Vist 149 gange.
Den 4. oktober 2012 vedtog EU-MinisterrÃ¥et – kaldet RÃ¥det – direktivet COM (2011) 275 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse. Som repræsentant for Danmark deltog daværende social- og integrationsminister, Karen Hækkerup.
Direktivet fastsætter minimumsstandarder med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse af ofre for kriminalitet i EU på grund ofrets køn og kønsidentitet eller kønsudtryk, etnicitet, race, religion, seksuel orientering, helbred, handicap, opholdsstatus, kommunikationsvanskeligheder, forhold til eller afhængighed af gerningsmanden, og tidligere erfaring med kriminalitet, og om, at ofrene bør modtage passende bistand og beskyttelse.
Seksuel orientering defineres som, en persons tiltrækning til andre.
Kønsidentitet defineres som en persons indre, dybtfølte og individuelle oplevelse af sit køn, som måske eller måske ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn.
Kønsudtryk defineres som den måde, hvorpå en person udtrykker sit køn, herunder gennem påklædning, tale og manerer.
Det er første gang EU-lovgivningen nævner kønsudtryk.
Medlemslandene har tre år til at gennemføre direktivet i deres nationale lovgivning. England og Irland har besluttet at gøre det.
Direktivet gælder ikke for Danmark på grund af Danmarks retsforbehold.
RÃ¥det vedtog direktivet i den form, det havde, da det blev vedtaget af Europa-Parlamentet den 12. september 2012.
9) Kriminalitet er både forkert over for samfundet og en krænkelse af ofrenes individuelle rettigheder. Ofre for kriminalitet bør anerkendes som sådanne, og de bør behandles på en respektfuld, forstående og professionel måde uden nogen form for forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, køn, kønsudtryk, kønsidentitet, seksuel orientering, opholdsstatus eller helbred. [.]
17) Vold rettet mod en person pÃ¥ grund af vedkommendes køn, kønsidentitet eller kønsudtryk, eller som rammer personer af et bestemt køn i uforholdsmæssig grad, forstÃ¥s som kønsbaseret vold. Den kan pÃ¥føre offeret fysisk, seksuel, følelsmæssig eller psykologisk skade eller økonomisk tab. Ved kønsbaseret vold forstÃ¥s en form for forskelsbehandling og krænkelse af offerets grundlæggende frihedsrettigheder og omfatter vold i nære forhold, seksuel vold (herunder voldtægt, seksuelle overfald og sexchikane), menneskehandel, slaveri og forskellige former for skadelig praksis sÃ¥som tvangsægteskaber, kvindelig kønslemlæstelse og sÃ¥kaldte “æresforbrydelser”. Kvinder, der er ofre for kønsbaseret vold, og deres børn kræver ofte særlig støtte og beskyttelse pÃ¥ grund af den store risiko for sekundær og gentagen viktimisering, for intimidering og for gengældelse forbundet med ved sÃ¥dan vold.
56) Under individuelle vurderinger bør der navnlig tages hensyn til offerets personlige karakteristika såsom offerets alder, køn og kønsidentitet eller kønsudtryk, etnisk tilhørsforhold, race, religion, seksuel orientering, helbred, handicap, opholdsstatus, kommunikationsvanskeligheder, forhold til eller afhængighed af gerningsmanden og tidligere oplevelser med kriminalitet. Der bør også tages hensyn til forbrydelsens art eller natur og nærmere omstændigheder, såsom om der er tale om en hadforbrydelse, en forbrydelse mod en særlig persongruppe eller en forbrydelse med et diskriminerende motiv, seksuel vold, vold i nære forhold, om offeret er underkastet gerningsmandens kontrol, om offerets bopæl ligger i et område med høj kriminalitet, eller som domineres af bander, eller om offerets oprindelsesland er forskellig fra den medlemsstat, hvor forbrydelsen blev begået.
- Medlemsstaterne sikrer, at ofre, i overensstemmelse med deres behov, har adgang til vederlagsfrie og fortrolige støttetjenester for ofre, der varetager ofrenes interesser, før, under og i et passende tidsrum efter straffesagen. Familiemedlemmer har adgang til støttetjenester for ofre i overensstemmelse med deres behov og graden af den skade, de har lidt som følge af den forbrydelse, der er begået mod offeret.
- Medlemsstaterne fremmer henvisninger af ofre fra den kompetente myndighed, der modtog anmeldelsen, og andre relevante organer til støttetjenester for ofre.
- Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at etablere vederlagsfrie og fortrolige specialiserede støttetjenester ud over, eller som en integrerende del af, almindelige støttetjenester for ofre eller til at gøre det muligt for støtteorganisationer for ofre at henvende sig til eksisterende specialiserede organer, der tilbyder sådan specialiseret støtte. Ofre har i overensstemmelse med deres særlige behov adgang til sådanne tjenester, og familiemedlemmer har adgang i overensstemmelse med deres særlige behov og den skade, de har lidt som følge af den forbrydelse, der er begået mod offeret.
- Støttetjenester for ofre og eventuelle specialiserede støttetjenester kan etableres som offentlige eller ikkestatslige organisationer og organiseres på professionelt eller frivilligt grundlag.
