Skr. til Europaudvalget den 30. maj 2020 om F 59 om retsstatsprincipper og fundamentale rettigheder i EU’s medlemslande fra LGBT komiteen.

Vist 5 gange.

LGBT komiteen
LGBT komiteen
LGBT komiteen skrev den 30. maj 2020 til Europaudvalget med kopi til udenrigsminister Jeppe Kofoed (S) i anledning af Folketingets foresp√łrgselsdebat F 59 om konsekvenser for retsstatsprincipper og fundamentale rettigheder i EU’s medlemslande, herunder i Ungarn i forbindelse med den lovgivning, der er vedtaget til h√•ndteringen af covid-19.
Europaudvalget (EUU) har registreret henvendelsen som: Alm. del. Bilag 700. Samling: 2019-20.

* * *
Europaudvalget
cc. udenrigsminister Jeppe Kofod

Vedr. F 59

30. maj 2020

LGBT komiteen har med interesse fulgt foresp√łrgsel F 59. Under debatten i salen blev der fra flere ordf√łrere s√•et tvivl om, hvorvidt anerkendelsen af k√łn overhovedet er beskyttet, og/eller om Folketinget og regeringen overhovedet har ret til at kritisere den ungarske lov, der forhindrer juridisk k√łnsskifte, n√•r den nu er skabt og vedtaget af en folkevalgt regering og lovgivende forsamling. LGBT komiteen skal her tilbagevise denne tvivl.

Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol har en klar retspraksis i forhold til anerkendelse af en persons k√łn. Siden B. v. Frankrig (1992) har domstolen fundet, at manglende adgang til juridisk k√łnsskifte ‚Äď i betydningen af √¶ndring af det offentligt registrerede k√łn ‚Äď er en overtr√¶delse af den Europ√¶iske Menneskerettighedskonventions artikel 8 (B. v. Frankrig (1992), Christine Goodwin v. Storbritannien (2002), I v. Storbritannien (2002), Van K√ľck v. Tyskland (2003), Grant v. Storbritannien (2006), L. v. Litauen (2007), A.P., Gar√ßon og Nicot v. Frankrig (2017), S.V. v. Italien (2018)), hvilket fremg√•r af den domsoversigt og -gennemgang, som domstolen har udgivet[1].

Med Lissabon-Traktaten[2] (Artikel 6, nr. 2) har EU tiltrådt den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Sk√łnt vinklet lidt anderledes har ogs√• EU-domstolen en retspraksis, der anerkender en persons k√łn (P. v. S. og Cornwall City Council (1996), K.B. v. National Health Service Pensions Agency (2004), Sarah Margaret Richards v. Secretary of State for Work and Pensions (2004))[3]

Den ungarske forfatningsdomstol har flere gange behandlet emnet og fundet, at der er en ret til at f√• anerkendt sit k√łn af staten efter et k√łnsskifte (58/2001. (XII. 7.), bestyrket i afg√łrelse 27/2015. (VII. 21.) og 6/2018. (VI. 27.)[4]. I sine afg√łrelser henviser domstolen blandt andet til de ovenn√¶vnte afg√łrelser fra Menneskerettighedsdomstolen og EU-domstolen, og domstolen finder, at den indklagede statslige praksis ‚Äď som forhindrede klager i at skifte navn svarende til modsat k√łn ‚Äď er grundlovsstridig, se fx 6/2018 (VI. 27.) sektion [63]. Rent teknisk tager disse sager udgangspunkt i lovgivning om navneskift, og det er blot fordi, sp√łrgsm√•let om juridisk k√łnsskifte i en ungarsk kontekst tager udgangspunkt i navneloven, hvor det i en dansk kontekst tager udgangspunkt i cpr-loven. Det er en teknikalitet, og diskussionens substans er den samme uanset udgangspunktet.

Som det fremg√•r, har de retlige instrumenter, der er knyttet til EU-lovgivningen, den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention og den ungarske forfatning alle forholdt sig til juridisk k√łnsskifte og fundet, at retten til anerkendelse af k√łn efter k√łnsskifte er en beskyttet rettighed.

N√•r det ungarske parlament nu har vedtaget et regeringsforslag, som forhindrer juridisk k√łnsskifte, er det derfor helt betimeligt at fremf√łre en kritik fra politisk side. Det er ikke et sp√łrgsm√•l om at underkende Ungarns folkevalgte lovgivende forsamling retten til at bestemme i eget land, og det er ikke et sp√łrgsm√•l om at g√• domstolene i bedene. Det er alene et sp√łrgsm√•l om at fastholde, at n√•r vi har traktater, konventioner og grundlove, og n√•r domstolene har fortolket disse, s√• kan man som lovgiver ikke bare ignorere dette. Derfor er det danske Folketing og den danske regering i sin gode ret til at kritisere denne ungarske lov og st√• vagt om internationale retsinstitutioner og respekten for nationale konstitutionelle grundlag.

Med venlig hilsen

LGBT komiteen

Martin Iversen Christensen S√łren Laursen Martin Iversen Christensen

* * *
Noter
  1. [Retur] Fact sheet Gender identity issues (European Court of Human Rights, Oct. 2019),
    https://www.echr.coe.int/Documents/FS_Gender_identity_ENG.pdf
  2. [Retur] https://www.eu.dk/~/media/files/eu/ld_euo_lissabon_16.ashx
  3. [Retur] Protection against discrimination on grounds of sexual orientation, gender identity and sex characteristics in the EU – Comparative legal analysis (EU Fundamental Rights Agency, 2015)
    https://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/protection_against_discrimination_legal_update_2015.pdf
  4. [Retur] Constitutional court decision N. 6/2018. (VI. 27.)
    http://public.mkab.hu/dev/dontesek.nsf/0/c69d7f599b3ce25dc12580e3005e784b/$FILE/6_2018_EN_final.pdf (Den fulde afg√łrelse p√• engelsk. Den relevante afg√łrelse er en ex officio stillingtagen i sektion [63])

* * *
Folketingets journal om skrivelsen. Europaudvalget (EUU). Alm. del. Bilag 700. Samling: 2019-20.
Skrivelsen i pdf-format hos Folketinget.

Folketingets foresp√łrgselsdebat F 59.