¬ß 20-sp√łrgsm√•l S 696 af 14. marts 2024 om behandling med pubertetsbremsende medicin forts√¶tter i Danmark. Svar 24. marts 2024.

Vist 214 gange.
Mette Thiesen (DF) stillede den 14. marts 2024 ¬ß 20-sp√łrgsm√•l S 696 – Samling: 2023-24 – om ministeren vil tilkendegive sin holdning til, at behandling med pubertetsbremsende medicin forts√¶tter i Danmark til indenrigs- og sundhedsminister Sophie L√łhde (V). Svar med debat den 20. marts 2024.

Sp√łrgsm√•l
Kan ministeren tilkendegive sin holdning til, at behandling med pubertetsbremsende medicin fortsætter i Danmark, til trods for Storbritanniens beslutning om at indstille sådanne behandlinger, og hvilken betydning har denne beslutning for den danske praksis?

Svar med debat i Folketingssalen.
Kl. 1317.
Spm. nr. S 696.
3) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:
Mette Thiesen (DF):
Kan ministeren tilkendegive sin holdning til, at behandling med pubertetsbremsende medicin fortsætter i Danmark, til trods for Storbritanniens beslutning om at indstille sådanne behandlinger, og hvilken betydning har denne beslutning for den danske praksis?

Kl. 1317.
(S√łren Gade):
Værsgo.

Kl. 1317.
Mette Thiesen (DF):
Tusind tak. Kan ministeren tilkendegive sin holdning til, at behandling med pubertetsbremsende medicin fortsætter i Danmark til trods for Storbritanniens beslutning om at indstille sådanne behandlinger, og hvilken betydning har denne beslutning for den danske praksis?

Kl. 1317.
Formanden (S√łren Gade):
Ministeren.

Kl. 1317.
Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie L√łhde):
Tak for det. I Storbritannien kan b√łrn og unge under 18 √•r ikke l√¶ngere f√• udskrevet stophormoner p√• klinikker for k√łnsidentitet, men det er fortsat muligt at behandle b√łrn og unge med stophormoner i forbindelse med kliniske fors√łg. Herudover kan b√łrn og unge i Storbritannien fortsat blive behandlet med krydshormoner. S√• hele pr√¶missen for sp√łrgsm√•let om, at Storbritannien har stoppet for al behandling med p√• pubertetsbremsende medicin, er sk√¶v.

Storbritannien har haft en mindre restriktiv tilgang til hormonbehandling, end vi har og har haft i Danmark. De har nu valgt som noget nyt at samle behandlingen p√• f√¶rre steder, netop som vi g√łr allerede i Danmark ved at centralisere det her alene til Rigshospitalet. Og mens vi i Danmark har oplevet et fald i hormonbehandlinger til b√łrn og unge, har man i Storbritannien haft en stigning i antallet af henvisninger.

K√łnsmodificerende behandling til b√łrn og unge under 18 √•r er et omr√•de, som selvf√łlgelig skal f√łlges t√¶t og l√łbende af sundhedsmyndighederne. Derfor er Sundhedsstyrelsen ogs√•, som jeg ved det sp√łrgeren er bekendt, i gang med at revidere deres vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold, bl.a. for at klarl√¶gge de faglige rammer for hormonbehandling. Og i den forbindelse vil styrelsen ogs√• vurdere behovet for at fasts√¶tte en nedre aldersgr√¶nse for hormonbehandling.

Kl. 1318.
Formanden (S√łren Gade):
Sp√łrgeren.

Kl. 1318.
Mette Thiesen (DF):
Tusind tak. Det, man i Storbritannien er stoppet med, er at give de her s√•kaldte stophormoner, og det er det, der lidt er vigtigt at sige, for det er jo det, der stopper puberteten. S√• er der krydshormoner, som jo s√• er det modsatte k√łnshormoner. Det vil sige, at en pige ville f√• testosteron, og omvendt ville en dreng f√• √łstrogen. S√• det, man har valgt i Storbritannien, er, at man stopper brugen af de her stophormoner, alts√• som stopper puberteten. Og jeg synes s√•dan set, at det siger sig selv bare ved det, at ministeren siger, at man bare har det p√• eksperimentel vis, tror jeg det var, for det her er jo fors√łg med b√łrn. Der er jo ikke noget diagnostisk v√¶rkt√łj. Vi har heller ikke nogen reel evidens, i forhold til hvad konsekvenserne vil v√¶re. Der er en hel masse bivirkninger af det her, og det er jo egentlig derfor jeg stiller sp√łrgsm√•let.

