B 62. Bilag 8. Spgsm. 6. LGBT+ Danmarks skrivelse til Sundhedsudvalget med overblik over behandlingstilbuddet og gennemgang af beslutningsforslaget. Svar 30. maj 2023.

Vist 50 gange.
LGBT+ Danmark havde den 25. maj 2023 foretr√¶de for Sundhedsudvalget vedr√łrende beslutningsforslag B 62 “Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod kirurgisk eller medicinsk k√łnsskiftebehandling af b√łrn under 18 √•r” og afleverede herunder deres skrivelse med “Overblik: Behandlingstilbuddet for k√łnsidentitetsforhold for b√łrn og unge i Danmark” og “Gennemgang af forslagets bem√¶rkninger”.

Sundhedsudvalget stillede den 26. maj 2023 sp√łrgsm√•l 6 om at kommentere henvendelsen til indenrigs- og sundhedsminister Sophie L√łhde (V), der svarede den 30. maj 2023.

* * *
Indhold
Henvendelsen fra LGBT+ Danmark.
Sp√łrgsm√•let.
Svar

* * *
[Indhold]
Henvendelsen fra LGBT+ Danmark.

* * *
KOMMENTAR TIL B62
MAJ 2023

OVERBLIK: BEHANDLINGSTILBUDDET FOR
K√ėNSIDENTITETSFORHOLD FOR B√ėRN OG
UNGE I DANMARK

  • Er man under 18 √•r tilbydes man ikke kirurgi.
  • Man √•bnede for behandlingstilbuddet for unge under 18 i 2014, og antallet af henvisninger er steget √•r for √•r til omkring 300 i 2021. Antallet af unge i medicinsk behandling er ikke steget i samme tempo, og fra 2022 er man blevet mere p√•holdende med tildeling af hormonbehandling under 18 √•r: I 2021 begyndte 77 unge p√• hormonbehandling, mens det i 2022 var blot 15 personer.

  • Den mere p√•holdende linje skyldes bl.a., at man p√• Sexologisk Klinik er usikker p√•, om man rammer rigtigt i f.t. hvilke unge, man ender med at tilbyde medicinsk behandling.
    Den eksisterende praksis er egentligt baseret p√• personer, der siden barndommen har udtryk k√łnsubehag. Men i de seneste √•r har mange af de henviste unge f√łrst udtrykt k√łnsubehag i teenage√•rene. Rigshospitalet har derfor igangsat forskning, der skal gennemg√• journaler for alle b√łrn og unge, der har v√¶ret i forl√łb eller behandling hos Sexologisk Klinik.
    H√•bet er, at behandlerne bliver klogere p√• de forskellige typer af k√łnsubehag, og hvem der har gavn af hvilken type behandling.

  • Befolkningsunders√łgelser (f.eks. SEXUS, 2019) viser at 0,5-1% af befolkningen er transk√łnnede. En √•rgang i Danmark er pt. p√• ca. 60.000, og der f√łdes derfor 3-600 transk√łnnede b√łrn om √•ret i Danmark.
    Unders√łgelser peger ogs√• p√• at de fleste er klar over deres k√łnsidentitet tidligt: 71% f√łr de fylder 15 og 27% f√łr de fylder 8 (ALS Research).

GENNEMGANG AF FORSLAGETS
BEMÆRKNINGER
Bemærkninger til forslaget Kommentarer
B√łrn under 18 √•r skal ikke modtage kirurgisk eller medicinsk k√łnsskiftebehandling.

Faren for fejldiagnosticering er for stor, og hverken hormonbehandling med pubertetsblokkerende stophormoner/ eller krydshormoner er reversible.

Det samme g√¶lder naturligvis kirurgisk fjernelse af bryster og k√łnsdele.

B√łrn modtager ikke kirurgisk behandling for k√łnsdysfori.

Stophormoner er reversible og brugt i mange √•r p√• b√łrn, der er g√•et for tidligt i puberteten“. Der er s√•ledes stor evidens for effekter og bivirkninger hvad stophormoner ang√•r.

Igen: Man fjerner IKKE kropsdele på unge under 18 år i Danmark. Desuden er ventetiden på operationer til voksne over 18 op til 8 år for nedre kirurgi.

WHO klassificerer i ICD-11 transk√łnnethed som en kontaktdiagnose p√• linje med f.eks. graviditet. Der er alts√• ikke tale om sygdom, men om en tilstand, der er behandlingskr√¶vende.

Dansk lov har i dag ingen nedre gr√¶nse for kirurgisk eller medicinsk k√łnsskiftebehandling af b√łrn under 18 √•r (vejledning nr. 9060 af 16. august 2018 om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold, afsnit 9). Der er s√•ledes adgang til, at unge under 18 √•r kan uds√¶ttes for irreversible k√łnsmodificerende behandlinger, herunder kirurgi.

