateret til seksuel orientering eller k√łnsidentitet, og sikre en tilstr√¶kkelig politim√¶ssig og anden fysisk beskyttelse mod vold eller chikane ydes til personer, der ud√łver disse rettigheder.
  4. Tilbyde uddannelse og bevidstg√łrende programmer til retsh√•ndh√¶vende myndigheder og andre relevante embedsm√¶nd for at s√¶tte dem i stand til at yde en s√•dan beskyttelse.
  5. Sikre, at regler, der oplyser informationer om frivillige foreninger og grupper, ikke i praksis har diskriminerende virkninger for foreninger og grupper som vedr√łrer forhold om seksuel orientering eller k√łnsidentitet eller for deres medlemmer.

Princip 21. Retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed
[Til indholdsfortegnelsen]
Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed uanset seksuel orientering eller k√łnsidentitet. Disse rettigheder kan ikke p√•ber√•bes af staten til at retf√¶rdigg√łre love, politikker eller praksis, som ikke giver lige beskyttelse af loven, eller som forskelsbehandler p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
Staterne skal:
  1. Tr√¶ffe alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre personer uanset deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet retten til alene eller i forening med andre at have og praktisere religi√łse og ikke-religi√łse overbevisninger, at v√¶re fri for indblanding i deres tro og at v√¶re fri for tvungen indf√łrelse i eller p√•l√¶ggelse af tro.
  2. S√łrge for, at det at udtrykke, praktisere og fremme forskellige meninger, overbevisninger og tro med relation til forhold af seksuel orientering eller k√łnsidentitet ikke sker p√• en m√•de, der er uforenelig med menneskerettighederne.

Princip 22. Retten til fri bevægelighed
[Til indholdsfortegnelsen]
Alle, der opholder sig lovligt i en stat har ret til fri bev√¶gelighed og ophold inden for statens gr√¶nser, uanset seksuel orientering eller k√łnsidentitet. Seksuel orientering og k√łnsidentitet kan aldrig p√•ber√•bes for at begr√¶nse eller forhindre en persons indrejse, udrejse fra eller at vende tilbage til eller fra nogen stat herunder den p√•g√¶ldendes egen stat.
Staterne skal:
  1. Tr√¶ffe alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre, at retten til fri bev√¶gelighed og ophold er sikret uanset seksuel orientering eller k√łnsidentitet.

Princip 23. Retten til at s√łge asyl
[Til indholdsfortegnelsen]
Enhver har ret til at s√łge og f√• asyl i andre lande mod forf√łlgelse herunder forf√łlgelse i forbindelse med seksuel orientering eller k√łnsidentitet. En stat kan ikke afvise, udvise eller udlevere en person til en stat, hvor denne person kan st√• over for en velbegrundet frygt for tortur, forf√łlgelse eller enhver anden form for grusom, umenneskelig eller nedv√¶rdigende behandling eller straf p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
Staterne skal:
  1. Gennemg√•, √¶ndre og vedtage lovgivning for at sikre, at en velbegrundet frygt for forf√łlgelse p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet er accepteret som en begrundelse for anerkendelse af flygtningestatus og asyl.
  2. Sikre, at ingen politik eller praksis diskriminerer asylans√łgere p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
  3. Sikre, at ingen personer afvises, udvises eller udleveres til en stat, hvor denne person kan st√• over for en velbegrundet frygt for tortur, forf√łlgelse eller enhver anden form for grusom, umenneskelig eller nedv√¶rdigende behandling eller straf p√• grundlag af den p√•g√¶ldende persons seksuel orientering eller k√łnsidentitet.

