Vist 190 gange.
| Titel | Det normative sundhedssystem – transpersoner, biseksuelle og homoseksuelles oplevelser i mødet med sundhedssystemet |
| Studiespeciale af | Björgvin Huldar Soffiuson Roskilde Universitet |
| Udgivet | 29. juni 2015 |
| Sprog | Dansk |
| Antal sider | 95 |
Resumé
Dette speciale fokuserer på transpersoner, biseksuelle og homoseksuelles oplevelser i mødet med sundhedssystemet i Danmark. Dette teoretiseres ved hjælp af normkritiske teorier inden for en poststrukturalistisk ramme. Der vil være fokus på de herskende diskursive konstruktioner omkring køn og seksuel orientering, som LGBT-personer møder i sundhedssystemet. LGBT-personer overskrider biomedicinske konstruktioner om, at kategorierne kvinder og mænd er stabile størrelser, samt at kønsidentitet og/eller seksuel orientering udelukkende er determineret via kromosomer og kønsorganer. Der er herved fokus på kategorierne køn og seksuel orientering i et netværk af institutioner, diskursive praksisser, kultur, samfundsnormer samt i forhold til identitet og strategier. Interaktionsprocesserne, og sundhedssystemets diskursive praksisser, analyseres udelukkende qua interviews med LGBT-personer.
Problemformulering
Hvordan oplever LGBT-personerne at deres måder at gøre køn på bliver mødt af sundhedssystemets diskursive praksisser, og hvordan håndterer LGBT-personerne sundhedssystemets reaktioner på deres ikke-normative komponenter?
Uddrag fra konklusionen (side 70):
Den herskende cis- og heteronormativitet gør det muligt for sundhedssystemet at gøre transkønnede til psykiatriske objekter. At indtage en transkønnet subjektposition kan både ses som værende en subjektgørelse og objektgørelse, da transkønnethed både er en identiet og en genstand for sundhedssystemets behandlinger
og tiltag. Sundhedssystemets diskursive praksisser reproducerer konstruktioner omkring transkønnethed som værende en psykisk forstyrrelse, hvor de skal have legitimeret deres kønsidentitet igennem sundhedssystemet, hvorimod ciskønnede ikke behøver at legitimere deres kønsidentitet via en afdeling såsom Sexologisk
Klinik. Transpersonerne yder bl.a. modstand ved at tage hormoner uden om Sexologisk Klinik.
[…]
Hvis ikke transpersoner lever op til Sexologisk Kliniks konstruktioner omkring køn, kan de blive afvist, og dette er med til at bibeholde dem i en asymmetrisk magtrelation. Medicinske diskurser omkring det ’normale’ kan udelukke og ekskludere. Dette gør, at transpersoner indordner sig de normer, de bliver mødt med, hvis de skal være sikre på at blive godkendt til et behandlingsforløb på Sexologisk Klinik. Dette bevirker, at transkønnede
oplever at være undertrykte, da de er frataget sin autonomi vedrørende stillingtagen til egen kønsidentitet og kønsudtryk. Transkønnede, der har flydende eller diffuse kropstegn i forhold til de kulturelle normer omkring køn, er mere udsatte for uønsket opmærksomhed og negative reaktioner i sundhedssystemet, som kan påvirke dem både psykisk og socialt.
* * *
Rapporten i pdf-format.