Ministeren og jeg har dr√łftet det mange gange f√łr. Vi i Dansk Folkeparti st√•r fuldst√¶ndig fast p√• den samme holdning, som vi har gjort hele tiden, nemlig at k√łnsskifte ikke er for b√łrn. B√łrn skal ikke skifte k√łn. De kan ikke engang selv bestemme, hvorn√•r de skal i seng, og s√• skal de selvf√łlgelig heller ikke selv kunne bestemme, hvilket k√łn de vil v√¶re. Det er en voksen beslutning. Og selv om vi selvf√łlgelig bakker op om, at man skal have hj√¶lp ‚Äď det kunne v√¶re noget kognitiv terapi eller noget andet i form af st√łtte og vejledning ‚Äď s√• skal b√łrn ikke have hormoner, der g√łr irreversibel skade p√• deres krop.

Derfor er den beslutning, man har taget i Storbritannien, jo ret vigtig, og det er derfor, jeg stiller det her sp√łrgsm√•l til ministeren, alts√• om ministeren har overvejet, om vi i Danmark ogs√• skulle lukke fuldst√¶ndig ned for stophormoner til b√łrn. Vi s√• gerne, at man lukkede helt ned for alle former for k√łnsskiftehormoner til b√łrn generelt. Men t√¶nker ministeren, at vi kan l√¶re noget er den m√•de, man har kigget p√• det i Storbritannien, hvor man lukker ned for i hvert fald √©n hormonbehandling?

Kl. 1320.
Formanden (S√łren Gade):
Ministeren.

Kl. 1320.
Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie L√łhde):
Jeg synes altid, at man skal kigge til og l√¶re af andre, men noget jeg bliver ikke mere sandt af at blive indtaget, ej heller i Folketingssalen. Det er simpelt hen ikke korrekt, at man i Storbritannien er stoppet med at kunne behandle b√łrn og unge med stophormoner. Det sker i dag i forbindelse med kliniske fors√łg. Som jeg ogs√• understreger i min besvarelse, kan b√łrn og unge i Storbritannien fortsat blive behandlet med krydshormoner, og det er alts√• vel at m√¶rke irreversibel behandling.

S√• jeg synes bare, at vi ogs√• er n√łdt til s√•dan at have det faktuelle grundlag p√• plads, n√•r det er, vi diskuterer det her. For Storbritannien har jo s√•dan set haft en mindre restriktiv tilgang til hormonbehandling end Danmark. Det er jo derfor, de ogs√• har kigget mod Danmark og sagt: M√•ske er det meget klogt at g√łre som i Danmark, nemlig at sige, at det her ikke skal v√¶re ude p√• en hel masse forskellige klinikker. Vi centraliserer det √©t sted, det har man gjort i Danmark ‚Äď p√• Rigshospitalet.

Er det lig med, at der ikke skal ske nogen √¶ndringer, og at man ikke skal f√łlge det her n√łje eller overveje at √¶ndringer? Overhovedet ikke. Det er ogs√• derfor, jeg henholder mig til, at Sundhedsstyrelsen aktuelt er i gang med et arbejde med at revidere deres vejledning. Den im√łdeser jeg at modtage, og den vil i √łvrigt ogs√• blive sendt i offentlig h√łring.

Kl. 1321.
Formanden (S√łren Gade):
Fru Mette Thiesen:

Kl. 1321.
Mette Thiesen (DF):
Ministeren gentager jo s√•dan set bare det, jeg stod og sagde. S√• jeg ved ikke rigtig, hvad det var, jeg sagde, der var anderledes end det, som ministeren lige har st√•et og sagt. Ja, man stopper for stophormoner generelt. Og s√• har man nogle kliniske fors√łg. Alts√•, allerede d√©r vil jeg sige, at det er fuldst√¶ndig frygteligt at lave medicinske fors√łg p√• b√łrn. Det burde selvf√łlgelig ogs√• stoppes fuldst√¶ndigt. Og ja, s√• har man stadig tilladelse til krydshormoner, som jeg pr√¶cis lige stod og sagde. Drenge f√•r pigehormoner ‚Äď og omvendt. Og vi mener s√•dan set, at det skal v√¶re helt forbudt. Har ministeren gjort sig nogle flere tanker, i forhold til om ministeren helt oprigtigt mener, at b√łrn skal kunne skifte k√łn?

