B 31. Referat af 1. behandlingen den 26. januar 2016.

Vist 74 gange.
Den 20. maj 2014 havde Folketinget 1. behandling af lovforslag B 31 – Samling: 2015-16 – om indførelse af gyldig billedlegitimation ud over pas og kørekort.

Kl. 1930
Forhandling
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Forhandlingen er åbnet. Vi giver ordet til social- og indenrigsministeren. Værsgo.

Kl. 1930
Social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann):
Tak for det. Det beslutningsforslag, som vi går i gang med at behandle nu, vil pålægge regeringen at indføre gyldig billedlegitimation ud over pas og kørekort. Baggrunden er, at forslagsstillerne ikke mener, at det er rimeligt, at borgere, der ikke kan få et kørekort, f.eks. fordi de har et synshandicap, så altid skal bære rundt på et pas. Forslagsstillerne henviser bl.a. til, at lovgivningen mod terrorisme og hvidvaskning af penge betyder, at det er blevet mere og mere nødvendigt at kunne legitimere sig med billedlegitimation. Konkret bliver det foreslået, at alle borgere får mulighed for at anskaffe sig billedlegitimation, der ligner et kørekort, og til samme pris som et kørekort. Alternativt ønsker forslagsstillerne, at man mod en rimelig brugerbetaling kan få et billede på sit sundhedskort.

Jeg vil for god ordens skyld sige, at hverken reglerne om pas, kørekort eller sundhedskort hører under mit ressortområde. Det er derimod justitsministerens og sundheds- og ældreministerens områder. Så mine bemærkninger til beslutningsforslaget tager afsæt i handicapområdet, som er mit ansvarsområde. Derfor forholder jeg mig hovedsagelig til, om de borgere med handicap, der ikke kan få et kørekort, i dag har tilstrækkelige muligheder for at have det nødvendige billed-id.

Lad mig starte med at sige, at vi i regeringen – ligesom forslagsstillerne – mener, at det skal være let at anskaffe og anvende billed-id for alle borgere. Vi mener sådan set også, at prisen skal være rimelig. Så langt er vi enige. Men i regeringen er vi ganske enkelt ikke enige med forslagsstillerne i, at f.eks. borgere med et synshandicap skal have en særlig form for legitimation. Det vil for mig at se være en uheldig glidebane med sådan en parallelordning for nogle borgere.

Når regeringen på det punkt er uenig med forslagsstillerne, er det bl.a., fordi det allerede i dag er muligt for alle danske statsborgere med et cpr-nummer at få billed-id, nemlig et pas. Som borger med synshandicap har man derfor som enhver anden borger mulighed for at få billed-id, der kan bruges i alle de situationer, som der bliver henvist til i beslutningsforslaget. Så en borger med synshandicap er derfor hverken bedre eller dårligere stillet end andre borgere med hensyn til muligheden for at få pas.

Jeg forstår derfor beslutningsforslaget sådan, at synspunktet er, at et pas er upraktisk at medbringe, og at det også er dyrere at anskaffe sig end et kørekort. Det er selvfølgelig også argumenter, som vi i regeringen har haft med i vores overvejelser om det her beslutningsforslag. Jeg er helt med på, at passets format som sådan er større end et kørekort, men jeg bliver også nødt til at sige, at jeg ikke mener, at vi skal have en særlig legitimationsform, fordi forslagsstillerne mener, at et pas er upraktisk.

Forslagsstillerne nævner så også et billede på sundhedkortet som en mulighed. Som jeg var inde på i starten, er det ikke mit ressortområde, men sundheds- og ældreministeren har oplyst, at formålet med sundhedskortet er at dokumentere retten til ydelser efter sundhedsloven, og derfor skal sundhedskortet ikke betragtes som et identifikationskort. Hvis sundhedskortet skal til at udformes som et identifikationskort med et billede, siger det sig selv, at så er der merudgifter forbundet med det. Det vil være væsentlig dyrere at fremstille, end det er i dag, hvor der ikke er et billede på. Så derfor mener vi i regeringen sådan set ikke, at et forslag om et billede på sundhedskortet er hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt.

