Albert Nobbs

Vist 392 gange.

Albert Nobbs
Albert Nobbs

Titel Albert Nobbs
Selskab Parallel Film Productions
og WestEnd Films
Instruktør Rodrigo García
Manuskriptforfatter Glenn Close og John Banville
Medvirkende Glenn Close som Albert Nobbs
Janet McTeer som Hubert Page
Mia Wasikowska som Helen
Aaron Johnson som Joe
og flere andre.
Premiere 2. september 2011 på
Telluride Film Festival,
Colorado, USA
Spilletid 108 minutter
Sprog Engelsk

En ung kvinde kalder sig Albert Nobbs og foregiver at være en mand i det mandsdominerede samfund i Irland i 1860’erne. Hendes begrundelse er i vid udstrækning økonomisk, men medfører, at hun er nød til at afvise enhver mulighed for intime forhold.
Handlingen foregår på et hotel i Dublin, hvor Albert arbejder som tjener og slider og slæber fra morgen til sen aften. En nat bliver Albert bedt om at dele sin seng med en besøgende bygningsmaler, Hubert Page. Som kvinde i mandsskikkelse er Albert skælvende nervøs for, at hendes hemmelighed vil blive afsløret.
Modvilligt fortæller Albert sin historie til maleren, Hubert Page, der så selv afslører, at han også er kvinde, der udgiver sig for at være en mand.
Hubert Page har “giftet” sig med en kvinde og lever et godt liv. Albert er forbløffet og beslutter sig for at kurtisere en af hotellets stuepiger, miss Pearthree. Det fører til, at Albert, rystende nervøs som en dreng pÃ¥ sit første stævnemøde, frier til stuepigen.
Men da de begynder at planlægge deres fremtid, føler Albert Nobbs sig i sit indre som en hustru – hjælpeløst fanget af sin egen femminitet.

George Moore af Édouard Manet
Titel: George Moore
Ã…r: 1873 – 1879
Kunstner: Édouard Manet
Metropolitan Museum
of Art, New York
Filmen har sin baggrund i en novelle fra formentlig 1895 af George Moore og er muligvis baseret på virkeligheden.
George Moore var en irsk forfatter, novelist, digter, kunstkritiker og dramatiker, hvis fulde navn var George Augustus Moore. Han blev født den 24. februar 1852 og døde i 1933. Hans urne er nedsat i Castle Island i Lough Carra, County Mayo.
Han ville oprindeligt være en maler og studerede kunst i Paris i 1870’erne. Dér blev han venner med mange af datidens førende franske kunstnere og forfattere.
I 1901 flyttede han til Dublin, Irland, hvor han levede i 10 år, hvorefter han flyttede til London. Hans har et omfattende forfatterskab bag sig.

Den franske dramatiker, Simone Benmussa skrev i 1977 med baggrund i novellen et teatermanuskript over med titlen Vie Singuliore D’Albert Nobs.
Manuskriptet blev oversat til engelsk af Anita Barrows til The singular life of Albert Nobbs.
Manuskriptet findes i bogudgave i både fransk og engelsk udgave.

Teaterstykket – The Singular Life of Albert Nobbs – blev opført i Paris og derefter i London, Rom, Irland og New York. I New York med Glenn Close i rollen som Albert Nobbs.

Glenn Close
Glenn Close
Glenn Close er født den 19. marts 1947 i Greenwich, Connecticut, USA. Hun har medvirket i en lang, lang række film og er fem gange nomineret til en Oscar – henholdsvis for sine roller i Farlige forbindelser, Fatal Attraction, The Natural, The Big Chill og Verden ifølge Garp.

Glenn Close har rollen som Albert Nobbs i filmen, som hun havde den i teaterstykket, da det blev opført i New York.

Omtale af filmen hos IMDb.
Omtale af filmen hos DFI – Det Danske Filminstitut.
Omtale af filmen på dansk hos Kino.dk.
Anmeldelse af filmen hos Politiken den 8. august 2012.
Omtale af filmen hos Wikipedia.
Omtale af filmen hos The Daily Beast den 4. september 2011.

Omtale af filmen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Omtale af filmen hos dvdoo (dansk), hvor den også kan købes.

Mindeside for George Moore.
Biografisk artikel hos Wikipedia om Simone Benmussa.

Glenn Close var iefterÃ¥ret 2011 aktuel i DR 1’s amerikanske dramaserie, Damages, hvor hun har rollen som den geniale og hensynsløse advokat, Patty Hewes.