Vidensbankens 9 års fødselsdag. 26. oktober 2009.

Vist 350 gange.

Af Tina Thranesen.
Indledning
Kan det passe, at et år går hurtigere, når vi når op i alderen, end i vores ungdom? Sådan synes det i hvert fald for mig. Det synes ikke at være ret lang tid siden, at jeg sidst skrev en artikel om, hvad der var sket på Videnbanken og for mig gennem det forudgående år. Men kalenderen lyver jo ikke.
Arbejdet med Videnbanken optager meget af min tid. Det kan vel nærmest betegnes som en tidskrævende hobby. Til gengæld hygger jeg mig med det og får en stor glæde ved til stadighed at kunne præsentere ny og ajourført viden om stort og småt om transforhold.

Besøgende
Søndag den 26. oktober 2008 havde Videnbanken haft 799.738 besøgende.
I dag – mandag den 26. oktober 2009 er besøgstallet nÃ¥et op pÃ¥ 912.290 svarende til 278 i gennemsnit pr. døgn i hele Videnbankens levetid.
I det forløbne år har der været 112.552 besøgende på Videnbanken, hvilket er en tilbagegang i forhold til det forudgående, der havde 14.531 besøgende, men trods tilbagegangen alligevel 309 i gennemsnit pr. døgn.

Dansk information
Det er stadig min intention, at videnbanken skal være på dansk. Imidlertid må jeg konstatere, at mængden af informationer rundt om i verden er kraftigt stigende. For år tilbage kunne jeg i det store og hele nå at lave omtale på dansk af det meste af det, som jeg fik kendskab til. Det er helt umuligt i dag.
De væsentligste ting rundt om i verden, som jeg får kendskab til, er dog stadig omtalt på dansk og vil fortsat blive det.

Kort om nyt
Af tidsmæssige grunde har det ikke været muligt for mig at ajourføre med korte nyheder primært fra udlandet siden marts 2009.

Kontaktnetværket
Den 17. oktober 2009 blev kontaktnetværket nedlagt, idet tiden tilsyneladende var løbet fra den form for service, da der var meget længe mellem henvendelser til de tilknyttede transpersoner.
Kontaktnetværket var en service for transvestitter, transseksuelle, disses pårørende og andre, som gerne vil vide mere om transvestisme og transseksualisme.
Netværket blev etableret i maj måned 2002, hvor 20 transpersoner spredt ud over det ganske land stillede sig til rådighed med deres viden og erfaring for at hjælpe andre. Gennem årene har godt 30 transpersoner været tilknyttet netværket. Det sluttede med 17 tilknyttede.
En stor tak til dem, der gennem årene har været tilknyttet kontaktnetværket og dermed ydet hjælp til andre.

Postlisten – Transgender DK
Postlisten har ikke været anvendt i det forløbne Ã¥r. Den vil imidlertid forblive aktiv – mest af historiske grunde.

Transdebat
Debatforummet er et tilbud. Det gÃ¥r op og ned med debatterne. Nogle perioder er der stor debatlyst – andre perioder er der ret stille. Nogle gange er der endog nogle, der gør sig store anstrengelser for at være ubehagelige over for andre, og det er ubehageligt for alle at læse – og vidner mest om skribentens egen karakter.
Som nævnt, sÃ¥ er det et tilbud – hvor meget, det bruges, er alene op til brugerne.

Arrangementsfortegnelsen
Fortegnelsen er stadig det sted, hvor der er størst mulighed for at følge med i, hvad der er af arrangementer – uanset hvem, der er arrangør. Det tilstræbes at omtale alle arrangementer, der har/kan have interesse for transkønnede.
I det forløbne Ã¥r er der omtalt 68 arrangementer i arrangementsfortegnelsen – sÃ¥ kom ikke og sig, at der ikke sker noget, eller der ikke er mulighed for at deltage i noget sammen med andre.
Arrangementerne er mangeartede og består bl.a. af foreningernes generalforsamlinger, almindelige hygge/cafémøder, jubilæums-/fødselsdagsfester, biograf- og teaterforestillinger, debatmøder diskoteksfester og udstillinger. Der må siges at være noget for enhver smag.

Kontakt til skoleelever, studerende, medier og enkeltpersoner
I det forgangne år har jeg haft 13 henvendelser fra skoleelever, journaliststuderende, journalister og universitetsstuderende med spørgsmål af næsten enhver art, anmodning om hjælp til interview mm.
Selv har jeg medvirket ved tre interview og med få undtagelser er det lykkedes at hjælpe de forskellige herunder at skaffe de ønskede kontakter.

