Hadforbrydelser i 2019. Rigspolitiets årsrapport af oktober 2020.

Vist 13 gange.

Hadforbrydelser i 2019
Hadforbrydelser i 2019
Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenters (NFC) √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser i 2019.

Registrering af hadforbrydelser mod transpersoner er siden √•rsrapporten for 2015 selvst√¶ndigt registreret. I denne √•rsrapport har NFC i vid udstr√¶kning fulgt anbefalingerne om betegnelser fra LGBT Danmark i foreningens skrivelse den 16. februar 2016 til Rigspolitiet og under foreningens efterf√łlgende m√łde med NFC.

Registrering af hadforbrydelser mod transpersoner er imidlertid stadig i √•r registreret som et underpunkt under “Seksuelt orienteret“.

Herunder gengives rapporten.

Hadforbrydelser i 2019
Rigspolitiets √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser

Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC), oktober 2020

Indhold
Resumé
  1. Indledning
  2. Politiets monitering af hadforbrydelser
  3. √Örsrapportens datagrundlag
  4. Hadforbrydelser i 2019
    1. Antal
    2. Geografisk fordeling
    3. Fordeling på måneder
    4. Kriminalitetstype
    5. Motiv
      1. Racistisk motivedrede hadforbrydelser
      2. Religi√łst motivedrede hadforbrydelser
      3. Seksuelt orienterede hadforbrydelser
    6. Gerningssteder
      1. Hadforbrydelser på offentligt tilgængelige steder
      2. Hadforbrydelser på internettet
      3. Hadforbrydelser på arbejdspladser og uddannelsessteder
      4. Hadforbrydelser i privat bolig
      5. Hadforbrydelser p√• √łvrige stede
  5. Gerningspersoner og ofre
    1. Gerningspersoner
    2. Ofre
  6. Offerunders√łgelser vedr√łrende hadforbrydelser i Danmark
  7. Tiltag på hadforbrydelsesomtårdet
  8. Litteratur

[Til indhold] Resumé
Denne rapport udg√łr Rigspolitiets afrapportering vedr√łrende hadforbrydelser i 2019. √Örsrapportens datamateriale best√•r af sager fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS).

Rapporten beskriver politiets monitering af hadforbrydelsesomr√•det. Form√•let med moniteringsordningen er at styrke politiets registrering af hadforbrydelser og l√łbende at have et overblik over antallet af hadforbrydelser og deres fordeling p√• forskellige motivtyper, kriminalitetstyper, gerningssteder, politikredse m.v.

√Örsrapporten viser f√łlgende i forhold til antallet og fordelingen af hadforbrydelser i 2019:
  • I 2019 registrerede politiet 569 sager, som efter Rigspolitiets opfattelse kan karakteriseres som hadforbrydelser.
  • Antallet af registrerede hadforbrydelsessager er steget med 27 % (120 sager) fra 2018 til 2019.
  • Stigningen skyldes sandsynligvis dels, at Rigspolitiet ultimo oktober 2019 satte fokus p√• anmeldelsestilb√łjeligheden p√• hadforbrydelsesomr√•det med kampagnen ‚ÄĚStop Hadet‚ÄĚ og dels en r√¶kke h√¶ndelser, der fandt sted i forbindelse med √•rsdagen for Krystalnatten, hvor nazisterne den 9. november 1938 √łdelagde blandt andet j√łdiske butikker og gravpladser.
  • Hadforbrydelserne i 2019 fandt s√¶rligt sted indenfor kriminalitetstyperne hadefulde ytringer (straffelovens ¬ß 266 b), vold, trusler og h√¶rv√¶rk.
  • Racistisk motiverede hadforbrydelser var den mest udbredte motivkategori i 2019 (312 sager).
    Herefter fulgte religi√łst motiverede hadforbrydelser (180 sager) og seksuelt orienterede hadforbrydelser (76 sager)[1].
  • 41 % (236 sager) af de registrerede hadforbrydelser i 2019 fandt sted p√• offentligt tilg√¶ngelige steder, s√•som p√• √•ben gade, i butikker eller i offentlige transportmidler.
  • 22 % (128 sager) af de registrerede hadforbrydelser i 2019 fandt sted p√• internettet (s√¶rligt Facebook).
  • Ud af de 569 hadforbrydelsessager er der (p√• tidspunktet for rapportens udarbejdelse) rejst 143 sigtelser i 120 sager mod i alt 117 personer. De kriminalitetstyper, der er rejst flest sigtelser for, er hadefulde ytringer (straffelovens ¬ß 266 b) og trusler.
  • I de 569 hadforbrydelsessager er der registreret 343 ofre[2]. Ud af disse 343 personer var 186 m√¶nd og 156 kvinder[3].

Samlet set viser √•rsrapporten, at politiet i 2019 har behandlet en r√¶kke forskellige former for hadforbrydelser, hvilket bekr√¶fter, at der er borgere i samfundet, som p√• baggrund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering, k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk[4] kan betragtes som s√¶rligt udsatte for diskriminerende strafbare handlinger.

Rigspolitiets √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser i 2019 udg√łr den femte √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser offentliggjort af Rigspolitiet. I de tidligere √•rs rapporter har data v√¶ret afbilledet i tabeller og figurer, hvori hele perioden (2015 til 2018) har indg√•et. I dette √•rs rapport samt fremadrettet vil data blive afbilledet i tabeller og figurer, der inddrager data for de seneste fire √•r. I dette √•rs rapport indeholder tabeller og figurer dermed data for perioden 2016 til 2019. Alle Rigspolitiets √•rsrapporter vedr√łrende hadforbrydelser kan findes p√• politiets hjemmeside (Politiet 2020).

Rigspolitiet udbyder et efter- og videreuddannelsestilbud til politikredsenes medarbejdere med det formål at sikre et tilstrækkeligt kompetenceniveau i politikredsene i forhold til identificering og behandling af hadforbrydelser. Rigspolitiet har revideret og styrket indholdet af uddannelsen og den reviderede uddannelse vil blive udbudt fra og med 2021.

Rigspolitiet fortsætter derudover den tidligere iværksatte dialogindsats med en række væsentlige interessenter på området. Denne indsats har blandt andet til formål at skabe tillid mellem politiet og udsatte grupper med henblik på at få flere ofre for hadforbrydelser til at anmelde disse sager til politiet.

Læsevejledning
Rigspolitiets √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser i 2019 indeholder flere data og er dermed mere omfattende end de tidligere √•rsrapporter. Det skyldes dels, at antallet af registrerede hadforbrydelsessager er steget samt at databehandlingen i dette √•rs rapport er mere detaljeret end tilf√¶ldet var i de tidligere rapporter. √Örsrapporten kan som hidtil l√¶ses som en sammenh√¶ngende rapport, men afsnit 4 og 5, som indeholder alle data fra 2019, kan ogs√• med fordel anvendes som opslagsv√¶rk.

[Til indhold] 1. Indledning
Denne rapport er Rigspolitiets femte √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser, idet Rigspolitiet primo 2015 overtog det overordnede ansvar for hadforbrydelsesomr√•det fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Form√•let med √•rsrapporten er at g√łre viden om omfanget og karakteren af hadforbrydelser samt udviklingen i antallet af registrerede hadforbrydelser i Danmark tilg√¶ngelig for offentligheden. Herudover beskrives politiets indsats p√• hadforbrydelsesomr√•det i rapporten.

Grundet en √¶ndring i Rigspolitiets moniteringspraksis er data fra √•rsrapporterne vedr√łrende hadforbrydelser registeret i 2017, 2018 og 19 ikke direkte sammenlignelige med Rigspolitiets foreg√•ende √•rsrapporter (se afsnit 3 vedr√łrende √•rsrapportens datagrundlag).

Data fra Rigspolitiets √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser registreret i 2017, 2018 og 2019 er da data til disse tre rapporter er indsamlet p√• baggrund af samme moniteringspraksis.

Politiets arbejde med hadforbrydelser baserer sig p√• en strafferetlig afgr√¶nsning af hadforbrydelsesbegrebet ‚Äď dvs. at en hadforbrydelse er et strafbart forhold, der har baggrund i gerningspersonens opfattelse af ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. En hadforbrydelse best√•r s√•ledes af to elementer: En kriminel handling samt det forhold, at der ligger et diskriminerende udv√¶lgelseselement (et s√•kaldt hadmotiv) til grund for den strafbare handling. Hadforbrydelser ses typisk i sager vedr√łrende trusler, vold eller h√¶rv√¶rk, men et hadmotiv kan ogs√• foreligge ved andre former for strafbare forhold.

Strafbare forhold, der har baggrund i ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, kan være en overtrædelse af straffelovens § 266 b (hadefulde ytringer) eller lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. (racediskriminationsloven, der bl.a. kriminaliserer nægtelse af adgang til diskotek på baggrund af race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering).

Endvidere kan det ved straffelovsovertr√¶delser (f.eks. vold, trusler eller h√¶rv√¶rk) og s√¶rlovsovertr√¶delser (f.eks. overtr√¶delse af ordensbekendtg√łrelsen) v√¶re relevant at anvende straffelovens ¬ß 81, nr. 6 (strafsk√¶rpelsesgrund), s√•fremt den kriminelle handling helt eller delvist har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

Der kan læses mere om de nævnte bestemmelser og deres anvendelsesområde i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om hadforbrydelser, der findes på anklagemyndighedens hjemmeside (Rigsadvokaten 2020).

Politiet har et s√¶rligt fokus p√• at identificere, registrere og efterforske hadforbrydelser. Det skyldes dels, at hadforbrydelser i s√¶rlig grad kan have en skadelig effekt for det enkelte offer, dels at hadforbrydelser kan have en skadelig effekt for hele den gruppe offeret tilh√łrer eller opfattes at tilh√łre, da gerningspersonen med sin forbrydelse sender et symbolsk signal om denne gruppes s√•rbarhed, mindrev√¶rd og manglende ret til anerkendelse.

[Til indhold] 2. Politiets monitering af hadforbrydelser
Rigspolitiet etablerede i 2015 en moniteringsordning p√• hadforbrydelsesomr√•det for at styrke politiets indsats p√• omr√•det gennem indsamling af viden. Ordningen har til form√•l at styrke registreringen af hadforbrydelser, s√•ledes at der skabes et retvisende billede af antallet af politianmeldte hadforbrydelser og deres fordeling p√• forskellige motivtyper, kriminalitetstyper, gerningssteder, politikredse m.v. Den l√łbende monitering af hadforbrydelsesomr√•det anvendes samtidig til at sikre kvalitet i politiets registrering og sikre fokus p√• behandlingen af hadforbrydelser.

Moniteringsordningen indeb√¶rer, at hadforbrydelser registreres i politiets systemer via en r√¶kke s√łgen√łgler, som g√łr det muligt for politiet at anf√łre, at der sk√łnnes at v√¶re et muligt hadmotiv i den p√•g√¶ldende sag. S√łgen√łglerne for hadforbrydelser p√•f√łres den enkelte sag, som samtidig kategoriseres ud fra, om det kriminelle forholds motiv har v√¶ret gerningsmandens opfattelse af ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering, k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk.

S√łgen√łglen kan p√•f√łres ved sagens oprettelse, f.eks. n√•r et offer for en hadforbrydelse indgiver en anmeldelse til politiet. S√łgen√łglen kan ogs√• tilknyttes sagen efterf√łlgende, hvilket f.eks. kan v√¶re relevant, hvis den videre efterforskning af sagen viser, at en forbrydelse, der i f√łrste omgang ikke har v√¶ret anset for en hadforbrydelse, viser sig at v√¶re det. P√• samme m√•de kan s√łgen√łglerne ogs√• fjernes i forbindelse med politiets arbejde med sagen, hvis d√©t man i f√łrste omgang opfattede som en hadforbrydelse, viser sig ikke at v√¶re det.

Ved hj√¶lp af hadforbrydelsess√łgen√łglerne kan der efterf√łlgende foretages specifikke dataudtr√¶k for denne sagstype p√• tv√¶rs af forskellige kriminalitetstyper, som f.eks. vold, trusler og h√¶rv√¶rk.

Alle anmeldelser til politiet registreres i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Her oprettes anmeldelsen som en straffesag, hvis der er tale om, at et strafbart forhold er beg√•et, og der ikke er tvivl om gerningsindholdet. Herudover kan sagerne oprettes som h√¶ndelser, eller undtagelsesvist og midlertidigt som unders√łgelsessager, hvis der ud fra de umiddelbart foreliggende oplysninger er tvivl om, hvorvidt anmeldelsen vedr√łrer et kriminelt forhold, eller der er tvivl om gerningsindholdet. H√¶ndelserne og unders√łgelsessagerne kan efterf√łlgende konverteres til straffesager, hvis efterforskningen giver anledning hertil. B√•de straffesager, h√¶ndelser og unders√łgelsessager kan registreres som hadforbrydelser via s√łgen√łglerne.

Som det fremg√•r af figur 1, sondres der i moniteringen af hadforbrydelser mellem tre overordnede motivkategorier: Racistisk motiveret, religi√łst motiveret og seksuelt orienteret. Herudover arbejdes der med en r√¶kke underkategorier, som giver en n√¶rmere specificering af motivet.

Figur 1: Oversigt over motivkategorier
Homoseksualitet Seksuelt orienteret Hadforbrydelser Racistisk motiveret Nationalitet/etnicitet
Race/hudfare
√ėvrige racistisk motiveret
Transvestisme Religi√łst motiveret Kristendom
J√łdedom
Islam
Buddhisme
Hinduisme
√ėvrige trossamfund og menigheder
Seksualitet i √łvrigt

Kilde: Rigspolitiet.

