B 62. Bilag 2. Spgsm. 2. FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn skrev den 23. marts 2023 til Sundhedsudvalget, at beslutningsforslag B 62 om forbud mod kirurgisk eller medicinsk kønsskiftebehandling af børn under 18 ĂĽr havde baggrund i nogle bedagede videnskabelige artikler fra forrige ĂĽrhundrede. Svar 25. maj 2023.

Vist 97 gange.
FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn sendte dateret den 23. marts 2023 en skrivelse til Sundhedsudvalget med med bemĂŚrkninger om beslutningsforslag B 62 om forbud mod kirurgisk eller medicinsk kønsskiftebehandling af børn under 18 ĂĽr.

Den 4. maj 2023 stillede Kim Edberg Andersen (NB), Peter Seier Christensen (NB) og Pernille Vermund (NB) spørgsmül 2 om at kommentere henvendelsen til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), der svarede den 25. maj 2023.

Indhold.
FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børns skrivelse.
Spørgsmül.
Svar

* * *
[Til indhold.]
Skrivelsen fra
FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børns skrivelse.

København, 23-03-2023

Til folketingets sundhedsudvalg

Vedrørende beslutningsforslag B62
I lyset af beslutningsforslag B62, der med baggrund i nogle bedagede videnskabelige artikler fra forrige ürhundrede foreslür et stop for enhver sundhedsfaglig hjÌlp til børn og unge ved kønsidentitetsforhold, henleder vi folketingets partier til nyere forskning pü omrüdet, der viser generelt gode erfaringer med kønsbekrÌftende behandling fra dygtige sundhedsprofessionelle, til de der har behov for det [1].
Desuden mener vi at beslutningsforslaget mü bero pü en misforstüelse, da det ikke er i transkønnede borgeres interesse at blive frataget muligheden for sundhedsfaglig hjÌlp til og rüdgivning om kønsbekrÌftende behandlinger. Et lovforslag der i stedet ville give mening for denne gruppe af borgere, ville vÌre at lovsikre børn og unges selvbestemmelse over egen krop, sü de selv i højere grad kan give samtykke til en ønsket medicinsk behandling, eller afvise den, hvis de ikke føler det er det rigtige for dem.

Da man Ìndrede metoden til at afgøre kønsligt ubehag fra at iagttage menneskets adfÌrd og kønslige udtryk, til at tage udgangspunkt i det enkelte menneskes egen oplevelse af køn, kunne man afvise tidligere tiders püstande om at 80% der oplever kønsligt ubehag i puberteten senere vil vokse fra det [2].

Endvidere har man fundet at børn og unge der bliver mødt med anerkendelse, støtte, korrekt og relevant sundhedsfaglig hjælp fra kyndige specialister, har lettere ved at finde sig til rette i egen krop og sind, samt oplever bedre mental sundhed [3]–[8].

Det er blandt andet derfor man i både danske og internationale sundhedsfaglige vejledninger anbefaler at udfører grundige udredninger og basere eventuelle behandlinger på indikation af den sundhedssøgende unges oplevede kønslige ubehag i et samarbejde mellem psykologer og dygtige læger inden for pædiatri, endokrinologi og hvor det giver mening også psykiatri[9]–[13]. Selvom det stadig er et sundhedsfagligt felt i bevægelse, har man ret gode erfaringer med at hjælpe både de børn, unge og voksne der oplever et kønsligt ubehag med sundhedsfaglig hjælp der er målrettet dem. Derfor anbefaler internationale sundhedsprofessionelle inden for området at øge den tidlige sundhedsfaglige indsats for børn og unge, der tydeligt vedholdende og insisterende udtrykker et behov for kønsbekræftende behandling, samtidigt med at man hele tiden bliver bedre til at opdage og udrede for kontraindikatorer [14]. Mennesker er forskellige og kan have behov for forskellige sundhedsfaglige løsninger, målrettet netop deres sundhedsfaglige tilstand.

Vi bemÌrker at beslutningsforslag B62 specifikt nÌvner kirurgi for transkønnede børn og unge.
Denne mulighed, der er nÌvnt i sundhedsstyrelsens vejledning for sundhedsfaglig hjÌlp ved kønsidentitetsforhold[15] er en teoretisk mulighed, hvor et multidisciplinÌrt team af lÌger i yderst sjÌldne tilfÌlde kan henvise en ung, der ønsker det og har brug for det til brystreducerende kirurgi.
Faktisk er den mulighed sü sjÌlden at der endnu ikke er henvist en eneste ung til kirurgi under den vejledning. I det hele taget er det langt fra alle unge der opsøger sundhedsfaglig hjÌlp der opnür den.

Vi anbefaler derfor at følge internationale retningslinjer og erfaringer fra andre lande og øge tilgÌngeligheden af udredning og relevant sundhedsfaglig hjÌlp til de unge der mütte efterspørge den i det tempo, der giver mening for den enkeltes samlede sundhedstilstand, süledes at de med eget og forÌldremyndighedsindehavers samtykke og tydelig lÌgefaglig indikation kan opnü den sundhedsfaglige hjÌlp de efterspørger og har behov for.

Vi anbefaler folketingets politikere at støtte op om borgernes ønske om selvbestemmelse, nür det kommer til sundhedsfaglig behandling inden for kønsidentitet eller udtryk, süledes at de børn og unge der ønsker og har behov for behandling, kan opnü den, mens de der ikke ønsker den eller ikke har behov for den kan blive beskyttet imod den. Vi erklÌrer os süledes enige i de interkønnedes ønske om at forbyde unødvendig kønskorrigerende behandlinger ved interkønsforhold pü borgere der ikke ønsker det, mens vi samtidigt anbefaler at øge tilgÌngeligheden af kønsbekrÌftende behandlinger ved kønsidentitetsforhold, for de der ønsker det og har behov for det.