Men vi vil gerne vise os lydhøre i forhold til at undersøge, om der er en anden vej. Og en anden generel mulighed findes faktisk på Sundheds- og Ældreministeriets område i dag. I den forbindelse vil jeg lede opmærksomheden hen på det, der bliver kaldt alkoholkortet. Det er et kort, som borgere over 16 år allerede i dag har mulighed for at erhverve sig. Det er et kort, der har til formål, at unge kan legitimere sig i forbindelse med køb af alkohol og tobak, og det indeholder navn, billede og fødselsdato. Kortet må i dag højst koste 150 kr. Men anvendelsen af alkoholkortet som generelt billed-id vil så kræve, at der foretages nogle tilpasninger. Der skal laves nogle nærmere undersøgelser af, hvad det præcis er, der skal til, fordi det bl.a. omfatter diskussionen af, at kortet skal påføres cpr-nummer, men også andre tilpasninger i forhold til kortets formål og den omfattede personkreds, og hjemmelsgrundlaget skal så lige undersøges.

Så er det også regeringens indstilling, at udstedelsen af sådan et identifikationskort skal ske med fuld brugerfinansiering, og lovforslaget vil så i givet fald på baggrund af behovet for at lave de her nærmere undersøgelser først kunne fremsættes i folketingssamlingen 2016-17. Men lad os nu se, om kortet efter en samlet vurdering er egnet til formålet. Det vil vi altså være indstillet på at gå ind og se på for netop at kunne finde en generel løsning, som kan bruges af alle og efter behov.

Så samlet set er det altså regeringens holdning, at den her parallelordning for enkelte befolkningsgrupper, som den er præsenteret i beslutningsforslaget, og som jeg betragter den som, kun vil have en særskilt betydning for en ganske lille gruppe borgere, nemlig de borgere, der hverken kan eller ønsker at erhverve kørekort, og som heller ikke er i besiddelse af et pas. Her skal man selvfølgelig også huske, at det jo ikke kun er borgere med f.eks. et synshandicap, som af og til skal bruge et pas som legitimation. Det gør sig sådan set også gældende for de danskere, som af den ene eller den anden grund har valgt ikke at have et kørekort.

Så lad mig understrege, at det for regeringen er det vigtigste, at alle befolkningsgrupper har adgang til den samme legitimation på de samme betingelser, og det er jo sådan set det, de så allerede har i dag via passet. Men samtidig vil jeg gerne tilkendegive, at vi vil se på, om der kan tilvejebringes en yderligere legitimationsmulighed, som er åben for alle. Men som beslutningsforslaget ligger i sin nuværende form i dag, kan vi ikke støtte det – men vi har den anden tilkendegivelse for at finde en løsning på det, der egentlig spørges til.

Kl. 1937
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Trine Torp. Værsgo.

Kl.1937
Trine Torp (SF):
Tak. Jeg er glad for at høre, at ministeren er åben over for at undersøge mulighederne. Jeg vil bare lige citere, hvad det egentlig er, der står i beslutningsforslaget, for det eneste, vi foreslår, er, at der skal sikres mulighed for »at erhverve gyldig billedlegitimation ud over pas og kørekort.« Og så er det korrekt, at vi har skrevet »bl.a. af hensyn til borgere med synshandicap.« Så man kan sige, at det, der egentlig ligger i forslaget, udelukkende er det her med at undersøge alternative muligheder til at kunne billedlegitimere sig. Og der vil jeg gerne spørge ministeren: Med hensyn til det forslag, der bliver lagt frem her, om alkoholkortet, er det så sikkert nok og gyldigt nok, sådan at man kan bruge det i de situationer, hvor man i dag kommer til kort? Det kan være i forbindelse med, at man skal erhverve sig en mobiltelefon; det kan være i forbindelse med, at man skal optage lån i en bank eller underskrive en fuldmagt; det kan være i forbindelse med, at man skal hente en pakke på et posthus – alle de situationer, hvor man, hvis ikke vi indfører det her, vil være nødt til at have et pas.

Kl. 1938
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ministeren.

Kl.1938
Social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann):
Jeg er med på, at forslagsstillerne i beslutningsforslaget beskriver forskellige situationer, hvor det vurderes, at man på forskellige steder, hvor man opholder sig, kan blive bedt om at vise noget billed-id. Men det er også bare vigtigt at få sagt, at det, i hvert fald så vidt jeg har kunnet undersøge mig frem til i dag, ikke er et fast lovkrav, at man skal bruge billed-id, f.eks. i forbindelse med at afhente en pakke på posthuset eller i postudleveringen. Det kan være – og det mener jeg også at forslagsstillerne har ret i – at der er steder, der beder om at se billed-id, men mig bekendt er det altså ikke fast lovgivningspraksis.

Så det der med at sige, at der er et lovgivningsmæssigt behov, at man simpelt hen er nødt til at have billed-id, er mig bekendt ikke noget, der egentlig er gældende.

Kl. 1939
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Fru Trine Torp, værsgo.

