Af Søren Laursen.
Min gamle veninde Christina Zennaro er ikke mere. Nu er han min ven Chris
Det er ikke hver dag, man får lejlighed til at teste sine egne reaktioner på, at en nær bekendt springer ud. Og altså ikke som lesbisk eller bøsse, men som noget endnu mere specielt, som transseksuel.
Da Chris fortalte mig det, konstaterede jeg blot, at sådan skulle det nu være. Men i dagene, der fulgte, syntes jeg alligevel, det var svært at efterleve, og f.eks. kaldte jeg ham for Zennaro, når jeg skulle spørge efter ham. Jeg undres, og hvad er så bedre end at tage en snak.
Hvornår er du kommet i tanker om, at du vil være en mand?
-Jeg kom i tanker om, da jeg var barn, at jeg ville være en dreng. Og jeg har flere gange gennemført at leve som en dreng. Når jeg var på ferie, og der ikke var nogen til at afsløre mig, lod jeg overfor mine legekammerater, som om jeg var en dreng. Og det var der ingen, der satte spørgsmålstegn ved.
– Da jeg gik pÃ¥ gymnasiet, havde jeg en periode, hvor jeg kaldte mig selv for Chris. Og det skulle helt klart føre i retning af et mere maskulint liv. Men jeg blev simpelthen bange for, hvor det skulle føre hen, sÃ¥ jeg afskaffede det igen og gik tilbage til at kalde mig selv for Christina.
– Men sÃ¥ her for et par Ã¥r siden blev jeg enig med mig selvom, at det skulle nu alligevel prøves. SÃ¥ jeg har haft et par forhold, hvor jeg sÃ¥ fortalte dem, jeg var sammen med, at jeg ville være en mand, og hvor jeg begyndte at kalde mig selv for Chris igen. Og det var de sÃ¥ med pÃ¥.
– Det har været godt, men det har ogsÃ¥ været en belastning. Det har været godt, fordi det har været rigtigt – det har føltes rigtigt – men det har været hÃ¥rdt, fordi jeg jo har levet et dobbetliv. SÃ¥ nu springer jeg ud.
– Jeg har hævdet, at jeg kun kunne lide maskuline kvinder. Nu kan jeg se, at jeg har haft det sÃ¥dan, fordi nÃ¥r jeg har været sammen med feminine kvinder, sÃ¥ har det fÃ¥et min maskulinitet til at stÃ¥ ud i fuldt flor, og det har jeg været bange for. Jeg kan se, at nu hvor jeg siger jeg er en mand – og smider al den der skam og skyldfølelse ud – sÃ¥ bliver feminine kvinder ogsÃ¥ lige pludselig interessante.
Du var en af de lesbiske!
Chris er næstformand for Landsforeningen for bøsser og lesbiske. Det er skæbnens ironi, at han var een af dem, der var allermest imod, da vi for nogle år siden sløjfede brugen af titlerne formand/forkvinde og næstformand/næstforkvinde, således at der i dag kun står formand og næstformand i vores vedtægter.
Du var en af de lesbiske i vores midte. Du talte altid kvindernes sag og var meget på at repræsentere kvinderne. Har du på et tidspunkt været overbevist om, at du var lesbisk?
– Ja, det har jeg. AltsÃ¥ – for to Ã¥r siden tænkte jeg: jeg vil prøve at lege med det her. Men det er først her i sommer, jeg har truffet den endelige beslutning.
– Og jeg ved virkelig noget om, hvad det vil sige at være kvinde, for jeg har virkelig skullet forsøge at finde ud af det. Det er ikke noget, jeg har fÃ¥et som en eller anden gave, vel – det er en rolle, jeg har forsøgt at leve mig ind i. Og nu mÃ¥ jeg indse, at det kan jeg ikke. Jeg kan selvfølgelig spille den der rolle, men den føles ikke rigtig, den føles pÃ¥taget. Jeg kan mærke, at nu, hvor jeg er sprunget ud, fÃ¥r jeg ogsÃ¥ sværere og sværere ved at huske, hvordan min kvindelige personlighed er. Og det gÃ¥r egentligt forbløffende stærkt.
– Jeg kan se, at vi hver især har nogle metoder til at afgøre, om en given person, som stÃ¥r foran os, er en mand eller en kvinde, og de er forskellige. Der er nogen, som ser pÃ¥ den fysiske gestalt, og for dem er det naturligvis overraskende, men der er ogsÃ¥ mange, som ikke ser pÃ¥ den fysiske gestalt, men som ser pÃ¥ udstrÃ¥ling eller sÃ¥dan noget. Jeg kan konstatere, at det altid har været sÃ¥dan for nogen, at hvis de ikke vidste, jeg var en kvinde, sÃ¥ har de troet, at jeg var en mand. Og nÃ¥r man ser mig, har jeg jo ellers brede hofter og store bryster osv. – sÃ¥ jeg har alle de kvindelige sekundære kønskarakterer. SÃ¥ der mÃ¥ være et eller andet. Det har der altid været.
