Californisk lov – A.B.No. 1160 – af 28. september 2006 forbyder gay panic defence.

Vist 297 gange.
En ny californisk lov – A.B.No. 1160 – blev den 28. september 2006 underskrevet af den californiske guvernør, Arnold Schwarzenegger.
Loven forbyder anvendelse af bøsse – og, at overgrebet var derfor undskyldeligt og acceptabelt, hvorfor gerningsmanden burde frifindes eller i det mindste have en mild straf.

Dette blev meget tydeligt demonstreret under især den første af de to retssager mod de fire unge mænd, der den 4. oktober 2002 dræbte den dengang kun 17 årige transseksuelle Gwen Araujo.
Gwen Araujo blev dræbt under en privat fest af fire unge mænd, da de opdagede, at hun biologisk var en ung mand.
Forsvarerne gjorde meget ud af at få nævningene til at tro, at drabet alene skete fordi de fire unge mænd handlede i undskyldelig panik ved pludselig at opdage, at den pige, som de var sammen med ikke var en pige, men en ung mand.
Den første retssag endte med, at nævningene ikke kunne nå til enighed, hvorfor der blev gennemført en ny retssag.
De fire unge mænd blev idømt langvarige fængselsstraffe for drabet.

Under og især efter den første retssag mod de unge mænd, der dræbte Gwen Araujo, rejste der sig voldsomme protester mod forsvarsadvokaternes anvendelse af denne bevidste strategi.

Medlem af det californiske parlament, Sally Lieber udarbejdede et lovforslag om, at det skulle være ulovligt at anvende denne metode.
Lovforslaget blev fremsat den 22. februar 2005. I det første år skete der næsten intet med lovforslaget. Men i løbet af 2006 kørte lovforslaget gennem de forskellige instanser i det californiske parlament og blev undervejs ændret ganske betragteligt.
Hovedsigtet med lovforslaget forblev dog til stede.

Og sluttelig blev loven den 28. september 2006 underskrevet af guvernøren og dermed gjort til gældende lov.

Loven har betegnelsen “A.B. No. 1160” med tillæg af navnet “the Gwen Araujo Justice for Victims Act” som minde om og ære for den dræbte transseksuelle teenager Gwen Araujo.

Loven i sin helhed.
Journal over lovforslagets vandring og forandring fra fremsættelse til vedtagelse.