Kl. 1939
Trine Torp (SF):
Men er det så korrekt, at man som ældre borger, f.eks. hvis man er bosiddende på Bornholm og skal rejse til Rigshospitalet for at få nødvendig behandling og måske ikke har tænkt sig at generhverve sit pas, vil være nødt til at skulle billedlegitimere sig?

Kl. 1940
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ministeren.

Kl. 1940
Social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann):
Det er korrekt, at der er indført en id-kontrol nu på baggrund af Sveriges forhold, og det er derfor, at der er en særskilt problemstilling nu og her på Bornholm. Det er man så kommet omkring ved faktisk at udstede knallertkørekort, og det kan man selvfølgelig trække lidt på skuldrene og smile af, men jeg synes sådan set, det er en fornuftig håndtering af en problemstilling der, hvor der er borgere, der ikke ønsker at forny deres pas.

Men som nævnt ser jeg egentlig en mulig vej i at finde ud af, om det eksisterende system omkring alkoholkortet kan udvides, så vi der imødekommer det behov, der også er for borgere på Bornholm på nuværende tidspunkt.

Kl. 1940
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første er fra Socialdemokraterne, og det er hr. Magnus Heunicke. Værsgo.

Kl. 1941
Magnus Heunicke (S) (Ordfører):
Tak for det. Jeg vil godt starte med at sige tak til forslagsstillerne fra SF. Der er ingen tvivl om, at der her er tale om en konkret problemstilling. Jeg har i min forberedelse til den her tale været i dialog med Danske Handicaporganisationer, som i hvert fald helt klart oplever det her som en problemstilling. Jeg synes også, at debatten med ministeren før om bornholmernes problemstilling, hvor man altså har fundet en, må man nok sige, midlertidig løsning med at give knallertkørekort til pensionister, viste, at det vel trods alt ikke kan være den helt gode løsning, som er rigtig langtidssikret og værdig og i orden. Det er fint nok, at man har fundet en løsning, men det viser måske meget godt, at der faktisk er en god idé i at få undersøgt det her.

Men så må jeg også dreje rosen over til ministeren. Vi skændes så tit i Folketingssalen, men her åbner man en dør og siger, at der faktisk i dag er et kort, som primært bruges, hvis man vil købe alkohol eller tobak, og hvor det skal sikres, at man er over aldersgrænsen der, ved at man viser det kort. Med nogle små ændringer kunne man faktisk bruge dette kort som en slags id-kort. Jeg forstår godt – det må jeg så sige – at man i dag ikke helt præcist kan sige, hvad det vil koste, og hvad det praktisk og økonomisk vil betyde. En undersøgelse af det må man så sætte i gang. Den støtter vi, og man må så sige til forslagsstillerne, at det har de så fået ud af det her. Det er vel også det, der er hele formålet, nemlig at finde en konkret praktisk løsning på det.

Så med de ord vil jeg sige, at vi varmt støtter intentionerne, og hvis vi finder en løsning, synes jeg, det er rigtig godt. Angående det konkrete forslag må vi lige afvente i udvalgsbehandlingen, hvad ministeren når at finde frem til. Lige umiddelbart vil vi have svært ved at stemme for det konkrete forslag, som det ligger her, men hvis det ender med, at vi i udvalget bliver enige om at lave det arbejde i ministeriet, tror jeg, at man nok må sige, at så er formålet i hvert fald opnået.

Kl. 1943
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Tak. Der kommer lige en kort bemærkning fra fru Trine Torp. Værsgo.

Kl. 1943
Trine Torp (SF):
Jeg vil bare lige høre sådan helt konkret, hvad det er, som ordføreren er betænkelig ved ved det forslag, som vi har fremsat, sådan som det konkret lyder, nemlig at der skal fremsættes de nødvendige lovforslag og foretages de nødvendige ændringer i de administrative forskrifter.

Kl. 1943
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ordføreren.

Kl. 1943
Magnus Heunicke (S):
Det er simpelthen, fordi vi jo ikke ved, præcis hvad det vil indebære. Vi hørte en minister, som var åben, og som sagde, at der er noget, man kan arbejde med her, men vi fik ikke nogen svar på, hvad det vil koste, hvad der vil være af besværligheder, og om det vil kunne lade sig gøre. Ordføreren var i sine kommentarer til ministeren selv inde på, om det kan bruges lige umiddelbart, eller om der skal nogle ændringer på, om der skal cpr-numre på og hvordan og hvorledes. Og før man pålægger en regering en opgave, er det vigtigt for os Socialdemokrater, at vi kender økonomien i det, og at vi ved, om det praktisk kan lade sig gøre. Det er måske formuleret lige vel stramt i forslaget – det, vi godt vil have, er, at regeringen tager den her sag op, arbejder målrettet med det og forsøger at finde nogle løsninger i Folketinget.