Princip 24. Retten til at stifte familie
[Til indholdsfortegnelsen]
Enhver har ret til at stifte familie uanset seksuel orientering eller k√łnsidentitet. Familier findes i forskellige former. Ingen familie m√• uds√¶ttes for diskrimination p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet af nogen af sine familiemedlemmer.
Staterne skal:
  1. Tr√¶ffe alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre retten til at stifte familie, herunder gennem adgang til adoption eller kunstig befrugtning (herunder donorinsemination) uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
  2. Sikre, at love og politikker anerkender mangfoldigheden af familieformer, herunder dem der ikke er defineret gennem afstamning eller √¶gteskab, og tr√¶ffe alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre, at ingen familie bliver udsat for diskrimination p√• grundlag af seksuel orientering eller k√łnsidentitet af et af dets medlemmer inklusiv med hensyn til familierelateret social velf√¶rd og andre offentlige ydelser, besk√¶ftigelse og indvandring.
  3. Tr√¶ffe alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre, at i alle handlinger eller beslutninger vedr√łrende b√łrn, hvad enten disse ud√łves af offentlige eller private institutioner for socialt velf√¶rd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal der udvises s√¶rlig hensynet til barnets tarv, og barnets, et familiemedlems eller en anden persons seksuelle orientering eller k√łnsidentitet m√• ikke betragtes som uforenelig med s√•danne interesser.
  4. I alle handlinger eller beslutninger vedr√łrende b√łrn, skal det sikres, at et barn, der er i stand til at danne personlige synspunkter, f√•r lov til at ud√łve retten til frit at udtrykke disse synspunkter, og at s√•danne synspunkter skal till√¶gges passende v√¶gt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed.
  5. Tr√¶ffe alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre, at i de stater, der anerkender homoseksuelle √¶gteskaber eller registrerede partnerskaber, skal rettigheder, privilegier, forpligtelse eller fordele, der er til r√•dighed for gifte af forskellige k√łn eller registrerede partnerskaber ogs√• er tilg√¶ngelige for gifte af samme k√łn eller registrerede partnerskaber.
  6. Tr√¶ffe alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre, at enhver forpligtelse, ret, privilegium eller fordel, der er til r√•dighed for ugifte partnere af forskellige k√łn ogs√• er tilg√¶ngelige for ugifte partnere af samme k√łn.
  7. Sikre, at ægteskaber og andre retligt anerkendte partnerskaber kun kan indgås med det frie og fulde samtykke fra de kommende ægtefæller eller partnere.

Princip 25. Retten til at deltage i det offentlige liv
[Til indholdsfortegnelsen]
Enhver borger har ret til at deltage i varetagelsen af offentlige anliggender herunder ret til at stille op til valg, deltage i formuleringen af politikker, der p√•virker deres velf√¶rd, ret til lige adgang til alle niveauer af den offentlige service og til ans√¶ttelse i det offentlige funktioner herunder g√łre tjeneste i politiet og milit√¶ret uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
Staterne skal:
  1. Gennemg√•, √¶ndre og vedtage lovgivning for at sikre det fulde udbytte af retten til at deltage i det offentlige og politiske liv og forhold p√• alle niveauer af det offentlige og have besk√¶ftigelse i offentlige funktioner herunder tjeneste i politiet og milit√¶ret uden forskelsbehandling p√• grund af og med fuld respekt for enhver persons seksuelle orientering og k√łnsidentitet.
  2. Tr√¶ffe alle passende foranstaltninger for at fjerne stereotyper og fordomme om seksuel orientering og k√łnsidentitet, som forhindrer eller begr√¶nser deltagelse i det offentlige liv.
  3. S√łrge, at enhver person har ret til at deltage i udformningen af politikker, der p√•virker deres velf√¶rd uden forskelsbehandling p√• grund af og med fuld respekt for deres seksuelle orientering og k√łnsidentitet.

Princip 26. Retten til at deltage i kulturlivet
[Til indholdsfortegnelsen]
Enhver har ret til frit at deltage i det kulturelle liv uanset seksuel orientering eller k√łnsidentitet, og gennem deltagelse i kulturelle aktiviteter at give udtryk for mangfoldigheden af seksuel orientering og k√łnsidentitet.
Staterne skal:
  1. Tr√¶ffe alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre alle personer mulighed for deltagelse i det kulturelle liv uanset og med fuld respekt for deres seksuelle orienteringer og k√łn identiteter.
  2. Fremme dialog og gensidig respekt mellem fortalere for de forskellige kulturelle grupper, som findes inden for staten, herunder blandt grupper der har forskellige synspunkter om forhold vedr√łrende seksuel orientering og k√łnsidentitet i overensstemmelse med og respekt for menneskerettighederne, der refereres til i disse principper.

