Vist 267 gange.
The Philbeach Hotel – det transvestitvenlige hotel, hvor Qvickie, Jeanette og jeg boede under vores ophold i London fra fredag den 14. til tirsdg den 18. december 2001, er ikke som hoteller er flest.
Det er ikke særligt stort. Kun fem og tredive værelser en mindre restauration og en bar. Der er mulighed for enkelt, dobbelt og trepersoners værelser.
Hotellet er beliggende i en ejendom fra det 19. århundrede og bærer præg af slitage. Prisniveauet er nok lidt højt i forhold til standarden.
Men, når dette er nævnt, så vil jeg alligevel stærkt anbefale hotellet. Det har en charme og en atmosfære, som gør, at man som gæst straks føler sig godt tilpas, og personalet i den døgnbetjente reception er uhyre venlige og hjælpsomme.
Og så er hotellet kendt som et transvestitvenligt hotel.
Vi blev ogsÃ¥ meget venligt modtaget og fik anvist vores værelse – et trepersoners, da vi mente, at vi nok ville kunne holde hinanden ud. Det viste sig ogsÃ¥ at holde stik.Da vi havde fÃ¥et anbragt vores bagage, tog vi ind i London centrum
Det er meget let. Hotellet ligger kun få minutters gang fra undergrundsstationen Earls Court.
Vi kom først tilbage til hotellet hen mod tre og tyve tiden. Godt trætte efter en lang dag. Dels turen fra København, men også vores traven rundt i London eftermiddagen og aftenen igennem.
Den er beliggende i underetagen og med adgang direkte ud til en dejlig gårdhave. Den havde vi på grund af årstiden ikke megen glæde af. Men om sommeren må der være skønt.
Der var omkring tredive til fem og tredive transvestitter i baren. Det var en af hotellets faste transvestitaftener.
Vi fik bestilt noget at drikke ved baren og fandt et bord at sidde ved.
Qvickie og jeg talte om, hvorvidt vi skulle gå op på værelset og klæde om, men blev enige om, at det orkede vi ikke.
Vi blev derfor i baren. Sludrede en smule med et par enkelte andre transvestitter, men kom ikke rigtigt i kontakt med nogen.
Godt midnat gik vi derfor til vores værelse og krøb til køjs.
Hotellet har som nævnt en lille restauration, hvor vi indtog vores morgenmad.
Restaurationslokalet har store vinduer ud mod den lille gårdhave og døre, så der er mulighed for at gå direkte ud i haven. Men årstiden indbød ikke til det.
Udvalget i morgenmadsprodukter er ikke så stort, som det ses på andre hoteller, men rigeligt til at lægge en solid bund for dagen. Og så serveres der kaffe, som vi laver den herhjemme i Danmark, hvilket godt kan være svært at få.
Der er en hyggelig stemning i restaurationslokalet, og vi konstaterede hurtigt, at vi ikke var de eneste transvestitter. Alle færdes frit og naturligt omklædt som de piger, vi nyder at være, og det var let at få en lille sludder med andre.
Arrangementet var en blanding af en transvestit– og fetichsammenkomst. Nogle af deltagerne boede tydeligvis pÃ¥ hotellet, andre kom omklædte og andre igen benyttede hotellets omklædningsfaciliteter.
Igen sås det tydeligt, at hotellet virkelig er transvestitvenligt.
En af reciptionisterne skal specielt nævnes. Han var en munter fyr og lidt af en spasmager, men meget hjælpsom.
Men var der kommet “almindelige” gæster ind fra gaden for at høre, om de kunne leje et værelse, var de nok blevet noget overrasket over receptionistens udseende.
Men hvor er det dog dejligt, at noget sådan kan finde sted.Mandag aften afholder hotellet et af sine faste ugentlige arrangementer for transvestitter og dem, som kan lide at være i disses selskab. De forskellige faste aftener på The Philbeach Hotel, går under fællesbetegnelsen Lipstick.
Hele mandagen havde vi været rundt i London og nydt at få luftet skørterne.
Da vi jo var klar over, at der var denne sammenkomst om aftenen sørgede vi for at være tilbage på hotellet omkrig kl. 20.
Vi tilbragte nogen tid på værelet med at gøre os i stand, så vi tog os pænt ud. Tøjet skulle vælges og makeuppen være perfekt. Det tager alt sammen tid.