LevevilkÃ¥rsundersøgelsen – Lige og ulige?
Den 30. marts 2008 omtalte jeg første gang bestræbelserne for at få lavet en undersøgelse af homoseksuelles, biseksuelles og transkønnedes levevilkår i Danmark!
Undersøgelsen er nu lavet. Det var Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL), der var initiativtager til undersøgelsen, der blev foretaget af sociolog Leyla Gransell.
Jeg var meget involveret i udformningen af de transrelaterede spørgsmål, der i det første udkast lod meget tilbage at ønske. Desværre var det ikke muligt at komme igennem med alle mine forslag og ønsker. Undersøgelsen er også efterfølgende blevet kritiseret en del netop vedrørende den transkønnede del.
Undersøgelsen blev gennemført i perioden fra november 2008 til januar 2009 suppleret med personlige interview med udvalgte personer, hvoraf jeg sammen med Jytte Witt og Jeanette fra Gentofte deltog onsdag den 12. november 2008.
Undersøgelsen blev præsenteret på et pressemøde på Københavns Rådhus den 10. juni 2009.

Københavns Bymuseum – udstilling
I perioden fra lørdag den 4. juli til tirsdag den 29. september 2009 havde Københavns Bymuseum en udstilling under titlen Som jeg er * HOMO – BI – TRANS i København.
Tidligt i planlægningsfasen kom jeg i kontakt til Jens Pedersen, der stod for planlægningen og havde flere møder med ham og fortalte ham om transhistorien, ligesom jeg udlånte forskelligt materiale til brug ved undersøgelsen. Jeg fik også formidlet kontakt til andre transkønnede, hvilket bl.a. resulterede i, at Irene Haffner spillede på flygel ved udstillingens åbning og gav koncert på museet lørdag den 15. august 2009, og Transvestitforeningen i Danmark (TiD) lavede en mannequinopvisning på museet lørdag den 11. juli 2009.
Udstillingen var ubetinget en succes.

Transhistorie
Sidste Ã¥r skrev jeg, at jeg sÃ¥ smÃ¥t var begyndt at finde informationer i Det Kongelige Bibliotek. Det er et tidskrævende arbejde. I løbet af vinteren 2008-2009 tilbragte jeg mange timer fordelt over adskillige besøg pÃ¥ Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Landsarkivet pÃ¥ Jagtvej og Københavns Kommunes Stadsarkiv. Det var studier af mikrofilm og gamle protokoller. Puh ha – det var tidskrævende og til at fÃ¥ firkantede øjne af. Men jeg fik ogsÃ¥ samlet en del informationer i form af gamle artikler om bl.a. Christine Jorgensen fra 1952 – 1953 og om Charlotte McLeod, der blev kønsskifteopereret i København i 1954.
Endvidere fik jeg kendskab til bogen – Da Karl blev Karla: En dansk læges bedrift – fra 1954, der har sÃ¥ store lighedspunkter med Charlotte McLeod, at det mÃ¥ være hende, der omtales i bogen.
Fra Københavns Bymuseum fik jeg kendskab til skillingsskriftet Det i mandfolksklæder, vidt bereiste Fruentimmer, E.M.Stokkenbeck, som kan læses i sin helhed her i Videnbanken.

I Ã¥rene løb har jeg ogsÃ¥ købt en række bøger om transforhold – heraf nogle gamle sÃ¥ som de to ovennævnte.
Ligeledes har jeg fra forskellige modtaget gammelt materiale i form af transblade, foreningsreferater mm., som jeg nøje passer på og sikrer for eftertiden.

Har du gammelt materiale, som du ikke selv bruger, så må du ikke smide det væk. Lad mig få det, så det kan blive sikret for eftertiden.

Stafetten
Der er tale om en række artikler skrevet af forskellige personer. Den, der modtager stafetten, forpligter sig til at skrive en artikel og give stafetten videre til en anden, som påtager sig samme opgave.
Artiklerne skal på den ene eller anden måde have relation til kønsidentitettransvestismetransseksualisme.
Stafetten startede med en artikel af Pia Nielsen den 1. september 2008.
I det forløbne år har yderligere ni personer skrevet artikler.
Den 26. juni 2009 kom den første artikel fra en ikke-transkønnet person, idet stafetten var “gledet” ud af hænderne pÃ¥ transkønnede. I øjeblikket afventes en artikel fra Jens Pedersen, som kendes fra udstillingen – Som jeg er – pÃ¥ Københavns Bymuseum. Det bliver spændende at følge stafettens videre vandring.

Mindeliste over dræbte transkønnede.
Lørdag den 24. januar 2009 oprettede jeg mindelisten. Jeg havde gennem flere år samlet informationer om dræbte transkønnede. Nu blev alle informationerne samlet i en liste, der i kronologisk orden nævner de enkelte drab. Der er fra listen links til artikler om mange af de dræbte. Det er den største liste i verden af sin art.