Medlemsstaterne sikrer, at adgang til eventuelle støttetjenester for ofre ikke er afhængig af, at ofrene formelt anmelder en forbrydelse til en kompetent myndighed.
- Støttetjenester for ofre som omhandlet i artikel 8, stk. 1, skal som minimum omfatte:
- information, rådgivning og støtte, der er relevant for ofrenes udøvelse af rettigheder, herunder om adgang til nationale ordninger til opnåelse af erstatning for skade forvoldt ved forbrydelser, og om deres rolle i straffesager, herunder forberedelse til deltagelse i retssagen
- information om eller direkte henvisning til eventuelle relevante specialiserede støttetjenester, som tilbydes
- følelsesmæssig og så vidt muligt psykologisk bistand
- rådgivning om økonomiske og praktiske spørgsmål,der opstår som følge af forbrydelsen
- rådgivning vedrørende risikoen for og forhindring af sekundær og gentagen viktimisering, intimidering og gengældelse, medmindre andet er fastsat af andre offentlige eller private tjenester.
- Medlemsstaterne tilskynder støttetjenesterne for ofre til at tage særligt hensyn til de særlige behov hos ofre, der har lidt stor skade som følge af forbrydelsens alvor.
- Medmindre andet er fastsat af andre offentlige eller private tjenester, skal de specialiserede støttetjenester, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3, som minimum tilvejebringe og tilbyde:
- herberg eller enhver anden form for passende midlertidig indkvartering for ofre, der har behov for et sikkert opholdssted på grund af en overhængende risiko for sekundær og gentagen viktimisering, for intimidering og for gengældelse
- målrettet og integreret hjælp til ofre med særlige behov såsom ofre for seksuel vold, ofre for kønsbaseret vold og ofre for vold i nære forhold, herunder traumestøtte og traumerådgivning.
Artikel 22. Individuel vurdering af ofre for at identificere særlige beskyttelsesbehov
Pkt. 3. I forbindelse med den individuelle vurdering, vises særlig opmærksomhed over for ofre, der har lidt betydelig overlast som følge af forbrydelsens alvor, ofre, der har været udsat for en forbrydelse, der blev begået på grund af fordomme eller ud fra et diskriminatorisk motiv, der især kan have forbindelse med ofrenes personlige karakteristika, ofre, hvis forhold til og afhængighed af gerningsmanden gør dem særligt sårbare. I den forbindelse skal der tages behørigt hensyn til, ofre for terrorisme, organiseret kriminalitet, menneskehandel, kønsbaseret vold, vold i et nært forhold, seksuel vold, udnyttelses- eller hadforbrydelser samt ofre med handicap.
Artikel 23. Ret til beskyttelse under straffesager for ofre med særlige beskyttelsesbehov
Pkt.2.Følgende foranstaltninger skal være til rådighed for ofre med særlige beskyttelsesbehov
Pkt. d. enhver afhøring af ofre for seksuel vold, kønsbaseret vold eller vold i nære forhold foretages af en person af samme køn som offeret, hvis offeret ønsker det, under forudsætning af, at det ikke griber ind i straffesagens gang, medmindre afhøringen foretages af en anklager eller en dommer.
Artikel 26. Samarbejde og koordinering
Pkt. 2. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger, herunder via internettet, med henblik på at øge bevidstheden om de i dette direktiv omhandlede rettigheder til begrænsning af risikoen for viktimisering og minimering af de negative konsekvenser af forbrydelsen og risikoen for sekundær og gentagen viktimisering, intimidering og gengældelse, navnlig ved målretning mod grupper såsom børn, ofre for kønsbaseret vold og ofre for vold i nære forhold. Sådanne foranstaltninger kan omfatte oplysnings- og bevidstgørelseskampagner og forsknings- og uddannelsesprogrammer, om nødvendigt i samarbejde med relevante civilsamfundsorganisationer og andre aktører.
* * *
Direktivet som vedtaget af Europa-parlamentet den 12. september 2012 i Strasbourg.
Pressemeddelelse af 12. september 2012 fra Europa-Parlamentet om dets vedtagelse af direktivet.
Pressemeddelelse af 4. oktober 2012 pÃ¥ engelsk fra EU’s ministerrÃ¥dsmøde, hvoraf det bl.a. fremgÃ¥r, at Karen Hækkerup, social- og integrationsminister deltog som dansk repræsentant.
Pressemeddelelse af 4. oktober 2012 på dansk fra Europa-Kommissionen om direktivet, hvoraf det bl.a. fremgår, at medlemsstaterne har tre år til at gennemføre bestemmelserne i deres nationale lovgivning, efter direktivets offentliggørelse i EU-Tidende.
* * *
Tidligere dokumenter vedrørende direktivet.
Direktivforslaget fra Europa-Kommissionen – KOM(2011) 275 – den 18. maj 2011.
Folketingets journal vedrørende direktivforslaget – KOM(2011) 0275 – af 18. maj 2011 pÃ¥ Folketingets hjemmeside.
