Diane Delia. Dræbt den 7. oktober 1981. Et dødeligt kærlighedsdrama.

Vist 3.072 gange.

Diane Delia fik MtK kønsskifteoperation, blev gift med Robert og dræbt den 7. oktober 1981. Et dødeligt kærlighedsdrama.

Den 28. oktober 1981 blev liget af en kvinde bjærget fra Hudson River, New York. Liget var svøbt i et tæppe og i øvrigt kun iført en lavendelfarvet undertrøje med spaghetti-stroppen og lavendelfarvede trusser. Der var fire skudhuller i kraniet.
Ved obduktionen konstateredes det, at kvindens skede var unormal stor, og at hun hverken havde livmoder eller æggestokke. Endvidere blev der konstateret tilstedeværelse af prostata.
Kriminalpolitiet i Manhattan konstaterede, at omkring 2 uger tidligere var en kvinde ved navn Diane Delia, 24 år, der var forsvundet fra sit hjem i Yonkers. Det konstateredes også, at Diane Delia indtil november 1980 havde været en mand ved navn John Delia.
Det var starten på en af de mest bizarre kriminalsager i New York.

Efter tre måneders efterforskning foretog politiet anholdelse af to personer – en 26 årig sygeplejerske ved navn Robyn Arnold, der havde været tæt på at blive gift med Delia, da Delia var manden John, og en 22-årig bartender ved navn Robert Ferrara, der var blevet gift med Delia kort efter hendes kønsskifte til kvinden Diane.

Robert Ferrara var vokset op i Rockland County, men flyttede som ung sammen med familien til Berwick, Pennsylvanien, hvor de boede langt ude på landet. Efter endt skole meldte hans sig til marinen, men fandt hurtigt ud af, at det ikke lige var noget for ham, så han udeblev fra tjenesten og arbejdede som tjener på forskellige barer. Han blev imidlertid anholdt og måtte en kort tid i fængsel, hvorefter marinen hjemsendte ham. Efter løsladelsen arbejdede han igen som tjener og mødte John Delia, som han blev kæreste med.

John Delia var født i Riverdale i 1957 som anden søn af Joan og Bruno Delia, der havde et entreprenørfirma. Medens storebroderen mest fulgtes med faderen, var John helst hjemme hos moderen og hjalp hende med rengøring, indkøb og madlavning og moderen morede sig med at iføre John sit tøj, sætte hans hår og lægge makeup på ham.
Da John blev ældre og kom i skole følte han sig anderledes end de andre drenge. Derefter blev han optaget på Manhattan’s High School of Art & Design og viste talent for optræden, sang og musik og havde en smuk stemme. Snart begyndte John at optræde på diskoteker som dragqueen. Der var dog delte meninger om, hvor god han var. Nogle fandt, at især hans optræden som Diana Ross var fantastisk, andre, at det kun var middelmådigt, idet han kun mimede til sangene. Alle var dog enige om, at han havde humor og udstråling.
Som 21-årig i 1978 var John sprunget ud som homoseksuel og havde flere forskellige forhold – bl.a. til Robert Ferrara, der var bartender på The Playroom.
John Delia optrådte som dragqueen i Zippers – et diskotek i New Rochelle, der fortrinsvis blev frekventeret af bøsser. Bedst var hans rolle som Diana Ross. Derudover var han en kendt gæst på mange diskoteket og værtshuse. John Delia begyndte at blive kendt og optrådte lejlighedsvis på større og mere kendte steder. Han talte om, at han gerne ville være model eller komme med i film.

John Delia og Robert Ferrara havde tilsyneladende meget til fælles. Begge håbede de at blive model, dyrkede motion og vægtløftning og var interesseret i at designe tøj. Og begge var usikre om deres seksuelle orientering.

For John Delia gav det udslag i, at han oftere gav udtryk for, at han ikke rigtigt nød at have sex med mænd. Det var nogle dybere og anderledes følelser i ham, når han havde sex – som om han oplevede sig som en kvinde, der havde sex med mænd.
I 1979 begyndte han at konsultere en psykiater til hvem, han gav udtryk for, at han ønskede at få en kønsskifteoperation og blive en kvinde. Han begyndte også på en kønshormonbehandling og besluttede at få en feminiseringsoperation af sin næse.

