Den store forskel. Mand og kvinde. Artikel om k√łnsforskelle i hjernen. Lone Frank den 26. juli 2007.

Vist 1.492 gange.
Af Lone Frank den 26. juli 2007.
Mand og kvinde. I hjernen er der k√łnsforskelle i anatomien, i kemien og i funktionen. Der er stort set ikke en eneste hjerneregion, som er ens hos de to k√łn. Lone Frank pr√¶senterer den omfattende viden, som allerede i USA har afg√łrende betydning for sygdomsforskning og behandling.

“Da han begyndte at tale om medf√łdte forskelle i evner mellem m√¶nd og kvinder kunne jeg simpelthen ikke tr√¶kke vejret – den slags fordomme g√łr mig fysisk syg.”

Nej, citatet er ikke faldet i debatten om psykolog Helmuth Nyborgs Skanderborgunders√łgelse. Ordene, som kom fra den amerikanske biolog Nancy Hopkins, stod at l√¶se i New York Times for to et halvt √•r siden, men de vedr√łrer n√łjagtig samme diskussion. I 2005 oplevede USA nemlig den s√•kaldte Larry Summers sag. Den dav√¶rende rektor for Harvard University deltog i et m√łde om den sk√¶ve k√łnsfordeling i professorstillingerne p√• fag som fysik, matematik og visse ingeni√łrdiscipliner. Og her formastede han sig til at foresl√•, at en del af √•rsagen til kvindernes frav√¶r m√•ske skal s√łges i medf√łdte kognitive k√łnsforskelle, som g√łr at flere m√¶nd har udpr√¶gede evner for det matematiske.

Neandertaler! Fascist! l√łd reaktionen fra brede kredse. De amerikanske medier fl√łd over med rasende kommentarer og de ellers s√• gavmilde Harvard-donorer truede med at tilbageholde deres st√łtte til eliteuniversitetet. Summers m√•tte g√• bodsgang. Han udsendte ikke bare √©n men en r√¶kke offentlige undskyldninger, der forsikrede, at han skam ikke mente det p√• den m√•de. Aff√¶ren endte med en dummeb√łde. Harvard afsatte 50 millioner dollars til at g√łre noget ved den sk√¶ve k√łnsfordeling p√• fakulteterne, og Summers m√•tte forlade sin rektorstilling og give plads til Catharine Drew Gilpin Faust – den f√łrste kvinde p√• posten.

Kommentatorer og debatt√łrer var tilfredse. For man kan jo anst√¶ndigvis ikke stille sig op og sige, at der er hardcore forskelle p√• m√¶nds og kvinders hjerner, vel?

“Om ti eller femten √•r vil s√•dan en sag ikke kunne gentage sig,” forudsiger neurobiolog Larry Cahill fra University of California i Irvine. “Til den tid vil alle vide, at der er gennemgribende k√łnsforskelle i hjernen, og ingen vil f√łle sig udfordret eller forn√¶rmet af bem√¶rkninger om det.”

Det politiske klima er vanskeligt at gisne om, men litteraturen afsl√łrer, at forskningen i neurologiske k√łnsforskelle n√¶rmest er eksploderet i de seneste fem-ti √•r. Som Cahill udtrykker det, v√¶lter det frem med forskelle p√• flere planer.

“I √•rtier har hjerneforskere antaget, at k√łnsforskelle kun handlede om sm√• finurligheder i hypothalamus, som har med seksualadf√¶rd at g√łre. Nu er det tydeligt, at vi ikke kan antage, at kvinder og m√¶nd er ens, og at vi heller ikke l√¶ngere kan forske i neurologiske sygdomme, som om der kun er √©t k√łn. N√•r det kommer til hjernen, er der k√łnsforskelle i anatomien, i kemien og i funktionen, ja forskellene er ganske simpelt allestedsn√¶rv√¶rende.”