Kl. 1944
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Værsgo.

Kl. 1944
Trine Torp (SF):
Der er jo tidligere blevet stillet adskillige spørgsmål, både fra ministerens eget parti, fra Dansk Folkeparti og fra mit eget parti om, hvad det egentlig er, det her vil koste. Det højeste bud, jeg har set, er et sted mellem 80 og 100 kr. Så jeg vil bare høre: Hvis det nu er udgiftsneutralt for staten, men de her 80-100 kr. for at få kortet måske er brugerfinansieret, vil Socialdemokratiet så være positivt stemt over for det?

Kl. 1944
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ordføreren.

Kl. 1944
Magnus Heunicke (S):
Altså, det lyder helt rimeligt og inden for mulighedernes grænser, det er der ingen tvivl om. Men det, jeg siger her, skal man ikke tage sådan, at så har vi lagt os fast på det. Vi har før i Danmark på rigtig mange forskellige områder, også noget, jeg har arbejdet meget med tidligere, haft forskellige nye systemer, der er blomstret op, og som, må man sige, ikke rigtig var gennemtænkt fra starten af. Så lad os nu gøre det her ordentligt. Vi deler intentionen, vi synes, det er fornuftigt, og roser også jer, der har taget det her op, så lad os gøre det ordentligt. Der er allerede en skitseret løsning, så lad os prøve at se, om ikke den kan tilfredsstille alle parter. Så er vi egentlig ret tilfredse og har løst et konkret problem.

Kl. 1945
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så går vi til ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Kl. 1945
Karina Adsbøl (DF) (Ordfører):
Tak for det. Beslutningsforslaget omhandler, som vi også tidligere har hørt, at pålægge regeringen senest den 1. juni 2016 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter, så der sikres mulighed for at erhverve gyldig billedlegitimation ud over pas og kørekort, bl.a. af hensyn til borgere med synshandicap. Men der er også, som vi tidligere har hørt, nogle andre udfordringer i forhold til det at vise billed-id. Vi har set det på Bornholm, men ministeren sagde så, at der var fundet nogle løsninger der.
I Dansk Folkeparti er vi positive over for at arbejde videre med, hvordan vi kan finde løsninger, så vi kan tilgodese brugernes ønsker. Det er bl.a. Danske Handicaporganisationer, som har et ønske om det her. Systemet, der laver billedlegitimation, forefindes allerede i dag, så det er jo ikke sådan, at man skal ud at skrue et nyt system sammen, og derfor er det heller ikke sikkert, det bliver så dyrt som antaget. Somme tider synes jeg, det er lidt trist, at gode forslag bliver skudt ned med, at det er alt for omkostningsfuldt. Men når de systemer nu forefindes i dag, kan man jo godt forestille sig, at man kunne finde nogle gode løsninger for det her.

Mig bekendt er der flere private virksomheder, som har aftaler med kommuner, også for så vidt angår biblioteker og det kunne jo være, at vi skulle give ministeren oplysninger om de virksomheder, også i forhold til hvad de kan tilbyde, f.eks. deres system med software til selvbetjening, herunder for pas, kørekort, unge-id og førerkort, fotoudstyr til billeder foruden fingerscannere, underskriftplader, printere m.m. De ting er mig bekendt noget, der forefindes i dag. Så hvis vi kan finde nogle gode løsninger, også under udvalgsbehandlingen – det kan være, vi kan lande en beretning eller andet – så er vi i hvert fald i Dansk Folkeparti indstillet på det.

Vi har også tidligere i forbindelse med det gule sygesikringskort – som skulle laves om, da vi på daværende tidspunkt skulle have et blåt sygesikringskort – netop spurgt, hvad det ville koste at få billed-id på vores sygesikringskort. For det var måske også en løsning, man kunne finde ud af, hvis man kunne gøre det omkostningsfrit eller man, som man kan i dag, kunne tilkøbe sig noget, man gerne vil have. Så det bliver frivilligt, men selvfølgelig til gavn for rigtig mange borgere, som ønsker sig en form for legitimation ud over pas og kørekort.

Kl. 1948
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går til Venstres ordfører. Og det er hr. Jan E. Jørgensen. Værsgo.

