Vist 118 gange.
Forslag til folketingsbeslutning – B 87 Samling 2018-19 – om obligatorisk undervisning i køn, ligestilling og mangfoldighed fremsat den 5. februar 2019 af Roger Courage Matthisen (ALT), René Gade (ALT) og Pernille Schnoor (ALT).
Beslutningsforslaget
Folketinget opfordrer regeringen til at udarbejde en handlingsplan, som sikrer, at undervisning i køn, ligestilling og mangfoldighed inkluderes i undervisningen hos alle offentligt ansatte med undervisningsansvar og hos studerende med kommende undervisningsansvar fra dagtilbud over folkeskolen og ungdomsuddannelser til videregående uddannelser.
Handlingsplanen skal endvidere sikre, at offentligt ansatte med borgerkontakt bliver bedre rustet til at kunne agere og handle, når det kommer til at blive mødt, anerkendt og accepteret som en ligeværdig borger uanset køn, baggrund, fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, seksualitet eller religiøs overbevisning.
At blive mødt, anerkendt og accepteret som en ligeværdig borger i samfundet uanset vores køn, baggrund, seksualitet eller religiøse overbevisning er en af grundpillerne for, at samfundet såvel som individer fungerer bedst muligt. Således slutter folkeskolelovens første paragraf også med målet om at fremme den enkeltes elevs alsidige udvikling.
De seneste år er normkritisk pædagogik blevet inkluderet bredt i den pædagogiske verden både nationalt og internationalt, bl.a. af flere statslige myndigheder, ligesom den danske pædagoguddannelse i dag indeholder krav om, at den studerende har viden om kønsidentitet, seksualitet, ligestilling og familieformer (fra reform 2014). Den studerende skal kunne formulere faglige mål og midler til skabelse af rum for menneskers mangfoldighed og til understøttelse af kønnenes lige muligheder. På læreruddannelsen – derimod – skal de lærerstuderende blot have tilbudt et kursus i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, men det er frivilligt for de studerende at deltage i kurset, og kurset fylder timemæssigt det samme som trafiklære. Normkritik er et begreb og en metode, som italesætter og bevidstgør, hvordan strukturer og normer i samfundet kan være med til at fastholde stereotyper på baggrund af f.eks. køn, seksualitet, handicap og/eller etnicitet og dermed begrænse nogle borgeres frihed til at leve deres liv og udleve deres fulde potentiale. Et normkritisk perspektiv betyder således, at man fokuserer på at bevidstgøre mennesker om normer i stedet for at få mennesker til at passe ind i gældende normer.
En større metodisk forståelse for arbejdet med køn, ligestilling og mangfoldighed vil derfor bidrage til, at vi når helt i mål med at skabe ligeværdighed på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet og alle andre sektorer, som har betydning for borgernes frihed til at leve det liv, de ønsker.
Beslutningsforslaget indebærer for det første, at alle studerende med kommende undervisningsansvar og alle nuværende offentligt fastansatte undervisere (i dagtilbud, i folkeskolen, på erhvervsskoler og ungdomsuddannelser samt videregående uddannelser) på lige fod med de pædagogstuderende i Danmark skal modtage undervisning i køn, ligestilling og mangfoldighed, inklusive normkritik.
Beslutningsforslaget indebærer for det andet, at vi prioriterer et kompetenceløft med tilgængelig efteruddannelse, så alle offentligt fastansatte med borgerkontakt også kan blive undervist i køn, ligestilling og mangfoldighed. Der skal således udarbejdes en national plan for, hvordan vi ruster offentligt ansatte med borgerkontakt til bedre at kunne agere og handle, når det kommer til at blive mødt, anerkendt og accepteret som en ligeværdig borger i samfundet uanset vores køn, baggrund, fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, seksualitet eller religiøse overbevisning.
Alternativet er naturligvis indstillet på under udvalgsbehandlingen af beslutningsforslaget at gå i dialog med Folketingets partier og alle relevante foreninger og organisationer om det nærmere indhold af og krav til den handlingsplan, som beslutningsforslaget lægger op til at regeringen skal udarbejde.
Alternativet vil under udvalgsbehandlingen af beslutningsforslaget tage initiativ til, at de økonomiske konsekvenser af at gennemføre de enkelte elementer i beslutningsforslaget bliver godt belyst. Beslutningsforslaget indebærer i første omgang, at regeringen skal udarbejde en handlingsplan, hvilket ikke i sig selv har (væsentlige) økonomiske konsekvenser. Men en efterfølgende udmøntning af en sådan handlingsplan vil selvfølgelig have økonomiske konsekvenser, som i et rimeligt omfang bør søges belyst allerede under udvalgsbehandlingen.
* * *
Folketingets journal vedr. beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget som fremsat hos Folketinget.