Forskellig konstruktion
Helt overordnet har det meget l√¶nge v√¶ret kendt, at m√¶nd er velsignet med godt hundrede gram mere hjernev√¶v end kvinder. I 1998 afsl√łrede de danske forskere Bente Pakkenberg og Hans J√łrgen Gundersen s√•, at forskellen afspejles i antallet af nerveceller i hjernebarken – det yderste kr√łllede lag, hvor de h√łjere funktioner h√łrer hjemme. Her har m√¶nd s√•ledes 23 milliarder nerveceller, mens kvinder har 19 milliarder. En 16 procents forskel regnes for ganske substantiel i den verden, men som Pakkenberg plejer at svare journalister, ved man ikke, hvad de ekstra hjerneceller bliver brugt til. Eller som hun sidste √•r sp√łgte i damebladet Q:

“P√• min arbejdsplads, hvor vi er en del kvinder, plejer vi at sige, at hvis m√¶nd skal have fire milliarder flere hjerneceller end kvinder for at klare sig lige s√• godt, s√• er det da ok.”

Der er tilsyneladende noget om det. I hvert fald tyder nyere forskning p√•, at kvindehjernen kompenserer for mindre st√łrrelse med en mere effektiv indretning. Unders√łgelser har s√•ledes vist, at kvindehjerner har 15 procent st√łrre blodgennemstr√łmning, og at de indeholder forholdsm√¶ssigt mere gr√• substans end m√¶nds. Den gr√• substans best√•r af hjerneceller, mens den hvide substans – som mandehjernen alts√• har en st√łrre procentdel af – er cellernes fedtomviklede kommunikationsforbindelser til hinanden. Is√¶r i frontale omr√•der af hjernebarken, som er involveret i kognition, hukommelse og sprogbehandling, er cellerne t√¶ttere pakket hos kvinder end hos m√¶nd.
Og ser man n√¶rmere p√• det, er der stort set ikke en eneste hjerneregion, som er ens hos de to k√łn. Det antyder blandt andet en stor skanningsunders√łgelse udf√łrt i 2001 af psykiater Jill Goldstein fra Harvard, som m√•lte de enkelte regioner i forhold til det totale hjernevolumen. Forholdet varierede for n√¶sten samtlige regioner, n√•r forskerne sammenlignede de to k√łn.

Den slags er ren struktur, men som Goldstein i maj udtalte til Discover Magazine, ser man mange eksempler p√•, at kvinder og m√¶nd ogs√• bruger deres hjerne markant forskelligt. I 2005 blev hun selv overrasket i en unders√łgelse af korttidshukommelse, hvor fors√łgspersonerne skulle h√¶fte ord p√• billeder. Det gjorde kvinder og m√¶nd pr√¶cis lige hurtigt og n√łjagtigt, men den underliggende hjerneaktivitet var alt andet end ens. Skanninger viste, at kvinderne havde en langt h√łjere aktivitet i omr√•der i den pr√¶frontale cortex, og at aktiviteten fandtes i begge hjernehalvdele, hvor m√¶nd langt overvejende brugte cortex i venstre hjernehalvdel.

I det hele taget er det et gennemg√•ende tema, at m√¶nd viser lateralisering – alts√• fortrinsvis bruger omr√•der i den ene hjernehalvdel til l√łsning af diverse opgaver, mens kvinder typisk tr√¶kker p√• omr√•der spredt i begge hjernehalvdele. En observation, som passer godt med, at hjernebj√¶lken – et bredt b√•nd af kommunikationsforbindelser mellem de to hjernehalvdele – er forholdsvist st√łrre hos kvinder.

“Det som √•bnede mine egne √łjne for hjernens k√łnsforskelle var en opdagelse af, at de to k√łn bruger forskellige hjernehalvdele til den samme opgave,” siger Cahill med henvisning til eksperimenter fra 2003. “Vi unders√łgte, hvordan det emotionelle indhold af en given information p√•virker, hvor godt informationen lagres i hukommelsen. Vi viste nogle uhyggelige film for fors√łgspersoner i en PET skanner og testede en uge senere, hvor meget de huskede. Dem med mest aktivitet i strukturen amygdala, som behandler is√¶r negativ emotionel information, huskede klart bedst. Men pludselig s√• jeg noget andet i data. Nemlig at de kvindelige fors√łgspersoner altid havde aktivitet i amygdala i venstre side, mens det hos m√¶ndene var den h√łjre amygdala. Det var totalt uventet.”

