B 62. Beslutningsforslag den 14. marts 2023 om forbud mod kirurgisk eller medicinsk kønsskiftebehandling af børn under 18 år.

Vist 243 gange.
Nye Borgerlige v/Kim Edberg Andersen, Peter Seier Christensen og Pernille Vermund fremsatte den 14. marts 2023 beslutningsforslag B 62 – Samling: 2022-23 (2. samling) – om forbud mod kirurgisk eller medicinsk kønsskiftebehandling af børn under 18 Ã¥r.

Beslutningsforslaget

Folketinget pålægger regeringen at forbyde kirurgisk eller medicinsk kønsskiftebehandling af børn under 18 år inden udgangen af 2023.

Børn under 18 år skal ikke modtage kirurgisk eller medicinsk kønsskiftebehandling. Faren for fejldiagnosticering er for stor, og hverken hormonbehandling med pubertetsblokkerende stophormoner eller krydshormoner er reversible. Det samme gælder naturligvis kirurgisk fjernelse af bryster og kønsdele.

Dansk lov har i dag ingen nedre grænse for kirurgisk eller medicinsk kønsskiftebehandling af børn under 18 år (vejledning nr. 9060 af 16. august 2018 om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold, afsnit 9). Der er således adgang til, at unge under 18 år kan udsættes for irreversible kønsmodificerende behandlinger, herunder kirurgi.

Det er forslagsstillernes holdning, at der er behov for et forbud. Børn skal sikres en barndom og pubertet i fred, så de igennem naturlig udvikling kan opdage og siden selv konkludere, hvem de er. Det er et barns ret at gennemgå en naturlig, evolutionær proces som puberteten uden kønskonkluderende medicinsk eller kirurgisk indgriben.

Der er ingen vej tilbage for mindreårige, der får medicinsk kønsskiftebehandling, og årsagerne til børnenes kønsforvirring – og den enorme, pludselige stigning i antallet af henviste mindreårige – er ikke belyst i tilstrækkelig grad, hvis overhovedet.

I langt de fleste tilfælde vokser børn fra deres kønsdysfori. Et vægtet gennemsnit af 11 undersøgelser fra 1968 og frem til nu viser, at 80 pct. af de børn, der diagnosticeres med kønsdysfori, slipper af med lidelsen, hvis de får lov at gennemføre puberteten uden medicinering med pubertetsblokkere og krydshormoner (»Do children grow out of gender dysphoria? «, www.transgendertrend.com.

Flere lande, herunder Sverige, Finland og senest Storbritannien, har standset medicinsk og kirurgisk kønsskifte til børn og unge under 18 år. I december 2022 offentliggjorde den svenske Socialstyrelse deres nye, samlede anbefalinger for behandling af børn og unge under 18 år, der lider af kønsdysfori (»Vård av barn och ungdomar med könsdysfori – Nationellt kunskapsstöd med rekommendationer till profession och beslutsfattare«, Socialstyrelsen, december 2022). Socialstyrelsen melder bl.a. ud, at hormonbehandling, dvs. pubertetsblokkere og krydshormoner, ikke bør anvendes som almindelig behandling, men at de udelukkende bør benyttes som led i kontrollerede forsøg, fordi styrelsen vurderer, at der er flere risici end fordele ved hormonbehandlingen. Socialstyrelsen forklarer, at baggrunden for de nye anbefalinger, som råder til større forsigtighed på området, er følgende:

1. Den videnskabelige evidens på området er utilstrækkelig
2. Der er sket en endnu ikke forklaret stigning i antallet af personer, som får stillet diagnosen kønsdysfori, særlig inden for patientgruppen piger.
3. Der er større uenighed blandt de deltagende eksperter end i 2015, da den tidligere udgave af anbefalingerne blev udfærdiget.
4. Der er en dokumenteret forekomst af personer, som detransitionerer, dvs. personer, som fortryder deres kønsskifte og ønsker igen at komme til at leve som det køn, de blev født med.

Klinisk lektor og overlæge på Rigshospitalets Sexologisk Klinik, Mette Ewers Haahr, har flere gange udtrykt bekymring over effekten af både udredning, diagnosticering og behandling samt bekymring over kort- og langtidseffekter/bivirkninger af behandlingen af børn og unge under 18 i det danske sundhedssystem (»Langt flere piger end drenge ønsker kønsskifte. I forskningen har de kort sagt ingen anelse om hvorfor«, www.information.dk, den 16. januar 2021, og »Lægerne er blevet mere forsigtige med at give kønshormon til unge transkønnede«, sund.ku.dk, den 30. januar 2023).

Britiske psykiatere med ekspertise på området anvender med succes en individuel kognitiv terapimodel, som kombineres med gruppeterapi, hvor børnene møder unge, hvis kønsdysfori er forsvundet eller aftaget væsentligt. Disse unge er med andre ord endt med at komme overens med deres kroppe og køn, og terapiforløbet erstatter i puberteten den medicinske eller kirurgiske kønsskiftebehandling. Først efter puberteten konkluderes der på, om eventuel kønsdysfori er kronisk og skal behandles medicinsk og kirurgisk (»An interview with Dr Az Hakeem«, www.transgendertrend.com, den 1. september 2021).

Den åbenlyse tvivl, der er om behandlingen, og de risici, som er evident for børnene, må og skal komme børnene til gode igennem et forbud mod kirurgisk og medicinsk kønsskiftebehandling af børn under 18 år. Det er ikke beslutningsforslagets formål at beskrive den nærmere behandling, der skal tilbydes, men der kan for eksempel etableres kognitive, udspørgende (frem for bekræftende) behandlingstilbud, der med en opmærksomt afventende tilgang fører barnet igennem pubertetsfasen og holder dets blik på det mest sandsynlige udkomme af kønsubehaget – nemlig at barnet efter puberteten igen vil føle sig tilpas i sit biologiske køn.

* * *
Folketingets journal vedrørende beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget i pdf-format hos Folketinget.