Robert Farrara havde efter nogen tid sammen med John Delia et forhold til en kvinde, som han kortvarigt levede sammen med, samtidig med, at han vedblev at være sammen med John.

John Delia mødte Robyn Arnold i december 1979. Hun var sygeplejerske hos plastikkirurgen Peter Friess på Park Avenue.

Robyn Arnold fødenavn var Roberta, men hun ændrede det til Robyn. Hun var jøde, datter af øre-, næse- og halskirurgen, Leon Arnold og havde gået til ballet i 16 år. Faderen havde også foræret hende en Cadillac med nummerpladen “ROBIN-1” og fra hendes bedstefader, der havde været børnelæge, havde hun arvet 80.000 $.
Hun fandt John Delia spændende og “havde aldrig tidligere mødt nogen som ham”.
Robyn var født på Manhattan, men voksede op i et stort og dejligt hjem på Audubon Avenue i Mount Vernon. I skolen var hun imidlertid ikke særlig populær blandt de andre piger. Trods dette havde hun tilsyneladende en god ungdom, gik til ballet, og studerede musik, stod på ski, spillede tennis og var en uforbederlig shopper. De sidste to års skolegang foregik på en privatskole i Tarrytown. Efter skolegangen besluttede hun at blive sygeplejerske. Hele hendes familie var inden for sundheds- og lægeverdenen. Hendes far og bedstefar var læger, en kusine var sygeplejerske og hendes eneste broder planlagde at læse medicin. Hun gennemgik sygeplejerskeuddannelsen på Lehman College i Bronx og fik arbejde som sygeplejerske på Montefiore Hospital i Bronx en kort tid.

John Delia og Robyn Arnold blev kærester, og John stoppede med at tage kønshormoner og begyndte i stedet vægttræning i håb om at de bryster, der var begyndt at blive synlige som følge af hormonbehandlingen, ville forsvinde. Både John og Robyns forældre var glade for deres forhold. Til Walentinsdag i 1980 fik Robyn foræret et par safir-ørenringe af John og senere på året annoncerede de, at de skulle giftes.
Imidlertid kunne John ikke gemme sit ønske om at blive kvinde bort. Han drøftede dette med Robyn, der accepterede, at hvis han ønskede en kønsskifteoperation, så skulle han have det og tilbød at betale for operationen.

I november 1980 rejste John med fly til Colorado, hvor han fik foretaget en kønsskifteoperation af Stanley Biber – betalt af Robyn Arnold. Efter operationen tog John navnet Diane Delia – efter Diana Ross, der havde været hans favorit som dragqueen.
Kort tid efter operationen arbejdede Diane Delia som værtinde i en natklub i Montreal. Derefter var hun med i sin første – og eneste – skønhedskonkurrence udskrevet af Avon Products, som hun vandt.
På et fotografi, der blev kendt over hele USA efter drabet på hende blev kendt, poserer hun i en ikke særlig klædelig nylonbadekåbe. Billedet bragte Avon i forlegenhed, men gav Diane den berømthed, som hun havde længtes efter, da hun levede.

Efter kønsskifteoperationen følte Diane behov for at få sin nye kvindelighed bekræftet seksuelt og begyndte at have seksuelle forhold til forskellige fremmede mænd. I et af tilfældene spurgte manden imidlertid, om Diane tidligere havde været en mand. Da Diane ærligt svarede “Ja”, tog manden sit tøj på og forlod hende. Det fik Diane til at græde
Formentlig på grund af disse forhold begyndte deres forhold at vakle, og i løbet af sommeren 1981 besluttede Diane at gifte sig med sin gamle mandlige kæreste Robert Ferrara.
Robert Farraras forældre forsøgte at tale Robert fra giftemålet, men uden held. En borger indgav protest mod ægteskabet til myndighederne, med den begrundelse, at de begge var mænd. Men en erklæring fra Stanley Biber og en nyudstedt fødselsattest afklarede forholdene. Diane Delia og Robert Ferrara gift.
Deres ægteskab havde Robyn Arnolds fulde velsignelse, og hun betalte oven i købet for en ring til Diane – en guldring snoet af tre ringe påsat syv diamanter. Det var begyndelsen til et nyt eventyrligt liv for Diane.