Princip 27. Retten at fremme menneskerettighederne
[Til indholdsfortegnelsen]
Enhver har ret, individuelt og i f√¶llesskab med andre, for at fremme beskyttelsen og gennemf√łrelse af menneskerettigheder p√• nationalt og internationalt plan uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet. Det omfatter aktiviteter rettet mod at fremme og beskytte rettighederne for personer af forskellige seksuelle orienteringer og k√łnsidentiteter og ret til at udvikle og diskutere nye menneskerettighedsnormer og advokadere for deres accept.
Staterne skal:
  1. Tr√¶ffe alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre et gunstigt milj√ł for aktiviteter rettet mod at fremme, beskytte og gennemf√łre menneskerettigheder herunder rettigheder, der er relevante i forhold til seksuel orientering og k√łnsidentitet.
  2. Tr√¶ffe alle passende foranstaltninger til bek√¶mpelse af handlinger eller kampagner rettet mod menneskerettighedsfork√¶mpere, der arbejder forhold vedr√łrende seksuel orientering og k√łnsidentitet, og mod dem, der angriber menneskerettighedsfork√¶mpere for forskellige seksuelle orienteringer og k√łnsidentiteter.
  3. Sikre, at menneskerettighedsfork√¶mpere, uanset deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet, og uanset de menneskerettighedssp√łrgsm√•l, de advokaderer for, nyder ikke-diskriminerende adgang til at deltage i og kommunikere med nationale og internationale menneskerettighedsorganisationer og organer.
  4. Sikre beskyttelse af menneskerettighedsfork√¶mpere, der arbejder med forhold vedr√łrende seksuel orientering og k√łnsidentitet, mod vold, trusler, geng√¶ldelse, reel eller juridisk diskrimination, pression eller andre vilk√•rlige handling beg√•et af staten eller af ikke-statslige akt√łrer, som reaktion p√• deres aktiviteter p√• menneskerettighedsomr√•det. Den samme beskyttelse b√łr menneskerettighedsfork√¶mpere sikres, uanset deres arbejdsomr√•de, mod en s√•dan behandling begrundet i deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet.
  5. St√łtte anerkendelse og akkreditering af organisationer, der fremmer og beskytter menneskerettighederne for personer af forskellige seksuelle orienteringer og k√łnsidentiteter p√• nationalt og internationalt plan.

Princip 28. Retten til effektive retsmidler og erstatningsmuligheder
[Til indholdsfortegnelsen]
Hvert offer for en kr√¶nkelse af menneskerettighederne, herunder af en overtr√¶delse p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet, har retten til en effektiv, tilstr√¶kkelig og relevant retsmidler. Foranstaltninger, der tr√¶ffes med henblik p√• at yde erstatning til eller sikrer tilstr√¶kkelig fremme af, personer af forskellige seksuelle orienteringer og k√łnsidentiteter er en integreret retten til effektive retsmidler og klagemuligheder.
Staterne skal:
  1. Etablere de n√łdvendige juridiske procedurer, herunder gennem en revision af lovgivning og politikker, for at sikre, at ofre for menneskerettighedskr√¶nkelser p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet har adgang til fuld erstatning gennem tilbagegivelse, erstatning, rehabilitering, tilfredshed, garanti for ikke-gentagelse, og/eller p√• en hvilken som helst anden relevant m√•de..
  2. Sikre, at retsmidler h√•ndh√¶ves og gennemf√łres rettidigt.
  3. Sikre, at effektive institutioner og standarder for levering af retsmidler og klagemuligheder er etableret, og at alt personale er uddannet i sp√łrgsm√•l om kr√¶nkelser af menneskerettighederne p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet.
  4. Sikre, at alle personer har adgang til alle n√łdvendige oplysninger om de processer for at s√łge retsmidler og klagemuligheder.
  5. Sikre, at den finansielle st√łtte ydes til dem, der ikke har r√•d til omkostningerne ved at sikre klageadgang, og at alle andre hindringer for sikring s√•dan erstatning, √łkonomisk eller p√• anden m√•de, er fjernet.
  6. Sikre uddannelse og bevidstg√łrelse programmer, herunder foranstaltninger med henblik p√• l√¶rere og studerende p√• alle niveauer af offentlig uddannelse, p√• faglige organer, og mod potentielle overtr√¶dere af menneskerettighederne, at fremme respekten for og tilslutning til internationale menneskerettighedsstandarder i overensstemmelse med disse principper, samt at im√łdeg√• diskriminerende holdninger p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.

