Retsudvalget modtog den 13. marts 2010 kopi af et åbent brev til justitsministeren, og daværende justitsminister, Brian Mikkelsens udtalelser under 1. behandlingen om beslutningsforslag B 50 – Samling: 2009-10 – om en styrket indsats mod hadforbrydelser.
Retsudvalget stillede den 17. marts 2010 spørgsmål nr. 7 om skrivelsen til justitsministerer, Lars Barfoed, der i mellemtiden var blevet justitsminister, og som svarede den 19. februar 2010.
Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning
Til indhold] Henvendelsen
Åbent brev til Justitsminister (JM) Lars Barfoed.
13/3 2010
Vedr.: Beslutningsforslag B 50 om styrket indsats mod hadforbrydelser, fremsat af SF.
Ref.: Deres sags nr.: 2010-995-4167
Kære Lars Barfoed
Jeg finder det personligt dybt krænkende, at landets højeste myndighed for retfærdighed og sikring af borgerne mod overgreb, fastholder at beskylde mig for at udstille min seksualitet offentligt, når jeg i al fredsommelighed blot ønsker at udtrykke et køn, der ikke er i overensstemmelse med mit biologiske køn.
Ved åbent brev af 31/1 2010 til den forrige JM Brian Mikkelsen, har jeg påpeget det forkerte i at rubricere personer med kønsidentitetsforstyrrelser under betegnelsen “seksuelle orientering“. Synspunktet er dokumenteret med henvisning til de gældende diagnostiske kriterier for henholdsvis transseksuelle og transvestitter i ICD 10 (International Classification of Diseases udarbejdet af WHO). Der er refereret til nye internationale rapporter, som netop beskæftiger sig med transkønnedes retssikkerhed, hvoraf det ligeledes fremgår, at transkønnethed ikke er omfattet af begrebet “anden seksuelle orientering“.
I henvendelsen har jeg også redegjort for hvilke konsekvenser, det kan have for transkønnede at blive rubriceret inden for en minoritet, de ikke tilhører. Endvidere har jeg påpeget de særlige forhold, der er forbundet med at være transkønnet – at vores mulighed for leve i overensstemmelse med vores kønsidentitet indebærer, at vi umiddelbart er eksponeret i det offentlige rum. Endelig har jeg argumenteret for hvordan disse forhold i forening kan betyde, at en i forvejen sårbar gruppe bliver endnu mere udsat end det kunne og burde være tilfældet.
Jeg har nu fået svar fra Justitsministeriet, hvori forhenværende JM Brian Mikkelsens udtalelser under første behandlingen af beslutningsforslag B 50, om en styrket indsats mod hadforbrydelser, forsvares. I begrundelsen for at fastholde, at transkønnede rubriceres under seksuelle orientering, refereres til forarbejderne til straffelovens § 266 b, stk. 1 fra 1987, hvor forbud mod diskrimination mod homoseksualitet blev omfattet af loven. Som bemærkning til loven anføres, at også anden form for seksuelle orientering er omfattet, og som eksempel på anden seksuelle orientering er nævnt transvestisme. Der er ikke anført referencer, der understøtter eksemplet.
Jeg finder det dybt betænkeligt at Justitsministeriet fastholder sin beskyldning om, at jeg udstiller min seksualitet offentligt, ved at referere til en tilfældig bemærkning til en 23 år gammel lov, frem for at forholde sig til internationalt gældende kriterier og definitioner. Havde Justitsministeriet valgt at gå bare 20 år længere tilbage, kunne man med samme ret have beskyldt mig for at forstyrre den offentlige orden og buret mig inde.
Dette er præcis det, det handler om. Hvis man reelt ønsker at beskytte minoriteter og udsatte grupper i lovgivningen, må den som anden lovgivning vare præcis og entydig, og ikke basere sig på tilfældige løsrevne citater, som for længst er overhalet af ny viden. Det er den slags der virkelig danner grobund for uretfærdig behandling i retssystemet og dermed samfundet.
Jeg bliver derfor nød til i forbindelse med den videre behandling af beslutningsforslag B 50 at spørge dig som justitsminister, om den ovenfor nævnte bemærkning til ændring af straffelovens § 266 stk. 1 fra 1987 har en højere sandhedsværdi end den internationalt – og også i Danmark – i 2010 anvendte klassifikation i ICD 10 og i bekræftende fald, hvilken videnskabelig baggrund bemærkningen fra 1987 i så fald er baseret på. Eller om Justitsministeriet har kompetence til ændre diagnostiske kriterier, og i så fald hvilke pramisser man har valgt i den aktuelle sag.
