Af Tina Thranesen.
Vidensbanken fylder 22 år i dag den 26. oktober 2022. Vidensbanken indeholder stadig Danmarks største samlede mængde transrelateret information.
Og i modsætning til de sociale medier, så er det muligt at finde bestemte informationer i Vidensbanken.
Lidt statistik
Antal besøg
Den 17. september 2021 blev jeg nød til at slette den besøgstæller, som Vidensbanken anvender, da mit webhotel oplyste mig, at den konfliktede med deres system. Blev den ikke slettet, så ville Vidensbanken blive lukket.
Derfor havde jeg jo reelt ikke noget valg. Besøgstælleren blev slettet.
Den 8. juli i år (2022) lykkedes det med stor hjælp fra Linda Thor Pedersen og skift af webhotel at få genetableret besøgstælleren.
Men i knap et år er der desværre ikke sket optællinger af antallet af besøg i Vidensbanken eller i de enkelte artikler i Vidensbanken.
Derfor kan det heller ikke oplyses, hvor mange besøg Vidensbanken har haft i det forløbne år (fra den 26. oktober 2021 til den 26. oktober 2022).
Antal forekomster
Optællingen af antal forekomster i Vidensbanken foregår på en særskilt optællingsfunktion og viser derfor de korrekte tal.
For et år siden, den 26. oktober 2021, havde Vidensbanken:
3.593 forekomster og 1.563 opslagsord fordelt med:
925 i Vidensbankens ordbog, 596 i Institutionsordbogen og fortsat 42 i Kosmetikordbogen.
Den 26. oktober i år (år 2022) har Vidensbanken
3.699 forekomster og 1.597 opslagsord fordelt med:
956 i Vidensbankens ordbog, 599 i Institutionsordbogen og fortsat 42 i Kosmetikordbogen.
Interne links
Pr. 26. oktober 2017 var der 13.823 interne links i Vidensbanken – dvs. links, som fører til en anden artikel i Vidensbanken.
Antallet af interne links kan desværre ikke mere optælles.
De interne links gør imidlertid, at det er let at få yderligere information om ting, som nævnes i artikler, i lovtekster m.v.
I omtale af love, lovforslag, beslutningsforslag og spørgsmål til ministre, er der ofte henvisning til/omtale af andre love, tidligere lovforslag m.v. På Folketingets hjemmeside og i Retsinformation er der ikke links til disse henvisninger. Dér overlades det til læseren selv at finde informationerne, og det kan godt være vanskeligt.
I Vidensbanken har jeg gjort dette arbejde – de interne links fører til henvisningerne. Derved er Vidensbanken sædvanligvis et bedre opslagsværk end både Folketingets hjemmeside og Retsinformation, når det drejer sig om på en nem måde at få vist information, der henvises til/omtales. Der er også interne links til forklaring om en lang række ord og begreber og oplysninger om personer, foreninger, institutioner m.v., der nævnes i artiklerne.
Eksterne links
For to år siden, den 26. oktober 2017 var der 6.885 eksterne links i Vidensbanken – dvs. links, som fører til en anden hjemmeside.
Antallet af eksterne links kan desværre heller ikke optælles mere.
Kontakt til skoleelever, studerende, medier og enkeltpersoner
I det forløbne år har der kun været få henvendelser med spørgsmål om transrelaterede forhold, som jeg selvfølgelig har besvaret.
Foreningsengagement
Jeg er fortsat medlem af TiD – Transpersoner i Danmark og LGBT+ Danmark.
Indtil umiddelbart efter det ekstraordinære landsmøde i LGBT+ Danmark den 12. maj 2019, var jeg aktiv i foreningens transpolitiske udvalg. Det er jeg ikke mere.
Den 15. maj 2019 stiftede Søren Laursen og jeg LGBT komiteen og fra den dag, har jeg lagt mit transpolitiske arbejde dér.
Søren Laursen udtalte i forbindelse med stiftelsen:
Folketinget, ministerier, styrelser m.fl.
Året igennem følger jeg nøje med i, hvad der foregår af transrelaterede ting i Folketinget og i relevante ministerier. Det er et stort arbejde, da der ikke specifikt kan abonneres på “transrelaterede emner”. Det betyder, at jeg dagligt følger med i Folketingets og relevante folketingsudvalgs dagsordner, udkast til lovforslag og udkast til bekendtgørelser fra relevante ministerier, lovforslag og beslutningsforslag fremsat i Folketinget og spørgsmål stillet til ministre.
Nævnsafgørelser og domme
Jeg holder mig også orienteret om afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet og tilstræber at blive bekendt med domme.
- Lørdag den 18. december 2021 deltog jeg i TiD‘s sammenkomst.
- Lørdag den 19. februar 2021 deltog jeg i TiD‘s generalforsamling og blev valgt som dirigent.
Mit forslag om, at TiD skulle etablere et transhistorisk arkiv blev ikke vel modtaget. Flere bestyrelsesmedlemmer meddelte endog, at blev forslaget vedtaget, så ville de nedlægge deres bestyrelsesposter. Derfor trak jeg forslaget. Men jeg synes stadig, at der er behov for et arkiv til sikring af transhistorisk materiale for eftertiden. - Lørdag den 2. april 2022 deltog jeg i TiD‘s sammenkomst.
- Torsdag den 28. april 2022 deltog jeg sammen med Søren Laursen i et møde hos Institut for Menneskerettigheder om deres etablering af et LGBT barometer.
- Torsdag den 28. april 2022 deltog jeg i LGBT komiteens udenrigsudvalgs møde.
Efter mødet spiste vi alle på restauration Madklubben på Vesterbrogade 82, København. - Torsdag den 2. juni 2022 deltog jeg sammen med Søren Laursen i et møde hos VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd om formulering af deres rapporter.
- Mandag den 13. juni 2022 havde jeg møde med Linda Thor Pedersen. Det blev afholdt i Køge.
- Lørdag den 25. juni 2022 deltog jeg i TiD‘s sammenkomst.
- Torsdag den 18. august 2022 deltog jeg sammen med Søren Laursen deltog jeg i en reception i anledning af Copenhagen Pride hos det daværende Trafikministeriet, Ligestillingsafdelingen v/ligestillingsminister Trine Bramsen.
Fremtiden
Det er min hensigt at fortsætte med Vidensbanken.
Derfor vil jeg fortsat tilstræbe, at Vidensbanken er stedet, hvor der findes seriøs og troværdig information om forhold vedrørende transforhold, og at informationerne som hovedregel skal være på dansk.
Det er også min hensigt fortsat at være transpolitisk aktiv, som jeg har været siden før tiden med Netstrømperne i 2001, der førte til dannelse af Trans-Danmark, som ikke eksisterer mere. Derefter i LGBT+ Danmark og nu i LGBT komiteen. For jeg kan jo se, at arbejdet bærer frugt.
Tak
Til sidst vil jeg udtrykke en tak til alle de mange, som har gæstet Vidensbanken, som i anden anledning har kontaktet mig, og som jeg har mødt.
Den respons, jeg herunder har modtaget, er med til, at jeg bevarer lysten til at arbejde med Videnbanken og med transpolitik.
En særlig tak skal lyde til Linda Thor Pedersen for arbejdet med at få besøgstælleren på Vidensbanken genetableret.
Onsdag den 26. oktober 2022.
Kærlig hilsen. Tina Thranesen.