Princip 29. Ansvarlighed
[Til indholdsfortegnelsen]
Enhver, hvis menneskerettigheder kr√¶nkes, herunder de i disse principper omhandlede, har ret til at f√• de direkte eller indirekte ansvarlige for overtr√¶delsen, uanset om de er embedsm√¶nd eller ej, draget til ansvar for deres handlinger p√• en m√•de, som er afpasset efter alvorligheden i overtr√¶delsen. Der b√łr ikke v√¶re straffrihed for gerningsm√¶nd til menneskerettighedskr√¶nkelser med relation til seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
Staterne skal:
  1. Etablere passende, tilg√¶ngelige og effektive strafferetlige, civilretlige, administrative og andre procedurer samt overv√•gningsmekanismer til at sikre, at de skyldige i menneskerettighedskr√¶nkelser relateret til seksuel orientering eller k√łnsidentitet drages til ansvar.
  2. Sikre, at alle beskyldninger om forbrydelser beg√•et p√• baggrund af offerets faktiske eller formodede seksuelle orientering eller k√łnsidentitet, herunder forbrydelser beskrevet i disse principper, omg√•ende unders√łges grundigt, og at de ansvarlige, n√•r der er fremskaffet beh√łrig dokumentation, retsforf√łlges og straffes beh√łrigt.
  3. Etablere uafh√¶ngige og effektive institutioner og procedurer til at overv√•ge formulering og h√•ndh√¶velse af love og politikker til at sikre afskaffelse af diskrimination relateret til seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
  4. Fjerne enhver forhindring, som modvirker, at ansvarlige for kr√¶nkelser af menneskerettighederne baseret p√• seksuel orientering eller k√łnsidentitet bliver holdt ansvarlig.