Kategorien ‚ÄĚSeksuelt orienterede hadforbrydelser‚ÄĚ omfatter b√•de hadforbrydelser rettet mod personer med en bestemt seksualitet (f.eks. homoseksuelle og biseksuelle) og personer med en bestemt k√łnsidentitet eller et bestemt k√łnsudtryk (f.eks. transk√łnnede og transvestitter)[5].

For at sikre, at relevante strafbare forhold efterforskes som en hadforbrydelse, er det afg√łrende, at politiet er opm√¶rksom p√•, om der foreligger et hadmotiv i den sag, som behandles. Det er endvidere afg√łrende, at sagerne registreres korrekt, bl.a. til brug for analyser af omfanget og karakteren af de hadforbrydelse, der anmeldes til politiet. Rigspolitiet udsendte derfor i 2015, som led i implementeringen af moniteringsordningen, en vejledning til samtlige politikredse om, hvad der karakteriserer en hadforbrydelse, og hvordan man foretager korrekt registrering med søgenøgler på hadforbrydelsesområdet.

På trods af at der er etableret ensartede procedurer for registreringen af hadforbrydelser, ligger der fortsat en udfordring i at sikre, at alle relevante sager p√•f√łres en s√łgen√łgle. Rigspolitiet foretager derfor en løbende vurdering af moniteringsordningen med henblik p√• at kunne foretage √¶ndringer, hvis det viser sig n√łdvendigt. I afsnit 3 vedr√łrende √•rsrapporten datagrundlag beskrives bl.a. en s√•dan √¶ndring,som blev foretaget med virkning fra 2017.

[Til indhold] 3. √Örsrapportens datagrundlag
Datamateriale
√Örsrapporten baserer sig p√• sagsoplysninger indhentet ved datatr√¶k fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Datamaterialet omfatter b√•de sager, som borgere har anmeldt til politiet, og sager, som politiet har indledt unders√łgelse af p√• eget initiativ. Datatr√¶kkene er foretaget l√łbende. Der er tale om dynamiske data forst√•et p√• den m√•de, at alle sager ikke n√łdvendigvis har v√¶ret f√¶rdigbehandlet p√• tidspunktet for datatr√¶kket, og at der derfor kan v√¶re sket √¶ndringer efterf√łlgende[6]. Med henblik p√• at frems√łge de sager, der p√• tidspunktet for datatr√¶kket ikke er p√•f√łrt en s√łgen√łgle, foretager Rigspolitiet ogs√• en s√łgning p√• en r√¶kke generelle s√łgeord relateret til hadforbrydelsesomr√•det i resum√©feltet (fritekstfelt i politiets sagsregistreringssytem) samt en s√łgning p√• alle sager vedr√łrende overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b.

Ændring i Rigspolitiets moniteringspraksis
Ultimo 2017 blev Rigspolitiet opm√¶rksom p√• et antal sager, som kunne karakteriseres som hadforbrydelsessager, men som ikke var p√•f√łrt en hadforbrydelsess√łgen√łgle, og som ikke kunne frems√łges ved brug af de ovenfor n√¶vnte generelle s√łgeord. Rigspolitiet besluttede derfor at udvide moniteringen med en r√¶kke supplerende specifikke s√łgeord. Med henblik p√• at sikre et s√• retvisende datas√¶t for 2017 som muligt blev der derfor foretaget en s√łgning p√• disse specifikke s√łgeord for hele 2017, hvilket bet√łd, at det samlede antal hadforbrydelser for 2017 som blev inkluderet i datas√¶ttet, blev for√łget. Denne nye moniteringspraksis anvendes fortsat. Dette indeb√¶rer, at datagrundlaget vedr√łrende hadforbrydelser registreret i 2017, 2018 og 2019 ikke er direkte sammenligneligt med de foreg√•ende √•r (2015 og 2016).

Rigspolitiet foretager p√• den baggrund en s√¶rskilt controlling af hadforbrydelsesomr√•det med henblik p√• at sikre en mere ensartet og √łget anvendelse af s√łgen√łglerne[7].

Identificering og kvalitetssikring af hadforbrydelsessager.
Ved hj√¶lp af hadforbrydelsess√łgen√łglerne, s√łgningerne i resum√©feltet samt frems√łgningen af alle ¬ß 266 b-sager identificerer Rigspolitiet m√•nedligt et antal sager. For at kvalitetssikre datagrundlaget for rapporten har Rigspolitiet gennemg√•et hver enkelt sag og foretaget en konkret vurdering af, om sagen b√łr kategoriseres som en hadforbrydelser. Hadmotivet er i mange tilf√¶lde identificeret ved, at gerningsmanden har fremsat mundtlige eller skriftlige tilkendegivelser, men der forekommer ogs√• sager, hvor der ikke foreligger en mundtlig eller skriftlig tilkendegivelse. Der er derfor ogs√• taget h√łjde for, om for eksempel gerningsstedet eller gerningstidspunktet kan indikere et hadmotiv[8].

Vurderingen af, om der foreligger et hadmotiv i de enkelte sager, tager udgangspunkt i Rigspolitiets nationale vejledning vedr√łrende registrering af hadforbrydelser og Rigsadvokatens retningslinjer vedr√łrende hadforbrydelser (Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om hadforbrydelser), som indeholder eksempler p√• indikationer for tilstedev√¶relsen af et hadmotiv i en given sag[9]. Hver enkelt sag er vurderet ud fra de foreliggende oplysninger i sagen, herunder den forurettedes egen beskrivelse af h√¶ndelsen, tilstedev√¶relsen af relevante mundtlige tilkendegivelser, relevante forhold omkring gerningsstedets karakter samt andre oplysninger, der kan indikere tilstedev√¶relsen eller frav√¶ret af et hadmotiv. Rigspolitiet arbejder ud fra et forsigtighedsprincip, der indeb√¶rer, at alle sager, hvor der foreligger en indikation af, at der kan ligge et hadmotiv bag det strafbare forhold, medtages i moniteringen. Det vil sige, at der i forbindelse med moniteringen ikke tages h√łjde for, om det foreliggende bevismateriale i de enkelte sager er tilstr√¶kkeligt til at kunne f√łre til sigtelse, tiltale eller domf√¶ldelse.

[Til indhold] 4. Hadforbrydelser i 2017
[Til indhold] 4.1 Antal
Der er i 2019 identificeret i alt 569 sager, der efter Rigspolitiets opfattelse kan kategoriseres som hadforbrydelser og der er dermed tale om en markant stigning i antallet af registrerede hadforbrydelsessager fra 2018 til 2019. Der blev i 2018 registreret 449 hadforbrydelser, i 2017 blev der registreret 446 hadforbrydelser, i 2016 blev der registreret 274 hadforbrydelser og i 2015 198 hadforbrydelser[10]. Antallet af registerede hadforbrydelsessager er s√•ledes steget med 120 sager svarende til en stigning p√• 27 % fra 2018 til 2019. Dennne stigning skyldes sandsynligvis, som det vil blive uddybet i de kommende afsnit, bl.a. enkelte specifikke h√¶ndelser samt Rigspolitiets kampagne ‚ÄĚStop hadet‚ÄĚ, der blev lanceret i oktober 2019

[Til indhold] 4.2 Geografisk fordeling
Figur 2 viser, hvordan de 569 registrerede hadforbrydelsessager fordeler sig på landets politikredse.
Figur 2: Registrerede hadforbrydelser i 2016, 2017. 2018 og 2019 fordelt på politikredse

Registrerede hadforbrydelser fordelt på politikredse
Registrerede hadforbrydelser fordelt på politikredse

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)
Politikredsene med den st√łrste procentuelle udvikling i antal sager fra 2018 til 2019 er henholdsvis √ėstjyllands Politi med en stigning p√• 110 % (stigning p√• 33 sager), Syd√łstjyllands Politi med en stigning p√• 48 % (stigning p√• 14 sager) og Sydsj√¶llands og Lolland-Falsters Politi med en stigning p√• 43 % (stigning p√• 9 sager). Syd- og S√łnderjyllands Politi havde 19 % f√¶rre sager i 2019 end i 2018 (fald p√• 5 sager) og er dermed den eneste politikreds, p√• n√¶r Bornholms Politi, der har oplevet et fald i antallet af hadforbrydelsessager fra 2018 til 2019.

I alle landets politikredse (p√• n√¶r Bornholms Politi, som i 2019 kun har registeret √©n hadforbrydelsessag) ser fordelingen af hadforbrydelsessager p√• de forskellige motivkategorier nogenlunde ens ud. Racistisk motiverede hadforbrydelsessager udg√łr mellem 49 % (Syd√łstjylland) og 63 % (Nordjylland og Midt- og Vestjylland) af sagerne i alle politikredsene, mens religi√łst motiverede hadforbrydelsessager udg√łr mellem 29 % (Fyn) og 38 % (√ėstjylland) og andelen af seksuelt orienteret sager udg√łr mellem 0 % (Bornholm) og 21 % (Syd√łstjylland).

Politikredsen med den st√łrste udvikling fra 2018 til 2019 i andelen af det landsd√¶kkende antal hadforbrydelsessager er ligeledes √ėstjyllands Politi med en udvikling p√• 4 procentpoint. √ėstjyllands Politis andel af det samlede antal registrerede hadforbrydelsessager er s√•ledes steget fra 7 % i 2018 til 11 % i 2019. √Örsagen til denne udvikling kan is√¶r tilskrives h√¶ndelserne i forbindelse med √•rsagen for Krystalnatten i november i 2019, hvilket uddybes nedenfor i afsnit 4.3 vedr√łrende fordelingen p√• m√•neder og afsnit 4.5 vedr√łrende motivkategorierne i de registrerede hadforbrydelsessager i 2019. √ėstjyllands Politi havde dermed, sammen med Midt- og Vestjyllands Politi, n√¶stflest registrerede hadforbrydelsessager i 2019. √ėstjyllands Politi havde i 2018 sjetteflest registrerede hadforbrydelsessager.

[Til indhold] 4.3 Fordeling på måneder
Figur 3 viser, hvordan de 449 registrerede hadforbrydelsessager fordeler sig på årets 12 måneder.

Figur 3: Registrerede hadforbrydelser i 2019 fordelt på måneder
Hadforbrydelser i 2019 fordelt på måneder
Hadforbrydelser i 2019 fordelt på måneder
Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Figuren viser, at st√łrstedelen af de 569 registerede hadforbrydelsessager i 2019 fandt sted i andet halvår. I alt 62 % af sagerne (svarende til 281 sager) fandt sted i andet og tredje kvartal, mens 38 % af sagerne (svarende til 168 sager) fandt sted i f√łrste og fjerde kvartal. Det er ikke muligt at give en entydig forklaring p√• fordelingen p√• √•ret, men det er vigtigt at n√¶vne, at der er tale om relativt sm√• tal, hvorfor det ikke er muligt at p√•vise, om denne fordeling ogs√• ville g√łre sig g√¶ldende, hvis det ukendte m√łrketal (de ikke politianmeldte sager) blev indregnet.
56 % af de registrerede sager (svarende til 317 sager) fandt sted fra juli til december, mens 44 % af sagerne (svarende til 252 sager) fandt sted fra januar til juni. Til sammenligning fandt 52 % af de registrerede hadforbrydelsessager i 2018 sted fra juli til december (svarende til 235 sager), mens 48 % fandt sted fra januar til juni (svarende til 214 sager). Fordelt p√• kvartaler blev den st√łrste andel hadforbrydelsessager registreret i fjerde kvartal med 34 % af det samlede antal sager (svarende til 189 sager).

Det eneste andet √•r, hvor den st√łrste andel hadforbrydelsessager blev registreret i fjerde kvartal var i 2015, hvor fjerde kvartal udgjorde 35 % (svarende til 70 sager ud af de 198 sager i 2015)[11].

N√•r de registrerede hadforbrydelsessager fordeles p√• √•rets 12 m√•neder ses en r√¶kke udsving i forhold til de foreg√•ende √•r. I 2019 udgjorde antallet af registrerede hadforbrydelsessager i november 14 % af det samlede antal registrerede hadforbrydelsessager (svarende til 77 sager) og november var dermed den m√•ned, hvor der blev registeret flest hadforbrydelsessager. Til sammenligning udgjorde antallet af hadforbrydelsessager i november i 2018 7 % af det samlede antal sager (svarende til 32 ud af 449 sager), i 2017 8 % (svarende til 34 ud af 446 sager), i 2016 9 % (svarende til 23 ud af 270 sager) og i 2015 15 % (svarende til 30 ud af 198 sager). Andelen af hadforbrydelsessager i november 2019 er s√•ledes h√łjere end alle foreg√•ende √•r p√• n√¶r 2015. Dette udsving kan sandsynligvis tilskrives to faktorer.
Den ene faktor er antallet af registrerede hadforbrydelsessager rettet mod j√łder i forbindelse med √•rsdagen for Krystalnatten, hvilket ses ved, at 41 % af sagerne omhandlende j√łdedom i 2019 fandt sted i november. Den anden faktor er Rigspolitiets hadforbrydelseskampagne ‚ÄĚStop Hadet‚ÄĚ, der blev lanceret i udgangen af oktober 2019[12]. Selv fratrukket sagerne, der er direkte relateret til Krystalnatten og sagerne, der formodes at v√¶re relateret til Krystalnatten, udg√łr sagerne i november 11 % (svarende til 58 sager) af det samlede antal hadforbrydelsessager i 2019[13]. Rigspolitiets kampagne ‚ÄĚStop Hadet‚ÄĚ har dermed sandsynligvis medf√łrt et √łget antal anmeldelser i november 2019.