Kl. 1948
Jan E. Jørgensen (V) (Ordfører):
Tak. Venstre havde egentlig, da vi læste beslutningsforslaget, den forventning, at det handlede om situationen på Bornholm, som jo er højaktuel, for som det er i dag, kan bornholmere jo ikke komme til resten af Danmark uden at have gyldigt billed-id. Og der er åbenbart rigtig mange bornholmere, som ikke har kørekort eller pas. Jeg ved ikke, om det lige er et særskilt problem på Bornholm, men i hvert fald er det blevet belyst nu, at det altså er et problem på Bornholm, at mange har vanskeligheder ved at identificere sig, når de skal fra Bornholm til resten af Danmark. Så jeg troede egentlig, det var det, der var baggrunden for SF’s beslutningsforslag, men jeg kan jo så forstå, at det er en gammel traver, som har været på banen før.

Når Venstre har tænkt sig at stemme nej til selve beslutningsforslaget, er det ikke, fordi vi ikke synes, der er behov for at finde en form for billed-id. Så er det bl.a., som det også har været fremført af tidligere talere, fordi vi gerne vil finde ud af, hvad det helt præcis er, der skal til, men også fordi vi sådan set mener, at der er en løsning, som er nemmere end den, SF peger på. Vi tror slet ikke, det bliver nødvendigt at lave lovændringer, fordi vi allerede har et kort, nemlig på Sundhedsministeriets område, som med – sådan vil jeg i hvert fald vurdere det – forholdsvis få ændringer vil kunne bruges som billed-id, også til folk, der har rundet både 16 og 18 år, og som gerne vil bruge det til noget andet end at købe alkohol – ikke dermed sagt noget skidt om det – så kortet kunne bruges bredere.

Så jeg håber, SF er glade i dag, for det er jo en imødekommelse af selve ideen bag beslutningsforslaget, nemlig at sikre en mulighed for, at man kan identificere sig med billede uden at have hverken pas eller kørekort. Men omvendt er det heller ikke sådan, at vi bare siger ja til beslutningsforslaget. For som det er formuleret i hvert fald, lægges der op til, at vi skal lave ændringer i lovgivningen osv., og det er formentlig slet ikke nødvendigt.

Kl. 1950
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Trine Torp. Værsgo.

Kl. 1951
Trine Torp (SF):
I SF er vi glade for den positive modtagelse. Jeg må bare undre mig lidt, for hvad er det i vores formulering, og hvad er det for en løsning, vi i SF peger på, som Venstre er uenige i? Jeg citerer igen, hvad det er, der står i beslutningsforslaget:

»Folketinget pålægger regeringen senest den 1. juni 2016 at fremsætte de nødvendige lovforslag«, og det vil sige, at hvis det ikke er nødvendigt, skal man selvfølgelig ikke fremsætte noget, »og foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter,« og det vil sige, at hvis de ikke er nødvendige, skal de selvfølgelig heller ikke gøres, »så der sikres mulighed for at erhverve gyldig billedlegitimation ud over pas og kørekort, …«.

Kl. 1951
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ordføreren.

Kl. 1951
Jan E. Jørgensen (V):
Jeg synes, at vi skal se i udvalgsbehandlingen, om ikke vi kan lande en fornuftig beretning.

Kl. 1951
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Fru Trine Torp.

Kl. 1951
Trine Torp (SF):
Det ser jeg frem til, men jeg fik ikke rigtig svar på mit spørgsmål. Hvad er det for en løsning, som ordføreren siger at vi peger på, som Venstre ikke er enig i?

Kl. 1952
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ordføreren.

Kl. 1952
Jan E. Jørgensen (V):
Jeg må indrømme, at jeg ikke kan læse beslutningsforslaget som andet, end at SF mener, at det er nødvendigt at lave nogle lovforslag, og at det er nødvendigt at lave nogle ændringer af administrative forskrifter, og det pålægges regeringen så at gøre. Altså, man skal fremsætte de lovforslag, som er nødvendige, for at man kan indføre billed-id. Jeg kan ikke læse beslutningsforslaget på anden måde, og jeg synes måske, at det er sådan lidt en bagklogskabsmåde at læse det på. Man fremsætter vel ikke et beslutningsforslag om at lave et lovforslag, hvis ikke man mener at det er nødvendigt.

Kl. 1952
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen ordfører fra Enhedslisten, så vi går… ( Jan E. Jørgensen (V): Undskyld, må jeg lige komme med en tilføjelse?). Ja, men kort.

Kl. 1952
Jan E. Jørgensen (V):
Tak. Det var meget beklageligt. Jeg glemte at hilse fra Det Konservative Folkeparti, som har bedt mig sige, at de støtter Venstres indstilling.