Yderligere anbefalinger
[Til indholdsfortegnelsen]
Alle medlemmer af samfundet og af det internationale samfund har et medansvar for gennemf√łrelse af menneskerettighederne. Vi anbefaler derfor, at:
  1. De Forenede Nationers H√łjkommiss√¶r for Menneskerettigheder st√łtter disse principper, fremmer deres gennemf√łrelse p√• verdensplan, og integrerer dem i arbejdet i Kontoret for H√łjkommiss√¶r for Menneskerettigheder, herunder p√• feltniveau.
  2. De Forenede Nationers Menneskerettighedsr√•d tilslutter sig disse principper og realitetsbehandler kr√¶nkelser af menneskerettighederne p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet, med henblik p√• at fremme staters overholdelse af disse principper.
  3. De Forenede Nationers Menneskerettighedskommission s√¶rlige procedurer er beh√łrigt opm√¶rksomme p√• menneskerettighedskr√¶nkelser p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet, og integrerer disse principper i gennemf√łrelsen af deres respektive mandater.
  4. De Forenede Nationers √łkonomiske og Sociale R√•d anerkender og akkreditere ikke-statslige organisationer, hvis m√•l er at fremme og beskytte menneskerettighederne for personer af forskellige seksuelle orienteringer og k√łnsidentiteter, i overensstemmelse med sin resolution 1996/31.
  5. De Forenede Nationers Menneskerettighedskommission og traktatorganer integrerer effektivt og kraftfuldt disse principper i gennemf√łrelsen af deres respektive mandater, herunder deres retspraksis og gennemgangen af nationale rapporter, og i givet fald, vedtager generelle kommentarer eller andre forklarende tekster om anvendelsen af menneskerettighedslove i relation til personer af forskellige seksuelle orienteringer og k√łnsidentiteter.
  6. Verdenssundhedsorganisationen – WHO – og UNAIDS udarbejder retningslinjer for tilvejebringelse af passende sundhedsservice og pleje, der svarer til de sundhedsm√¶ssige behov, som personer i forbindelse med deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet beh√łver med fuld respekt for deres menneskerettigheder og v√¶rdighed.
  7. FN h√łjkommiss√¶r for flygtninge integrerer disse principper i indsatsen for at beskytte personer, som oplever, eller har en velbegrundet frygt for forf√łlgelse p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet, og sikrer, at ingen person diskrimineres p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet i forhold til modtagelsen af humanit√¶r bistand eller andre tjenester eller bestemmelse af flygtningestatus.
  8. Regionale og subregionale mellemstatslige organisationer med en forpligtelse over for menneskerettigheder, samt regionale traktatf√¶stede menneskerettighedsorganer, sikrer, at fremme af disse principper er en integreret del af gennemf√łrelsen af de mandater og deres forskellige menneskerettighedsmekanismer, procedurer og andre arrangementer og initiativer.
  9. Regionale menneskerettighedsdomstole integrerer effektivt og kraftfuldt de principper, der er relevante for de menneskerettighedstraktater de fortolker i deres udvikling af retspraksis vedr√łrende seksuel orientering og k√łnsidentitet.
  10. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for menneskerettigheder på nationalt, regionalt og internationalt plan, fremmer respekt for disse principper inden for rammerne af deres særlige mandater.
  11. Humanit√¶re organisationer integrerer disse principper i eventuelle humanit√¶re eller hj√¶lpeoperationer, og afst√•r fra at diskriminere personer p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet i leveringen af bistand og andre tjenester.
  12. Nationale menneskerettighedsinstitutioner fremmer respekt for disse principper hos statslige og ikke-statslige akt√łrer, og integrerer i deres arbejde fremme og beskyttelse af menneskerettighederne for personer af forskellige seksuelle orienteringer eller k√łnsidentiteter.
  13. Faglige organisationer, herunder p√• det medicinske, strafferetlige eller civilretlige omr√•de og uddannelsessektorer reviderer deres praksis og retningslinjer for at sikre, at de kraftigt fremmer gennemf√łrelsen af disse principper.
  14. Kommercielle organisationer anerkender og reagerer på den vigtige rolle, de har i både at sikre respekt for disse principper med hensyn til deres egne arbejdsstyrker og fremme disse principper nationalt og internationalt.
  15. Massemedierne undg√•r brug af stereotyper i forhold til seksuel orientering og k√łnsidentitet, fremmer tolerance og accept af forskelligheden af menneskers seksuelle orientering og k√łnsidentitet og √łger bevidstheden omkring disse sp√łrgsm√•l.
  16. Statslige og private bidragsydere yder √łkonomisk bistand til ikke-statslige og andre organisationer for at fremme og beskytte menneskerettighederne for personer af forskellige seksuelle orienteringer og k√łnsidentiteter.
    Disse principper og anbefalinger afspejler anvendelsen af internationale menneskerettighedslove i forhold til personers liv og deres oplevelser af forskellige seksuelle orienteringer og k√łnsidentiteter, og intet heri b√łr fortolkes som en begr√¶nsning eller p√• nogen m√•de begr√¶nse rettigheder og friheder for s√•danne personer, som anerkendes i international, regional eller national lov eller standarder.