– Jeg har ogsÃ¥ haft det sÃ¥dan, at jeg har klædt mig i tøj, der har været meget maskulint. Jeg har opfattet mig selv som en meget maskulin kvinde. Nu opfatter jeg derimod mig selv som en meget velafbalanceret mand, hverken specielt feminin eller specielt maskulin.
– Jeg tror, at de fleste mennesker har bÃ¥de noget maskulint og noget feminint i sig. Det har jeg ogsÃ¥, det er jeg slet ikke i tvivl om. Og jeg synes, at de kvinder jeg har mødt, som kun havde feminine sider, og de mænd jeg har mødt, som kun havde maskuline sider, de var nogle meget ubehagelige mennesker. Jeg synes, det er udmærket, at mennesker har begge dele i sig.
Men selvom der er tale om en graduering, er der et kønnet udgangspunkt?
– Ja, men det her handler om kvindelige og maskuline sider, og køn er mÃ¥ske ogsÃ¥ noget andet. Jeg tror som sagt, at de fleste har bÃ¥de maskuline og feminine sider. Og noget af det, vi definerer som maskulint og feminint er kulturbestemt. Det er jeg da ikke et øjeblik i tvivl om: Hvorfor er det feminint at hælde kaffe op, mens det er maskulint at hælde vin op? Det er jo i virkeligheden den samme funktion. Men det ene er kvindeligt at gøre, mens det andet er mandligt.
Når man beslutter sig for at blive mand af sind, beslutter man sig så også for at blive mand af krop?
– Ja, og jeg har da ogsÃ¥ tænkt mig, at der skal ske forandringer med min krop
Det mandlige cpr-nummer
Som transseksuel mÃ¥ man tage stilling til, hvor meget man ønsker, der skal ske med ens krop. Og der er en række muligheder, bÃ¥de medicinsk og kirurgisk. Man kan fÃ¥ fjernet originale kønstegn – typisk pik og bryster – og man kan fÃ¥ dannet nye kønstegn i forskellig udstrækning. Man kan ogsÃ¥ vælge attrapper. og man kan ændre hormonbalance og -cyklus. Det er vidt forskelligt, hvor mange af disse tiltag, den enkelt ønsker at fÃ¥ gjort.
Udover det biologiske køn er der og så det juridiske køn som den transseksuelle må forhold sig til.
– Det er sÃ¥dan i Danmark, at man skal have ret megen kirurgi for at kunne skifte juridisk køn. Man mÃ¥ sige, at Danmark er et af de mest bagstræeriske lande pÃ¥ det omrÃ¥de. I mange andre lande er det noget, man selv kan bestemme. I Danmark skal man have tilladelse til det. Hvis man vil skifte juridisk køn, skal man enten gennemføre et tre-Ã¥rigt forløb pÃ¥ Sexologisk Klinik, eller ogsÃ¥ skal man gennemføre sit eget forløb, og sÃ¥ skal man evalueres pÃ¥ Sexologisk Klinik som indstiller til Civilretsdirektoratet om, at man kan fÃ¥ lov til at skifte køn, og sÃ¥ er det ikke engang sikkert, at man fÃ¥r det. Og sÃ¥ er de meget tilbageholdende med at behandle folk kirurgisk og medicinsk pÃ¥ Sexologisk Klinik.
Hvad ligger der i at skife køn juridisk? Er det ikke bare et spørgsrnål om et andet personnummer?
– Det er sandelig da ogsÃ¥ vigtigt, NÃ¥r jeg nu skal til at bevæge mig ud i heteroverdenen, er jeg nødt til at gÃ¥ ud og lære at omgÃ¥s andre heteromænd. Det har jeg jo ikke lært. Dengang jeg var sammen med mange heteromænd, forsøgte jeg jo pÃ¥ at være kvinde. En af de ting, jeg havde tænkt mig, var at melde mig til et aftenskolekursus i vinsmagning. Problemet er bare, at der skal jeg aflevere mit cpr-nummer, sÃ¥ det vil jeg ikke kunne gennemføre. Hver gang, man skal foretage sig noget i Danmark, skal man bruge sit cpr-nummer.
Hvad vil være dit største problem i din nye tilværelse?
– Det som virkelig bekymrer mig er, at jeg jo har levet hele mit voksne liv i det lesbiske miljø. Og det er fandeme svært at skulle forlade. Det er virkelig ikke sjovt.
* * *
Artiklen har været bragt i septembernummeret 1999 af Panbladet og bringes i Vidensbanken med tilladelse fra Landsforeningen for bøsser og lesbiske.