Stigningen i antallet af registrerede hadforbrydelsessager som f√łlge af kampagnen giver sig i mindre grad til udtryk i december, der i 2019 udgjorde 7 % af det samlede antal sager (svarende til 41 sager). Til sammenligning udgjorde december i 2018 6 % (svarende til 26 sager), i 2017 8 % (svarende til 37 sager), i 2016 5 % (svarende til 14 sager) og i 2015 13 % (svarende til 25 sager). Andelen af hadforbrydelsessager i december 2019 er dermed p√• niveau med de foreg√•ende √•r p√• n√¶r 2015. Sammenlagt blev der i 2019 registreret 60 flere hadforbrydelsessager i november og december end i samme periode i 2018, hvilket svarer til halvdelen af den samlede stigning p√• 120 registrerede hadforbrydelsessager fra 2018 til 2019. Selv uden sagerne, der er relateret til √•rsdagen for Krystalnatten, er november og december steget med 41 registerede hadforbrydelsessager, hvilket svarer til lige over en tredjedel af udviklingen fra 2018 til 2019.

Antallet af sager i marts udg√łr ligeledes en h√łj andel med 12 % af det samlede antal registrerede hadforbrydelsessager i 2019. Antallet af sager i marts i 2019 udg√łr en st√łrre andel af det samlede antal hadforbrydelsessager, end tilf√¶ldet var i de foreg√•ende √•r, idet antallet af sager i marts udgjorde 5 % i 2018, 10 % i 2017, 8 % i 2016 og 6 % i 2015.

23 % af alle sager omhandlende islam fandt sted i marts (svarende til 25 ud af 109 sager), hvoraf flere af disse sager vurderes at have fundet sted i relation til terrorangrebet mod to moskeer i byen Christchurch i New Zealand den 15. marts 2019, hvor en 28 √•rig australsk mand sk√łd og dr√¶bte 51 personeri forbindelse med fredagsb√łnnen (BBC News 2020). Dette vil blive uddybet n√¶rmere i afsnit 4.5.2 vedr√łrende religi√łst motiverede hadforbrydelser.

[Til indhold] 4.4 Kriminalitetstype
Datamaterialet indeholder 288 hadforbrydelsessager, der er registreret p√• unders√łgelsesnumre eller som h√¶ndelser, hvilket f.eks. kan h√¶nge sammen med, at der p√• tidspunktet for registrering har v√¶ret tvivl om gerningsindholdet, eller hvilken straffebestemmelse sagen kunne kategoriseres under. Som tidligere n√¶vnt kan sagerne dog efterf√łlgende v√¶re blevet konverteret til straffesager. De 225 sager omfatter en lang r√¶kke forskellige kriminalitetstyper og er derfor opgjort s√¶rskilt i tabel 1.

Tabel 1: Hadforbrydelser i 2015, 2016 og 2017registreret som h√¶ndelser og unders√łgelser
Registrering 2016 2017 2018 2019
Unders√łgelser 57 58 46 74
Hændelser 58 156 179 214
I alt 115 214 225 255
Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

I 2019 udgjorde hadforbrydelser registreret som unders√łgelser og h√¶ndelser 51 % af det samlede antal sager, i 2018 udgjorde de godt 50 %, i 2017 udgjorde de 48 % og i 2016 udgjorde de 42 %, og i 2015 udgjorde de 41 %.

De resterende 281 hadforbrydelsessager fra 2019 er oprettet som straffesager.

Tabel 2 viser, hvordan de 281 hadforbrydelsessager i 2019, der er oprettet som straffesager, fordeler sig på forskellige kriminalitetstyper.

Tabel 2: Hadforbrydelser i 2015, 2016, 2017 og 2018 fordelt på kriminalitetstyper
Kriminalitetstype 2016 2017 2018 2019
Vold 33 60 49 56
Hærværk 39 50 18 32
Hadefulde ytringer (straffelovens § 266 b) 55 48 68 100
Trusler 27 23 34 46
R√łveri 0 5 2 3
Indbrud 1 2 0 0
Tyveri 0 2 0 0
Andre strafbare forhold[14] 4 42 53 44
I alt 159 232 224 281
Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Opg√łrelsen viser, at den st√łrste sagskategori i 2019 er hadefulde ytringer med 36 % af sagerne. Andelen af registrerede hadefulde ytringer udgjorde i 2018 30 % af det samlede antal sager. I 2017 udgjorde de 20 %, i 2016 udgjorde de 35 %, og i 2015 udgjorde de 20 %[15].

Antallet af registrerede hadforbrydelsessager vedr√łrende hadefulde ytringer er steget med 32 sager, hvilket svarer til en stigning p√• 47 %, fra 2018 til 2019. Hadefulde ytringer er dermed den kriminalitetstype, der er steget mest i numerisk antal. Antallet af registrerede hadforbrydelsessager vedr√łrende h√¶rv√¶rk er steget med 14 sager, svarende til 78 %, og h√¶rv√¶rk er dermed den kriminalitetstype, der er steget mest procentvist. Antallet af sager vedr√łrende andre strafbare forhold er faldet med 9 sager, svarende til et procentvist fald p√• 17 %, og andre strafbare forhold er dermed den eneste kriminalitetstype, hvor der ses et fald fra 2018 til 2019.

Som det fremg√•r af figur 4, er de seksuelt orienterede hadforbrydelsessager den motivkategori, hvor sagerne oftest omhandler vold, hvilket er tilf√¶ldet i 28 % af de seksuelt orienterede hadforbrydelsessager (svarende til 21 ud af 76 sager), mens vold til sammenligning udg√łr 8 % af de racistisk motiverede hadforbrydelssager (svarende til 26 ud af 312 sager) og 5 % af de religi√łst motiverede hadforbrydelssager (svarende til 9 ud af 180 sager). I sagerne omhandlende racistisk og religi√łst motiverede hadforbrydelser er den hyppigste kriminalitetstype hadefulde ytringer med henholdsvis 17 % og 24 % (svarende til henholdsvis 52 og 44 sager), mens hadefulde ytringer kun udg√łr 5 % af af de seksuelt orienterede sager.

Figur 4: Andelen af voldssager opgjort på motivkategorier

Voldssager opgjort på motivkategorier
Voldssager opgjort på motivkategorier

Kilde: Politiets sagstyringssystem (POLSAS)
I forhold til hadefulde ytringer fremg√•r det, at marts, hvor terrorangrebet i Christchurch i New Zealand fandt sted, og november, hvor Rigspolitiets kampagne ‚ÄĚStop Hadet‚ÄĚ og √•rsdagen for Krystalnatten fandt sted, er de m√•neder, hvor der er registeret flest sager omhandlende hadefulde ytringer med henholdsvis 18 og 23 sager ud af de i alt 100 sager omhandlende hadefulde ytringer i 2019. Ligeledes er antallet af trusselssager ogs√• st√łrst i marts og november med henholdvis 10 og 7 sager ud af i alt 46 sager.

[Til indhold] 4.5 Motiv
Et hadmotiv kan v√¶re til stede i strafbare forhold, der har baggrund i offerets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Det er i den forbindelse ikke afg√łrende, om offeret rent faktisk har den etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering m.v., som gerningspersonen till√¶gger personen. Det afg√łrende er gerningspersonens subjektive opfattelse af offerets baggrund, og at denne opfattelse har v√¶ret motiverende for den strafbare handling. Tabel 3 viser, hvordan de 274 hadforbrydelser i 2016, de 446 hadforbrydelser i 2017, de 449 hadforbrydelser i 2018 og de 569 hadforbrydelserr i 2019 fordeler sig p√• motivkategorierne i politiets monitering, hvor hovedkategorierne er: 1) racistisk motiverede, 2) religi√łst motiverede og 3) seksuelt orienterede hadforbrydelser. Indenfor de tre hovedkategorier skelnes der ydermere mellem en r√¶kke underkategorier, som giver en n√¶rmere specificering af motivet bag hadforbrydelsen.

Tabel 3: Hadforbrydelser i 2015, 2016, 2017 og 2018fordelt på motivkategorier
Motiv Underkategori 2016 2017 2018 2019
Racistisk motiveret Nationalitet/etnicitet 66 56 52 92
Race/hudfarve 51 103 155 144
Øvrige racistisk motiveret 23 64 53 76
I alt 140 223 260 312
Religi√łst motiveret Islam 56 67 63 109
J√łdedom 21 38 26 51
Kristendom 6 30 14 8
√ėvrige trossamfund og menigheder 5 7 9[16] 12
Hinduisme 0 0 0 0
Buddhisme 0 0 0 0
I alt 88 142 112 180
Seksuelt orienteret Homoseksualitet 40 68 62 64
Transvestisme/Transk√łnnethed[17] 4 13 10 7
Seksualitet i √łvrigt 1 0 2 5
I alt 45 81 74 76
Ikke muligt at specificere motiv[18] I alt 1 0 3 1
Alle motivkategorier 274 448 449 569
Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS

Der er i 2019 fortsat registreret en overv√¶gt af racistisk motiverede sager, den n√¶stst√łrste kategori er religi√łst motiverede sager og den mindste kategori er dermed seksuelt orienterede sager.

Den underkategori, der har flest sager i 2019, er sager, der er motiveret af gerningspersonens opfattelse af ofrets race/hudfarve med 144 sager. Et fåtal Рi alt 9 Рaf de racistisk motiverede hadfornrydelsessager var rettet mod etniske danskere[19].

[Til indhold] 4.5.1 Racistisk motiverede hadforbrydelser
I alt 312 af de registrerede hadforbrydelsessager i 2019, var racistisk motiverede. Det svarer til 55 % af de i alt 569 registrerede hadforbrydelsessager i 2019. Der er inden for denne kategori tale om et bredt udsnit af både de kriminalitetstyper, som er mest fremtrædende i forbindelse med straffesagerne på hadforbrydelsesområdet, hvilket vil sige vold, trusler, hærværk og hadefulde ytringer, men også andre typer af sager. Hadmotivet er i mange tilfælde identificeret ved, at gerningspersonen har fremsat mundtlige eller skriftlige racistiske tilkendegivelser i forbindelse med det kriminelle forhold, f.eks. i forbindelse med et voldeligt overfald eller fremsættelse af en trussel (se eksemplerne på de næste sider).
Fordelingen p√• m√•neder viser, at i otte ud af √•rets 12 m√•neder udgjorde racitisk motiverede hadforbrydelsessager mere end 50 % af sagerne[20]. Desuden fremg√•r det, at m√•nederne med den st√łrste andel af det samlede antal racistisk motiverede hadforbrydelsessager er marts, oktober og november med henholdsvis 11 %, 15 % og 15 % af sagerne.

Geografisk havde K√łbehavns Politi den h√łjeste andel af det samlede antal racistisk motiverede hadforbrydelsessager i 2019 med 20 % (svarende til 63 sager), mens Midt- og Vestjyllands Politi havde den n√¶stst√łrste andel med 13 % (svarende til 40 sager).

Som n√¶vnt i afsnit 4.4 vedr√łrende kriminalitetstyper er hadefulde ytringer den hyppigste forekommende kriminalitetstype i racistisk motiverede hadforbrydelsessager med 17 % af sagerne.

Gennemgangen af sagerne inden for motivkategorien racistisk motiveret har vist, at det i praksis er vanskeligt at skelne mellem underkategorierne for de racistisk motiverede hadforbrydelser, dvs. afg√łre om det kriminelle forhold har haft baggrund i offerets nationalitet/etnicitet, race/hudfarve eller √łvrige racistiske bev√¶ggrunde[21].

P√• de f√łlgende sider pr√¶senteres en r√¶kke eksempler p√• sager omhandende hadforbrydelser. Det er i den forbindelse vigtigt at bem√¶rke, at eksemplerne i tekstboksene vedr√łrer anmeldte sager. Det er dermed ikke n√łdvendigvis sager, hvor der efterf√łlgende er rejst sigtelse eller tiltale eller sket domf√¶ldelse. Eksemplerne i tekstboksene stammer fra datas√¶ttet, der ligger til grund for denne √•rsrapport.

Eksempler på racistisk motiverede hadforbrydelser
Vold
  • Forurettede, som er af anden etnisk herkomst end dansk, passerede en metrostation, da en person kom op fra metroen og umotiveret spyttede forurettede i ansigtet og udtalte ‚ÄĚDin lille perkerluder‚ÄĚ.
  • En person spyttede forurettede to gange i ansigtet og udtalte ‚ÄĚforbandede sk√¶v√łje, fis hjem til Thailand din asian sensation‚ÄĚ. Forurettede er af asiatisk herkomst.
Hadefylde ytringer

  • Forurettede, der er af anden etnisk herkomst end dansk, blev under opvarmning til en fodboldkamp, anr√•bt af en person (tilskuer) med ordene ‚ÄĚsorte svin‚ÄĚ, ‚ÄĚsorte per‚ÄĚ, ‚ÄĚdu h√łrer ikke til her‚ÄĚ, ‚ÄĚneger‚ÄĚ og ‚ÄĚnegersvin‚ÄĚ“.

Som det ogs√• er blevet p√•peget i Rigspolitiets tidligere √•rsrapporter vedr√łrende hadforbrydelser, har flere studier vist, at der ses at v√¶re en sammenh√¶ng mellem terrorh√¶ndelser og det efterf√łlgende antal af hadforbrydelser med racistisk og religi√łst motiv, og at terrorh√¶ndelser kan fungere som ‚ÄĚtrigger events‚ÄĚ for stigninger i forekomsten af hadforbrydelser (Williams & Pearson 2016, Williams & Burnap 2016, Williams & Burnap 2015). Eksempelvis viser en amerikansk unders√łgelse en sammenh√¶ng mellem
terrorangrebet p√• World Trade Center i 2001 og hadforbrydelser i USA, hvor hadforbrydelser rettet mod muslimer og arabere steg drastisk i ugerne umiddelbart efter terrorh√¶ndelsen (King & Sutton 2014). Ligeledes viser et engelsk studie, at antallet af hadforbrydelser rettet mod arabere og asiater i England steg voldsomt umiddelbart efter terrorangrebet, der ramte USA i 2001, og igen efter terrorangrebet, der ramte London i 2005. I begge tilf√¶lde faldt antallet af hadforbrydelser efter en periode, men var dog √©t √•r efter terrorangrebet i London stadig h√łjere end f√łr terrorangrebene (Hanes & Machin 2013).

