B 119. Spgsm. 1 den 9. maj 2017 om LGBT Danmarks skr. af 27. marts 2017 om familieretlige forhold for transmĂŚnd ifm. assisteret reproduktion. Svar 11. maj 2017.

Vist 226 gange.
Ligestillingsudvalget stillede den 9. maj 2017 efter ønske fra Pernille Skipper (EL) spørgsmĂĽl 1 til beslutningsforslag B 119 – Samling: 2016-17 – om kommentarer til og besvarelse af en spørgsmĂĽl om LGBT Danmarks skrivelse af 27. marts 2017 til Sundhedsministeriet og Børne- og Socialministeriet med kopi til SOU og SUU om familieretlige forhold for transmĂŚnd ifm. assisteret reproduktion, herunder om en person, der har fĂĽet juridisk kønsskifte til mand, skal tillĂŚgges faderskab til et barn, som den kvinde, han er gift med føder, til børne- og socialminister, Mai Mercado (K), der svarede den 11. maj 2017.

Spørgsmület
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 27. marts 2017 fra LGBT Danmark, jf. B 119 – bilag 1, og herunder specifikt svare pĂĽ følgende tre spørgsmĂĽl:
  1. Er ministeriet enig i, at en person, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand
    • som fĂĽr et barn med en kvinde ved hjĂŚlp af donorsĂŚd, og
    • har givet samtykke til fertilitetsbehandling, i og med, at han er mandlig juridisk partner til moderen vil skulle tillĂŚgges faderskab til barnet ved ĂŚgteskab, anerkendelse eller dom?
  2. Er ministeriet enig i, at i en situation,
    • hvor der ved en fertilitetsklinik er afgivet samtykke til behandling,
    • og hvor der er modtaget information og vejledning om familieretlige forhold pĂĽ klinikken,
    • og hvor der anvendes donorsĂŚd leveret gennem godkendt vĂŚvscenter, er betingelserne til stede for anvendelse af børnelovens bestemmelser om fastlĂŚggelse af juridisk forĂŚldreskab ved ĂŚgteskab eller anerkendelse?
  3. Er ministeriet enig i, at Statsforvaltningen i forbindelse med registrering af forÌlderskab ikke har nogen retlig interesse i en forÌlders eventuelle tidligere juridiske køn?

Svaret
LGBT Danmark har den 27. marts 2017 skrevet til Børne- og Socialministeriet med kopi til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget samt Sundheds- og Ældreudvalget. Henvendelsen er sendt på baggrund af en sag, der har været omtalt i artikler i Informationen, hvor et par får et barn, men hvor manden ikke anerkendes som far, idet han biologisk er kvinde og har fået et juridisk kønsskifte til mand.

I henvendelsen redegør LGBT Danmark for baggrunden for de gÌldende regler i primÌrt børneloven og i lov om assisteret reproduktion, som er relevante for foreningens medlemmer. Foreningen perspektiverer bl.a. dette i forhold til lovgivningens sprogbrug omkring køn og kønsrelaterede roller, som foreningen finder uklar. Foreningen stiller desuden en rÌkke opklarende spørgsmül til lovgivningen. Disse spørgsmül er gengivet af spørgeren i dette udvalgsspørgsmül.

Generelt skal jeg bemÌrke, at LGBT Danmark er en vigtig aktør pü omrüdet, og at foreningen i høj grad er med til at sÌtte dagsorden pü omrüdet bl.a. ved at rejse relevante problemstillinger i den løbende debat om, hvordan vi indretter vores lovgivning, südan at den rummer mangfoldigheden og de mange familieformer vi har i dag.

Henset til, at udvalget ønsker spørgsmület besvaret inden 1. behandlingen af beslutningsforslaget samt det forhold, at LGBT Danmarks generelle bemÌrkninger ogsü er materialiseret ved de tre stillede konkrete spørgsmül, vil jeg herefter svare pü disse:

1. I børneloven er det det biologiske køn, der er udslagsgivende for, hvornür der kan fastsÌttet et retligt moderskab, et retligt faderskab og et retligt medmoderskab.

En mulig forælders biologiske køn samt dennes relation til barnets mor er desuden bestemmende for, om vedkommende kan anses som part i en sag om faderskab eller i en sag om medmoderskab. Dette gælder i forhold til at få fastslået et faderskab eller medmoderskab, anfægte et registreret faderskab eller medmoderskab inden for de første 6 måneder efter barnets fødsel og i forhold til at få genoptaget en sag om faderskab eller medmoderskab. Hertil kommer, at der kan anvendes retsgenetiske undersøgelser i sager, hvor den mulige forælder er en mand – både til at fastslå et faderskab men også til at udelukke en faderskabsmulighed.

Børneloven har süledes i sin struktur afsÌt i, at der skal anvendes kønsceller fra büde en mand og en kvinde til undfangelsen af et barn, ogsü nür der anvendes assisteret reproduktion. Det køn, man bruger til at forplante sig med, er süledes udslagsgivende for det retlige forÌldreskab i loven. At en donor trÌder i stedet, eller at en forÌlder efterfølgende Ìndrer sit juridiske køn, für ikke betydning.

Derimod giver børneloven mulighed for, at en person, der ikke føder et barn, kan blive forÌlder som henholdsvis far eller medmor alt afhÌngig af personens biologiske køn.
Reglerne i børneloven er derfor ikke til hinder for, at en person, der har gennemført et juridisk kønsskifte, kan blive forÌlder, uanset om personen anvender egne kønsceller eller donerede kønsceller.

Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af LIU alm. del spørgsmül 75 (vedlagt).

2. Børneloven regulerer ikke, hvor behandlingen (inseminationen) kan finde sted, men alene at behandlingen skal foretages af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, hvis børnelovens regler om faderskab og medmoderskab ved assisteret reproduktion skal finde anvendelse.

Hvis det ikke er muligt at anvende bestemmelserne i børnelovens kapitel 5 om faderskab, medmoderskab og moderskab ved assisteret reproduktion, vil det ikke vÌre muligt, at fastsÌtte et medmoderskab. Derimod vil børnelovens øvrige faderskabsregler blive anvendt. Det betyder i udgangspunktet, at hvis moren er gift med en mand, sü registreres Ìgtemanden som far til barnet. Er moren derimod ugift, kan hun sammen med en mand skriftligt erklÌre, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, hvorefter manden kan registreres som far til barnet.

Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af SUU alm. del. spørgsmül 363 (vedlagt).

3. Som det fremgür indledningsvist af mit svar, sü indeholder børneloven kønsbestemte regler, der tager udgangspunkt i det biologiske køn. Det vil derfor büde kunne vÌre legitimt og relevant, hvis myndighederne søger oplysninger, om en parts tidligere juridiske køn i forbindelse med behandlingen af en sag om faderskab eller medmoderskab.

Med venlig hilsen
Mai Mercado

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmület og svaret.
Spørgsmület og svaret hos Folketinget i pdf-format.