  1. [Retur] D. C. Call, M. Challa, and C. J. Telingator, “Providing Affirmative Care to Transgender and Gender Diverse Youth: Disparities, Interventions, and Outcomes,” Curr. Psychiatry Rep., vol. 23, no. 6, Jun. 2021.
  2. [Retur] K. R. Olson, “Prepubescent Transgender Children: What We Do and Do Not Know,” Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, vol. 55, no. 3, Elsevier Inc., pp. 155-156.e3, 01-Mar-2016.
  3. [Retur] L. Durwood et al., “Retransitioning: The experiences of youth who socially transition genders more than once,” Int. J. Transgender Heal., vol. 23, no. 4, pp. 409–427, Oct. 2022.
  4. [Retur] G. R. Bauer, A. I. Scheim, J. Pyne, R. Travers, and R. Hammond, “Intervenable factors associated with suicide risk in transgender persons: A respondent driven sampling study in Ontario, Canada Health behavior, health promotion and society,” BMC Public Health, vol. 15, no. 1, Jun. 2015.
  5. [Retur] L. Simons, S. M. Schrager, L. F. Clark, M. Belzer, and J. Olson, “Parental support and mental health among transgender adolescents,” J. Adolesc. Heal., 2013.
  6. [Retur] L. Durwood, K. A. McLaughlin, and K. R. Olson, “Mental Health and Self-Worth in Socially Transitioned Transgender Youth,” J. Am. Acad. Child Adolesc. Psychiatry, 2017.
  7. [Retur] A. Pullen Sansfaçon, D. Medico, D. Riggs, A. Carlile, and F. Suerich-Gulick, “Growing up trans in Canada, Switzerland, England, and Australia: access to and impacts of gender-affirming medical care,” J. LGBT Youth, vol. 0, no. 0, pp. 1–19, 2021.
  8. [Retur] P. T. Cohen-Kettenis et al., “Puberty Suppression in a Gender-Dysphoric Adolescent: A 22-Year Follow-Up,” Arch Sex Behav, vol. 40, pp. 843–847, 2011.
  9. [Retur] W. C. Hembree et al., “Endocrine treatment of gender-dysphoric/ gender-incongruent persons: An endocrine society*clinical practice guideline,” J. Clin. Endocrinol. Metab., vol. 102, no. 11, 2017.
  10. [Retur] S. Mahfouda et al., “Gender-affirming hormones and surgery in transgender children and adolescents,” The Lancet Diabetes and Endocrinology, vol. 7, no. 6. 2019.
  11. [Retur] S. E. E. Schagen, P. T. Cohen-Kettenis, H. A. Delemarre-van de Waal, and S. E. Hannema, “Efficacy and Safety of Gonadotropin-Releasing Hormone Agonist Treatment to Suppress Puberty in Gender Dysphoric Adolescents,” J. Sex. Med., 2016.
  12. [Retur] D. E. Shumer, N. J. Nokoff, and N. P. Spack, “Advances in the Care of Transgender Children and Adolescents,” Adv Pediatr, vol. 63, no. 1, pp. 79–102, 2016.
  13. [Retur] D. Pilgrim and K. Entwistle, “GnRHa (‘Puberty Blockers’) and Cross Sex Hormones for Children and Adolescents: Informed Consent, Personhood and Freedom of Expression,” New Bioeth., Jul. 2020.
  14. [Retur] E. Coleman et al., “Standards of Care for the Health of Transgender and Gender Diverse People, Version 8,” Int. J. Transgender Heal., vol. 23, no. sup1, pp. S1–S259, Aug. 2022.
  15. [Retur] Sundhedsstyrelsen, “Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitets-forhold,” 2018.

* * *
[Til indhold.]
Spørgsmål.
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/3-23 fra FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn, jf. B 62 – bilag 2?

* * *
[Til indhold.]
Svar
Jeg kan ud fra Foreningen for Støtte til Transkønnede Børns (FSTB) henvendelse til Folketingets Sundhedsudvalg konstatere, at FSTB ikke støtter beslutningsforslag B 62.
FSTB henviser til forskning, internationale retningslinjer, erfaringer fra andre lande samt børn og unges selvbestemmelse over egen krop.

FSTB anbefaler Folketinget at støtte borgernes selvbestemmelse, nür det kommer til sundhedsfaglig behandling inden for kønsidentitet eller udtryk. FSTB anbefaler süledes, at de børn og unge, der ønsker og har behov for behandling, kan tilbydes behandling.

Jeg kan konstatere, at der er mange forskellige synspunkter og holdninger til behandling af børn og unge med kønsidentitetsforhold, som kommer frem i denne og andre henvendelser i forbindelse med behandling af B 62. Jeg synes, at vi skal lade Sundhedsstyrelsen fÌrdiggøre revision af Vejledning om sundhedsfaglig hjÌlp ved kønsidentitetsforhold, sü vi kan se, hvad eksperternes faglige anbefaling er pü baggrund af den nyeste viden pü omrüdet.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal med bilag 2, henvendelse fra FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn.
Bilag 2, henvendelse fra FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmül 2 og svaret.
Spørgsmület og svaret i pdf-format hos Folketinget.