Kl. 1953
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Så fik vi det med.
Jeg ser stadig væk ikke nogen fra Enhedslisten, så vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Villum Christensen. Værsgo.

Kl. 1953
Villum Christensen (LA) (Ordfører):
Tak for det. I fravær af vores ordfører på området skal jeg sige tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag, som er relevant for rigtig mange mennesker, der ikke har kørekort.

I Liberal Alliance deler vi holdningen om, at det er i overkanten, at man, hvis man ikke har kørekort, skal rende rundt med et pas for at vise gyldig billed-id. SF lægger op til forskellige muligheder for et nyt id-kort, men vi mener, at det måske er mest oplagt at se på de løsninger, der allerede findes i dag – det har flere ordførere været inde på – bl.a. mener vi naturligvis, at vi skal have kigget det her alkoholkort, som det nu er blevet kaldt, efter i sømmene for at se, om der ikke her er en mulighed.

Det er helt oplagt at prøve at udvide denne ordning, som allerede findes, og derfor ikke gå ind i et helt nyt system, for det er rigtig vigtigt, at vi udnytter det, vi kan i forvejen, frem for at bygge så store systemer op, for vi ved godt, at det næsten altid går galt. Lad os udnytte det, vi har i forvejen.

Jeg tror godt, man kan lande en beretning, hvor man imødekommer SF’s ønske, uden at skulle skyde gråspurve med kanoner.

Kl. 1954
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Trine Torp. Værsgo.

Kl. 1954
Trine Torp (SF):
Jeg vil bare konstatere, at jeg faktisk er fuldstændig enig i, at vi ikke skal opfinde nye systemer, og jo færre kort borgerne skal slæbe rundt på, jo bedre. Derfor ligger der mange løsningsmuligheder i at udvikle det, vi har i forvejen, så det er jeg helt enig i. Det, jeg bare vil sikre mig, er: Er Liberal Alliance også indstillet på, at den løsning, der skal være, skal være et kort, hvor vi er helt sikre på, at sikkerheden er i orden, og at kortet er gyldigt de steder, hvor man i dag ikke kan komme til at billedlegitimere sig uden pas og kørekort?

Kl. 1955
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ordføreren.

Kl. 1955
Villum Christensen (LA):
Jeg er helt overbevist om, at der også ligger i ministerens svar, at det er det, man gerne vil undersøge, nemlig at man skal nå frem til et resultat inden for de eksisterende systemer, som kan tilfredsstille de relevante ønsker, som ordføreren kommer med.

Kl. 1955
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Fru Trine Torp. Frafalder. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så går vi til Alternativets ordfører, og det er hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Kl. 1955
Torsten Gejl (ALT) (Ordfører):
Tak. Og tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag. Jeg synes, det er godt set. Vi oplever oftere og oftere, at der forlanges billedlegitimation i situationer, hvor det ikke kan forventes at man har sit pas med. Det kan være, hvis man skal tage et lån i banken eller købe en mobiltelefon. Her bruger sådan en som mig mit kørekort, men vi må erkende, at det er der mange mennesker der ikke har. Det kan være mennesker, som ikke ønsker at tage et, men det kan også sagtens være mennesker, som ikke kan få et kørekort. Det kan f.eks. være folk med et handicap som f.eks. epilepsi eller et synshandicap, som på grund af deres særlige behov ikke kan få et kørekort. Det er også derfor, vi bliver kontaktet af handicaporganisationer, som utrolig gerne vil have, at deres medlemmer bliver sidestillet med andre danskere. Men de folk med særlige behov er i øjeblikket tvunget til at have deres pas med ved flere lejligheder.

Det samme er ganske almindelige danskere, der skal fra Bornholm til Danmark, når turen går via Sverige. Det mener vi ikke er hensigtsmæssig brug af et pas. Et pas er ikke noget, som vi skal forlange at folk har på sig sådan til daglig. Det prøver SF at imødegå ved det her beslutningsforslag, der handler om at indføre en anden type billedlegitimation. Vi hører godt nok, at den her ordning vil blive ualmindelig dyr, men jeg tror ikke, det kræver så meget kreativ sans at udvikle en løsning. Det kan måske løses ved at gøre det muligt at sætte et foto på nogle af de kort, der findes i forvejen. Sygesikringsbeviset bliver jo brugt til andet end sundhedsmæssige formål. Det bliver jo brugt i banken, det bliver brugt, når man køber en mobiltelefon. Der kunne man eventuelt sætte et foto på eller sætte et foto på nogle af dem.

