Uafhængig ekspert i beskyttelse mod vold og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet bliver udpeget. FN’s Menneskerettighedsråds resolution A/HRC/32/L.2/Rev.1 af 28. juni 2016.

Vist 188 gange.

FN‘s Menneskerettighedsråd vedtog på sin 32. samling den 28. juni 2016 resolution A/HRC/32/L.2/Rev.1 om, at der skal udpeges en uafhængig ekspert, som skal overvåge og rådgive medlemsstaterne om bekæmpelse af vold og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet og rapportere derom til FN‘s Menneskerettighedsråd og FN‘s Generalforsamling.

Resolutionsforslag A/HRC/32/L.2/Rev.1 gengives herunder i dansk oversættelse.
Der tages forbehold for oversættelsen. Ved brug som dokumentation henvises til den originale engelske tekst.
Tina Thranesen.

Menneskerettighedsrådet
32. session
Punkt 3
Fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder, borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, herunder retten til udvikling

Resolutionsforslaget blev støttet af følgende stater:
Albanien, Angola*, Argentina*, Australien*, Østrig*, Belgien, Bolivia (Flernationale Stat), Brasilien*, Bulgarien*, Canada*, Chile, * Colombia*, Costa Rica*, Kroatien*, Cypern*, Tjekkiet*, Danmark*, El Salvador, Finland*, Frankrig, Tyskland, Grækenland*, Honduras*, Island*, Irland, * Israel*, Liechtenstein*, Luxembourg*, Malta*, Mexico, Montenegro*, Holland, New Zealand*, Norge*, Paraguay, Portugal, Slovenien, Spanien*, Sverige*, Ukraine*, USA*, Uruguay*.
* Stater, der ikke er medlem af Menneskerettighedsrådet i denne samling.

Beskyttelse mod vold og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet

Menneskerettighedsrådet:

Bekræfter Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.

Erindrer om, at Wien deklarationen og handlingsprogrammet [1] bekræfter, at alle menneskerettigheder er universelle, udelelige og indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne, at det internationale samfund skal behandle menneskerettigheder globalt på en fair og lige måde, på lige fod og med samme vægt, og samtidig med at betydningen af nationale og regionale særlige forhold og forskellige historiske, kulturelle og religiøse baggrunde erindres, er det staters pligt uanset deres politiske, økonomiske og kulturelle systemer at fremme og beskytte alle grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder.

Minder også om Generalforsamlingens resolution 60/251 af 15. marts 2006, hvor forsamlingen udtalte, at Menneskerettighedsrådet skal have ansvaret for at fremme universel respekt for beskyttelse af alle menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder for alle uden forskelsbehandling af nogen art og på en fair og lige måde.

Minder endvidere om Menneskerettighedsrådets resolutioner 17/19 af 17. juni 2011 og 27/32 af 26. september 2014.

Minder om Menneskerettighedsrådets resolutioner 5/1 og 5/2 af 18. juni 2007.

Bekræfter, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder, og at enhver er berettiget til alle de rettigheder og friheder, som er fastsat i verdenserklæringen uden forskelsbehandling af nogen art, så som, race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden status.
Beklager dybt voldshandlinger og forskelsbehandling i alle regioner i verden begået mod personer på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.
Vedtager at udpege en uafhængig ekspert i beskyttelse mod vold og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet for en treårig periode med følgende mandat:
1. Vurdere implementeringen af de eksisterende internationale menneskerettighedsinstrumenter med hensyn til mulighederne for at bekæmpe vold og diskrimination mod personer på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, og at afdække både bedste praksis og huller.
2. At skabe opmærksom på vold og diskrimination mod personer på grundlag af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, og at identificere og løse de grundlæggende årsager til vold og diskrimination.
3. At indgå i dialog og rådføre sig med medlemsstaterne og andre relevante aktører, herunder FN-agenturer, programmer og fonde, regionale menneskerettighedsinstrumenter, nationale menneskerettighedsinstitutioner, civilsamfundsorganisationer og akademiske institutioner.
4. At samarbejde med stater med henblik på at fremme gennemførelsen af foranstaltninger, der bidrager til beskyttelse af alle personer mod vold og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet.
5. At afhjælpe de mange grove former for vold og diskrimination begået på grund af flere samtidige årsager, som personer udsættes for på grundlag af deres seksuelle orientering og kønsidentitet.
6. At gennemføre, lette og støtte tilvejebringelsen af rådgivning, teknisk bistand, kapacitetsopbygning og internationalt samarbejde til støtte for de nationale bestræbelser på at bekæmpe vold og diskrimination af personer på grundlag af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.
Anmoder den uafhængige ekspert om årligt at aflægge rapport til Menneskerettighedsrådet, startende fra dens 35. session, og til Generalforsamlingen, startende fra dens 72. session.
Opfordrer alle stater til at samarbejde med den uafhængige ekspert i gennemførelsen af mandatet, herunder ved at give alle ønskede oplysninger, ved seriøst at overveje at reagere positivt på anmodninger fra den uafhængige ekspert om at besøge deres lande og overveje gennemførelsen af anbefalingerne i mandatindehaverens rapporter.
Opfordrer alle relevante interessenter, herunder FN-agenturer, programmer og fonde, menneskerettighedsinstrumenter, nationale menneskerettighedsinstitutioner, nationale uafhængige overvågningssystemer, civilsamfundet, den private sektor, donorer og udviklingsorganisationer til at samarbejde fuldt ud med den uafhængige ekspert for at aktivere indehaveren mandat til at opfylde hans eller hendes mandat.
Anmoder generalsekretæren og De Forenede Nationers Højkommissær for Menneskerettigheder til at forsyne den uafhængige ekspert med alle de menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer, som er nødvendige for en effektiv opfyldelse af hans eller hendes mandat.
Beslutter fortsat at behandle dette forhold.