BILAG
[Til indholdsfortegnelsen]
Underskrivere af Yogyakarta-principperne

Philip Alston (Australien), FN’s s√¶rlige rapport√łr vedr√łrende udenretslige, summariske og vilk√•rlige henrettelser og professor i retsvidenskab, New York University School of Law, USA
Maksim Anmeghichean (Moldova), European Region of the International Lesbian and Gay Association
Mauro Cabral (Argentina), forsker Universidad Nacional de Córdoba, Argentina, International Gay and Lesbian Human Rights Commission
Edwin Cameron (Sydafrika), dommer ved Supreme Court of Appeal, Bloemfontein, Sydafrika
Sonia Onufer Correa (Brasilien), forsker ved Associate at the Brazilian Interdisciplinary AIDS Association (Abia) og medforperson for Sexuality Policy Watch (Medforperson for eksperternes m√łde)
Yakin Ert√ľrk (Tyrkiet), FN’s s√¶rlige rapport√łr vedr√łrende vold mod kvinder, professor ved Department of Sociology, Middle East Technical University, Ankara, Tyrkiet
Elizabeth Evatt (Australien), Tidligere medlem og forperson for FN-komitéen om afskaffelse af diskrimination mod kvinder, tidligere medlem af FN Menneskerettighedskommission og EU-kommissær for Den Internationale Kommission af Jurister
Paul Hunt (New Zealand), FN’s s√¶rlige rapport√łr vedr√łrende retten til den h√łjest opn√•elige sundhedstilstand og professor, Department of Law, University of Essex, England
Asma Jahangir (Pakistan), forperson, Human Rights Commission i Pakistan
Maina Kiai (Kenya), forperson, Kenya National Commission on Human Rights
Miloon Kothari (Indien), FN’s s√¶rlige rapport√łr vedr√łrende retten til en passende bolig
Judith Mesquita (Storbritannien), Senior Research Officer, Human Rights Centre, University of Essex, England
Alice M. Miller (USA), adjunkt, Institut for Folkesundhed, Assistant Professor, School of Public Health, Co-Director, Human Rights Program, Columbia University, USA
Sanji Mmasenono Monageng (Botswana), dommer ved High Court (Republikken Gambia), kommiss√¶r for Den Afrikanske Kommission for menneskerettigheder og folks rettigheder, forperson for Follow Up Committee on the implementation of the Robben Island Guidelines on prohibition and prevention of Torture and other Cruel, Inhuman or Degrading Treatment (African Commission on Human and Peoples’ Rights)
Vitit Muntarbhorn (Thailand), FN’s s√¶rlige rapport√łr vedr√łrende menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea og professor i jura ved Chulalongkorn University, Thailand (medforperson for eksperternes m√łde)
Lawrence Mute (Kenya), Commissioner with the Kenya National Commission on Human Rights
Manfred Nowak (√łstrig), FN’s s√¶rlige rapport√łr vedr√łrende tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedv√¶rdigende behandling eller straf, medlem af Den Internationale Kommission af Jurister, professor i menneskerettigheder ved Vienna University, √łstrig og direkt√łr for Ludwig Boltzmann Institut of Human Rights
Ana Elena Obando Mendoza (Costa Rica), feministisk advokat, kvindemenneskerettighedsaktivist, og international konsulent
Michael O’Flaherty (Irland), medlem af FN’s Menneskerettighedskommission og professor i menneskerettigheder og med-direkt√łr for Human Rights Law Centre ved University of Nottingham, Storbritannien (ordf√łrer for udvikling af Yogyakarta-principperne)
Sunil Pant (Nepal), forperson for Blue Diamond Society, Nepal
Dimitrina Petrova (Bulgarien), administrerende direkt√łr, Equal Rights Trust
Rudi Mohammed Rizki (Indonesien), FN’s s√¶rlige rapport√łr vedr√łrende international solidaritet og lektor og prodekan for Academic Affairs of the Faculty of Law at the University of Padjadjaran, Indonesien
Mary Robinson (Irland), grundl√¶gger af Realizing Rights: The Ethical Globalization Initiative og tidligere pr√¶sident for Irland og tidligere FN h√łjkommiss√¶r for menneskerettigheder
Nevena Vuckovic Sahovic (Serbien), medlem af FN-udvalget vedr√łrende b√łrns rettigheder og forperson for Child Rights Centre, Beograd, Serbien
Martin Scheinin (Finland), FN’s s√¶rlige rapport√łr vedr√łrende menneskerettigheder og terrorbek√¶mpelse, professor i statsret og folkeret og direkt√łr for Institut for Menneskerettigheder, √•bo Akademi, Finland
Wan Yanhai (Kina), grundlægger af AIZHI Action Project og leder af Beijing AIZHIXING Institute of Health Education
Stephen Whittle (Storbritannien), professor i Equalities Law at Manchester Metropolitan University, Storbritannien
Roman Wieruszewski (Polen), medlem af FN’s Menneskerettighedskommission og leder af Poznan center for menneskerettigheder, Polen
Robert Wintemute (Canada og Storbritannien), professor i Human Rights Law, School of Law, Kings College i London, England.