Det kan også være, at man kunne lave et kørekort uden kategori, sådan at man har sit kørekort, man må ikke køre bil, men kan bruge kortet til at identificere sig med. Man kan også lave det som en tilvalgsordning, så vi ikke alle behøver et billede på f.eks. vores sygesikringsbevis, men at det er et tilvalg, et flueben, man kan sætte i en lille firkant.

Så vi synes, at SF åbner for at løse den her udfordring på en god måde, og vi støtter forslaget, men vi vil jo helst have, at det bliver løst i bred mindelighed. Og jeg vil da sige, at hvis alkoholkortet kan det, det skal kunne, og man kan lave et alkoholkort, der kan det, det skal kunne, det vil sige, at man kan bruge det som ordentlig billedlegitimation nede i banken og i alle de andre situationer, som SF gerne vil løse her, så synes jeg da, det er et spændende forslag, også fordi det er til at gå til, og det virker rimelig billigt. Tak.

Kl. 1958
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så går vi til den radikale ordfører, og det er hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

Kl. 1958
Andreas Steenberg (RV) (Ordfører):
I forbindelse med mit arbejde som transportordfører har jeg haft rigtig mange møder med Danske Handicaporganisationer, som er meget optaget af, at handicappede nemt og uden hjælp kan komme om bord på et tog og så rejse hen, hvor de vil. Den værdighed, der ligger i et ønske om så vidt muligt på trods af sit handicap at kunne det samme som alle andre i samfundet og kunne gøre noget selv uden at skulle have hjælp til det og i ønsket om at være selvhjulpen, har jeg meget stor respekt for. Jeg tror også, at det er noget af det, der ligger i det her beslutningsforslag.

Særlig mennesker med synshandicap føler, at fordi de har det handicap, er de nødt til at skulle gøre noget andet end alle andre i samfundet. Der er ikke så mange ordførere, der har været inde på det, men det handler også om for at sige det ligeud, at et pas er dyrere at erhverve sig og skal fornys oftere end et kørekort, som f.eks. synshandicappede i sagens natur ikke har, fordi de ikke må køre bil.

Men det kan også være alle mulige andre grupper i samfundet. Nu har mange nævnt Bornholm, hvor man skal have en eller anden form for id for at rejse til sin hovedstad, fordi Sverige har indført den grænsekontrol, de har. Det kan også være folk, der er for unge eller for gamle til at have et kørekort eller af andre grunde har valgt ikke at have et kørekort. Så skal de altså have et pas, som er dyrere, og som for mange er grænseoverskridende at skulle have med for at kunne gå i banken eller købe et mobilabonnement.

Jeg må indrømme, at jeg aldrig har hørt om det her alkoholkort, som ministeren nu har bragt i spil, men jeg synes, det lyder som en god løsning. Så skal man ikke ud og lave et helt nyt kort og et helt nyt system, men så kan man bruge et system, der allerede er der. Det synes jeg lyder som en meget pragmatisk og fornuftig løsning.

Det, vi også har diskuteret i den radikale gruppe, er it-sikkerheden i det her. Jeg kan huske, at jeg for et par år siden var ordfører på et beslutningsforslag, som handlede meget om at sikre folk mod identitetstyveri. F.eks. kunne en person alene på baggrund af et personnummer gå ned og købe en mobiltelefon i en anden persons navn, egentlig mest for at chikanere denne person. Så det vil jeg også anbefale at Folketingets partier tager med i overvejelserne, når vi sidder i udvalget og diskuterer det her. Vi kan måske invitere, jeg tror, det hedder Rådet for Datasikkerhed eller noget i den dur, ind for at fortælle – hvis vi nu får det her alkoholkort i en ny version, som måske skal hedde noget andet, fordi det ikke handler om alkohol – om det så er sikkert, sådan at vi ikke oplever flere eksempler på, at nogle personer chikanerer andre ved at stjæle deres identitet på en meget nem måde. Det synes jeg også vi skal have med.

Men tak til SF for at bringe det op og også tak til ministeren og ministeriet for et kreativt forslag, som vi i hvert fald ikke havde tænkt på, men som lyder som en god idé.

Kl. 2001
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går over til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Trine Torp, værsgo.

Kl. 2001
Trine Torp (SF) (Ordfører for forslagsstillerne):
Tak for debatten og for den positive modtagelse. Det glæder mig, at der er opbakning til intentionen bag forslaget og en vilje til at arbejde konkret med at finde en løsning.

