Dateret den 14. januar 2011 sendte Elizabeth Japsen en klage til redaktør/studievært Søren Ø. Jensen ved TV2 Østjylland i anledning af, at de fredag den 7. januar 2011 bragte et indslag om et "Nyt magasin for homoseksuelle", hvor studieværten, Søren Ø. Jensen bl.a. næsten konsekvent omtalte Betina Hvejsel, der er MtK transseksuel, som “han”.
Med tilladelse fra Elizabeth Japsen bringes hendes klage og svaret på klagen fra TV2 Østjylland.
Klagen fra Elizabeth Japsen
Fra: ejapsen@gmail.com [mailto:ejapsen@gmail.com]
Sendt: 14. januar 2011 01:22
Til: Søren Ø. Jensen
Emne: klage
Jeg var, for at sige det pænt, forbløffet over den måde du omtalte en transkvinde i et tv-indslag for kort tid siden.
For det første kaldte du hende for ham, skønt du af din interview person blev rettet i dit sprogbrug.
For det andet, sammenkædede du artiklen om parret/transkvinden med begrebet freakshow.
Du omtaler på den måde en person, bosat i Århus, en person, med kone og barn, der har været modig nok til, at træde frem.
Har du overvejet hvilken betydning en sådan tv omtale har for hende og hendes families liv?
Jeg synes du på skærmen bør give personen og alle andre transkønnede en undskyldning.
Iflg en større undersøgelse findes der, antageligvis, lige så mange transkønnede som bøsser i dette land, men 2/3 af dem har aldrig talt med nogen om det.
Når der kommer tv-indslag som dit, forværrer det disse menneskers i forvejen tabuiserede liv.
Endelig vil jeg kraftigt opfordre jer til en seriøs debat om jeres journalistiske etik ifht dette tema på redaktionen.
I har både som alle andre individer, men så afgjort også som journalister et ansvar for ikke at sprede fordomme.
i håbet om et positivt svar
Skrivelsen blev samme dag af Søren Ø. Jensen videresendt til nyhedschef, Eva Kvist
Fra: Søren Ø. Jensen
Sendt: 14. januar 2011 09:24
Til: Eva Kvist
Emne: VS: klage – een mere
Med venlig hilsen
Søren Ø. Jensen
Redaktør/studievært
Nyhedschef, Eva Kvist skrev samme dag følgende svar til Elizabeth Japsen
Fra: Eva Kvist [evkv@tv2oj.dk]
Dato: 14. jan. 2011 15.04
Emne: SV: klage – een mere
Til: ejapsen@gmail.com
Cc: redaktion-svar@tv2oj.dk
Kære Elizabeth Japsen,
Tak for din mail og for kritikken.
Vi lytter naturligvis til dine indvendinger og tager dem med i vores interne evaluering af udsendelsen.
Når det er sagt, mener vi ikke, at vi skylder nogen undskyldning, da alle regler for god presseskik er overholdt. Tine Eriksen får lejlighed til på udtømmende vis at forklare, hvordan en transseksuel lever et lige så fint familieliv som alle mulige andre og ikke er i nærheden af at være hverken freak eller pervers. Hvad vi i øvrigt heller aldrig postulerer. Ved at give Tine modstand og præsentere hende for fordomme, misforståelser og spørgsmål, der findes i befolkningen, får hun lejlighed til at redegøre for sit nuancerede syn på sagen og jeg er ikke et sekund i tvivl om at interviewet samlet set bidrager til forståelsen og interessen for homoseksuelles livsvilkår generelt og transkønnede i særdeleshed. At enkelte føler sig trådt på, er vi naturligvis kede af, og det beklager vi, men vores hensyn er først og fremmest til seerne ude bag skærmen.
Med venlig hilsen
Eva Kvist
Nyhedschef
TV 2 | ØSTJYLLAND
evkv@tv2oj.dk
Fornyet spørgsmål fra Elizabeth Japsen den 15. januar 2011.
Fra: ejapsen@gmail.com
Sendt: 15. januar 2011 00:49
Til: Eva Kvist
Emne: klage – een mere
Kære Eva Kvist
Journalisten kalder gennem hele interviewet Betina for mand, ham, han.
Hvor gerne jeg end ville forstå indslaget i positivt lys, sådan som du fremstiller det, lader det sig ikke gøre, når journalisten således konsekvent fornærmer Betina ved at kalde hende for en mand.
Du skriver, at I selvvfølgelig er kede af det hvis der er enkelte der har følt sig stødt, eller hvordan din formulering er, men at jeres hensyn ligger hos dem ude bag skærmen.
Jeg er ikke et eneste sekund i tvivl om, og det vil ingen være, at I aldrig nogensinde ville interviewe en person fra Mellemøsten og sidde og kalde vedkommende perker.
Men når det drejer sig om en transkønnet kvinde finder du, at det ok, at kalde hende for en mand.
Hvori består den princielle forskel på de to eksempler?
Desuden er der på ingen måde tale om at enkelte er blevet stødt.
Jeres indslag er genstand for kritik i de medier der seriøst beskæftiger sig med såvel transkønnede som homosexuelle.
Som nævnt er transkønnede ikke en lille gruppe – det er en lige sÃ¥ stor gruppe som bøsser – men, som nævnt, har kun 2/3 af dem nogensinde nævnt dette for nogen.
At sidde og se en transkønnet kvinde blive kaldt for mand, får kun den transkønnede til at gemme sig bort for verden.
Med venlig hilsen
Elizabeth Japsen