B 40. Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod navneskift, hvis man har begået grov kriminalitet.

Vist 38 gange.
Ifølge forslaget skal det være forbudt for dømte kriminelle at skifte navn, hvis de har fået en dom på mere end 3 måneders ubetinget fængsel. Forbuddet skal gælde, fra dommen er afsagt, og så længe dommen fremgår af den pågældendes straffeattest.

Hvis en transperson begår en lovovertrædelse, der medfører mere end 3 måneders ubetinget fængsel, vil beslutningsforslaget medfører, at denne reelt ikke får mulighed for at få juridisk kønsskifte i 10 år fra løsladelsestidspunktet.

* * *
Herunder gengives beslutningsforslaget.

Fremsat den 20. oktober 2019 af Peter Skaarup (DF), Karina Adsbøl (DF),
René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF),
Dennis Flydtkjær (DF) og Marie Krarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod navneskift, hvis man har begået grov kriminalitet

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag, der får den konsekvens, at det bliver forbudt for dømte kriminelle at skifte navn, hvis de har fået en dom på mere end 3 måneders ubetinget fængsel. Forbuddet skal gælde, fra dommen er afsagt, og så længe dommen fremgår af den pågældendes straffeattest.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne ønsker med forslaget at gøre det umuligt at skifte navn for dømte kriminelle, hvis de har fået en dom på mere end 3 måneders ubetinget fængsel. Forbuddet skal gælde, fra dommen er afsagt, og så længe straffen fremgår af den dømtes straffeattest.

Efter forslagsstillernes opfattelse nytter det ganske enkelt ikke, at arbejdsgivere og alle andre borgere ikke kan se, hvem de har med at gøre, når en dømt kriminel skifter navn og derved kan undslippe samfundets sanktioner.

I dag er det efter forslagsstillernes opfattelse for nemt at skjule sig eller sløre sin kriminelle baggrund ved at ændre sit navn, selv om den pÃ¥gældende har begÃ¥et alvorlig kriminalitet. Det er der flere eksempler pÃ¥. Et af de mest alvorlige eksempler er en sag, hvor en person, der er sigtet for tre drab pÃ¥ pensionister i København, havde skiftet navn efter at have modtaget dom for bÃ¥de voldtægt og drabsforsøg. I 2011 blev den pÃ¥gældende person kendt skyldig i voldtægt af en 14-Ã¥rig pige og drabsforsøg samt voldtægtsforsøg mod en 30-Ã¥rig kvinde. Byretten og senere landsretten idømte den pÃ¥gældende forvaring. Højesteret omstødte senere dommen til 7 Ã¥rs fængsel (www.tv2.dk: »27-Ã¥rig slap for forvaring i Højesteret – nu er han sigtet for tre drab«, 6. maj 2019). Den pÃ¥gældende har siden ændret sit navn. Den pÃ¥gældende person blev beskrevet grundigt i den danske presse under sit oprindelige navn, da de tidligere sager om voldtægt, drabsforsøg m.v. kørte mod ham (www.tv2.dk: »DF vil forbyde kriminelle at skifte navn, mens de har plettet straffeattest«, 7. maj 2019).

Forslagsstillerne mener, at hvis kriminelle har mulighed for at skifte navn, så kan man ikke udelukke, at de vil udnytte denne mulighed, og ovennævnte sag er et godt eksempel på dette. Forslagsstillerne mener derfor, at det bør være således, at hvis man bliver dømt for grov kriminalitet, så får man en fængselsstraf, som loven tilsiger, og derudover forhindres man i at skifte navn, så længe straffen fremgår af den pågældendes straffeattest. Det er ganske enkelt utryghedsskabende for borgerne i Danmark, at der er personer, der går frit omkring, men som har begået dybt kriminelle handlinger og stadig har meget alvorlige forhold på deres straffeattest, og alligevel kan de dømte udgive sig for at være en anden person, der jo så rimelig troskyldigt kan komme tæt på andre borgere, uden at man er advaret imod det. Det øger efter forslagsstillernes opfattelse risikoen for at begå ny kriminalitet, at kriminelle kan skjule sig ved at skifte navn. Det foreslåede forbud mod navneskift er først og fremmest rettet mod at beskytte borgere snarere end myndighederne, da sidstnævnte har mulighed for at finde den dømte kriminelles gerninger gennem cpr-registreret. Indeværende forslag gør det muligt for en borger eller familie til en borger, der er blevet kontaktet af en ukendt person, ved at følge med i medierne at forvisse sig om eventuel grov kirimalitet, som den pågældende har begået.

På den baggrund pålægges regeringen med dette forslag at fremsætte et lovforslag i indeværende folketingsår med det anførte indhold.

* * *
Folketinget journal med beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget i pdf-format hos Folketingstidende. Tillæg A.