Forskel på fostre
Bestemt opsigtsvækkende, men betyder det noget? Giver alle de strukturelle og funktionelle forskelle anledning til praktiske forskelle i forhold til, hvad vores hjerne kan præstere, og hvordan den anskuer verden?

“Indtil videre ved vi meget lidt om det. Men det tror jeg is√¶r skyldes, at det endnu ikke er unders√łgt,” siger Cahill, som dog selv er g√•et videre med sine unders√łgelser af amygdala. Hans teori er, at n√•r kvinder og m√¶nd bruger omr√•det i hver sin hjernehalvdel, afspejler det en psykologisk forskel. Kvinder har grundl√¶ggende mere opm√¶rksomhed rettet mod deres indre, hvor m√¶nd l√¶gger mere m√¶rke til den ydre verden.

“Ideen bygger p√•, at den h√łjre og venstre amygdala kommunikerer med forskellige andre hjerneomr√•der – ogs√• n√•r vi bare er i hvile. Den venstre st√•r i kraftig forbindelse med hypothalamus, som hele tiden registrerer kroppens tilstand, mens den h√łjre is√¶r kommunikerer med omr√•der som synsbarken, der jo i sagens natur registrerer information udefra.”

Teorien er ung og skal underbygges med mange flere fors√łg, indr√łmmer Cahill. Men han peger p√• mentale forskelle, som er velunderbyggede, og som vedr√łrer de to k√łns kognitive specialiseringer. Utallige unders√łgelser er gennem tiden kommet frem til, at kvinder gennemsnitligt overg√•r m√¶nd i diverse verbale tests samt i tests af visse typer hukommelse, mens m√¶nd til geng√¶ld er overlegne, n√•r det kommer til at finde vej og i en r√¶kke matematisk relaterede opgaver, som handler om rumlig fornemmelse og orientering. P√• samme m√•de er der ogs√• efterh√•nden en del data, som viser, at kvinder i gennemsnit scorer h√łjere i m√•linger af empati og social forst√•else, hvor det eksempelvis handler om at afl√¶se andres f√łlelser p√• ansigtsudtryk.

Men hvor stammer forskellene overhovedet fra?
“Vi har langt fra noget helt billede,” siger Larry Cahill. “Men der er tale om s√•vel forskelle, der skabes allerede i fosterudviklingen, som forskelle, der opst√•r senere. Meget er hormonelt bestemt, men ogs√• gener er involveret. Desuden er jeg overbevist om, at den sociale p√•virkning, som de to k√łn f√•r gennem opdragelsen og livet, i det hele taget spiller sammen med biologien og giver et ekstra lag af kompleksitet og forskellighed. Den forskning har vi bare stort set ikke taget hul p√• endnu.”

Til geng√¶ld har man godt bel√¶g for, at k√łnshormoner spiller en fremtr√¶dende rolle ikke mindst i fosterudviklingen. Drenge- og pigefostres hjerner ser nemlig p√•faldende ens ud indtil 8. fosteruge, hvor vejene pludselig skilles, fordi drengefostres testikler begynder at producere store m√¶ngder testosteron. Det pumper gennem hele organismen og oversv√łmmer hjernen, som er fyldt med testosteronreceptorer.

“Bunker af rottefors√łg viser, at testosteronniveauet i fostertilv√¶relsen p√•virker ungernes senere adf√¶rd og mentale egenskaber,” fastsl√•r Cahill. Og tilf√łjer, at samme observation er gjort hos menneskeb√łrn. Et eksempel er unders√łgelser af piger med lidelsen kongenital adrenal hyperplasi, som p√• grund af en enzymfejl danner ekstra testosteron i fostertilstanden. I barndommen foretr√¶kker disse piger ofte at lege vilde lege og at lege dem med drenge. CAH-piger, som de kaldes, klarer sig samtidig betydeligt bedre i tests af rumlig orientering end deres kvindelige sl√¶gtninge. Til geng√¶ld er de samme rumlige evner nedsat hos drenge med IHH, en tilstand der giver mindre testikler og mindre testosteronproduktion i fosterlivet. Omvendt kan lavt foster-testosteron if√łlge britiske unders√łgelser kobles til bedre verbale og sociale evner hos b√łrn.

