Vist 144 gange.
Det Etiske Råd indsendte dateret den 27. marts 2014 høringsskrivelse om forslag til sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
(Ændrede kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.)
Nogle medlemmer fandt, at hvis man tillader juridisk kønsskifte efter fremsendelse af erklæring, må dette også indebære, at den pågældende har ret til at få ændret sin krop i overensstemmelse med en sådan erklæring.
Disse medlemmer mener ikke, at et krav om forudgående dybtgående udredning med psykiatriske udredninger m.m. principielt adskiller sig væsentligt fra et krav om medicinsk behandling ved anerkendelse af juridisk kønsskifte. Hvis et krav om behandling forud for juridisk kønsskifte indebærer et brud på retten til privatliv på baggrund af sin karakter af indirekte tvang, må der principielt gælde det samme for krav om den nævnte udredning forud for kastration. At indgrebet er irreversibelt, mener disse medlemmer ikke er en fyldestgørende grund til at opretholde et krav om forudgående tilladelse, da dette også gælder for mange andre indgreb, herunder kønsmodificerende indgreb, som ikke kræver myndigheders godkendelse. Disse medlemmerne finder, at en nedsættelse af aldersgrænsen til 18 år er passende, men at der i lighed med anerkendelse af det juridiske kønsskifte bør være en refleksionsperiode (hvis kravet om forudgående tilladelse ophæves).
Nogle fandt, at der på baggrund af indgrebets karakter bør være en ordning med forudgående tilladelse. Reproduktion er et grundlæggende aspekt af menneskelivet, og konsekvenserne af kastration kan være ødelæggende for et menneskes liv, hvis man senere fortryder indgrebet.
Disse medlemmer lægger vægt på, at en ansøger gennem et længerevarende forløb med professionel hjælp kan blive afklaret omkring sin seksualitet og kønsidentitet. Medlemmerne finder en nedsættelse af aldersgrænsen til 18 år passende.
Nogle fandt, at det bør overvejes at fastsætte en aldersgrænse på 18 år for øvrige kønsmodificerende indgreb af irreversibel karakter, f.eks. fuldstændig fjernelse af bryster. Disse medlemmer er af den opfattelse, at et ungt menneske på 15 år ikke har opnået tilstrækkelig modenhed til en sådan indgribende beslutning.
Nogle fandt at aldersgrænsen på 21 år skulle bibeholdes.
Nogle fandt det problematisk i forhold til børneloven, at personers juridiske køn ikke svarede til deres biologiske køn.
Spørgsmålet er, om den person, der føder barnet, faktisk skal regnes for barnets far, hvis der er tale om en transseksuel tidligere kvinde, der har foretaget juridisk kønsskifte?
Hvis man juridisk set er en mand og også ønsker at blive opfattet som en mand, fungerer det naturligvis ikke, at man lovgivningsmæssigt anses for at være mor til sine børn.
For eksempel er en transseksuel, tidligere kvinde, der juridisk har foretaget kønsskifte til mand, i lovens forstand stadig en kvinde, hvis han stadig har kvindelige reproduktive kønsorganer. Men hvad nytter det at foretage et kønsskifte til mand, hvis man på grund af sine kønsorganer stadig defineres som kvinde i lovgivningen og altså ikke rent sprogligt anerkendes som mand?
Nogle medlemmer anbefaler på denne baggrund, at der på samme måde som i sundhedsloven foretages en gennemskrivning af hele lovteksten i loven om assisteret reproduktion, så teksten rent formuleringsmæssigt signalerer en anerkendelse af kønsskiftet.
To medlemmer mener (og nogle medlemmer var imod) ogsÃ¥, at man – hvis lovforslaget om juridisk kønsskifte vedtages – er nødsaget til at udvide faderbegrebet, sÃ¥ et barn har to fædre, hvis det er undfanget med kønsceller fra to gifte eller samlevende personer, der begge juridisk set er mænd. Eventuelt kan en person betegnes som medfar, hvis personen er gift eller samlevende med en transseksuel tidligere kvinde, der har foretaget juridisk kønsskifte, hvis den førstnævnte person ikke er biologisk far til barnet, fordi der er anvendt sæd fra en sæddonor ved befrugtningen. PÃ¥ samme mÃ¥de er det nødvendigt at udvide begrebet om moderskab, sÃ¥ et barn kan have to mødre, hvis det er undfanget med kønsceller fra to gifte eller samlevende personer, der begge juridisk set er kvinder. Dette er muligt, hvis den ene af kvinderne efter et juridisk kønsskifte enten har bevaret sine reproduktionsorganer eller forud for en kastration har fÃ¥et nedfrosset sæd, som ægtefællen efterfølgende insemineres med.
Nogle fandt, at også personer, der har foretaget et juridisk kønsskifte, skal være omfattet af bestemmelserne i lov om assisteret reproduktion og altså dermed have adgang til de relevante tilbud om at modtage assisteret reproduktion. Hvis gruppen skal afskæres fra tilbuddene, skal der være tungtvejende hensyn for at gøre det.
Der var gennemgående ikke nogen entydig anbefaling fra Det Etiske Råd.
* * *
Høringsskrivelsen hos Det Etiske Råd i pdf-format.