Kl. 1322.
Formanden (S√łren Gade):

Ministeren.

Kl. 1322.
Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie L√łhde):
Men det er stadig v√¶k heller ikke korrekt, at man i Storbritannien er stoppet med at bruge stophormoner, n√•r vi snakker b√łrn og unge. Det er muligt, og det sker i dag i forbindelse med kliniske fors√łg. Ordf√łreren bliver ved med at gentage, at man er stoppet med at bruge stophormoner i Storbritannien, og det er ikke korrekt. Det bliver anvendt, og det g√łr det i forbindelse med kliniske fors√łg. Krydshormoner, ja, er ogs√• fortsat tilladt.

Storbritannien har kigget mod Danmark og har nu besluttet, at de vil g√łre det samme, som vi gjorde for mange √•r siden, nemlig at centralisere det her. Det har vi valgt at g√łre p√• Rigshospitalet, og jeg afventer p√• nuv√¶rende tidspunkt styrelsens revision af vejledningen p√• omr√•det. Jeg skal p√• ingen m√•de tage forskud p√•, hvad det er, de m√•tte komme frem til af anbefalinger i forhold til √¶ndringen af vejledningen p√• omr√•det, som mig bekendt, hvis jeg husker rigtigt, er tilbage fra 2018.

Kl. 1323.
Formanden (S√łren Gade):
Fru Mette Thiesen med et afsluttende sp√łrgsm√•l.

Kl. 1323.
Mette Thiesen (DF):
Ministeren siger det samme, som jeg siger. S√• vi er s√•dan set enige om, hvor snittet er lagt i forhold til det her med Storbritannien, der lukker ned for generel behandling, men stadig tillader kliniske fors√łg. Vi mener ikke, at det overhovedet burde v√¶re tilladt, at b√łrn skal blive udsat for k√łnsskifte. Tanken i sig selv er fuldst√¶ndig vanvittig. B√łrn m√• ikke f√• en tatovering. De skal selvf√łlgelig heller ikke kunne skifte k√łn. Jeg bad egentlig bare stilf√¶rdigt om, om ministeren ikke har en holdning til det. Ministeren bliver ved med at skyde det over til Sundhedsstyrelsen og alt muligt andet. Har ministeren ikke en holdning til, om hun grundl√¶ggende set mener, at b√łrn skal kunne tage s√• stor en beslutning som at skifte k√łn?

Kl. 1324.
Formanden (S√łren Gade):
Ministeren.

Kl. 1324.
Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie L√łhde):
Jeg har den holdning, at de behandlinger, vi tilbyder i sundhedsv√¶senet, skal bero p√• den h√łjeste sundhedsfaglige viden og grundlag. Det er derfor, vi har Sundhedsstyrelsen som landets √łverste sundhedsfaglige myndighed. Det er heller ikke s√•dan, at jeg som minister g√•r hjem p√• kontoret og siger: N√•, hvilken behandling synes jeg at patienter med gigt eller patienter med kr√¶ft eller andet skal modtage? Der afventer jeg, at landets √łverste sundhedsfaglige myndigheder laver en revision af vejledningen og kommer med en indstilling til den.

Det er en vejledning, der i √łvrigt kommer i h√łring. Jeg ved ogs√•, at styrelsen har prioriteret at inddrage de forskellige interessenter p√• omr√•det. Her f√•r alle parter mulighed for at kunne afgive deres h√łringssvar. For det, der er det vigtige, er, at behandlingsvejledninger er baseret p√• det nyeste vidensgrundlag, og det er her er i den grad et af de omr√•der, hvor det er vigtigt, at vi s√łrger for at f√łlge t√¶t med og s√łrger for ogs√• at stramme op og f√łlge op, i takt med at der kommer ny viden p√• omr√•det.

Kl. 1325.
Formanden (S√łren Gade):
Det afslutter sp√łrgsm√•let. Vi siger tak til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

* * *
TV fra Folketinget med videooptagelse af afstemningen.
I “KL.” tastes “13 16 56” og derefter p√• “G√Ö TIL KLOKKESL√ÜT” for at starte ved afstemningens begyndelse.

* * *
Folketingets journal med sp√łrgsm√•let og svaret/debatten.
Sp√łrgsm√•let hos Folketinget i pdf-format.