Ægteskabet var dog ikke lutter idyl. Robert var ikke glad for Dianes nye køn – han var jo bøsse, og Diane var ikke mere en mand. Samtidig havde Diane fortsat behov for seksuelt at blive bekræftet i, at hun var en kvinde, og hun havde flere affærer med fremmede mænd. Ikke alle forhold var lige rare for Diane. En mand, som hun på et tidspunkt var sammen med, som hun kendte fra Zipperz, sagde, at han ikke kunne gennemføre det, da han jo vidste, at Diane havde været en mand.

Med sin sædvanlige impulsive måde besluttede Diane at flytte ud af Roberts lejlighed og genoptage sit liv sammen med Robin Arnold og flyttede ind hos hende i hendes lejlighed.
Flere bekendte hjalp med flytningen. Da den var overstået festede de alle gennem flere dage. Herunder var Diane meget intim over for flere – både mænd og kvinder – og endte med at sove sammen med en kvinde. Ifølge Patricia Delia – en søster til Diane – havde Robyn fortalt hende, at hun havde set Diane sove sammen med kvinden med armene om hinanden.

Næste aften skulle Diane have en snak med Robert om deres ægteskab. De forlod sammen Robyns lejlighed i Robyns bil. Flere huskede, at Diane var noget fetichagtigt klædt – kun iført en kort lavendelfarvet undertrøje med spaghetti-stroppen og lavendelfarvede trusser samt lilla sko med høje hæle.
Derefter så ingen noget til Diane Delia, før hendes lig blev fisket op af Hudson Riwer den 28. oktober 1981.

Politiet indledte drabsefterforskning og afhørte flere og flere fra Diane Delias omgangskreds.
Et gennembrud kom ved afhøring af Dominick Giorgio, der var anholdt i forbindelse med en narkotikasag. Han fortalte politiet, at han havde hørt både Robyn og Robert fortælle, at de havde dræbt Diane Delia.

Få dage senere – i januar 1982 – blev både Robyn Arnold og Robert Ferrara anholdt og sigtet for i fællesskab at have dræbt Diane Delia.

Under de indledende retsmøder i sagen i Manhattan Supreme Court, sås det ofte, at Robyn og Robet sludrede med hinanden. Deres venskab var ingen overraskelse for andre, for efter at Diane forsvandt, havde de boet sammen i Robyns lejlighed. Dette forklarede Robyn med, at Robert ikke havde råd til at betale sin husleje, hvorfor hun blot var venlig mod ham.
Robyn Arnold fremstod under disse retsmøder som en prinsesse med rødligt skinnende hår, velmanicurerede fingernegle, solbrun, atletisk krop og klædt forskelligt hver dag i stilfulde toppe og flagrende nederdele.
Hun var imidlertid enten helt sikker på sin uskyld eller helt uden sans for passende opførsel. Under alle omstændigheder var det svært at forestille sig hende forelsket i Diane Delia. Robyn Arnold blev løsladt mod en kaution på 25.000 $.

Anderledes var det med Robert. Han var deprimeret, angst og klart mindre velstillet, da han altid var iført det samme jakkesæt. Robert Ferrara blev ikke løsladt mod kaution.

Den endelige retssag blev indledt den 16. september 1981 i Manhattan Supreme Court og varede i fire uger. Der deltog 12 nævninge – 6 mænd og 6 kvinder.
Under retssagen nærmest ignorerede Robyn Arnold og Robert Ferrara gensidigt hinanden.
Retssagen blev nærmest et bemærkelsesværdigt drama med ekstraordinære vidneudsagn og en 11 timers lang vidneafhøring.
Da nævningene skulle votere, var de tæt på at køre fast og først efter fire dages votering, nåede de til enighed om en kendelse.
Retssagen blev ledet af dommer Harold Rothwax. Som anklager fungerede Steve Saracco. Robyn Arnold havde som forsvarer advokat Michael Rosen, og Robert Ferrara havde advokat Robert Tilts.