Hendes sygdom, hans sygdom
“Alt det her er selvf√łlgelig kolossalt interessant i sig selv, men den helt store praktiske betydning kommer i tilknytning til sygdomsforskning og behandling,” understreger Larry Cahill. “F√łrhen mente man, at kvinder egentlig bare var m√¶nd med lidt √łstrogen, som kom forstyrrende ind over fra tid til anden. Nu erkender man, at der er k√łnsforskelle, som g√łr sig g√¶ldende lige fra eksperimenter med nerveceller i petrisk√•le til forskning p√• hele hjerner. Og den besked er ved at √¶ndre hele neuroforskningen.”

I hvert fald i USA, hvor erkendelsen har f√•et kontant betydning p√• bevillingsplan. Blandt andre den store pengetank National Institutes of Mental Health, som st√łtter forskning i hjerne- og neurologiske sygdomme, l√¶gger i dag stor v√¶gt p√•, at projekter omhandler begge k√łn. Det samme g√¶lder National Institute on Drug Abuse. Misbrugsforskning er traditionelt foreg√•et p√• m√¶nd, men nye studier, som antyder, at stoffer som kokain og amfetamin virker fysiologisk og dermed psykologisk anderledes p√• kvinder, har skabt et fokus p√• at inddrage begge k√łn.

Det giver alt sammen god mening. N√•r man ser ned over listen over lidelser, der har med hjernen at g√łre, er der nemlig i√łjnefaldende k√łnsforskelle enten i den m√•de symptomerne optr√¶der, i hyppigheden eller i, hvor godt man klarer sig med sygdommen. Det g√¶lder eksempelvis autisme, Alzheimers, angstlidelser, depression, post-traumatisk stress-syndrom, hyperaktivitet, spiseforstyrrelser og skizofreni.

K√łnnet er den v√¶sentligste demografiske variabel for en lang r√¶kke lidelser, og det er indlysende, at hvis vi skal forst√• dem og behandle begge k√łn optimalt, skal vi se p√• m√¶nd og kvinder hver for sig. Men det er umuligt at komme igennem med argumenterne herhjemme,” siger psykiater og overl√¶ge ved Sct. Hans Hospital, Karin Garde. Og tilf√łjer: “Neurologerne er ved at f√• √łjnene op, men psykiaterne vil ikke h√łre tale om k√łnsforskelle. Der undervises ikke i k√łnnets betydning i psykiaternes specialuddannelse, men det er jo element√¶rt uvidenskabeligt at se bort fra.”

Som eksempel n√¶vner Garde depression. “Hvis man ikke t√¶nker sig godt om og tager i betragtning, at de deprimerede m√¶nd reagerer anderledes, fort√¶ller om deres symptomer p√• en anden m√•de end kvinderne og er mindre synlige, kommer man til at underdiagnosticere dem. Det ved vi fra en dansk ph.d.-rapport. Vi ved ogs√•, at m√¶ndene hyppigere beg√•r selvmord.”

Karin Garde oplever en massiv ber√łringsangst i det danske psykiatriske system og mener, at den blandt andet handler om, at man ikke vil risikere at skulle indr√łmme, at man anser egenskaber hos det ene k√łn for bedre end det andet.

“Indtil 1960erne talte danske psykiatere frejdigt om, at der var k√łnsforskelle, og at de var biologisk begrundede. Men s√• holdt man op, fordi det viste sig, at det biologiske ikke var forklaring nok. I dag siger de s√• bare ‘vi har jo ligestilling’ og n√¶gter at forholde sig til sp√łrgsm√•let. Men selv hvis ligestilling var en realitet, best√•r forskelligheden jo stadig.”