Bilag 1 indeholder relevante uddrag af ICD 10 med mine kommentarer.
Med venlig hilsen
- ICD 10 International Classification of Diseases. World Health Organization. WHO, version 2007. Chapter V Mental and behavioural disorders (F00-F99) Disorders of adult personality and behaviour(F6-]F69)
- Sexual Orientation, GenderIdentity and International Human Rights Law: Contextualising the Yogyarkarta Principles Michael O’Flaherty and John Fisher. [Ny URL: http://www.yogyakartaprinciples.org/principles-en/). Tina Thranesen.]
- Human Rights and Gender Identity Issue Paper by Thomas Hammarberg, Council of Europe Commissioner for Human Rights 2009 (https://rm.coe.int/0900001680695d3c. [Ny url. Den 3. juni 2018. Tina Thranesen.]
Bilag 1
Uddrag af ICD 10 International Classification of Diseases, udarbejdet af World Health Organization – WHO.
Der ses intetsteds i beskrivelserne at særlig seksuelle orientering er et kriterium for hverken transseksualisme eller transvestisme.
I F64.1 kan man derimod direkte læse at “fetishistic transvestism (F65.1)” er et eksklusionskriterium for betegnelsen. For yderligere at understrege det ikke tilstedeværende seksuelle element, er der direkte anført “at seksuel ophidselse i forbindelse med omklædningen” ikke indgår som kriterium.
F64 | Gender identity disorders |
F64.0 | Transsexualism A desire to live and be accepted as a member of the opposite sex, usually accompanied by a sense of discomfort with, or inappropriateness of, one’s anatomic sex, and a wish to have surgery and hormonal treatment to make one’s body as congruent as possible with one’s preferred sex. |
64.1 | Dual-role transvestism The wearing of clothes of the opposite sex for part of the individual’s existence in order to enjoy the temporary experience of membership of the opposite sex, but without any desire for a more permanent sex change or associated surgical reassignment, and without sexual excitement accompanying the cross-dressing. Gender identity disorder of adolescence or adulthood, nontranssexual type Excludes: fetishistic transvestism (F65.1) |
(Min understregning) |
* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. marts 2010, jf. B 50 – bilag 6.
[Til indhold] Svaret
Det fremgår af henvendelsen, at xx ikke er enig i de udtalelser om anvendelsesområdet for straffelovens § 81, nr. 6, som daværende justitsminister Brian Mikkelsen kom med under 1. behandlingen den 26. januar 2010 af beslutningsforslag nr. B 50.
Der kan i den forbindelse henvises til Justitsministeriets besvarelse af 19. februar 2010 af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende beslutningsforslag nr. B 50.
Som anført i den nævnte besvarelse fremgår det af forarbejderne til straffelovens § 81, nr. 6, at anvendelsesområdet for bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse med anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b.
Det fremgår endvidere, at der med udtrykket ”seksuelle orientering” efter forarbejderne til § 266 b ikke blot menes homoseksualitet, men også andre former for seksuelle orientering. Som eksempel på en sådan anden form for seksuelle orientering er nævnt ”transvestitisme”. Der henvises nærmere til Folketingstidende 1986-87, Tillæg A, spalte 4176 (om straffelovens § 266 b) og Folketingstidende 2003-04, Tillæg A, side 3322 (om straffelovens § 81, nr. 6).
De nævnte forarbejder var baggrunden for, at den daværende justitsminister under 1. behandlingen af B 50 – med henvisning til udtrykket ”seksuelle orientering” i § 81, nr. 6 – gav udtryk for, at lovgivningen allerede i dag fastslår, at det i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at en forbrydelse er motiveret af, at den forurettede er transkønnet/transperson.
Jeg er enig i det anførte om anvendelsesområdet for straffelovens § 81, nr. 6. Der ligger imidlertid ikke heri en afstandtagen fra de diagnostiske kriterier fra WHO vedrørende transseksualitet og transvestitisme, der er omtalt i spørgsmålet.
Jeg finder anledning til at understrege, at det naturligvis er fuldstændig uacceptabelt, at en person bliver udsat for vold og chikane på grund af, at vedkommende f.eks. er transvestit eller transseksuel. Det er imidlertid i den forbindelse min opfattelse, at der med straffelovens § 81, nr. 6, er sikret et tilstrækkeligt grundlag for, at domstolene ved strafudmålingen kan lægge vægt på, at forbrydelsen har baggrund i sådanne forhold.
* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen – bilag nr. 6.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.