Efter terrorangrebet i Manchester i maj 2017 skete der en fordobling i antallet af registrerede hadforbrydelser i dagene umiddelbart efter angrebet i forhold til dagene umiddelbart op til angrebet (BBC News 2017). Også efter terrorangrebet i juni 2017 i London steg antallet af registrerede racistisk motiverede hadforbrydelser i dagene umiddelbart efter angrebet (Independent 2017).

[Til indhold] 4.5.2 Religi√łst motiverede hadforbrydelser
I alt 180 af de registrerede hadforbrydelsessager i 2019 var religi√łst motiverede. Det svarer til, at 32 % af de i alt 569 registrerede hadforbrydelsessager i 2019 var religi√łst motiverede. I 2019 udgjorde de religi√łst motiverede hadforbrydelsessager mellem 17 % (i juli) og 44 % (i marts og april) af det samlede m√•nedlige antal hadforbrydelsessager. Desuden var marts og november de m√•neder, hvor der blev registreret flest religi√łst motiverede hadforbrydelsessager med henholdsvis 31 og 26 sager. Geografisk havde K√łbenhavns Politi den h√łjeste andel af det samlede antal religi√łst motiverede hadforbrydelsessager i 2019 med 20 % (svarende til 36 sager), mens √ėstjyllands Politi havde den n√¶stst√łrste andel med 13 % (svarende til 24 sager).

Som n√¶vnt i afsnit 4.4 vedr√łrende kriminalitetstyper er hadefulde ytringer den hyppigste kriminalitetstype i sagerne omhandlende religi√łst motiverede hadforbrydelser.

61 % af de religi√łst motiverede hadforbrydelsessager var i 2019 rettet mod muslimer. Muslimer er s√•ledes den religi√łse gruppe, der tegner sig som ofre for den st√łrste andel af de registrerede hadforbrydelsessager i 2019. Antallet af hadforbrydelsessager rettet mod muslimer udgjorde 56 % i 2018, 47 % i 2017, 64 % i 2016 og 68 % 2015. Det bem√¶rkes i den sammenh√¶ng, at islam udg√łr den st√łrste religi√łse minoritet i Danmark, hvorfor det er forventeligt, at politiet modtager forholdsvis flere anmeldelser fra personer med muslimsk baggrund end fra personer fra mindre udbredte trosretninger.

Som n√¶vnt i afsnit 4.3 vedr√łrende den m√•nedlige fordeling fandt en stor andel (25 sager ud 109 sager) af hadforbrydelsessagerne omhandlende islam sted i marts og flere af dem (12 sager) var sandsynligvis relateret til terrorangrebet i Christchurch i New Zealand. Som f√łlge af terrorangrebet blev der registreret en r√¶kke hadforbrydelsessager omhandlende muslimer, s√¶rligt i form af ytringer og trusler fremsat p√• internettet. Disse omhandlede blandt andet sympatierkl√¶ringer overfor gerningsmanden bag terrorangrebet i Christchurch, opfordringer til vold mod muslimer i Danmark, samt opfordringer til at udf√łre lignende terrorangreb mod muslimer i Danmark. Samme tendenser blev registreret i Storbritannien, hvor interesseorganisationen Tell MAMA registrerede 95 hadforbrydelser rettet mod muslimer i ugen efter terrorangrebet sammenlignet med 12 hadforbrydelser rettet mod muslimer ugen forinden. Ligeledes registrerede Tell MAMA i marts 2019 16 sager omhandlende h√¶rv√¶rk rettet mod moskeer og andre islamiske institutioner sammenlignet med 3 sager i februar 2019. Desuden fremg√•r det af Tell MAMA‚Äôs unders√łgelse, at 20 ud af i alt 44 politikredse i England og Nordirland[22] i marts 2019 registrerede 289 hadforbrydelsessager omhandlende islam og til sammenligning registrerede 102 hadforbrydelsessageri februar 2019 (Tell MAMA 2019; Det Britiske Politi, 2020).

Et britisk studie fra 2015 udgivet i British Journal of Criminology viser, at hadefulde ytringer af ekstrem karakter p√• internettet s√¶rligt registreres i cirka 20 til 24 timer efter et s√•kaldt ‚ÄĚtrigger event‚ÄĚ, alts√• en udl√łsende begivenhed, mens ‚ÄĚmoderate‚ÄĚ hadefulde ytringer florerer p√• internettet i op 36 til 42 timer efter et ‚ÄĚtrigger event‚ÄĚ (Williams & Burnap 2015). I Danmark blev der i dagene efter terrorangrebet i Christchurch i marts registreret 18 sager omhandlende hadefulde ytringer p√• internettet rettet mod muslimer, hvoraf otte af disse blev anmeldt p√• selve dagen for terrorangrebet eller de efterf√łlgende to dage.
Da vi har med meget sm√• tal at g√łre, er det dog vanskeligt at vurdere, om de samme tendenser g√łr sig g√¶ldende i Danmark som i studiet n√¶vnt ovenfor.

Hadforbrydelsessager omhandlende j√łdedom tegner sig med 51 sager for det n√¶sth√łjeste antal af religi√łst motiverede hadforbrydelsessager i 2019. Hadforbrydelsesager rettet mod j√łder udgjorde i 2019 28 % af det samlede antal religi√łst motiverede sager (180 sager). I 2018 udgjorde hadforbrydelsessager rettet mod j√łder 23 % af det samlede antal religi√łst motiverede hadforbrydelsessager (svarende til 26 ud af 112 sager), mens de i 2017 udgjorde 27 % (svarende til 38 ud af 142 sager), i 2016 24 % (svarende til 21 ud af 88 sager) og i 2015 22 % (svarende til 13 ud af 60 sager). Den procentvise andel af religi√łst motiverede hadforbrydelsessager omhandlende j√łdedom ligger dermed nogenlunde stabilt i hele unders√łgelsesperioden, mens det numeriske antal af hadforbrydelsessager rettet mod j√łder er steget i alle √•r p√• n√¶r 2018.

I 2019 fandt 41 % af de religi√łst motiverede hadforbrydelsessager rettet mod personer med j√łdisk baggrund sted i november, hvilket kan tilskrives en r√¶kke sager, der er relateret til eller som formodes at v√¶re relateret til √•rsdagen for krystalnatten den 9. november 2019. I forbindelse med 81 √•rsdagen for Krystalnatten den 9. november 1938, fandt der i 2019 en r√¶kke antisemitiske h√¶ndelser sted i Dan- mark og Norden. P√• den j√łdiske gravplads p√• √ėstre Kirkeg√•rd i Randers blev over 80 gravsten udsat for h√¶rv√¶rk enten i form af overmaling eller ved at blive v√¶ltet. I Aalborg var der samme dag en anmeldelse om antisemitisk h√¶rv√¶rk p√• en mur p√• den j√łdiske gravplads, hvor der var skrevet ‚ÄĚJude‚ÄĚ. Ydermere var der flere steder i landet anmeldelser om p√•s√¶tning af klisterm√¶rker med j√łdestjerner og antisemitisk graffiti p√• private adresser. I Aarhus var der flere anmeldelser om p√•klistrede davidsstjerner, mens et √¶gtepar i Silkeborg fik p√•sat en davidsstjerne p√• deres postkasse. P√• en husfacade i Vallensb√¶k varder ligeledes p√•malet en davidsstjerne samt logoet fra Den Nordiske Modstandsbev√¶gelse ogs√• kaldet Nordfront (DR Nyheder 2019A). Flere af gerningerne menes s√•ledes at v√¶re relateret til Nordfront, der if√łlge Danmarks Radio betegner sig selv som en nationalsocialitisk revolution√¶r kamporganisation (DR Nyheder 2019B). I relation til h√¶rv√¶rket p√• den j√łdiske gravplads i Randers blev der sigtet to personer, hvor den ene, if√łlge presseomtale, menes at v√¶re et h√łjtst√•ende medlem af Nordfront (TV2 √ėstjylland 2020). Begge sigtede er p√• nuv√¶rende tidspunkt varet√¶gtsf√¶ngslet og st√•r til at skulle st√• for retten i Randers til oktober i √•r. I Sverige var der ligeledes anmeldelser om antisemitisk h√¶rv√¶rk i b√•de Stockholm, Helsingborg og Norrk√∂bing, i form af h√¶rv√¶rk p√• synagoger, skoler og private hjem. I Stockholm var der blandt andet anmeldelser om, at b√•de den j√łdiske storsynagoge og institutionen Bajit, der blandt andet huser en j√łdisk for- og grundskole, blev m√¶rket med davidsstjerner natten til den 10. november 2019 (SVT 2019). Der blev desuden meldt om lignende h√¶ndelser i b√•de Norge og Finland (Information 2019).

Det J√łdiske Samfund i Danmark udgiver √•rligt en rapport, hvori registrerede antisemitiske h√¶ndelser i Danmark beskrives og analyseres. Rapporten bliver udarbejdet p√• baggrund af de anmeldelser, som AKVAH (Det J√łdiske Samfund i Danmarks Afdeling for Kortl√¶gning og Vidensdeling af Antisemitiske H√¶ndelser) modtager. AKVAH registrerede i 2018[23] 45 antisemitiske h√¶ndelser fordelt p√• kategorierne overfaldssituationer og fysisk chikane, trusler, h√¶rv√¶rk, antisemitiske ytringer, diskrimination og anden chikane. De 45 registrerede h√¶ndelser i 2018 er 15 h√¶ndelser flere end i 2017, hvor AKVAH registrerede 30 antisemitiske h√¶ndelser. Antallet af h√¶ndelser har varieret de sidste fem √•r idet AKVAH i 2014 og 2018 registrerede over 40 h√¶ndelser, mens der blev registreret mellem 20 og 30 h√¶ndelser om √•reti 2015, 2016 og 2017. Antallet af h√¶ndelser i 2018 er dermed p√• niveau med 2014 (Det J√łdiske Samfund i Danmark 2019). AKVAH antager, at antallet af antisemitiske hadforbrydelser holdes kunstigt nede, fordi mange danske j√łder, af frygt for antisemitisme, undg√•r at vise, at de er j√łdiske (Det J√łdiske Samfund i Danmark 2019: 7).

Politiet registrerede i 2019 otte hadforbrydelsessager rettet mod kristne. Hadforbrydelsessagerne omhandlende kristendom udgjorde dermed i 2019 omkring 4 % af det samlede antal af religi√łst motivere- de hadforbrydelser. I 2018 udgjorde hadforbrydelsessagerne omhandlende kristne 13 %, mens de i 2017 udgjorde 21 %, i 2016 7 % og i 2015 8 % af det samlede antal religi√łst motiverede hadforbrydelsessager[24]. 3 ud af de 8 sager i 2019 vedr√łrer tidligere muslimer, der er konverteret til kristendom, og som uds√¶ttes for hadforbrydelser p√• baggrund heraf.

Eksempler p√• religi√łst motiverede hadforbrydelser
Vold

  • Forurettede, der er af anden etnisk herkomst end dansk, fik et kraftigt slag i hovedet af en anden passager i bussen, hvorefter personen havde r√•bt: ‚ÄĚMuslim rejs hjem‚ÄĚ. Personen havde ogs√• r√•bt, at forurettede ikke m√•tte tale et udenlandsk sprog.
  • En mindre√•rig forurettet cyklede rundt p√• en g√•rdsplads, da en person umotiveret slog hende og udtalte, at han hadede alle piger med t√łrkl√¶de. Personen tog efterf√łlgende kv√¶lertag p√• foruretede. Da en anden mindre√•rig forurettet fors√łgte at stoppe kv√¶lertaget, tog personen fat i p√•g√¶lendes finger og br√¶kkede den bagover, mens han r√•bte ‚ÄĚjeg vil dr√¶be alle med t√łrkl√¶de‚ÄĚ

[Til indhold] 4.5.3 Seksuelt orienterede hadforbrydelser
64 ud af de 76seksuelt orienterede hadforbrydelsessager i 2019 var rettet mod homoseksuelle, men der ses også flere eksempler på sager, der omhandler hadforbrydelser mod transpersoner.

En sammenligning med de to √łvrige motivkategorier viser – ligesom i 2015, 2016, 2017 og 2018 – at der i de seksuelt orienterede hadforbrydelsessager oftere er flere involverede gerningspersoner, end det er tilf√¶ldet i de racistisk og religi√łst motiverede hadforbrydelsessager. I 32 % af de registrerede hadforbrydelsessager, der er seksuelt orienteret, var der to eller flere gerningsperspner.

Dette g√łr sig g√¶ldende i 11 % af de racistisk motiverede sager og i 10 % af de religi√łst motiverede sager[25]. Det bem√¶rkes, at disse sammenligninger er baseret p√• et forholdsvist lille antal sager, hvorfor det ikke kan udelukkes, at forskellene kan v√¶re udtryk for tilf√¶ldigheder. Dog er det femte √•r i tr√¶k, at denne fordeling viser sig.

Som n√¶vnt i afnit 4.4 vedr√łrende kriminalitetstyper udgjorde voldssager 28 % af de seksuelt orienterede hadforbrydelsessager i 2019 (svarende til 21 ud af 76 sager). I 2018 udgjorde voldssagerne 24 % af de seksuelt orienterede hadforbrydelsessager (svarende til 18 ud af 74 sager), i 2017 26 % (svarende til 21 ud af 81 sager), i 2016 24 % (svarende til 11 ud af 45 sager) og i 2015 32 % (svarende til 10 ud af 31 sager). De sidste fire √•r har cirka en fjerdedel af de seksuelt orienterede hadforbrydelsessager s√•ledes omhandlet vold. Til sammenligning udgjorde voldssager mellem 8 % og 15 % af de racistisk motiverede hadforbrydelsesager de sidste fire √•r, mens voldssager udgjorde mellem 4 % og 6 % af de religi√łst motiverede hadforbrydelsessager. Der tegner sig dermed et billede af, at seksuelt orienterede hadforbrydelsessager oftere omhandler vold end tilf√¶ldet er i de racistisk og religi√łst motiverede hadforbrydelsessager.