* * *
FN‘s Menneskerettighedsråd udsendte den 28. juni 2016 en pressemeddelelse om vedtagelse af resolutionsforslag A/HRC/32/L.2/Rev.1.

Pressemeddelelsen fra FN‘s Menneskerettighedsråd i dansk oversættelse.
Der tages forbehold for oversættelsen. Ved brug som dokumentation henvises til den originale engelske tekst.
Tina Thranesen.

Pressemeddelelsen

Menneskerettighedsrådet etablerer mandat om beskyttelse mod vold og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet

Initiativ til beslutning om beskyttelse mod vold og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet

I beslutning (A/HRC/32/L.2/Rev.1) om beskyttelse mod vold og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet, der blev vedtaget ved en afstemning med 23 stemmer for, 18 imod og 6 hverken for eller imod, beslutter Menneskerettighedsrådet for en periode på tre år at udpege en uafhængig ekspert i beskyttelse mod vold og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet med mandat til at vurdere implementeringen af de eksisterende internationale menneskerettighedsinstrumenter med hensyn til mulighederne for at bekæmpe vold og diskrimination af personer på grundlag af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet; skabe opmærksom på vold og diskrimination mod personer på grundlag af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, og at identificere og løse de grundlæggende årsager til vold og diskrimination; og indgå i dialog og rådføre sig med medlemsstaterne og andre relevante aktører. Menneskerettighedsrådet anmoder også den uafhængige ekspert om årligt at aflægge rapport til Menneskerettighedsrådet, startende fra dens 35. session, og til Generalforsamlingen, startende fra dens 72. session.

Resultatet af afstemningen om resolutionsforslaget:
For (23): Albanien, Belgien, Bolivia, Cuba, Ecuador, El Salvador, Frankrig, Georgien, Tyskland, Letland, Mexico, Mongoliet, Holland, Nigeria, Panama, Portugal, Republikken Korea, Slovenien, Schweiz, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Venezuela, og Viet Nam.
Imod (18): Algeriet, Bangladesh, Burundi, Kina, Congo, Elfenbenskysten, Etiopien, Indonesien, Kenya, Kirgisistan, Maldiverne, Marokko, Namibia, Qatar, Rusland, Saudi-Arabien, Togo, og De Forenede Arabiske Emirater.
Hverken for eller imod (6): Botswana, Ghana, Indien, Maldiverne, Filippinerne og Sydafrika.

Chile introducerede resolutionsudkast L.2/Rev.1 om beskyttelse mod vold og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet og mindede om, at til dato havde Menneskerettighedsrådet allerede godkendt dette forhold gennem to resolutioner. Højkommissæren havde udstedt en rapport, der understregede behovet for et system, der specifikt havde omfattende fokus på disse forhold. Resolutionen havde til formål at udfylde dette hul.

Uruguay, der også var med til at introducere resolutionsudkast L.2/Rev.1, udtalte, at denne form for vold krævede en klar reaktion fra Menneskerettighedsrådet, hvilket var grunden til beslutningen om at etablere et nyt mandat. Menneskerettighedsrådet havde allerede beskæftiget sig med mange former for vold og diskrimination, og nu var der behov for at udfylde hullet og sikre beskyttelse mod vold og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet.

Brasilien, der også var med til at introducere resolutionsudkast L.2/Rev.1, udtalte, at dette initiativ søgte at fremme en tiltrængt dialog for at sætte en stopper for vold og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet på grundlag af internationale menneskerettighedsinstrumenter og Wien deklarationen og handlingsprogrammet. Resolutionsudkastet var blevet oversat til alle officielle sprog i FN, og brede høringer var gennemført. Brasilien opfordrede alle delegationerne til at stemme for resolutionen for ikke at glemme nogen.

* * *
FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder journal over resolutionsforslaget.
Pressemeddelelsen hos FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder.

* * *
Note af Tina Thranesen.

[Retur] Wien deklarationen og handlingsprogrammet
På FN’s Verdenskonference om Menneskerettigheder i 1993 blev Wien deklarationen (også betegnet Wien-erklæringen) vedtaget. I deklarationen blev det slået fast, at vold mod kvinder er et brud på menneskerettighederne. I konferencens slutdokument konkluderedes det, at det var overordentligt vigtigt, at “arbejde hen imod afskaffelse af vold mod kvinder, offentligt såvel som i familien”.
Wien deklarationen på engelsk hos FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder.