B 56. Bilag 2. Spgsm. 2. Trans-Danmark skrev den 4. december 2009 om forslaget til Retsudvalget. Spgsm. den 14. december 2009. Svar den 16. december 2009.

Vist 155 gange.

Trans-Danmark
Trans-Danmark
Trans-Danmark skrev den 4. december 2009 til Retsudvalget om beslutningsforslag B 56 – Samling: 2009-10 – om at ændre ægteskabslovgivningen, sÃ¥ den ligestiller homoseksuelle par med heteroseksuelle par.
Retsudvalget stillede den 14. december 2009 spørgsmål 2 om henvendelsen til justitsministerer, Brian Mikkelsen, der svarede den 16. december 2009.

Skrivelsen omhandler de forhold i ægteskabsloven, der har betydning for transpersoner, der enten er gifte eller enlige, og som ønsker tilladelse til kønsskifte. Trans-Danmark støtter beslutningsforslaget.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

Til indhold] Henvendelsen

Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K

4. december 2009

Bemærkninger til beslutningsforslag 2009-10 – B 56 Forslag til folketingsbeslutning om at ændre ægteskabslovgivningen, sÃ¥ den ligestiller homoseksuelle par med heteroseksuelle par.

Trans-Danmark støtter beslutningsforslaget om at ligestille homoseksuelle par med heteroseksuelle par.
Foreningen ønsker imidlertid at gøre opmærksom på, at beslutningsforslaget også vil fremme ligestillingen mellem gifte og ugifte transpersoner, der ønsker at gennemføre kønsskifte.

Ægteskabsloven og Familiestyrelsens administrative praksis gør, at der ikke er ligestilling mellem en gift transperson, hvor begge ægtefæller ønsker at forblive i ægteskabet, og en ugift transperson, der efter et bevilliget kønsskifte ønsker at indgå i et ægteskab.

Den gifte transperson kan efter kønsskiftet forblive i ægteskabet.
Det fremgår af Justitsministerens svar på spørgsmål nr. 3 [1] stillet i forbindelse med det i 2008 fremsatte Forslag til lov om ægteskab mellem to personer af samme kønL 67 og det i den forbindelse af Justitsministeriets Lovkontor den 28. maj 2008 udarbejdede notat [2].
Det betyder, at en mand til kvinde transkønnet person, der er gift med en kvinde efter et bevilliget kønsskifte kan forblive i ægteskabet. Derved er en kvinde gift med en kvinde.

Den ugifte transpersoner kan efter kønsskiftet ikke frit gifte sig.
Ifølge ægteskabsloven og den juridiske definition af et ægteskab [3], kan ægteskab kun kan indgås mellem to personer af forskelligt køn.
Det betyder, at en mand til kvinde transpersoner, der ikke er gift, ikke kan indgÃ¥ ægteskab med en kvinde, men mÃ¥ “lade sig nøje” med et registrerede partnerskab.

Der forskelsbehandles derved mellem gifte og ugifte transpersoner.

Trans-Danmark støtter beslutningsforslaget, da det vil fjerne den urimelige forskelsbehandling af gifte og ugifte transpersoner.

* * *
Noter
  1. [Retur] Besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om ægteskabets indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) (L 67), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. april 2008.
  2. [Retur] Notat om opretholdelse af et ægteskab/registrerede partnerskab når den ene ægtefælle/partner har fået foretaget kønsskifte udarbejdet af Justitsministeriet, Lovafdelingen, Lovkontoret den 28. maj 2008.
  3. [Retur] Familie- og forbrugerminister Carina Christensens besvarelse af spørgsmÃ¥l nr. 1 “Hvordan er den juridiske definition af et ægteskab opstÃ¥et, og hvad dækker den over i dag?” i forbindelse med beslutningsforslag B 76 om ægteskabsloven.

Karin Astrup, formand

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 4. december 2009 fra Trans-Danmark, jf. B 56 – Bilag 2.

[Til indhold] Svaret
I henvendelsen fra Trans-Danmark (Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle) er det bl.a. anført, at foreningen støtter beslutningsforslag B 56 om at ændre ægteskabslovgivningen, så den ligestiller homoseksuelle par med heteroseksuelle par, da beslutningsforslaget vil fjerne en urimelig forskelsbehandling af gifte og ugifte transpersoner.
Denne forskelsbehandling består ifølge henvendeningen i, at en gift transperson kan forblive i sit ægteskab efter et kønsskifte, mens en ugift transperson ikke efter et kønsskifte kan gifte sig med en person af samme køn.

Med beslutningsforslag nr. B 56 lægges der op til, at “Folketinget skal pÃ¥lægge regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne administrative ændringer, der skal til for at indføre en ægteskabslovgivning, som ligestiller homoseksuelle par med heteroseksuelle, sÃ¥ledes at alle, der indgÃ¥r ægteskab, opnÃ¥r samme rettigheder og bliver pÃ¥lagt samme pligter”.

Justitsministeren vil under 1. behandlingen den 19. januar 2010 af beslutningsforslaget redegøre nærmere for regeringens holdning til forslaget og dermed også til de synspunkter, der fremføres i landsforeningens henvendelse.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Henvendelsen fra Trans-Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.