I en rapport udarbejdet af det britiske indenrigsministerium, omhandlende hadforbrydelser i England og Wales fra april 2018 til marts 2019, fremg√•r det ligeledes, at over en fjerdedel af de seksuelt orienterede hadforbrydelser omhandlede vold. I samme rapport opg√łres hadforbrydelser mod transk√łnnede seperat, hvoraf det fremg√•r, at vold ligeledes udgjorde over en fjerdel af sagerne. Det fremg√•r dog ogs√•, at vold udg√łr omkring en fjerdedel af de racistisk motiverede og religi√łst motiverede hadforbrydelsessager (Det Britiske Indenrigsministerie 2019).

Sammenlignes politikredsene p√• tv√¶rs fremg√•r det, at 29 % (svarende til 22 sager) af alle seksuelt orienterede sager i 2019 fandt sted i K√łbenhavns politikreds, mens Nordsj√¶llands Politi og Fyns Politi begge havde den n√¶stst√łrste andel af det samlede antal seksuelt orienterede hadforbrydelsessager med 13 % (svarende til 10 sager).

Vold

  • Forurettede, som er homoseksuel, blev af en person skubbet i brystet med to h√¶nder s√• forurettede faldt til gulvet. Mens forurettede l√• p√• gulvet, kaldte personen ham for ‚ÄĚb√łsser√łv‚ÄĚ og ‚ÄĚfucking homo‚ÄĚ.
  • En person havde r√•bt ‚ÄĚb√łsser√łv, det er klamt‚ÄĚ efter forurettede, som er homoseksuel, samt sparket forurettede i ryggen, s√• han faldt ned ad trappen i bussen.
  • Forurettede, der er transk√łnnet, blev sparket i brystet af en person, hvorved forurettede ramte ind i en bil og en kantsten og faldt til jorden, hvilket fik forurettede til at miste bevidstheden. Personen havde i samme forbindelse r√•bt ‚ÄĚluder‚ÄĚ og ‚ÄĚhomo‚ÄĚ.

[Til indhold] 4.6 Gerningssteder
Tabel 4 viser de registrerede hadforbrydelsernes fordeling p√• forskellige typer af gerningssteder. Opg√łrelsen tager udgangspunkt i den gerningsstedsregistrering, som politiet foretager i hver enkelt sag ud fra en r√¶kke foruddefinerede gerningsstedstyper[26]. Disse gerningsstedstyper er herefter inddelt i seks overordnede kategorier: ‚ÄĚOffentligt tilg√¶ngelige steder‚ÄĚ, ‚ÄĚRestaurant/bev√¶rtning/diskotek‚ÄĚ, ‚ÄĚPrivat bolig‚ÄĚ, ‚ÄĚArbejde/uddannelse‚ÄĚ, ‚ÄĚInternettet‚ÄĚ og ‚ÄĚ√ėvrige[27]‚ÄĚ.

Et mindre antal sager indeholder ikke oplysninger omkring gerningsstedet og er derfor kategoriseret som ‚ÄĚUkendt‚ÄĚ.

Tabel 4: Hadforbrydelser i 2015, 2016, 2017 og 2018 fordelt på gerningssteder
Gerningssted 2016 2016 2018 2019
Offentligt tilgængelige steder 108 174 193 236
Internettet 59 73 89 128
Arbejdsplads/uddannelsessted 22 25 31 27
Privat bolig 29 74 74 101
Restaurant/beværtning/diskotek 13 22 15 20
√ėvrige 28 53 30 45
Ukendt 15 25 17 12
I alt 274 448 449 569
Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Af tabellen fremg√•r det, at det hyppigst forekommende gerningssted i 2019 er offentligt tilg√¶ngelige steder, det n√¶sthyppigste er internettet og det tredjehyppigste er privat bolig. Fra 2018 til 2019 har den st√łrste procentuelle stigning fundet sted i kategorien √łvrige med 50 % (svarende til 15 sager), mens internettet har haft den n√¶stst√łrste stigning med 44 % (svarende til 39 sager). Numerisk ses den st√łrste stigning i kategorien offentligt tilg√¶ngelige steder med 43 sager, mens internettet har haft den n√¶stst√łrste numeriske stigning med 39 sager.

[Til indhold] 4.6.1 Hadforbrydelser på offentligt tilgængelige steder
I alt 236 af de 569 registrerede hadforbrydelser i 2019 blev begået på offentligt tilgængelige steder. Det svarer til, at 41 % af alle registrerede hadforbrydelsessager i 2019 fandt sted på et offentligt tilgængeligt sted. Denne kategori omfatter 114 forhold, som er begået på åben gade og 122 forhold, som er begået på andre offentlige steder, såsom rastepladser, parker, supermarkeder og transportmidler.

156 af de hadforbrydelsessager, hvor gerningsstedet er et offentligt tilg√¶ngeligt sted, drejer sig om racistisk motiverede sager, 40 drejer sig om religi√łst motiverede sager, og 40 drejer sig om seksuelt orienterede sager. De racistisk motiverede hadforbrydelsessager p√• offentligt tilg√¶ngelige steder udg√łr dermed 50 % af alle racistisk motiverede hadforbrydelsessager, mens det g√¶lder for 22 % af de religi√łst motiverede hadforbrydelsessager og 53 % af de seksuelt orienterede hadforbrydelsessager. I 2018, fandt 43 % af de racistisk motiverede hadforbrydelsessager sted p√• offentligt tilg√¶ngelige steder (svarende til 111 ud af 260 sager), mens andelen var 33 % blandt de religi√łst motiverede hadforbrydelsessager (svarende til 37 ud af 112 sager) og 59 % blandt de seksuelt orienterede hadforbrydelsessager (svarende til 44 ud af 74 sager). Den hyppigste kriminalitetstype p√• offentligt tilg√¶ngelige steder i 2019 omhandler vold (46 sager). Herudover vedr√łrer sagerne blandt andet hadefulde ytringer (24 sager), trus-ler (14 sager) og h√¶rv√¶rk (18 sager).

Kategorien ‚ÄĚRestaurant/bev√¶rtning/diskotek‚ÄĚ kan ogs√• siges at vedr√łre hadforbrydelser p√• offentligt tilg√¶ngelige steder, men er her opgjort s√¶rskilt, fordi den i h√łj grad omfatter hadforbrydelser i nattelivet.

Eksempler på hadforbrydelser på offentligt tilgængelige steder
Vold

  • Forurettede blev overfaldet med spark og slag p√• kroppen og i hovedet af en person. Personen havde forud for overfaldet r√•bt ‚ÄĚskide perker‚ÄĚ, ‚ÄĚfucking indvandre‚ÄĚ, ‚ÄĚskrid hjem med dig til dit eget land, I har ingen rettigheder her‚ÄĚ og ‚ÄĚsmid t√łrkl√¶det, hvad laver du dog her med det p√•‚ÄĚ.

[Til indhold] 4.6.2 Hadforbrydelser på internettet
Internettet er med 128 af de i alt 569 sager den andenst√łrste gerningsstedskategori. I 2019 udgjorde hadforbrydelsessager p√• internettet dermed 22 % af det samlede antal hadforbrydelsessager.

Ud af de 128 sager, hvor gerningsstedet er registreret som internettet, drejer 49 sager sig om racistisk motiverede sager, 70 sager drejer sig om religi√łst motiverede sager, otte sager drejer sig om seksuelt orienterede sager og i en enkelt sag var det ikke muligt at fastl√¶gge hadmotivet. Dette svarer til, at 55 % af hadforbrydelsessagerne p√• internettet var religi√łst motiveret, 38 % var racistisk motiveret og 6 % var seksuelt orienteret. Hadefulde ytringer er, med 49 sager, den hyppigst forekommende kriminalitetstype i sagerne registeret med internettet som gerningssted.

Blandt de religi√łst motiverede hadforbrydelsessager fandt 39 % af sagerne (svarende til 70 ud af 180 sager) sted p√• internettet, mens henholdsvis 16 % af de racistisk motiverede hadforbrydelsessager (svarende til 49 ud af 312 sager) og 11 % af seksuelt orienterede hadforbrydelsessager (svarende til 8 ud af 76 sager) fandt sted p√• internettet. Procentm√¶ssigt er der s√•ledes en markant h√łjere andel af de religi√łst motiverede hadforbrydelsessager, der finder sted p√• internettet. Blandt de religi√łst motiverede hadforbrydelsessager p√• internettet var 47 rettet mod islam svarende til 43 % af samtlige hadforbrydelsessager omhandlende islam, mens 19 var rettet mod j√łdedom svarende til 37 % af samtlige hadforbrydelsessager omhandlende j√łdedom. 11 af de religi√łst motiverede hadforbrydelsessager p√• internettet omhandlede eller relaterede sig til terrorangrebet mod to moskeer i den New Zealanske by Christchurch i marts 2019[28].

Som tabel 5 viser, var Facebook det mest udbredte sociale medie med 70 hadforbrydelsessager svarende til 55 % af alle sagerne på internettet, mens e-mail var den næstmest udbredte platform med 18 sager svarende til 14 %.

Tabel 5: Hadforbrydelser i 2016, 2017, 2018 og 2019på internettet Рfordeling på medier

Medie 2016 2017 2018 2019
Sociale medier 53 – heraf 43
på Facebook
65 – heraf 58
på Facebook
83 – heraf 72
på Facebook
100 ‚Äďheraf 70
på Facebook
Hjemmesider 0 2 1 7
E-mail og SMS 5 5 4 19
Ukendt 1 1 1 2
I alt 59 73 89 128
Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

I et norsk studie, der omhandler udviklingen inden for h√łjreekstremisme i Norge, ber√łres blandt andet hadefulde ytringer p√• internettet. I studiet konkluderes det, at arenaerne for ekstremistisk aktivisme i h√łj grad er flyttet fra det fysiske rum til internettet, blandt andet i form af sociale medier, blogs og hjemmesider. I studiet n√¶vnes det, hvordan denne √¶ndring har medf√łrt b√•de positive og negative konsekvenser. P√• den postive side medf√łrer den √łgede ageren p√• internettet, at der bliver f√¶rre muligheder for fysiske og voldelige sammenst√łd mellem meningsmodstandere, mens den √łgede ageren p√• internettet p√• den negative side betyder, at t√¶rsklen for at frems√¶tte hadefulde ytringer er blevet lavere, og at det sandsynligvis har v√¶ret med til at √łge antallet af hadefulde ytringer p√• internettet markant. Derudover p√•peges det i studiet, at en negativ konsekvens ved den √łgede onlineaktivitet er, at aktivismen ikke l√¶ngere er knyttet til specifikke geografiske steder, hvor der ofte findes lokale forebyggelsestiltag. Dermed er det en risiko, at de personer, der ytrer sig hadefuldt p√• internettet, ikke opdages (Bj√łrgo 2018: 30 – 33).

Institut for Menneskerettigheder udgav i 2017 rapporten ‚ÄĚHadefulde ytringer i den offentlige online debat‚ÄĚ. Rapporten bygger p√• en unders√łgelse, foretaget af Institut for Menneskerettigheder, der s√¶tter fokus p√• hadefulde ytringer i den offentlig online debat. Til brug for unders√łgelsen tog Institut for Menneskerettigheder udgangspunkt i DR Nyhedernes og TV2 Nyhedernes Facebook-sider. Der blev indsamlet i alt 2996 Facebook-kommentarer p√• de to nyhedsmediers Facebook-sider. Indsamlingen af kommentarer fandt sted, efter at Facebook og nyhedsmedierne selv havde redigeret og slettet kommentarer, men p√• trods heraf fandt Institut for Menneskerettigheder, at hver syvende kommentar, der havde f√•et lov til at blive st√•ende, var hadefuld[29].

Instituttet fandt, at de hadefulde opslag hyppigst forekommer i forbindelse med nyhedsopslag omhandlende religion, tro, flygtninge, migration, asyl og ligestilling. Instituttet konkluderede ligeledes, at hadefulde kommentarer hyppigere forekommer i forbindelse med et nyhedsopslag, der har indeholdt en hadefuld ytring, for eksempel i form af et citat, end i nyhedsopslag, hvor dette ikke er tilf√¶ldet (Institut for Menneskerettigheder 2017: 7). Endeligt konkluderede instituttet, at det som oftest (i 76 % af tilf√¶ldene) var mandlige debatt√łrer, der er afsendere af de hadefulde ytringer, og at st√łrstedelen (64 %) af ytringerne er rettet mod en gruppe af mennesker frem for en enkelt debatt√łr (Institut for Menneskerettigheder 2017: 79).

Som et led i Ytringsfrihedskommissionens arbejde med at vurdere ytringsfrihedens rammer og vilk√•r i Danmark foretog Justitsministeriets Forskningskontor i 2019 en unders√łgelse af forskellige gruppers holdninger til og oplevelser med ytringsfrihed i Danmark. Af unders√łgelsen fremg√•r det, at befolkningen i vid udstr√¶ning har kendskab til ytringsfrihedens begr√¶nsninger, og at der generelt er overensstemmelse mellem, hvad befolkningen tror, der er ulovligt at ytre, og hvad der b√łr v√¶re ulovligt at ytre (Justitsministeriets Forskningskontor 2020A: 2). Respondenterne i unders√łgelsen blev blandt andet bedt om at forholde sig til en racistisk ytring fremsat i et √•bent opslag p√• Facebook, der typisk ville v√¶re strafbar. Her fremgik det, at 65 % troede, at ytringen var ulovlig og, at 70 % mente, at ytringen burde v√¶re ulovlig. Der var dermed flere respondenter, der mente, at den ulovlige racistiske ytring burde v√¶reulovlig, end respondenter der troede at ytringen var ulovlig (Justitsministeriets Forskningskontor 2020A: 29-30).