I SF er vi imødekommende over for enhver løsning, som kan dække de behov for billedlegitimation, som forskellige borgere har. Kravet skal blot være, at id-kortet har den nødvendige sikkerhed, og – som det også blev nævnt af De Radikales ordfører – dermed også den nødvendige it-sikkerhed. Kravet bør også være, at det skal have en gyldighed, sådan at det godtages de steder, hvor man i dag ikke godtager andre typer af legitimation end pas og kørekort.

Dansk lovgivning skal selvsagt tilpasses samfundsudviklingen. Derfor er det også på tide, at vi letter danske borgeres mulighed for at erhverve billig billedlegitimation, ligesom det gælder i de lande, vi i øvrigt er omgivet af. Mig bekendt er det faktisk kun Danmark og Grækenland, der ikke har sådan et generelt borger-id-kort.

Som følge af skærpet lovgivning mod terrorisme og hvidvaskning af penge er det igennem de senere år blevet mere og mere nødvendigt at kunne legitimere sig med billedlegitimation. Det gør sig gældende i så forskellige situationer som ved oprettelse af bankkonti, ved køb af mobiltelefoner, ved afhentning af pakkepost, ved anskaffelse af rejsekort, og hvis man er medlem af en fondsbestyrelse. Langt de fleste borgere løser dette problem ved at fremvise et gyldigt førerbevis eller et pas. For nogle medborgere, f.eks. blinde, stærkt svagtsynede og epileptikere, er der ikke mulighed for det, da de ikke kan erhverve sig et kørekort på grund af deres handicap. Derfor har der allerede længe været udtrykt ønske fra Danske Handicaporganisationers side om, at man skal have mulighed for at anskaffe sig billig billedlegitimation.

I SF har vi ikke nogen særlige formkrav. Men problemet burde f.eks. kunne løses ved indførelse af mulighed for at få et billede på sundhedskortet, ved at samle flere kort i et borger-id, ved at lave om på nogle kort, der er i forvejen. Og hvis det er for dyr en løsning, er der jo også den mulighed, at man kan bestille billedlegitimation i bankerne, som man kan det i Sverige.

Vi tvivler dog på, at det skulle være så stor en udgift, da teknologien allerede findes, og da der allerede er koncessionsaftaler mellem de virksomheder, som leverer kortløsningerne, og de kommuner, som udsteder pas, kørekort, id-kørekort til unge og førerbevis til taxa. Udstyret findes altså allerede, og der findes software til sagsbehandling og til selvbetjening med NemID, så borgere kan udfylde alt, inden de møder op hos borgerservice. Den teknologi vil let kunne udvides til andre korttyper, og måske vil man på sigt kunne få flere oplysninger på et kort som f.eks. blodtype- og medicininformationer.

Målet for os er bare at starte den her proces, og at legitimation skal være billig og have en lang holdbarhed, eksempelvis svarende til et førerbevis’ gyldighedsperiode.

Siden SF fremsatte forslaget første gang, har vi erfaret, at der er mange borgere, der efterlyser billig billedlegitimation. Det kan være hjemløse, der bliver afkrævet legitimation, når de skal afgive deres stemme, hæve penge i banken eller blot oprette en konto, så de kan få overført penge. Det kan være danske borgere, der i forbindelse med deres arbejde, besøg eller behandling på Rigshospitalet skal passere svensk område, hvor man som følge af transportøransvaret nu skal legitimere sig.

Forleden dag blev jeg kontaktet af Jytte, som er i midten af 70’erne. Hun skrev til mig, fordi hun var begejstret for vores forslag. Hun har hverken pas eller kørekort og har heller ikke brug for det. Hun har i flere situationer oplevet, at det nærmest er lovpligtigt at have et billed-id, og derfor har hun forhørt sig om mulighederne hos borgerservice og fik her beskeden, at hun kunne få et knallertkørekort. Og som hun selv skriver: Jeg er midt i 70’erne, ha, ha. Så hun syntes altså, det var lidt mystisk, at det var nødvendigt med det.

Jeg er godt tilfreds med, at SF’s forslag nu er anledning til, at regeringen og Folketingets partier bakker op om, at der skal findes en løsning, så det bliver bare en lille smule lettere for borgere med handicap, hjemløse og bornholmere at være danskere.

Derfor opfordrer vi regering og Folketing til snarest muligt at indføre en billig billedlegitimation i en eller anden form, og jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling. Og så skal jeg i øvrigt hilse fra Enhedslisten og sige, at de synes, det er et utrolig godt forslag, som vi i SF har fremsat, og at de støtter det.

Kl. 2001
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

* * *
Referatet hos Folketinget.