Arrangementer mm., som jeg i årets løb har deltaget i
I det forløbne år har jeg i min identitet som Tina deltaget i ganske mange arrangementer og møder.
Herunder en kort omtale af de enkelte arrangementer.
  1. Lørdag den 25. oktober 2008. Sammenkomst i Trans-Danmark på Hornslet Kro, Djursland.
  2. Onsdag den 12. november 2008. Fokusgruppeinterview i forbindelse med LevevilkÃ¥rsundersøgelsen – Lige og ulige?
  3. Fredag den 28. november 2008. TiD‘s julefrokost i Kbh.
  4. Lørdag den 6. december 2008. Trans-Danmarks julefrokost i Den Gamle Kro i Hornslet.
  5. Onsdag den 31. december 2008. Nytårssammenkomst hos Signe Kruse i Skader, Djursland.
  6. Fredag den 9. januar 2009. TiD‘s nytÃ¥rskur i Vejle.
  7. Fredag den 13. februar 2009. TiD‘s generalforsamling i Vejle. Var dirigent.
  8. Lørdag den 14. februar 2009 Trans-Danmarks debataften om kønshormoner i Hornslet.
  9. Lørdag den 7. marts 2009. Trans-Danmarks generalforsamling i Vejle. Var dirigent.
  10. Tirsdag den 17. marts 2009. Interview med antropologistuderende i København.
  11. Tirsdag den 17. marts 2009. Sammenkomst i Valby hos Sandi Sørensen.
  12. Fredag den 20. marts 2009. TiD-arrangement i København, hvor Tony Granath fortalte om sit liv.
  13. Torsdag den 2. april 2009. Makeupdemonstration hos Teaterhjørnet i København.
  14. Onsdag den 22. april 2009 kl. 1430. Visit hos Pernille Feline (formand for TiD).
  15. Onsdag den 22. april 2009 kl. 1800. Sammenkomst hos Jeanette i Gentofte.
  16. Fredag den 24. april 2009. TiD-arrangement med danser, model og koreograf Janice Thorsen i København.
  17. Mandag den 11. maj 2009. Interviewes hos sociologistuderende, Sisse Harrev og Nynne Søs Rasmussen i København.
  18. Lørdag den 30. maj 2009. TiD‘s 15-Ã¥rs fødselsdagsfest.
  19. Onsdag den 10. juni 2009. Deltog i pressemøde om offentliggørelse af LevevilkÃ¥rsundersøgelsen – Lige og ulige? Det var dog ikke som Tina.
  20. Lørdag den 11. juli 2009. Mannequinopvisning på Københavns Bymuseum arrangeret af TiD. Det var ikke som Tina.
  21. Lørdag den 5. september 2009. Sommerfest i Trans-Danmark i Dalbyneder forsamlingshus, Hornsdal.
  22. Fredag den 18. september 2009. TiD-arrangement i Kbh.
  23. Mandag den 12. oktober 2009. Transpolitisk møde med Irene Haffner og GNOEQA [1] hos Irene i Hovsør ved Thisted.
  24. Tirsdag den 13. oktober 2009. Teatertur i Aalborg. Forestillingen – Jeg er min egen kone – med Jacob Højlev Jørgensen om Charlotte von Mahlsdorf.
  25. Fredag den 16. oktober 2009. TiD-arrangement i København.

Foreningsengagement
Jeg er medlem af både Trans-Danmark og TiD og har deltaget i flere af begge foreningers arrangementer og været dirigent ved begge foreningernes seneste generalforsamlinger.

Fremtiden
Mine tanker om fremtiden er fortsat, som jeg også skrev sidste år, at gøre Videnbanken til det sted, hvor der kan findes seriøs og troværdig information om kønsidentitet, transvestisme og transseksualisme ved til stadighed at ajourføre informationerne og tilføje nye.

Tak
Til sidst vil jeg udtrykke en tak til alle de mange – kendte som ukendte, som har gæstet Videnbanken, som har kontaktet mig, og som jeg har mødt.
Uden den store respons og den glæde ved at have lært så mange at kende, ville jeg ikke kunne bibeholde lysten til at arbejde med Videnbanken.

En særlig tak
En særlig tak skal lyde til Betina Hvejsel for hjælp med vedligeholdelse af Videnbanken.

Mandag den 26. oktober 2009.

Kærlig hilsen. Tina Thranesen.

Note
  1. [Retur] GNOEQA er indsat i stedet for pågældendes navn, hvilket dog er mig bekendt. Tina Thranesen.