International Network Against Cyber Hate (INACH), der er en organisation, som st√łttes √łkonomisk af EU, har udarbejdet en rapport, der omhandler hadforbrydelser p√• internettet p√• tv√¶rs af de lande, som organisationen d√¶kker[30]. Organisationens medlemmer er en lang r√¶kke civilsamfundsorganisationer fra i alt 22 lande i og udenfor Europa[31]. I rapporten opdeler INACH forskellige online platforme i kategorierne Web 1.0 (hjemmesider, forums, blogs) og Web 2.0 (Facebook, Twitter, youtube, Google+, Instagram, Vimeo, Dailymotion, Tumblr, Pinterest, Snapchat, Telegram, VK.com og andre). Denne opdeling foretages dels med henblik p√• at kunne belyse, p√• hvilke platforme de rapporterede hadforbrydelser finder sted, og dels med henblik p√• at kunne belyse, hvor stor en del af de rapporterede hadforbrydelser som de enkelte platforme har fjernet (Devinat og Berecz 2018: 5 – 8). I relation til Web 1.0 platformene finder INACH, at godt 69 % af de rapporterede hadforbrydelser finder sted p√• hjemmesider, hvilket g√łr hjemmesider til den hyppigst forekommende Web 1.0 platform. I relation til Web 2.0 platformene finder INACH, at knap 44 % af de rapporterede hadforbrydelser finder sted p√• Facebook, hvilket g√łr Facebook til den hyppigst forekommende Web 2.0 platform. Den n√¶sthyppigst forekommende Web 2.0 platform er Youtube, hvor knap 22 % af de rapporterede hadforbrydelser finder sted, og den tredjehyppigst fore-kommende Web 2.0 platform er Twitter, hvor knap 18 % af de rapporterede hadforbrydelser finder sted. Sammenlignes alle platformene uden at skele til opdelingen i Web 1.0 og Web 2.0 platforme, finder INACH, at Facebook er den hyppigst forekommende platform, idet godt 32 % af de registrerede hadforbrydelser finder sted p√• denne platform (Devinat og Berecz 2018: 16 – 18).

I samarbejde med 39 organisationer i 23 EU-medlemslande og Storbritannien udgav EU-Kommisionen i juni 2020 den femte og seneste moniteringsrapport vedr√łrende IT-platformes tilb√łjelighed til at fjerne hadefuldt materiale. Moniteringen, der d√¶kkede en periode p√• seks uger (4. november 2019 til 13. december 2019), fremfandt 4.364 sager, hvoraf 2.348 fandt sted p√• Facebook. Sammenlagt blev hadefuldt materiale fjernet i 71 % af sagerne. Med 87,6 % havde Facebook den h√łjeste andel af sager, hvor materiale blev fjernet, mens Youtube fjernede materiale i 79,7 % af sagerne og Twitter i 35,9 % af sagerne (EU Kommissionen 2020).

Eksempler på hadforbrydelser på internettet
Hadefulde ytringer

  • En person skrev p√• sin Facebook profil: ‚ÄĚNu vil Danmark ha‚Äô et vildsvine-hegn op, mod Afrikansk svine-pest?? Hvad med Muslim pest‚ÄĚ og ‚ÄĚNu h√¶nger Danmark p√• 100 vis af flygtninge, flere kriminelle og individer af anden tvivlsom hudfarve/herkomst???‚ÄĚ
  • En person skrev p√• sin Facebook-profil: ‚ÄĚFor √łvrigt er muslimer IKKE en race (de p√•ber√•ber sig jo altid racisme-kortet), men er en afart af rotterne.‚ÄĚ

Offentlig trussel om voldshandling
  • En person skrev p√• sin Facebook profil: ‚ÄĚHvorfor begynder vi ikke at dr√¶be muslimer. Er de fredet!!‚ÄĚ
Trussel på livet
  • En person skrev p√• Twitter: ‚ÄĚFor√łvrigt er mit store m√•l i livet, at sl√• minimum en perker ihjel, men det er et h√•bl√łst projekt, I formerer jer jo ligesom rotter, s√• det kan v√¶re ligemeget“.

[Til indhold] 4.6.3 Hadforbrydelser på arbejdspladser og uddannelsessteder
I alt 27 af de 569 hadforbrydelser i 2019 har fundet sted p√• forurettedes arbejdsplads eller uddannelsessted. Ud af de 27 sager, hvor gerningsstedet er registreret som enten arbejdsplads eller uddannelsessted, drejer 20 sig om racistisk motiverede sager, fem drejer sig om religi√łst motiverede sager og to drejer sig om seksuelt orienterede sager.

Fordelt p√• politikredse blev der i 2019 registreret flest hadforbrydelsessager p√• arbejdspladser og uddannelsessteder i √ėstjyllands politikreds (7 sager) og K√łbenhavns politikreds (5 sager).

[Til indhold] 4.6.4 Hadforbrydelser privat bolig
101 ud af de 569 hadforbrydelsessager i 2019 blev beg√•et i eller i umiddelbar n√¶rhed af forurettedes, gerningspersonens eller en anden impliceret persons private bolig (f.eks. opgang til lejlighed). 51 af sagerne, der er registreret med privat bolig som gerningssted, er racistisk motiveret, 36 er religi√łst motiveret, og 14 er seksuelt orienteret.

Nordsj√¶llands Politi havde i 2019 det h√łjeste antal registrerede hadforbrydelsessager beg√•et i eller i umiddelbar n√¶rhed af forurettedes, gerningspersonens eller en anden impliceret persons private bolig med 16 sager, mens √ėstjyllands Politi havde n√¶stflest med 13 sager.

[Til indhold] 4.6.5 Hadforbrydelser p√• √łvrige steder
Kategorien ‚ÄĚ√ėvrige steder‚ÄĚ omfatter prim√¶rt gravpladser og religi√łse institutioner samt offentlige institutioner (f.eks. b√łrneinstitutioner) og asylcentre. 45 af de registrerede hadforbrydelsessager i 2019 fandt sted p√• ‚ÄĚ√łvrige steder‚ÄĚ. To af de 45 sager er foreg√•et p√• et asylcenter eller udrejsecenter. Syv af de 45 sager fandt sted p√• en gravplads eller religi√łs institution.

[Til indhold] 5. Gerningspersoner og ofre
Dette afsnit baserer sig p√• personoplysninger fra de 569 hadforbrydelsessager fra 2019. Hver enkelt sag indeholder alene oplysninger om de involverede personers k√łn, nationalitet, alder og bop√¶l, hvorfor det p√• baggrund af datamaterialet kun er muligt at tegne et groft billede af, hvad der karakteriserer hadforbrydelsernes ofre og gerningspersoner[32]. Det bem√¶rkes samtidig, at der, grundet det forholdsvist lave antal registrerede sager samt det antageligt h√łje m√łrketal, er en vis usikkerhed forbundet med opg√łrelserne, som derfor ikke n√łdvendigvis giver et repr√¶sentativt billede af gerningspersoner og ofre i forhold til hadforbrydelser.

[Til indhold] 5.1 Gerningspersoner
2019 er der i 120 sager rejst i alt 143 sigtelser. Der er rejst sigtelse mod 117 unikke personer, idet der i 15 sager er rejst sigtelse mod mere end én person og idét 11 personer er sigtet i mere end én sag.

I 31 af de 120 sager, hvori der er rejst sigtelser, drejer sagen sig om hadefulde ytringer (straffelovens ¬ß 266 b), som ogs√• er den kriminalitetstype, hvor der var flest registrerede hadforbrydelsessager i 2019 (se tabel 2). Der er ligeledes rejst sigtelse i 31 sager omhandlende trusler. Hern√¶st er det kategorierne ‚ÄĚvold‚ÄĚ (28 af sagerne, hvori der er rejst sigtelse, drejer sig om vold) og ‚ÄĚoffentlig tilskyndelse til forbrydelse‚ÄĚ (3 af sagerne, hvori der er rejst sigtelse, drejer sig om offentlig tilskyndelse til forbrydelse), der tegner sig som havende flest sigtelser.

Ud af de 143 sigtelser, der er rejst, er der i 134 af sigtelserne tale om en sigtet mand og i 9 af sigtelserne tale om en sigtet kvinde.

Alderen på de sigtede spænder vidt, da den yngste sigtede var 15 år, og den ældste sigtede var 85 år.
Gennemsnitsalderen p√• den sigtede i de 143 sigtelser, der er rejst ligger p√• 38 √•r, hvilket er h√łjere end gennemsnitsalderen for f.eks. voldsforbrydelser generelt. Her skal der dog tages forbehold for, at tallene baserer sig p√• et begr√¶nset antal personer.

102 ud af de 117 unikke sigtede personer havde dansk statsborgerskab[33], mens de resterende 15 sigtede personer fordelte sig på 13 andre nationaliteter.

[Til indhold] 5.2 Ofre
Opg√łrelserne over ofre for hadforbrydelser er baseret p√• personoplysninger fra 343 personer, der er kategoriseret som forurettede i de identificerede hadforbrydelsessager[34]. Ud af disse 343 personer var 186 m√¶nd og 156 kvinder[35].

71 % (244 personer) af de 343 forurettede var danske statsborgere[36]. De resterende 99 forurettede repræsenterer 39 forskellige nationaliteter. Det er værd at bemærke forskellen i nationalitetsfordelingen ved gerningspersoner og ofre, idet 13 % af gerningspersonerne ikke er danske statsborgere, mens det gælder for 39 %, af de forurettede.

Ligesom for gerningspersonerne ses der et stort spænd i de forurettedes aldre, idet den yngste forurettede var 10 år og den ældste 91 år. Gennemsnitsalderen for de forurettede er 34,5 år[37].

[Til indhold] 6 Offerunders√łgelser vedr√łrende hadforbrydelser i Danmark
Selvom Rigspolitiet som n√¶vnt arbejder m√•lrettet p√• at g√łre statistikken over hadforbrydelser s√• retvisende som muligt, m√• det antages, at der fortsat findes et betydeligt ‚ÄĚm√łrketal‚ÄĚ[38] i form af sager, som ikke kommer til politiets kendskab. Derfor udg√łr offerunders√łgelser en vigtig kilde i forhold til viden omkring det samlede omfang af hadforbrydelser i Danmark. Offerunders√łgelserne kan give et indtryk af ‚ÄĚm√łrketallet‚ÄĚ p√• omr√•det og karakteren af hadforbydelserne og kan s√•ledes supplere politiets data, n√•r indsatsen p√• hadforbrydelsesomr√•det skal tilrettel√¶gges. I den forbindelse er det dog vigtigt at v√¶re opm√¶rksom p√•, at forskellige offerunders√łgelser anvender forskellige definitioner af hadforbrydelsesbegrebet, hvilket g√łr, at de ikke altid er sammenlignelige med politiets opg√łrelser, som baserer sig p√• en strafferetlig afgr√¶nsning af hadforbrydelsesbegrebet (se n√¶rmere om hadforbrydelsesbegrebet i indledningen til denne rapport).

Justitsministeriets Forskningskontor har, siden 2008, i den √•rlige offerunders√łgelse belyst voldsofres opfattelse af, om den voldsh√¶ndelse, som de var udsat for, var motiveret af racisme eller pffrets (formodede) seksuelle orientering (homo- eller transfobi). Der sp√łrges s√•ledes ikke ind til religi√łst motiverede hadforbrydelser i Justitsministeriets offerunders√łgelse (Justitsministeriets Forskningskontor 2020B: 77).

Af den seneste unders√łgelse, som omhandler data fra perioden 2008-2018, fremg√•r det, at 8 % af voldsofrene mener, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme. Det svarer til, at mellem 4.000 og 5.400 personer mellem 16 og 74 √•r √•rligt uds√¶ttes for racistisk motiveret vold. Der er endvidere 7 %, der svarer, at volden beg√•et mod dem m√•ske var motiveret af racisme. Der er signifikant flere mandlige end kvindelige voldsofre, der angiver, at volden beg√•et mod dem var eller m√•ske var racistisk motiveret.

4 % af voldsofrene angiver, at volden mod dem var motiveret af homo- eller transfobi. Det svarer til, at mellem 1.600 og 2.700 personer mellem 16 og 74 √•r √•rligt uds√¶ttes for vold p√• baggrund af deres (formodede) seksuelle orientering. Der er ligeledes 3 %, der angiver, at volden beg√•et mod dem m√•ske skyldtes homo- eller transfobi. Der er, modsat tilf√¶ldet for de racistisk motiverede voldstilf√¶lde, ingen statistisk signifikant forskel mellem andelen af kvinder og m√¶nd, der angiver, at volden beg√•et mod dem var eller m√•ske var motiveret af homo- eller transfobi. Beregningerne i Offerunders√łgelsen er baseret p√• meget f√• observationer, og resultaterne er derfor beh√¶ftet med betydelig usikkerhed, for s√•vel vold motivet af racisme som homo- eller transfobi.