‚ÄúAdgang til [‚Ķ] kirurgi‚ÄĚ er som sagt en helt teoretisk mulighed og ikke en anvendt praksis i det danske sundhedsv√¶sen for personer under 18 √•r.
Det er forslagsstillernes holdning, at der er behov for et forbud. B√łrn skal sikres en barndom og pubertet i fred, s√• de igennem naturlig udvikling kan opdage og siden selv konkludere, hvem de er. Det er et barns ret at gennemg√• en naturlig, evolution√¶r proces som puberteten uden k√łnskonkluderende medicinsk eller kirurgisk indgriben.

For b√łrn med vedvarende, vedholdende k√łnsdysfori opleves puberteten ikke som fredelig – tv√¶rtimod. Denne gruppe af b√łrn og unge har ikke brug for tid til at opdage hvem de er ‚Äď det ved de allerede. Og for dem er den u√łnskede pubertet skr√¶mmende og f√łrer ofte ‚Äď hvis de efterlades uden hj√¶lp – til stort kropsligt s√•vel som mentalt ubehag.

Der er ingen vej tilbage for mindre√•rige, der f√•r medicinsk k√łnsskiftebehandling, og √•rsagerne til b√łrnenes k√łnsforvirring – og den enorme, pludselige stigning i antallet af henviste mindre√•rige – er ikke belyst i tilstr√¶kkelig grad, hvis overhovedet. At der er en stor stigning af henviste p√• samfundsniveau, b√łr ikke v√¶re en hindring for, at den enkelte f√•r tilbudt relevant behandling. Stigningen skyldes jo ogs√• at tilbuddet om k√łnsbekr√¶ftende behandling er nyt; og at der f√łrst de seneste 4-5 √•r har v√¶ret en debat og generel oplysning p√• samfundsniveau om hvad det vil sige at v√¶re transk√łnnet. Desuden er det vores betragtning, at antallet af henviste f√łrst de sidste par √•r svarer meget godt til de store befolkningsunders√łgelser, der viser andelen af transk√łnnede i en befolkningsgruppe. SEXUS unders√łgelsen fra 2019 viser at ca. 0,5% af danskerne er transk√łnnede; internationale unders√łgelser viser at andelen er ca. 0,5-1%; en √•rgang best√•r pt. af 60.000 unge og heraf m√• alts√• mindst 300 formodes at v√¶re transk√łnnede.

I langt de fleste tilf√¶lde vokser b√łrn fra deres k√łnsdysfori. Et v√¶gtet gennemsnit af 11 unders√łgelser fra 1968 og frem til nu viser, at 80 pct. af de b√łrn, der diagnosticeres med k√łnsdysfori, slipper af med lidelsen, hvis de f√•r lov at gennemf√łre puberteten uden medicinering med pubertetsblokkere og krydshormoner (¬ĽDo children grow out of gender dysphoria? ¬ę, www.transgendertrend.com). De omtalte 11 unders√łgelser fra 1968 og frem kan n√¶ppe siges at v√¶re p√•lideligt materiale (man kan selv se en oversigt over unders√łgelserne her)

Syv af unders√łg√łgelserne er fra f√łr 1987 ‚Äď data der i alle andre henseender ville blive betragtet som h√•bl√łst outdatede og s√¶rligt p√• et omr√•de, hvor b√•de forst√•elsen og behandlingstilbuddet til m√•lgruppen har √¶ndret sig s√• radikalt indenfor de sidste 10 √•r. Indtil 2014 skulle man i Danmark kastreres eller steriliseres hvis man ville skifte juridisk k√łn (som voksen) og indtil 2017 blev man diagnosticeret som psykisk syg hvis man var transk√łnnet.
At benytte data, der er mellem 36 og 55 √•r gamle i forst√•elsen af transk√łnnethed er uvederh√¶ftigt.

En af unders√łgelserne er slet ikke et publiceret studie.

De resterende tre unders√łgelser fra hhv. 2008, 2008 og 2013 konkluderer faktisk det modsatte af hvad der p√•st√•s i bem√¶rkningerne: De konkluderer nemlig, at b√łrn, der har k√łnsdysfori og vedvarende insisterer p√• at v√¶re et andet end deres f√łdselstildelte k√łn, ogs√• er det som voksne. De tre studier er i √łvrigt ogs√• at betragte som ‚ÄĚgamle‚ÄĚ i den her kontekst.

