Af Eila Neergaard den 16. august 2002.
Han og Hun, hvor Han fÃ¥r et ønske opfyldt. Et eventyr om “Han og Hun”.
Eva og Tony holdt meget af hinanden. Eva studerede, Tony arbejdede i en bank og var glad for sit arbejde. Når noget var gået skævt for en af dem, kunne de altid få trøst og varme hos den anden, dels ved at tale sammen og dels i sengen, og den næste dag var verden meget lysere igen.
En gang imellem var Tony ikke rigtigt sig selv, så blev han tungsindig, og det arbejde, som han ellers havde let ved, blev næsten ikke til at klare.
Eva spurgte : “Hvad er du ked af?”
“Det ved jeg ikke,” sagde han først.
Men Eva spurgte igen : “Ved du slet ikke noget om, hvad det har at gøre med?”
“Nej, – jo mÃ¥ske lidt; men det er helt tÃ¥beligt.”
“Sig det bare til mig!” sagde Eva venligt og tog fat i Tonys hænder.
Tony tøvede: “… det har at gøre med, at jeg altid har ønsket og indeni stadig ønsker at være en pige.”
“Du er da ellers helt rigtig, som du er ! – jeg kan sÃ¥ godt lide dig sÃ¥dan.” sagde Eva.
“Holder du meget af mig?” sagde Tony.
“Jeg elsker dig!” sagde Eva.
“Det at du holder af mig – er det et spørgsmÃ¥l om, hvad for en frisure jeg har?” spurgte Tony.
“Nej da, – sikke et dumt spørgsmÃ¥l!”
“Ja, men – er det da slet ikke et spørgsmÃ¥l om, hvordan jeg ser ud? – og at jeg f.eks. ikke har bryster som en pige?”
“ForstÃ¥r du da ikke, at alt det ydre er ligegyldigt? – jeg har hverken giftet mig med en frisure eller nogle brede skuldre eller en pik.. – Du har meget misforstÃ¥et, hvis du tror det er det centrale i min tilværelse! – og for øvrigt ved du, at jeg meget lettere fÃ¥r orgasme, nÃ¥r du bruger tungen, end nÃ¥r du bruger din pik. Det er mennesket bagved facaden, – og ikke alle de ydre træk – jeg holder af!”
“Dejlige pige!” sagde Tony, og sÃ¥ kyssede de hinanden.
I den følgende tid kunne Tony dÃ¥rligt koncentrere sig. Ønsket om at være en pige dukkede op igen og igen. Han havde altid været meget tiltrukket af piger; nu mÃ¥tte han indrømme for sig selv, at han ogsÃ¥ var misundelig pÃ¥ dem. Han blev opmærksom pÃ¥, at han undgik at se sig i spejle og mærkede nu det hidtil vel undertrykte had til den krop, han aldrig nogen sinde havde følt sig hjemme i. En tidlig morgen stod han ud af sengen, standsede foran spejlet, og fortvivlelsen var ikke mere til at standse: “Kære Gud, jeg er jo en pige indeni, hvorfor skal jeg have en han-krop? – lad mig fÃ¥ en piges krop, for jeg har en piges sjæl!” Mens Eva stadig sov, gik han i den tidlige morgen ned ad gaden, ud af byen, langt ud pÃ¥ landet. Et sted var der et hus, hvor en ældre dame passede en have fuld af dejlige blomster. Hun sÃ¥, at Tony var forfærdelig træt og ked af det og bad ham ind i haven at hvile sig. Da han havde hvilet sig, spurgte hun : “Hvad er du sÃ¥ ked af?” Han græd og fortalte om sit inderlige ønske om at være en pige. Kvinden sÃ¥ pÃ¥ ham og sagde: “Hvis du ønsker stærkt nok, vil dit ønske opfyldes!”
Det var sen aften, da Tony meget lykkelig nÃ¥ede hjem til Eva. De omfavnede hinanden i døren. “Det er godt, du er hjemme igen – jeg var bange, der var sket dig noget..”
“Jeg er sÃ¥ lykkelig!” hviskede Tony.
Tony tog anorakken af, og langt smukt hÃ¥r faldt ned over skuldrene. Eva var fuldstændig mÃ¥lløs; sÃ¥ gik hun et par skridt baglæns og gispede: “.. jamen Tony… ! !”
Og Tony sagde: “det har jeg ønsket, og det er sket, og det er mig!” og fortsatte: “Jeg er sÃ¥ glad for endelig en gang at kunne være mig selv.”
Tony tog blusen af, og Eva stirrede forstenet pÃ¥ de nøgne pigebryster. Lidt efter fremstammede Eva: “… Du.. vil ikke sige, at…”
“Jo !” sagde Tony og tog bukserne af: “Nu er jeg mig selv.”
Eva gispede og sank om pÃ¥ sengen. Da hun rejste sig, var hun hvid i ansigtet og sagde: “Lad mig være – – rør mig ikke.”
Den nat græd Eva i sengen og Tony på sofaen i stuen; men Tony var også så glad for endelig at kunne føle sig hjemme i sin krop og tænkte, at Eva naturligvis måtte have tid at vænne sig til det, så Tony sov snart.
Om morgenen var Eva tavs, indtil hun usikkert sagde: “Hvordan,… hvordan gÃ¥r du pÃ¥ arbejde?”