Europaudvalget 2011
KOM (2011) 0275
Offentligt
Bruxelles, den 18.5.2011
KOM(2011) 275 endelig
2011/0129 (COD)
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIVom minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte ogbeskyttelse
Under pkt. 18 anføres bl.a.:
[.] Der bør især tageshensyn til følgende: alder, køn og kønsidentitet, etnisk tilhørsforhold, race, religion, seksuelorientering, helbredstilstand, handicap, kommunikationsvanskeligheder, forhold til eller afhængighed af den mistænkte eller tiltalte, tidligere oplevelser med kriminalitet og forbrydelsens art eller type, såsom forbrydelser mod en særlig persongruppe, organiseretkriminalitet eller terrorisme. [.]
I afsnittet om forslaget anføres under pkt. 13. bl.a.:
[.] Visse grupper af ofre, heriblandt ofre for seksuel vold, kønsbaserede forbrydelser, forbrydelser begrundet i racehad eller andre forbrydelser mod en særlig persongruppe samt terrorofre, har ofte behov for enspecialiseret hjælpetjeneste på grund af de særlige forhold ved den forbrydelse, de har været udsat for.
Og under pkt. 18:
[.] Under vurderingen bør der navnlig tages hensyn tilalder, køn og kønsidentitet, etnisk tilhørsforhold, race, religion, seksuel orientering, helbredstilstand, handicap, kommunikationsvanskeligheder, forhold til ellerafhængighed af den mistænkte eller tiltalte, tidligere oplevelser med kriminalitet, forbrydelsens art eller type, såsom organiseret kriminalitet, terrorisme ellerforbrydelser mod en særlig persongruppe, og til, om offeret er udlænding. [.]
Pkt. 9. Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet, støtte og beskyttelse * – Generel indstilling KOM (2011) 0275
Under punktet er der en række link til dokumenter med relation til forslaget.
* Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Betænkning af 18. juli 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse. (COM(2011)0275 – C7-0127/2011 – 2011/0129(COD))
Kriminalitet er ikke alene forkert over for samfundet, men er også en krænkelse af ofrenes individuelle rettigheder. Derfor bør det anerkendes, at de er ofre, og de bør behandles med respekt og indfølelse og på en professionel måde uden nogen form for forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, køn, kønsidentitet og kønsudtryk, seksuel orientering, opholdsstatus eller helbredstilstand. [.]
Pkt. 8f.
Vold rettet mod en person på grund af vedkommendes køn, kønsidentitet eller kønsudtryk, eller som rammer personer af et bestemt køn i uforholdsmæssig grad, kaldes kønsbaseret vold. Den kan påføre offeret fysisk, seksuel, psykologisk eller økonomisk skade eller lidelser. Ved kønsbaseret vold forstås en form for forskelsbehandling og krænkelse af offerets grundlæggende frihedsrettigheder, som omfatter, men ikke er begrænset til, [.]
Pkt. 18 anføres.
Under individuelle vurderinger bør der tages hensyn til offerets personlige karakteristika såsom alder, køn og kønsidentitet eller kønsudtryk, etnisk tilhørsforhold, race, religion, seksuel orientering, helbred, handicap, opholdsstatus, kommunikationsvanskeligheder, forhold til eller afhængighed af gerningsmanden, tidligere oplevelser med kriminalitet, forbrydelsens art eller type eller forbrydelsens omstændigheder såsom hadforbrydelser, forbrydelser mod en særlig persongruppe eller forbrydelser med et diskriminerende motiv, [.]
Pkt. 3. b) målrettet og integreret hjælp til ofre med særlige behov såsom ofre for seksuel vold, ofre for kønsbaseret vold og ofre for vold i nære forhold, herunder traumehjælp og rådgivning.
Artikel 18. Individuel vurdering af ofre for at identificere specifikke beskyttelsesbehov
Pkt. 2a. I forbindelse med den individuelle vurdering lægges der særlig vægt på ofre, der har lidt stor overlast som følge af forbrydelsens alvor og grovhed, ofre, der har været ude for en forbrydelse, der blev begået på grund af fordomme eller ud fra et diskriminatorisk motiv, der navnlig kan have forbindelse med ofrenes personlige karakteristika, og ofre, hvis forhold til og afhængighed af gerningsmanden gør dem særligt sårbare. I denne forbindelse skal der tages behørigt hensyn til ofre for terrorisme, organiseret kriminalitet, menneskehandel, kønsbaseret vold, vold i nære forhold, seksuel vold eller udnyttelse, hadforbrydelser og ofre med handicap.
Artikel 25. Samarbejde og koordinering
Pkt. 2. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger, herunder via internettet, med henblik på at øge bevidstheden om de i dette direktiv omhandlede rettigheder til begrænsning af risikoen for viktimisering og minimering af de negative konsekvenser af kriminalitet og risikoen for sekundær og gentagen viktimisering, navnlig ved målretning mod grupper såsom børn, ofre for kønsbaseret vold og ofre for vold i nære forhold. Sådanne foranstaltninger kan omfatte oplysnings- og bevidstgørelseskampagner samt forsknings- og uddannelsesprogrammer, om nødvendigt i samarbejde med relevante civilsamfundsorganisationer og andre aktører.