Der er alts√• tale om st√¶rk vildledning af fakta, n√•r man bruger det s√•kaldte ‚Äúv√¶gtede studie‚ÄĚ. Forslagsstillernes kilde er i √łvrigt den britiske aktivistgruppe Transgender Trend, som modsat den overv√¶ldende majoritet af fagpersoner p√• omr√•det, slet ikke mener, der findes transk√łnnede b√łrn.

Flere lande, herunder Sverige, Finland og senest Storbritannien, har standset medicinsk og kirurgisk k√łnsskifte til b√łrn og unge under 18 √•r Det er ikke korrekt, at landene ‚ÄĚhar standset medicinsk og kirurgisk k√łnsskifte til b√łrn og unge under 18 √•r.‚ÄĚ Som der st√•r i bem√¶rkningerne et par s√¶tninger senere, er der tale om ‚ÄĚst√łrre forsigtighed‚ÄĚ som s√• udm√łntes p√• forskellige m√•der i de forskellige lande. (Derudover har kirurgi enten slet ikke v√¶ret tilbudt eller kun i helt s√¶rlige tilf√¶lde.)

I december 2022 offentliggjorde den svenske Socialstyrelse deres nye, samlede anbefalinger for behandling af b√łrn og unge under 18 √•r, der lider af k√łnsdysfori (¬ĽV√•rd av barn och ungdomar med k√∂nsdysfori – Nationellt kunskapsst√∂d med rekommendationer till profession och beslutsfattare¬ę, Socialstyrelsen, december 2022). Socialstyrelsen melder bl.a. ud, at hormonbehandling, dvs. pubertetsblokkere og krydshormoner, ikke b√łr anvendes som almindelig behandling, men at de udelukkende b√łr benyttes som led i kontrollerede fors√łg, fordi styrelsen vurderer, at der er flere risici end fordele ved hormonbehandlingen. Socialstyrelsen forklarer, at baggrunden for de nye anbefalinger, som r√•der til st√łrre forsigtighed p√• omr√•det, er f√łlgende:

Her st√•r netop, at Sverige r√•der til st√łrre forsigtighed ‚Äď ikke et forbud.
1) Den videnskabelige evidens p√• omr√•det er utilstr√¶kkelig. 1) Den videnskabelige evidens p√• omr√•det er ikke utilstr√¶kkelig generelt ‚Äď men det er korrekt at der savnes viden p√• omr√•det for den ulige k√łnsfordeling af behandlingss√łgende unge i alderen 12-18 √•r.

2) Der er sket en endnu ikke forklaret stigning i antallet af personer, som f√•r stillet diagnosen k√łnsdysfori, s√¶rlig inden for patientgruppen piger.

2) Det er korrekt, og alle p√• omr√•det inkl. behandlere og NGO‚Äôer eftersp√łrger mere forskning. (Rigshospitalet er netop g√•et i gang.) Men igen b√łr den generelle udvikling ikke forhindre den enkelte i at modtage relevant behandling

3) Der er st√łrre uenighed blandt de deltagende eksperter end i 2015, da den tidligere udgave af anbefalingerne blev udf√¶rdiget.

3) Den st√łrre forsigtighed er ikke n√łdvendigvis et udtryk for uenighed.

4) Der er en dokumenteret forekomst af personer, som detransitionerer, dvs. personer, som fortryder deres k√łnsskifte og √łnsker igen at komme til at leve som det k√łn, de blev f√łdt med. 4) Der har altid v√¶ret folk, der efter en transition s√• at sige ‚Äôvender tilbage‚Äô til deres f√łdselstildelte k√łn. Muligheden for fejlbehandling foreligger altid i sundhedssystemet, og det skal selvf√łlgelig minimeres. Flere studier peger p√• at personer ofte ‚Äúdetransitionerer‚ÄĚ, fordi det var for sv√¶rt i forhold til omgivelserne, at leve i et andet k√łn– selvom de stadig identificerer sig som transk√łnnede. Andre er tilfredse med den kropsudvikling, de har f√•et, og stopper derfor hormonbehandlingen. At fremstille enhver form for behandlingsstop som ‚Äúfortrydelse‚ÄĚ og et √łnske om at komme tilbage til det f√łdselstildelte k√łn er en ukonstruktiv forsimpling.

Klinisk lektor og overl√¶ge p√• Rigshospitalets Sexologisk Klinik, Mette Ewers Haahr, har flere gange udtrykt bekymring over effekten af b√•de udredning, diagnosticering og behandling samt bekymring over kort- og langtidseffekter/bivirkninger af behandlingen af b√łrn og unge under 18 i det danske sundhedssystem (¬ĽLangt flere piger end drenge √łnsker k√łnsskifte. I forskningen har de kort sagt ingen anelse om hvorfor¬ę, www.information.dk, den 16. januar 2021, og ¬ĽL√¶gerne er blevet mere forsigtige med at give k√łnshormon til unge transk√łnnede¬ę, sund.ku.dk, den 30. januar 2023).

Sexologisk Kliniks bekymring har netop f√łrt til en ny og mere tilbageholdende praksis. S√• man har ikke bare skruet op for behandlinger, men tv√¶rtimod reageret ret hurtigt: 77 unge begyndte i hormonbehandling i 2021 og blot 15 i 2022.
Britiske psykiatere med ekspertise p√• omr√•det anvender med succes en individuel kognitiv terapimodel, som kombineres med gruppeterapi, hvor b√łrnene m√łder unge, hvis k√łnsdysfori er forsvundet eller aftaget v√¶sentligt.
Disse unge er med andre ord endt med at komme overens med deres kroppe og k√łn, og terapiforl√łbet erstatter i puberteten den medicinske eller kirurgiske k√łnsskiftebehandling. F√łrst efter puberteten konkluderes der p√•, om eventuel k√łnsdysfori er kronisk og skal behandles medicinsk og kirurgisk (¬ĽAn interview with Dr Az Hakeem¬ę, www.transgendertrend.com, den 1. september 2021).

Som gennemg√•et ovenfor er alle b√łrn og unge i samtaleforl√łb i en l√¶ngere periode inden de evt. p√•begynder medicinsk behandling.

Sexologisk Klinik og andre akt√łrer som LGBT+ Danmark s√• gerne at kapaciteten for samtale- og gruppeforl√łb blev udvidet v√¶sentligt ogs√• udenfor hospitals-regi.
Men hvis man forbyder medicinsk behandling til den lille gruppe, der har brug for det, kan terapiforl√łb f√• karakter af omvendelsesterapi.

Bemærk igen: Transgender Trend er ikke en sundhedsfagligt pålidelig kilde.

Den √•benlyse tvivl, der er om behandlingen, og de risici, som er evident for b√łrnene, m√• og skal komme b√łrnene til gode igennem et forbud mod kirurgisk og medicinsk k√łnsskiftebehandling af b√łrn under 18 √•r. Det er ikke beslutningsforslagets form√•l at beskrive den n√¶rmere behandling, der skal tilbydes, men der kan for eksempel etableres kognitive, udsp√łrgende (frem for bekr√¶ftende) behandlingstilbud, der med en opm√¶rksomt afventende tilgang f√łrer barnet igennem pubertetsfasen og holder dets blik p√• det mest sandsynlige udkomme af k√łnsubehaget – nemlig at barnet efter puberteten igen vil f√łle sig tilpas i sit biologiske k√łn.

Et forbud kommer IKKE de b√łrn til gode, som har gavn af behandling. Et forbud fjerner muligheden for den l√¶gefaglige vurdering af det individuelle barn/unge.

De nuværende samtaler hos Sexologisk Klinik er afklarende og ikke blot bekræftende, som det antydes her.

* * *
[Indhold]
Sp√łrgsm√•let.
Vil ministeren kommentere bilag fra LGBT+ Danmarks foretr√¶de 25/5-23, jf. B 62 ‚Äď bilag 8?

* * *
[Til indhold.]
Svar
Jeg forst√•r LGBT+ Danmarks bilag fra deres foretr√¶de for sundhedsudvalget s√•ledes, at LGBT+ Danmark ikke st√łtter beslutningsforslag B 62.

LGBT+ Danmark g√łr blandt andet opm√¶rksom p√•, at B 62 har fejlbeh√¶ftede og misvisende bem√¶rkninger og henviser i den forbindelse til forskning og erfaringer fra Danmark og andre lande.

LGBT+ Danmark udtrykker, at der er b√łrn og unge med k√łnsligt ubehag, der har gavn af medicinsk behandling, og at et forbud fjerner muligheden for den individuelle l√¶gefaglige vurdering af hvert barn eller unge.

Jeg kan konstatere, at der er mange forskellige synspunkter og holdninger til behandling af b√łrn og unge med k√łnsidentitetsforhold, som kommer frem i denne og andre henvendelser i forbindelse med behandling af B 62. Jeg synes, at vi skal lade Sundhedsstyrelsen f√¶rdigg√łre revision af Vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold, s√• vi kan se, hvad eksperternes faglige anbefaling er p√• baggrund af den nyeste viden p√• omr√•det.

Med venlig hilsen
Sophie L√łhde

* * *
Folketingets journal med bilag 8, henvendelse fra LGBT+ Danmark.
Bilag 8. Henvendelsen fra LGBT+ Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•l 6 og svaret.
Sp√łrgsm√•l 6 og svaret i pdf-format hos Folketinget.