I anklageren, Steve Saraccos indledende fremlæggelse af sagen, anførte han, at det var anklagemyndighedens opfattelse, Robyn Arnold og Robert Ferrara natten til den 7. oktober 1981 kørte Delia ud til en skovområde i Rockland County og dræbte hende ved, at de hver skød hende to gange i hovedet. Våbenet blev ikke fundet. To uger senere kørte Robert tilbage til drabsstedet, da liget af Delia ikke var blevet fundet. Han svøbte hendes lig ind i et gult tæppe og droppende det i Hudson River, hvor det flød med strømmen.

Herefter blev der afhørt en lang række af personer – familiemedlemmer til alle tre, Delia, Robyn og Robert samt bekendte – herunder også fra diskoteksmiljøet – om deres kendskab til forholdene de tre imellem. Ingen af dem kunne forestille sig, at Robyn og/eller Robert havde dræbt Delia.
Delias moder fortalte herunder, at kort før Delias forsvinden, havde hun talt i telefon med Delia, der beklagede sig over, at hendes ægtemand, Robert, ikke var så aktiv i soveværelset som tidligere. Flere vidner var af den mening, at Robyn havde haft en nærmest tvangspræget forelskelse i Delia, hvor hun på den ene side accepterede Delias ægteskab med Robert, men samtidig ønskede at være den eneste kvinde i Delias liv.

Det kom også frem under afhøringerne, at Robin havde et alibi for timen op mod midnat den aften, hvor Delia forsvandt. Hun havde fået ordnet sine negle hjemme hos en veninde, der var professionel makeupartist.
Men anklageren fremførte, at Robyn havde været sammen med Robert senere samme nat og havde ringet til Roberts chef på Zipperz og fortalt, at Robert ikke kunne komme på arbejde, da han var kommet til skade, så hans ansigt var fuld af ridser.
Andre af anklagerens vidner fremført, at Robert havde pantsat Delias vielsesring, som hun formentlig havde båret, da hun blev dræbt; at Robyn var blevet ophidset, da hun erfarede, at Delias lilla sko var taget fra hende; og at Robyn havde opført sig ekstremt rystet, da en ven havde gjort opmærksom på, at hendes seng manglede et velkendt gult tæppe. Både skoene og tæppet blev væsentlige elementer under retssagen. Var skoene de røde sko, som Delia havde på, da hun forsvandt, og var Robyns gule tæppe dét, som Delias lig var svøbt i, da hun blev fundet?

Halvanden uge inde i retssagen skete noget uventet. En skriftlig tilståelse fra Robert blev fremlagt for retten.
Den skriftlige tilståelse var et brev fra Robert til Dominick Giorgio, som havde forlagt og ikke kunne finde det igen. Det var imidlertid en bekendt, der havde taget det og nu havde afleveret det til retten.

I brevet skrev Robert, at Delia havde sendt ham og Robyn til Pennsylvania for at købe en pistol, som hun ville bruge til et røveri mod en mand for at få kokain og penge, som de skulle dele.
Derefter anføres noget lidt kryptisk om, at noget lydudstyr var blevet stjålet fra Cuckoo’s Nest (diskotek) og formodentlig gemt i skoven i Rockland.
Videre i brevet fremgår det, at Robert sammen med Robyn og Delia tog ud til Rockland for at finde lydudstyret. De ankom til stedet, og han og Delia gik mod skoven, da Robyn skød Delia i hovedet bagfra. Robert løb, men vendte tilbage og skød selv Delia to gange for at gøre en ende på hendes lidelser.

Robert erkendte at have skrevet brevet, og Dominick Giorgio blev indkaldt som vidne.