Justitsministeriets seneste offerunders√łgelse viser, at anmeldelsestilb√łjeligheden i forhold til hadmotiverede voldsforbrydelser tilsyneladende ikke adskiller sig v√¶sentligt fra anmeldelsestilb√łjeligheden for andre voldsforbrydelser, idet 39 % af ofrene for vold motiveret af racisme og 41 % af ofrene for vold motiveret af homo- eller transfobi selv har anmeldt volden, mens anmeldelsestilb√łjeligheden for voldsofre generelt ligger p√• 36 % i den samme periode (2008-2018) (Justitsministeriets Forskningskontor 2020: 79). Det vides dog ikke, hvorvidt det samme g√łr sig g√¶ldende for andre typer af hadforbrydelser, og da der fortsat er mange hadforbrydelser, der ikke anmeldes til politiet, vurderer Rigspolitiet, at politiet fortsat b√łr prioritere indsatser for at √łge anmeldelsestilb√łjeligheden p√• omr√•det.

[Til indhold] 7. Tiltag på hadforbrydelsesområdet
√ėget anmeldelsestilb√łjelighed
Rigspolitiet har kontinuerligt fokus p√• at √łge anmeldelsestilb√łjeligheden blandt ofre for hadforbrydelser.
Det er n√łdvendigt at f√• hadforbrydelsessagerne anmeldt, s√• de kommer til politiets kendskab, for at politiet kan hj√¶lpe i de konkrete sager samt gennemf√łre m√•lrettede indsatser p√• hadforbrydelsesomr√•det.

Stop Hadet
Rigspolitiet lancerede i 2019 kampagnen ‚ÄĚStop Hadet‚ÄĚ i forbindelse med offentligg√łrelsen af Rigspolitiets √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser i 2018. Rapporten og kampagnen blev offentliggjort den 28. oktober 2019, og kampagnen l√łb frem til den 10. november 2019.

Form√•let med kampagnen var at g√łre opm√¶rksom p√•, at hadforbrydelser er ulovlige, og at det er vigtigt, at hadforbrydelser anmeldes til politiet. Kampagnen var landsd√¶kkende og bestod af gratis postkort, som var tilg√¶ngelige p√• caf√©er, restauranter, biografer og lignende over hele landet. Postkortene var herudover at finde p√• alle landets politistationer, ligesom de blev uddelt til en r√¶kke interesseorganisationer. En evaluering af kampagnen viste, at 93 % af de 40.000 tilg√¶ngelige gratis postkort p√• caf√©er, restauranter, biografer og lignende blev taget.

Postkortets for- og bagside
Postkortets for- og bagside
Postkortets for- og bagside kan ses på næste side.

I forbindelse med offentligg√łrelsen af Rigspolitiets √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser i 2018 samt lanceringen af kampagnen ‚ÄĚStop Hadet‚ÄĚ afholdt politiet ogs√• en Facebook live chat, hvor borgere kunne rette direkte henvendelse til tre medarbejdere i politiet og sp√łrge ind til hadforbrydelsesomr√•det samt politiets arbejde p√• omr√•det.

Rigspolitiet udarbejdede endvidere en kort video omhandlende vigtigheden af, at hadforbrydelser anmeldes til politiet. Videoklippet blev delt med relevante interesseorganisationer, s√•ledes at de kunne l√¶gge videoklippet op p√• deres hjemmesider, Facebook-sider og lignende. Form√•let hermed var at √łge anmeldelsestilb√łjeligheden i forhold til hadforbrydelser samt at √łge kendskabet til, hvad en hadforbrydelser er. Videoen kan fortsat findes p√• YouTube (YouTube 2020).

√ėvrige tiltag
Rigspolitiet havde i 2018 og 2019 fokus p√• at oplyse om hadforbrydelser samt vigtigheden af at anmelde hadforbrydelser til politiet. Rigspolitiet bes√łgte blandt andet ultimo 2018 en moske, hvor Rigspolitiet efter fredagsb√łnnen fortalte om hadforbrydelsesomr√•det, besvarede sp√łrgsm√•l fra menigheden og opfordrede til, at alle hadforbrydelser anmeldes til politiet.

I for√•ret 2019 bes√łgte Rigspolitiet flere udrejse- og asylcentre med henblik p√• at fort√¶lle personalet om hadforbrydelsesomr√•det, besvare sp√łrgsm√•l og opfordre personalet til at hj√¶lpe beboerne med at f√• anmeldt alle hadforbrydelser til politiet.

Endelig deltog Rigspolitiet ved et opl√¶g sammen med LGBT-Danmark i forbindelse med Copenhagen Pride i august 2019. Form√•let med dette opl√¶g var, ligesom de ovenfor n√¶vnte opl√¶g, at fort√¶lle om hadforbrydelsesomr√•det, besvare sp√łrgsm√•l og opfordre til, at alle hadforbrydelser anmeldes til politiet.

Styrket registrering af hadforbrydelser og ændret moniteringspraksis
Rigspolitiet har l√łbende fokus p√• at styrke registeringen p√• hadforbrydelsesomr√•det, s√•ledes at datagrundlaget bliver s√• retvisende som muligt. Datagrundlaget anvendes til at tilrettel√¶gge m√•lrettede indsatser p√• hadforbrydelsesomr√•det.

P√• trods af, at der er etableret en moniteringsordning med s√¶rlige s√łgen√łgler, som g√łr det muligt at identificere hadforbrydelsessager i politiets systemer, vidner den forel√łbige monitering p√• omr√•det om, at det fortsat er en udfordring at sikre, at alle relevante sager registreres som hadforbrydelser ved brug af hadforbrydelsess√łgen√łglerne i politiets systemer. Rigspolitiet har derfor, som tidligere n√¶vnt, med virkning fra 2017 besluttet at revidere moniteringspraksissen, s√•ledes at der kan frems√łges et st√łrre antal relevante sager, uagtet at disse ikke er p√•f√łrt en s√łgen√łgle eller et generelt s√łgeord (se afsnit 3 vedr√łrende √•rsrapportens datagrundlag). Rigspolitiet har p√• den baggrund igangsat en s√¶rskilt controlling af hadforbrydelsesomr√•det med henblik p√• at sikre en mere ensartet og √łget anvendelse af hadforbrydelsess√łgen√łglerne.

Uddannelse
Rigspolitiet har fokus på at sikre, at medarbejderne i politikredsene har de rette kompetencer til at håndtere anmeldelser om hadforbrydelser professionelt og korrekt.

Undervisning i politiets registrering og behandling af hadforbrydelser indg√•r som en integreret del af Politiskolens basisuddannelse. Herudover udbyder Rigspolitiet et efter- og videreuddannelsestilbud i h√•ndteringen af hadforbrydelser til alle politikredse. Form√•let med uddannelsen er at kl√¶de deltagerne p√• til at h√•ndtere hadforbrydelsessager bedst muligt samt til at registrere hadforbrydelsessager korrekt i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). P√• uddannelsen bliver deltagerne grundigt introduceret til anvendelsen af s√łgen√łglerne, pr√¶senteret for lovgivningen p√• omr√•det og for, hvordan en hadforbrydelsessag bedst muligt efterforskes og belyses. Herudover indg√•r der opl√¶g fra forskellige interesseorganisationer med henblik p√• at give deltagerne et indblik i, hvordan det er at v√¶re en del af en udsat minoritetsgruppe, og hvordan anmeldelsessituationen og m√łdet med politiet opleves, n√•r man har v√¶ret udsat for en hadforbrydelse.

Rigspolitiet har endvidere foretaget en revidering af uddannelsestilbuddet s√•ledes, at de kommende deltagere ogs√• vil blive pr√¶senteret for opl√¶g om bl.a. kognitiv afh√łring med henblik p√• at have yderligere fokus p√• h√•ndteringen af s√•rbare ofre. Derudover vil uddannelsestilbuddet blive udvidet fra et √©n-dags kursus til et to-dags kursus.

Dialog med interessenter på hadforbrydelsesområdet
Rigspolitiet har fortsat dialog med en r√¶kke centrale interessenter p√• hadforbrydelsesomr√•det, herunder Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT), Muslimernes F√¶llesr√•d og Det J√łdiske Samfund i Danmark.

Intentionen er, at der gennem afholdelse af dialogm√łder etableres et t√¶ttere og l√łbende samarbejde med interessenterne s√•ledes, at Rigspolitiet kan udveksle erfaringer med interessenterne samt f√• et n√¶rmere indblik, i hvordan hadforbrydelsesomr√•det opleves af interessenterne. Dialogm√łderne har v√¶ret afholdt med j√¶vne mellemrum over de sidste fem √•r, og det er intentionen at fors√¶tte m√łderne.

Herudover m√łdes Rigspolitiet med j√¶vne mellemrum med andre og mindre interesseorganisationer, som √łnsker at indg√• i en dialog med politiet om hadforbrydelsesomr√•det.

Deltagelse i internationale netværk
Rigspolitiet har de seneste √•r haft fokus p√• at indhente viden og etablere samarbejder via deltagelse i internationale netv√¶rk vedr√łrende hadforbrydelser.

Aktuelt deltager Rigspolitiet i en r√¶kke arbejdsgruppem√łder vedr√łrende indsamling og registrering af data p√• hadforbrydelsesomr√•det. M√łderne er organiseret af EU‚Äôs Fundamental Rights Agency (FRA).
Arbejdsgruppen, der best√•r af repr√¶sentanter fra alle medlemslandende i EU, har blandt andet udarbejdet en guide omhandlende n√łgleprincipper i forhold til myndighedernes registrering af hadforbrydelser (European Commission 2017).

Rigspolitiet deltager ligeledes i en arbejdsgruppe under OSCE‚Äôs[39] Office for Democratic Institutions and Human Rights (ODIHR) vedr√łrende forbedringen af forholdene for ofre for hadforbrydelser i hele OSCE-regionen.

Herudover deltager Rigspolitiet og Rigsadvokaten p√• skift i et m√łdeforum under EU-kommissionen omhandlende bek√¶mpelse af racisme, fremmedhad og andre former for intolerance[40]. Form√•let med dette m√łdeforum er, at medlemslandene kan diskutere og erfaringsudveksle ‚ÄĚbest practice‚ÄĚ indenfor hadforbrydelsesomr√•det, f.eks. forebyggelse og bek√¶mpelse af hadforbrydelser samt st√łtte til ofre for hadforbrydelser.

Rigspolitiet overtog pr. 1. november 2015 den nationale kontaktpunktsfunktion i forhold til OSCE‚Äôs Office for Democratic Institutions and Human Rights (ODIHR). Siden overtagelsen af ansvaret p√• hadforbrydelsesomr√•det har Rigspolitiet i denne funktion deltaget i ODIHR-konferencer vedr√łrende hadforbrydelser og bidrager herudover l√łbende med opg√łrelser over antallet af danske hadforbrydelser til ODIHR‚Äôs √•rlige hadforbrydelsesopg√łrelser.

Den Norske nationale enhed for bek√¶mpelse af organiseret og anden alvorlig kriminalitet (KRIPOS) inviterede i februar 2019 til en f√¶lles nordisk konference omhandlende hadforbrydelser og politiets arbejde p√• hadforbrydelsesomr√•det, hvor Rigspolitiet deltog. Herudover deltog repr√¶sentanter fra Norge, Sverige, Finland og Island i konferencen. Form√•let med konferencen var dels at dele erfaringer, udfordringer og l√łsninger p√• tv√¶rs af de nordiske lande og dels at etablere et blivende nordisk samarbejde. Rigspolitiet er indstillet p√• at forts√¶tte dette samarbejde.

S√•vel ODIHR-konferencerne, som arbejdsgruppem√łderne under EU‚Äôs Fundamental Rights Agency, m√łder√¶kken under EU-kommissionen og det nordiske samarbejde p√• hadforbrydelsesomr√•det giver Rigspolitiet mulighed for at s√łge inspiration i forhold til hadforbrydelsesomr√•det hos de √łvrige medlemslande. M√łderne omhandler b√•de registrering og monitering af hadforbrydelser, uddannelse inden for hadforbrydelsesomr√•det, forebyggelse af hadforbrydelser og specifikke fokusomr√•der, s√•som hadefulde ytringer p√• internettet eller h√•ndtering af s√¶rligt s√•rbare ofre, og der er s√•ledes mulighed for at dr√łfte mange vinkler af hadforbrydelsesomr√•det.

[Til indhold] Litteratur
BBC News (2017). Manchester attack: Hate crimes ‚Äėdoubles‚Äô after incident.
http://www.bbc.com/news/uk-england-manchester-40064424 (hentet d. 07.06.2017).

BBC News (2020). Christchurch mosque attacks: NZ has ‘fundamentally changed’ says PM.
https://www.bbc.com/news/world-asia-51850210 (hentet 28.07.2020)

Bj√łrgo, Tore (2018). H√łyreekstremisme i Norge ‚Äď Utviklingstrekk, konspirasjonsteorier og forebyg-gingsstrategier. Politih√łgskolen, Oslo.

Det j√łdiske samfund i Danmark (2016). Rapport om antisemitiske h√¶ndelser i Danmark i 2018.
https://mosaiske.dk/wp-content/uploads/akvah-2018.pdf (hentet d. 29.06.2020).

Devinat, Charlotte og Berecz, Tam√°s (2018). INACH Anual Report 2017 ‚Äď 2018.
http://www.inach.net/inach-annual-report-2017-2018/ (hentet d. 31.04.2019).

Det Britiske Indenrigsministerie (2019). Hate Crime, England and Wales, 2018/19.
https://www.police.uk/forces/ (hentet 04.08.2020).

DR Nyheder (2019A). Ikke kun i Randers: H√¶rv√¶rk mod j√łder i hele landet p√• √•rsdag for Krystalnatten.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ikke-kun-i-randers-haervaerk-mod-joeder-i-hele-landet-paa-aarsdag-krystalnatten (hentet d. 25.06.2020).

DR Nyheder (2019B). Nordfront kæmper for et ’racerent’ norden: ’Det er nærmest nazisme af den gamle skole’. https://www.dr.dk/nyheder/indland/nordfront-kaemper-et-racerent-norden-det-er-naermest-nazisme-af-den-gamle-skole (hentet 04.08.2020).

