§ 20-spørgsmål S 1236 den 2. september 2022 om, hvad aldersgrænsen for juridisk kønsskifte konkret bør være ifølge den socialdemokratiske regering. Svar den 9. september 2022.

Vist 89 gange.

Maja Torp (V) stillede den 2. september 2022 § 20-spørgsmål S 1236 – Samling: 2021-22 – om, hvad aldersgrænsen for juridisk kønsskifte konkret bør være ifølge den socialdemokratiske regering, til indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S), der svarede den 9. september 2022.

Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad aldersgrænsen for juridisk kønsskifte konkret bør være ifølge den socialdemokratiske regering?

* * *
Svar
Siden den 1. januar 2016 har der i Danmark været tilbud om kønsmodificerende medicinsk behandling til personer under 18 år med kønsligt ubehag.

I handlingsplanen fra juni 2018 til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer for 2018-2021 besluttede den daværende borgerlige regering at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe til fremme af lige muligheder for LGBTI-personer, som bl.a. fik til opgave at undersøge, om der burde åbnes for juridisk kønsskifte for transkønnede børn og unge under 18 år. I august 2020 afgav arbejdsgruppen en rapport, hvori arbejdsgruppen bl.a. opstillede og vurderede mulige modeller.

Som led i undersøgelsen har den tværministerielle arbejdsgruppe overvejet, men fundet det vanskeligt at fastsætte en nedre aldersgrænse. Arbejdsgruppen har i den forbindelse konkluderende henvist til følgende:

”Konkluderende finder arbejdsgruppen, at det er vanskeligt at fastsætte en nedre aldersgrænse for ændring af juridisk køn. Det skyldes, at der hverken i Sundhedsstyrelsens vejledning eller ud fra et sundhedsfagligt belæg kan udledes en absolut nedre aldersgrænse for, hvornår et barn tidligst kan påbegynde kønsmodificerende behandling. Dermed vurderes det heller ikke, at der inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser kan fastsættes en nedre aldersgrænse for ændring af juridisk køn for børn og unge under 18 år. Det er således arbejdsgruppens vurdering, at en evt. nedre aldersgrænse for ændring af juridisk køn går hånd i hånd med en evt. nedre aldersgrænse for kønsmodificerende behandling.”

Der henvises for en nærmere beskrivelse af arbejdsgruppens overvejelser til afsnit 4.1.11.1 i arbejdsgruppens rapport.

Arbejdsgruppen har således konkluderet, at der ikke inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser kan fastsættes en (absolut) nedre aldersgrænse for ændring af juridisk køn for børn og unge under 18 år.

Det fremgår endvidere af arbejdsgruppens rapport, at Sundhedsstyrelsen har påpeget, at oplevelsen af ens kønsidentitet i udgangspunktet må antages at være individuel og subjektiv.

Regeringen har overvejet, men ikke fundet grundlag for en model med en form for nedre aldersgrænse på 10-12 år. En sådan model forudsætter som følge af forholdet til Danmarks internationale forpligtelser efter Justitsministeriets vurdering for det første, at der indføres en dispensationsadgang for mindreårige under 10-12 år, som modtager eller har modtaget kønsmodificerende behandling. Det kan f.eks. dreje sig om piger, der går i pubertet som 9-årige. For det andet vil der efter Justitsministeriets vurdering også skulle indføres en dispensationsadgang for mindreårige under 10-12 år, som ikke modtager eller har modtaget kønsmodificerende behandling, med udgangspunkt i en vurdering af, om den mindreårige i længere tid har haft en fysisk fremtræden og/eller social identitet, som ikke passer med det biologiske køn.

Det vil efter regeringens opfattelse – af flere grunde – ikke være en optimal løsning at indføre en sådan model, hvor en myndighed skal vurdere den mindreåriges oplevelse af at tilhøre det andet køn og eventuelt give tilladelse til ændring af personnummer for mindreårige under 10-12 år. Det skyldes bl.a. spørgsmålet om administrationen af en sådan dispensationsadgang, herunder udgifterne hertil, og oplevelsen af en sådan sagsbehandling for den mindreårige.

Samlet set har regeringen fundet det rigtigst, at det er forældrene, der sammen med den mindreårige finder frem til, om den rigtige løsning er at få tildelt et nyt personnummer, og i givet fald hvornår. Vi har tillid til, at forældre kender deres børn bedst, og at de sammen kan finde frem til den rigtige løsning.

Samtidig spiller det ind, at tildeling af nyt personnummer er en ren administrativ procedure, der kan laves om igen.

Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet.
Spørgsmålet hos Folketinget i pdf-format.