Vist 25 gange.
Sikandar Siddique (UFG) stillede den 17. februar 2021 § 20 spgsm. S 950 – Samling: 2020-21 – om, at borgeren selv skal kunne beslutte, om en sag skal efterforskes som en hadforbrydelse til justitsminister Nick Hækkerup (S), der svarede den 25. februar 2021.
Spørgsmål
Vil ministeren tage initiativ til at ændre loven, så det er borgeren selv, der kan beslutte, om en sag skal efterforskes som en hadforbrydelse?
Svar
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. S 949.
* * *
Folketingets journal vedrørende § 20 spørgsmål S 950.
§ 20 spørgsmål S 950 hos Folketinget i pdf-format.
Spørgsmål
Vil ministeren i lyset af det seneste politiforlig, der bl.a. sætter større fokus på hadforbrydelser, oplyse, om han er tilfreds med, at politiet i den konkrete sag om et overfald på en muslimsk kvinde med tørklæde, jf. Ekstra Bladets artikel »Muslimsk kvinde overfaldet af ældre ægtepar«, ikke mener, at der er tale om en hadforbrydelse?
Svar
Af principielle grunde er jeg tilbageholdende med at udtale mig om konkrete sager. Der skal dog ikke herske tvivl om, at det lyder som en meget alvorlig sag ud fra beskrivelsen af den i medierne. Jeg kan forstå, at Københavns Vestegns Politi har sigtet en person i sagen efter straffelovens § 266 b, populært kaldet racismeparagraffen, samt for vold, trusler og hærværk.
Jeg vil gerne understrege, at ingen i Danmark skal overfaldes eller hånes på grund af deres race eller religion, eller fordi de eksempelvis bærer tørklæde.
Det er uacceptabelt, når det sker, og jeg har en meget klar forventning om, at politiet tager sådanne sager meget alvorligt.
Det er en politiopgave at træffe beslutning om, hvordan eksempelvis konkrete voldsepisoder og hadforbrydelser efterforskes, og hvordan sådanne efterforskninger bedst organiseres. I den forbindelse skal politiet selvfølgelig også lytte til offerets oplevelse af episoden. Det er klart, at politiet skal have de rette rammer og den rigtige uddannelse til at håndtere sager om hadforbrydelser. Derfor har vi med flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023 aftalt at styrke politiets og anklagemyndighedens indsats over for ofre for hadforbrydelser.
Det skal ske ved bedre og mere oplysning om, hvornår en forbrydelse almindeligvis må anses for at være en hadforbrydelse gennem udarbejdelse af informationsmateriale rettet mod ofre for hadforbrydelser samt organisationer mv., der rådgiver ofre for hadforbrydelser.
Herudover styrkes politiets efteruddannelse i hadforbrydelser med henblik på at forbedre politikredsenes håndtering af ofre for hadforbrydelser bl.a. i anmeldelsessituationen og styrke den samlede viden om hadforbrydelser i politikredsene. Uddannelsen skal desuden medvirke til at sikre, at flere hadforbrydelser identificeres og registreres korrekt, således at der opnås et bedre datagrundlag på området. Samtidig skal det sikres, at anklagere, der beskæftiger sig med hadforbrydelser, får mere viden om emnet.
Jeg er glad for, at der har været så stor politisk opbakning til den styrkede indsats på området. Der er tale om uacceptable forbrydelser, som vi som samfund skal tage meget alvorligt.
Folketingets journal vedrørende § 20 spørgsmål S 949.
§ 20 spørgsmål S 949 hos Folketinget i pdf-format.