Giorgio bekræftede, at han havde modtaget brevet. Han forklarede derefter, at han havde dyrket oralsex med de involverede, og at han fire gange havde hørt mordet omtalt.
Første gang havde han overhørt, at Robyn i en telefonsamtale med en eller anden havde sagt “Se, du skød hende, og jeg skød hende”. Anden gang havde han hørt Robyn sige noget om mordet til Robert og derefter sagt til Giorgio, “Nu er du indblandet”. Sluttelig havde han to gange havde Robert tilstået drabet ved at sige, “Robyn skød Delia to gange, og jeg skød hende også to gange”.

Spørgsmålet meldte sig imidlertid, hvor troværdig Giorgio var. Efter Delia var forsvundet, var han blevet Roberts elsker og Robert havde sagt til ham, at han var hans bedste ven. Samtidig var det oprindeligt Giorgios forklaring, der førte til Robert og Robyns anholdelse og fængslingen af Robert, og at han var villig til at gentage sine forklaringer i retten. Anklageren fremhævede, at der ikke var lavet nogen handel med Giorgio vedrørende hans forklaring og den sag, han dengang var anholdt for.
Samtidig havde Giorgio opretholdt kontakt til Robert under dennes fængsling, udvekslet kærlighedsbreve og besøgt ham i fængslet, ligesom han havde forsøgt at smugle narko ind til ham i fængslet.

Begge forsvarsadvokater forsøgte hver på deres måde at miskreditere Giorgio og så tvivl om hans ærlighed og hans motiver for at forklare, som han havde gjort.
Afhøringen af Giorgio varede i to dage.
Efter afhøringen var slut indløb der telefontrussel om, at Giorgio ville blive skudt, hvorfor han fik politibeskyttelse.

Efter tre uger med vidneforklaringer nærmede sagen sig sin afslutning.
I deres procedurer stillede begge forsvarsadvokater sig tvivlende over for Giorgios forklaring og forsøgte igen at miskreditere ham bl.a. ved at fremføre, at han havde stjålet narkotika og forsøgt at smugle narkotika ind til Robert i fængslet. Det fremførte videre, om det taget hans forhold i betragtning, endog ikke var muligt, at den skriftlige tilståelse var skrevet af Giorgio, der jo samarbejdede med politiet?
Advokat Rosen opstillede et andet scenario, som også involverede Giorgio. Han sagde til nævningene: “Forestil jer, at I kører ad Palisades Parkway, da én i bilen pludselig får et hjerteanfald. I skynder jer til skadestuen på Pascack Valley Hospital, hvor I møder sygeplejersken Dominick Giorgio. En kuldegysning risler ned ad ryggen på jer. Hvis I ikke har tillid til at lægge en af jeres kæres liv i hænderne på Dominick Giorgio, så må I heller ikke lægge Robyn Arnolds liv i hans hænder”.

Fire dage senere, da nævningene var færdige med at votere, frikendte de Robyn Arnold – nu 26 år – for drab på Diane Delia, hvorimod Robert Ferrara – nu 23 år – blev kendt skyldig i drabet.

De, der havde overværet retssagen, var forbløffede over disse tilsyneladende modsatrettede afgørelser.
Nogle af nævningene fortalte efterfølgende til nogle journalister, at de havde konkluderet, at grundlæggende havde Giorgio fortalt sandheden – i hvert fald i relation til Robert, men at han havde inddraget Robyn Arnold i sagen i håb om at mindske Roberts skyld.

Robyn Arnold var synligt påvirket ved frifindelsen og faldt sin forsvarsadvokat om halsen, hvorimod Robert Ferrara stille blev ført bort for at afvente strafudmålingen, som ville blive afsagt den 16. november 1982 og forventedes at blive fængsel på mellem 25 år og livstid.

Efter retssagen udtalte Robyn, at hun nu agtede at gifte sig med sin kæreste – en tandlæge. Hun havde aldrig elsket Diane Delia, men været fascineret af spændingen og livsstilen, men at det var nu ovre.

Robert Ferrara blev idømt fængsel i 25 år til på livstid.

Biografisk artikel om Diane Delia hos A Gender Variance Who’s Who.
Artikel om sagen den 17. januar 1983 i New York Maqgazine gengivet i Google Books.