Kvinder er bare bedre
Det handler m√•ske nok s√• meget om spin, alts√• om m√•den, man serverer k√łnsforskellene p√•. Hvis man vil se, hvordan det g√łres positivt, kan man kaste et blik p√• bogen The Female Brain af psykiater Louann Brizendine fra University of California i San Francisco. I den kan alle, som har f√łlt sig st√łdt p√• manchetterne af folk som Summers eller Nyborg hente opmuntring. Den friske og yderst popul√¶re fremstilling leverer en vaske√¶gte feel good-historie om, at kvinders hjerner er s√• aldeles glimrende og overlegne p√• mange punkter. Man kan finde s√¶tninger som: “Kvinder har en ottesporet motorvej til at behandle f√łlelser, mens m√¶nd har en smal grusvej.” Og som der st√•r p√• bagflappen:
“Kvinder vil lukke denne bog og vide, at de sidder inde med en fantastisk og str√łmlinet kommunikationsmaskine. M√¶nd vil udvikle et slemt tilf√¶lde af hjerne-misundelse.”

The Female Brain er solgt i pallevis og oversat til 22 sprog, og Brizendine har generelt v√¶ret rost for sine interessante pointer af anmelderne. Lidt anderledes forholder det sig for svenske neuroforsker Annica Dahlstr√∂m fra universitetet i G√∂teborg. Hun har i en √•rr√¶kke interesseret sig for hjernens k√łnsforskelle, og udgav i √•r bogen K√∂net sitter i hj√§rnan, som bygger p√• meget af den samme internationale forskning, som ogs√• Brizendine refererer. Men Dahlstr√∂m bruger blandt andet resultaterne om de emotionelle forskelle til at udtale, at m√łdre er bedre egnet til at tage sig af helt sm√• sp√¶db√łrn end f√¶dre. Det har hun f√•et en hel del t√¶sk for med hadefulde e-mails, tilsv√¶rtning p√• diverse blogs og ikke mindst et rasende angreb fra en gruppe l√¶ger og studerende med tilknytning til feministiske kredse. De anklagede i Dagens Nyheter Dahlst√∂m for ligefrem at misbruge sin stilling.

“Der er meget politisk korrekthed i det her emne i Sverige, og jeg mener, at feminismens og lighedsideologiens succes har gjort, at Skandinavien i det hele taget er langt bagud, n√•r det kommer til at forholde sig til biologiske k√łnsforskelle. For nogle √•r siden skrev jeg en artikel om mentale k√łnsforskelle og fik en opringning fra en kvindelig kollega – en kendt historiker – som fortalte mig, at de skam ikke findes. Da jeg spurgte, om hun havde tjekket litteraturen, svarede hun, at ‘selvom der s√• skulle eksistere s√•danne forskelle, kan vi aldrig sige det’. Er det ikke utroligt? Men der er jo en hel generation, som har bygget deres karriere p√•, at k√łnnet er en social konstruktion, og deres verden falder sammen, nu hvor det viser sig at v√¶re forkert. De meget negative reaktioner p√• den nye forskning kommer typisk fra humanistiske akademikere uden kendskab til biologi.”

Til gengæld oplever både Dahlström og Cahill, at den brede offentlighed er langt mere positivt indstillet.

“N√•r jeg holder offentlige foredrag bliver jeg ofte m√łdt med et bredt grin,” fort√¶ller Larry Cahill. “Folk kommer og siger til mig: “Har det virkelig taget jer s√• lang tid at finde ud af, at m√¶nd og kvinder er forskelligt indrettet i hovedet?”

* * *
Journalist Lone Frank, der er f√łdt i 1966, er cand. scient. biologi, ph.d. neurobiologi. Hun er videnskabsmedarbejder ved Weekendavisen og har tidligere v√¶ret besk√¶ftiget som forsker og senere patentkonsulent. Derefter har hun fungeret som freelancer for DR samt en r√¶kke danske og udenlandske videnskabelige og popul√¶rvidenskabelige publikationer.

Den 26. juli 2006 bragte Weekendavisen artiklen “Den store forskel” af Lone Frank om k√łnsforskelle i hjernen. Da Weekendavisen ikke mere viser artiklen, har Lone Frank venligst givet mig tilladelse til at bringe artiklen her i Vidensbanken.
Tina Thranesen.