Så omkring klokken ni om aftenen indfandt vi os i baren i underetagen. Der var imidlertid ikke så mange transvestitter og kun nogle få andre gæster fortrinsvis mænd.
Vi fik en drink og satte os i et sofaarrangement.
Lidt efter blev en buffet med sanwiches, kyllingelår og diverce andre lækkerier sat frem, og vi fik lidt at spise. Gennem de næste par timer ankom der nogle få flere, men der var stadig noget stille.
Nogle stykker af de tilstedeværende fik vi sludret lidt med.
Omkring klokken elleve gik vi op på værelset, hvor vi fik brygget os nogle kopper kaffe.
Der er på værelserne elektrisk vandkedel og te, chokolade og kaffe i pulverform.
Hen mod midnat besluttede Qvickie og jeg, at vi ville gå ned i baren igen. Jeanette foretrak at gå til køjs.
Da vi kom ned i baren måtte vi sande, at det var et samlingssted. Der var stuvende fuldt af transvestitter, nogle få fødte kvinder og en hel del mænd.
Som nævnt var der også en del mænd. De var helt tydeligt interesseret i at score. Og jeg er ganske overbevist om, at det også lykkedes for en del af dem. Der foregik i hvert fald en vis trafik af par op og ned ad trappen til værelsesetagerne.
Omkring et tiden begyndte flere at tage afsked. Nogle for at overnatte på hotellet, andre for at tage hjem.
Qvickie og jeg benyttede os af, at der var færre til at få taget et par billeder af os siddende ved baren.
Qvickie tog hurtigt et billede og takkede manden for hjælpen.
Jo – Qvickie er ganske qvick.
Efter nogen tid gik jeg ud på toilettet for at se, om min makeup var i orden eller trængte til at blive frisket lidt op. Der er kun det ene i underetagen i forbindelse med baren. Det anvendes derfor af alle uanset køn. Netop som jeg skulle lukke døren, blev den skubbet op og en mand maste sig ind. Han var midt i trediverne, kortklippet, slank og muskuløs.
Jeg begyndte at forklare ham, at han måtte vente, til jeg var færdig, men det havde han ikke til hensigt. Det var ikke et toiletbesøg, men mig han var interesseret i.
Han gik straks ’til angreb’ og begyndte at omfavne mig og forsøgte at kysse mig.
Det var jeg absolut ikke interesseret i. Det fandt han også hurtigt ud af, da han fandt sig selv mast op mod væggen med næsen trykket mod den, hvorefter jeg forlod toilettet.
Klokken to lukkede baren. Der var heller ikke så mange tilbage. Vi fik købt de sidste drink og fortrak op i hotellets fjernsynsstue.
Hurtigt drejede jeg mig rundt på trappen. Det var fyren fra toilettet, der stod lige bag mig. Jeg gik et par skridt ned ad trappen. Så fik han utvetydigt fortalt, at jeg ikke var interesseret i hans tilnærmelser, at han skulle huske, at der under mit tøj var en mand, og at holdt han ikke sin lapper for sig selv, så ville han hurtigt finde sig selv liggende på gulvet i en kedelig tilstand.
Han vendte sig skyndsomt og gik ned ad trappen.
Senere så jeg, at han i selskab med en anden transvestit var på vej op ad trappen til værelsesetagerne, så han måtte åbenbart have fået scoret på falderebet.
Det skal dog siges, at han var den eneste, der var nærgående. Alle andre var meget høflige og venlige at tale med.
Tirsdag formiddag forlod vi så hotellet for at påbegynde vores hjemrejse.
Vi fik hilst farvel til personalet efter at have haft en lille sludder med manageren om, at vi havde talt lidt om at lave en grupperejse til London for transvestitter og herunder bo på The Philbeach Hotel.
The Philbeach Hotel kan jeg varmt anbefale.
* * *
Artikel 1: Før turen til London.
Artikel 2: Philbeach Hotel. (Denne artikel).
Artikel 3: Turen som helhed.
Artikel 4: PÃ¥ restauration.
Artikel 5: Handler hos Doreen.
Artikel 6: PÃ¥ Stormes.
Artikel 7: PÃ¥ sightseeing.