“SÃ¥dan!” sagde Tony og tog sit vanlige jakkesæt pÃ¥ og gik til banken. Men Tonys hÃ¥r fik de ellers stilfærdige bankfunktionærer til at gispe, et par af dem skreg. Lidt efter blev Tony kaldt ind til personalechefen, som ophidset udtrykte: “.. en funktionær i denne bank kan ikke pludselig komme pÃ¥ arbejde med en frisure, som i den grad er et brud pÃ¥ skik og brug! – forsvind omgÃ¥ende, og nÃ¥r De møder i morgen, er det med et anderledes harmonisk udseende!”
Tony sagde ikke noget, og på vej ud af banken holdt kammeraterne sig i nogle skridts afstand.
Vejen gik ikke til nogen frisør, men til afdelingerne for kjoler, strømper og sko i det nærmeste stormagasin. Og sÃ¥ til Eva. Men Eva blev nu ikke chokeret over, hvad Tony havde med hjem, og Eva tænkte: “Han er ikke blot glad for sin krop, men med sit nye tøj fÃ¥r han en balance, han aldrig har haft.. ” “…han aldrig…” ordene ekkoede i Evas hoved: “han” “… men han er jo en kvinde nu…. hvem er han? er han.. er hun stadig min elskede Tony – ? ?”
Tony kunne se Evas forvirrede tanker og kom ganske stille hen og tog hendes hænder, mens deres øjne mødtes. Helt blidt tog Tony om Eva – og Eva var ikke i tvivl om, at det var Tony, den Tony hun elskede, men med en indre ro og glæde, som var ny. De havde en dejlig nat sammen, og om morgenen gik Tony til sin bank, og de nye sko og kjolen var lige ved at danse hen ad gaden.
Der var kun kommet een af de andre, da Tony kom. Han sÃ¥ undrende pÃ¥ Tony, som om han aldrig havde set Tony før; men i næste sekund røg han et par meter baglæns og stod med stirrende øjne som klistret op ad væggen. FÃ¥ minutter efter at personalechefen var mødt, hentede han personligt Tony ind pÃ¥ sit kontor, hvor han gav Tony en konvolut med et Ã¥rs løn og sagde: “Det her er simpelthen for meget. GÃ¥ og kom ikke igen!” Tony var godt nok parat til lidt af hvert, men syntes det var for groft og sagde: “Men banken har da masser af andre kvindelige funktionærer, og jeg lover, jeg er bedre til at passe mit job end nogensinde før…”
Personalechefens ansigtsfarve skiftede til en ny nuance, og stemmen lystrede ikke helt, men Tony var ikke i tvivl om, at ordene var: “Ud – – ! – – nu!”
Tony gik ud i byen og satte sig pÃ¥ en bænk ved et anlæg. Oplevelsen i banken vibrerede længe i hovedet, men sÃ¥ begyndte nærværelsen i nuet at vende tilbage: smÃ¥fuglene, buskene med nye blade, mennesker som passerede. “De ser jo ud omtrent som ellers, som de gÃ¥r der, men deres blik, nÃ¥r de kigger pÃ¥ mig i forbifarten, er alligevel helt anderledes. Det er vel det samme, som jeg selv ser anderledes pÃ¥ en pige end pÃ¥ en fyr. Ham der, han kan Ã¥benbart godt lide at se pÃ¥ mig; men de der fyre – – jeg ville gerne undvære det anstrøg af begær, som lyser ud af øjnene. Og pigerne – – hvor er den varme, som ellers er i mange pigers øjne? ! NÃ¥, der er Hanne, hun er altid sÃ¥ venlig, mon hun ikke skulle have tid at snakke, bare et øjeblik? – Nu har hun fÃ¥et øje pÃ¥ mig, – hun ser ganske distræt ud – nu kan hun genkende mit blik – – – men hvad er det, der sker med hende – ? – og nu vender hun pludselig bort og gÃ¥r, – – sÃ¥ hurtigt at hun er lige ved at falde over sine egne ben… Det var pokkers ! – er det sÃ¥dan mit liv skal være: de mennesker jeg kender, vil slet ikke se mig, – – de fyre, jeg ikke bryder mig om, bliver tiltrukket af mig, og de piger jeg sÃ¥ gerne vil have kontakt med, er ikke interesseret? ! – – det er godt, jeg har Eva!”
Da Tony kom hjem, var Eva ikke hjemme, men lidt efter faldt Tonys blik på et brev, som lå på bordet:
“Kære Tony!
– jeg kan slet ikke klare det her, jeg er ved at blive vanvittig. Jeg har altid levet regulært og haft et rigtigt og normalt kønsliv. Jeg har aldrig været lesbisk, og jeg vil under ingen omstændigheder blive det. Jeg kommer ikke tilbage – og du skal ikke prøve at opspore mig. Eva.”
Det blev grÃ¥dens og fortvivlelsens nat. “Ã…h Gud, – Du har opfyldt mit inderligste ønske, men knust min verden! – – – jeg følte han-kroppen som en forbandelse, og jeg løb fra den – – nu ser jeg, at det var en udfordring, jeg var bange for at tage op. – -“
Pludselig dukkede en erindring frem: “Hvis du ønsker stærkt nok, vil dit ønske opfyldes.”
Tony rejste sig op: “Jeg prøver igen!”.