Noter – kun note nr. 1 og 2 h√łrer til de originale principper.
[Til indholdsfortegnelsen]
  1. [Retur] K√łnsidentitet
    K√łnsidentitet henviser til den enkelte persons individuelle og dybtf√łlte indre forst√•else af sit k√łn – som m√•ske, m√•ske ikke stemmer overens med det ved f√łdslen tildelte k√łn – herunder af den personlige opfattelse af kroppen (som eventuelt – hvis det er frivilligt – kan involvere √¶ndringer af kroppens udseende eller funktion ad medicinsk, kirurgisk eller anden vej) og af andre m√•der, k√łnnet kommer til udtryk p√•, herunder p√•kl√¶dning, tale og manerer.
  2. [Retur] Seksuel orientering
    Seksuel orientering henviser til den enkelte persons evne til dyb f√łlelsesm√¶ssig og seksuel tiltr√¶kning til og intime og seksuelle relationer med personer af et andet eller samme k√łn eller mere end √©t k√łn.
  3. [Retur] The International Commission of Jurists – ICJ
    The International Commission of Jurists består af op til 60 jurister (der omfatter dommere, advokater og akademikere) dedikeret til at sikre respekt for internationale menneskerettigheder via lovgivningen.
    ICJ’s internationale sekretariat har hoveds√¶de i Geneve, hvorfra det daglige arbejde udf√łres og koordineres i et samarbejde med en r√¶kke selvst√¶ndige, nationale sektioner p√• alle beboede kontinenter.
    http://www.icj.org/
    ICJ Danmark er den danske repræsentation af The International Commission of Jurists.
    http://icj.dk/
  4. [Retur] The International Service for Human Rights – ISHR
    En international NGO, der underst√łtter menneskerettighedsfork√¶mpere i deres arbejde ved at give dem uddannelse, information og strategisk r√•dgivning.
    www.ishr.ch
  5. [Retur] Handleevne
    Umyndige personer har ikke handleevne, hvilket vil sige, at de ikke kan handle på egen hånd i retssager. Det kræver en vis modenhed og et vist intelligensniveau, hvilket sædvanligvis betragtes opnået ved den lovbestemte myndighedsalder.
    Mindreårige og umyndiggjorte har derfor en værge, som kan handle for dem.
  6. [Retur] Retsevne
    Alle personer har retsevne, hvilket vil sige, at alle personer uanset deres handleevne, kan v√¶re parter i et retsforhold. Retsevnen starter ved f√łdslen og oph√łrer f√łrst ved d√łden. F.eks. kan en mindre√•rig sags√łges og d√łmmes erstatningspligtig for skadevoldende adf√¶rd, og en to√•rig kan anl√¶gge retssag om et testamentes ryldighed i forbindelse med en arvesag.
  7. [Retur] Mikrobicider
    Microbicider er stoffer, som forhindrer HIV i at trænge igennem slimhinden i skeden, så kvinden ikke bliver smittet. Forskerne arbejder på at lave gele, skum eller en vaginalring, som frigiver stoffet.
    Biocider er kemiske og mikrobiologiske stoffer og produkter, der har det til fælles, at de er beregnet til at slå levende organismer ihjel.

[Til indholdsfortegnelsen]