EU Kommissionen (2017). Improving the recording of hate crime by law enforcement authorities ‚Äď Key guding principles.
http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/ec-2017-key-guiding-principles-recording-hate-crime_en.pdf (hentet d. 7.06.2018).

EU Kommissionen (2020). Countering illegal hate speech online ‚Äď 5th evaluation of the Code of Conduct.
https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/codeofconduct_2020_factsheet_12.pdf (hentet d. 04.08.2020).

Hanes, E. & Machin, S. (2013). Hate Crime in the wake of Terror Attacks: Evidence From 7/7 and 9/11.
http://personal.lse.ac.uk/machin/pdf/hanes%20machin%20september%202013%20web.pdf (hentet d. 29.05.2016).

Independent (2017). London terror attack: Huge rise in Islamophobic hate crime following Borough Market stabbing, police figures show.
https://www.google.dk/amp/www.independent.co.uk/news/uk/crime/london-bridge-attack-latest-rise-islamophobic-hate-crimes-borough-market-stabbing-terror-police-a7777451.html%3Famp (hentet d. 09.06.2017).

Information (2019). Terrorforsker: Nazihærværk er en koordineret magtdemonstration.
https://www.information.dk/indland/2019/11/terrorforsker-nazihaervaerk-koordineret-magtdemonstration (hentet d. 25.06.2020).

Institut for Menneskerettigheder (2017). Hadefulde ytringer i den offentlige online debat. K√łbenhavn.

King, R. D. & Sutton, G. M. (2014). High Times for Hate Crimes: Explaining the Temporal Clustering of Hate Motivated Offending. Criminology, 51:871-894.

Justitsministeriets Forskningskontor (2020A). Ytringsfrihed i Danmark: En unders√łgelse af danskernes holdninger til og oplevelser med ytringsfrihed.

Justitsministeriets Forskningskontor (2020B). Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.
Offerunders√łgelserne 2005 ‚Äď 2018.

Politiet (2020). https://politi.dk/statistik/hadforbrydelser (hentet d. 22.06.2020).

Rigsadvokaten (2020). Afsnittet om hadforbrydelser
https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/api/portals(6e302527-f0b3-4a5e-889a-668aa67e5491)/Print/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/a7a856c5-1a4f-4f49-8df5-4a17ad49a73e (hentet d. 22.06.2020).

SVT (2019). Judiska institutioner utsatta f√∂r skadeg√∂relse ‚Äď under √•rsdagen till kristallnatten.
https://www.svt.se/nyheter/lokalt/stockholm/gula-davidsstjarnor-sattes-upp-pa-judiska-institutioner-pa-kristalnatten (hentet d. 25.06.2020)

Tell Mama (2019). The Impact of the Christchurch Terror Attack ‚Äď Tell Mama Interim Report 2019.
https://www.tellmamauk.org/wp-content/uploads/2020/03/The-Impact-of-the-ChristChurch-Attack-Tell-MAMA-Interim-Report-2019-PP.pdf (hentet d. 04.08.2020)

TV2 √ėstjylland (2020). F√¶ngslede for h√¶rv√¶rk p√• j√łdisk gravplads sigtes for flere hadforbrydelser.
https://www.tv2ostjylland.dk/oestjylland/faengslede-haervaerk-paa-joedisk-gravplads-sigtes-flere-hadforbrydelser (hentet d. 25.06.2020).

Williams, M. & Pearson, O. (2016). Hate Crime and Bullying in the Age of Social Media.
https://orca-mwe.cf.ac.uk/88865/1/Cyber-Hate-and-Bullying-Post-Conference-Report_English_pdf.pdf (hentet d. 29.05.2016)

Williams, M. L. & Burnap, P. (2016). US and them: identifying cyber hate on Twitter across multiple protected characteristics.

http://epjdatascience.springeropen.com/articles/10.1140/epjds/s13688-016-0072-6

YouTube (2020). Kampagnevideo: Stop Hadet. https://m.youtube.com/watch?v=lzQV1rUegAg

* * *
Noter
  1. [Retur] I én sag var det ikke muligt at definere motivet.
  2. [Retur] Der er forskellige √•rsager til, at der ikke indg√•r personoplysninger fra alle 569 hadforbrydelsessager i denne opg√łrelse. Dels er der i et antal sager ikke angivet en forurettet, dels har det i et antal sager ikke v√¶ret muligt at afg√łre, om anmelderen i sagen er identisk med den forurettede, og dels er sager, hvor forurettede er angivet som virksomheder, institutioner eller lignende uden personoplysninger.
  3. [Retur] I √©n sag er k√łnnet ikke angivet.
  4. [Retur] Med k√łnsidentitet henvises der til den enkelte persons vedholdende indre og individuelle oplevelse af sit k√łn, hvilket m√•ske ikke svarer til det ved f√łdslen tildelte k√łn. Med k√łnsudtryk henvises der til m√•den, hvorp√• man viser sit k√łn som mand eller kvinde, f.eks. ved valg af t√łj, frisure, make-up og tale. Hvor k√łnsidentitet drejer sig om, hvorledes k√łnnet opleves, drejer k√łnsudtryk sig s√•ledes om, hvorledes k√łnnet udtrykkes.
  5. [Retur] Der henvises til forarbejderne til straffelovens § 266 b.
  6. [Retur] For eksempel kan efterforskningen af en given sag vise, at det, der f√łrst ans√•s som en hadforbrydelser, viste sig ikke at v√¶re det, eller omvendt. Der kan ogs√• ske √¶ndringer i sagskategorierne, s√•ledes at unders√łgelsessager senere konverteres til straffesager.
  7. [Retur] Det kan endvidere n√¶vnes, at Rigspolitiet i september 2018 foretog en generel gennemgang og revidering af den samlede s√łgen√łglestruktur i dansk politi med henblik p√• en forbedret anvendelse af s√łgen√łglerne. Dette indebar en forenkling af strukturen og en st√łrre brugervenlighed i s√łgen√łglerne. I forbindelse med revisionen af s√łgen√łglestrukturen f√łlger der et controllingsspor, der skal g√łre det muligt for Rigspolitiet at f√łlge med i, om s√łgen√łglerne anvendes korrekt. Der er herudover blevet udpeget dataansvarlige medarbejdere i de 12 politikredse.
  8. [Retur] Dette kunne for eksempel være tilfældet, hvis gerningen har fundet sted på en bar, der er kendt som et sted, der ofte frekventeres
    af homoseksuelle. eller hvis gerningen har fundet sted i en religi√łs bygning.
  9. [Retur] I Rigsadvokatmeddelelsen n√¶vnes f√łlgende indikationer for, at der foreligger et hadmotiv: 1. Mundtlige tilkendegivelser 2. Plakater, graffiti mv. 3) Mist√¶nktes tilh√łrsforhold/sympatier og 4) Forurettedes forhold mv. eller gerningsstedet.
  10. [Retur] Den relativt store forskel p√• antallet af sager fra 2015 og 2016 til 2017 skyldes (som omtalt i afsnit 3 vedr√łrende √•rsrapporten datagrundlag), Rigspolitiets nye moniteringspraksis, som blev indf√łrt med virkning fra 2017. Der kan dermed ikke p√•vises en reel stigning i antallet af hadforbrydelser fra 2016 til 2017.
  11. [Retur] Da det samlede antal sager er forholdsvis beskedent, kan selv sm√• udsving i de numeriske v√¶rdier f√łre til store procentvise udsving.
  12. [Retur] Kampagnen varede fra d. 28. oktober 2019 til den 10. november 2019.
  13. [Retur] Da kampagnen f√łrst begyndte ved udgangen af oktober er det ikke muligt at vurdere, om kampagnen har haft indflydelse p√• det samlede antal anmeldelser i oktober.
  14. [Retur] Kategorien omfatter en r√¶kke sager, der ikke falder under de √łvrige kategorier, f.eks. sager vedr√łrende knivloven, brandstiftelse og offentlig tilskyndelse til forbrydelse.
  15. [Retur] Da det samlede antal sager er forholdsvis beskedent, kan selv sm√• udsving i de numeriske v√¶rdier f√łre til store procentvise udsving
  16. [Retur] Syv ud af de 12 sager er rettet mod personer, der tilh√łrer trosretningen Jehovas Vidner.
  17. [Retur] I Rigspolitiets √•rsrapport vedr√łrende i 2015 hed denne kategori ‚ÄĚTransvestisme‚ÄĚ, men efter dialog med LGBT Danmark er Rigspolitiet blevet opm√¶rksomme p√•, at det er mere retvisende med den nuv√¶rende titel ‚ÄĚTransvestisme/Transk√łnnethed‚ÄĚ. I moniteringsordningen hedder s√łgen√łglen dog fortsat ‚ÄĚTransvestisme‚ÄĚ.
  18. [Retur] I et mindre antal sager har det på grund af manglende oplysninger ikke været muligt at specificere hadmotivet. Sagerne er dog medtaget som hadforbrydelser, idet sagsbehandler, anmelder eller forurettede har angivet, at der kan have været tale om en hadforbrydelse.
  19. [Retur] Denne opt√¶lling er foretaget p√• baggrund af en s√łgning i resum√©felterne. En manuel gennemgang af samtlige sager (569 sager) kan muligvis afd√¶kke flere sager rettet mod etniske danskere.
  20. [Retur] Racitisk motiverede hadforbrydelsessager udgjorde mere end 50 % af sagerne i februar, maj, juni, juli, august, september, oktober og november.
  21. [Retur] Denne kategori indeholder sager, hvor det er konstateret, at der har været et racistisk motiv, men hvor det ikke har været muligt at definere motivet som omhandlende enten nationalitet/etnicitet eller race/hudfarve.
  22. [Retur] I alt er der 39 politikredse i England og 4 nationale special politistyrker. I Nordirland er der én politikreds for hele landet.
  23. [Retur] AKVAH‚Äôs rapport vedr√łrende h√¶ndelser i 2019 er p√• tidspunktet for Rigspolitiets √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser i 2019 ikke offentliggjort, hvorfor der henvises til AKVAHS‚Äôs rapport vedr√łrende antisemitiske h√¶ndelser i 2018.
  24. [Retur] Da det samlede antal sager er forholdsvis beskedent, kan selv sm√• udsving i de numeriske v√¶rdier f√łre til store procentvise udsving.
  25. [Retur] I alle tre motivkategorier indg√•r der sager, hvor antallet af gerningsm√¶nd er ukendt, og det kan derfor ikke udelukkes, at nogle af disse sager ogs√• kan omhandle to eller flere gerningsm√¶nd. I de sekuelt orienterede hadforbrydelsessager var antallet af gerningspersoner ukendt i 14 % af sagerne (svarende til 11 sager). I de racistisk motiverede hadforbrydelsessager var antallet af gerningspersoner ligeledes ukendt i 14 % af sagerne (svarene til 43 sager) og i de religi√łst motiverede hadforbrydelsessager var antallet af gerningspersoner ukendt i 32 % af sagerne (svarende til 57 sager).
  26. [Retur] I de tilfælde, hvor politikredsens sagsbehandler ikke har påsat sagen en gerningsstedstype, har Rigspolitiet ifm. moniteringen påsat en gerningsstedstype.
  27. [Retur] I denne kategori er gerningsstedet eksempelvis et asylcenter, en institution, et værested eller en kirke eller kirkegård..
  28. [Retur] 10 af sagerne var rettet mod muslimer og en enkelt sag var rettet mod kristne.
  29. [Retur] Institut for Menneskerettigheder anvender i unders√łgelsen en definition p√• hadefulde ytringer, som ikke er identisk med straffelovens ¬ß 266 b‚Äôs ordlyd. Institut for Menneskerettigheders definition er som f√łlger: ‚ÄĚStigmatiserende, neds√¶ttende, kr√¶nkende, chikanerende og truende ytringer, der frems√¶ttes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret p√• individets eller gruppens k√łn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status‚ÄĚ.
  30. [Retur] Data til rapporten er indsamlet i perioden maj 2017 til maj 2018
  31. [Retur] Danmark er ikke en del af INACH.
  32. [Retur] Sagsoplysningerne er baseret på datatræk fra primo maj 2020.
  33. [Retur] Det bem√¶rkes, at opg√łrelsen b√•de indeb√¶rer personer, der er tildelt dansk statsborgerskab ved f√łdslen og personer, der har f√•et tildelt dansk statsborgerskab senere i livet.
  34. [Retur] Der er forskellige √•rsager til, at der ikke indg√•r personoplysninger fra alle 569 hadforbrydelsessager i denne opg√łrelse. Dels er der i et antal sager ikke angivet en forurettet, dels har det i et antal sager ikke v√¶ret muligt at afg√łre, om anmelderen i sagen er identisk med den forurettede, og dels er sager, hvor forurettede er angivet som virksomheder, institutioner eller lignende uden personoplysninger
  35. [Retur] I en sag er k√łnnet ikke angivet.
  36. [Retur] Det bem√¶rkes, at opg√łrelsen b√•de indeb√¶rer personer, der er tildelt dansk statsborgerskab ved f√łdslen og personer, der har f√•et tildelt dansk statsborgerskab senere i livet.
  37. [Retur] Gennemsnitsalderen er udregnet på baggrund af 318 forurettede, da forurettedes alder var uoplyst i 25 tilfælde.
  38. [Retur] Den kriminalitet, der ikke politianmeldes eller på anden vis registreres af politiet
  39. [Retur] Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa
  40. [Retur] High Level Group on combating Racism, Xenophobia and other forms of intolerance.

* * *
Rapporten – Hadforbrydelser i 2019 – hos politiet i pdf-format.
√Örsrapporterne fra og med 2015 hos Rigspolitiet.
√Örsrapporterne fra og med 2015 i Vidensbanken.
Hadforbrydelsesrapporter (RACI-rapporter) fra 2008 til 2014 i Vidensbanken.