Af Tina Thranesen.
Som Tina var jeg sammen med Qvickie og hendes hustru – Jeanette – i London fra fredag den 14. til tirsdag den 18. december 2001.
Her fortæller jeg om turen i sin helhed fra planlægning til hjemkomst.
Starten på min tur til London sammen med Qvickie og hendes hustru, Jeanette ligger et par måneder tilbage.
Da beslutningen om at besøge London som transvestitter var taget, startede et resercearbejde.
Så fulgte et besøg på Det Brittiske Turistkontor i København og nogle aftener, hvor vi sammen gik på cyberopdagelse.
Vi fik booket flybilletter hos fylselskabet Go og bestilt hotelværelse på Philbeach Hotel.
Flybilletterne blev bestilt online. Hotelværelset blev reserveret telefonisk.
Vi havde tænkt os at rejse torsdag den 13. og rejse hjem mandag den 17. december 2001. Men i forbindelse med reservationen af hotelværelset fortalte en sød pige i receptionen på Philbeach Hotel, Terri, at der mandag aften var sammenkomst på hotellet for transvestitter.
Disse sammenkomster går under fællesbetegnelsen Lipstick.
Det resulterede i, at vi ændrede vores afrejse til fredag den 14. og hjemrejsen til tirsdag den 18. december 2001. Og det fortrød vi ikke.
Det sværeste var at pakke Tinas tøj. Hvad skulle jeg tage med? Det afhang jo også lidt af vejret, så vejrudsigten for London blev studeret.
Vores hensigt var jo, at vi også skulle opleve London udendørs som Qvickie og Tina.
Garderoben blev gennemgået. Det var svært. Noget blev taget frem, andet sorteret fra. Og så måtte vi kun have 20 kg bagage og 5 kg håndbagage med. Flyselskaber har ingen forståelse for, hvad en transvestit på visit i London har brug for. 🙂
Men det lykkedes at få det pakket. En kuffert til Tina og mit andet jegs skiftetøj ydmygt forvist til håndbagagen.
Fredag morgen
Jeg mødtes med Qvickie og Jeanette hjemme hos dem, hvor vi spiste fælles morgenmad.
Endelig var vi på vej til Lufthavnen i Kastrup. Vores tur til London var begyndt.
Vi var i god tid, sÃ¥ der blev tid til en kop kaffe i lufthavnen inden check-in kl. 0900 – to timer før afgang. Vores bagage vejede tilsammen 58 kg, sÃ¥ vi holdt os inden for den tilladte vægt. Vores hÃ¥ndbagage blev ikke vejet.
Med en halv times forsinkelse kom vi afsted kl. 1130 og landede ca. kl. 12 i Stansted Lufthavn. Flyvetiden er ca. halvanden time, men der er en tidsforskel på en time, så vi måtte stille urene en time tilbage, men det var jo kun en fordel, da vi derved fik en time mere med dagslys.
Bagageudleveringen gik problemfrit, og snart var vi på vej i toget mod London, nærmere betegnet Liverpool Station.
Liverpool Station indgår i Londons undergrundsbane og er samtidig endestation for mange fjerntog.
Vi hankede derfor op i vores bagage og fandt vej til undergrundsbanen – The Tube, som den pupulært kaldes.
Med et enkelt skift ankom vi til Earls Court station. Derfra var der kun omkring 500 meter til Philbeach Hotel, hvor vi skulle bo de kommende dage.
Vi fik en uhyre venlig velkomst. Vores værelse var på første sal.
For at spare penge havde vi taget et trepersoners værelse, da vi mente, at vi nok ville kunne holde hinanden ud. Det viste sig også at holde stik.
Straks efter forlod vi hotellet for at udforske London.
Herunder besøgte vi to af Ann Summers butikker, som begge er beliggende i Soho. De handler med lingeri, SM-udstyr og pornografiske artikler af forskellig art. Begge butikker var en skuffende oplevelse. Der findes bedre butikker af samme art i København.
På denne årstid bliver det jo hurtigt mørkt, og snart begyndte såvel gadelamper, butiksbelysningen og lysreklamerne at vinde over dagslyset.
Det giver London en ny karakter, som også skal opleves.
Sulten begyndte at melde sig. Udvalget af spisesteder er uhyre stort.
Vi besluttede os for Aberdeen Steak, Shaftesbury Avenue. Det var en fejl.
Maden var rimelig. Prisen overvældende til den uhyggelige side; og så trak det forfærdeligt hver gang, yderdøren åbnedes for gæster på vej ind eller ud. 61 £ svarende til 732 kr blev prisen. Uha da da.
Vi vandrede videre gennem Londons gader og nød stemningen. Ikke mindst på Leicester Square, hvor der er en helt speciel stemning.
Midt på aftenen var vi tilbage på hotellet.
Det var en fin tid at vende tilbage, da der var transvestit– og fetishssammenkomst i hotellets bar.
Vi klædte ikke om til Qvickie og Tina, hvilket nok også var grunden til, at vi ikke kom til at snakke med så mange af de omkring 35 transvestitter, som var til stede. Det var dog en hyggelig stemning. Og det virkede meget indbydende og venligt.
Efter et par drinks og et par timers ophold i baren meldte trætheden sig.
Vi fortrak derfor værelset. Det havde været en lang dag – en oplevelsesrig dag, og “i morgen” – altsÃ¥ om lørdagen – skulle Qvickie og Tina for alvor have luftet skørterne.
Lørdag morgen
Tre kvinder sad i den lille restauration og var netop begyndt at spise morgenmad. Det var Qvickie, Jeanette og Tina.
Pludselig fangede mine øjne en mand og genkendte ham straks. Genkendelsen var gensidig. Overraskelsen var også stor.
Ind i restaurationen kom Lynne og endnu en kvinde.
Lynne er også transvestit. Hun er englænder, men bosiddende nord for København, hvor jeg har besøgt hende nogle gange.
Kvinden, hun var sammen med, var Melissa. Hun er fra Mexico og ligeledes transvestit.
Efter gensidig præsentation gik snakken livligt.
Lynne og Melissa havde mødt hinanden aftenen i forvejen på hotellet.
Vi fortalte, at vi havde tænkt os at besøge The Way Out Club, men blev af Lynne og Melissa foreslået og anbefalet i stedet at besøge Stormes, hvor de havde tænkt sig at tage hen.
Vi aftalte at mødes med dem på hotellet kl. 1730, gå ud at spise og derefter tage på Stormes.
Vi havde besluttet os for at starte med at besøge Doreen. Det er en specielforretning for transvestitter.
Det var med stor spænding, at jeg trådte ud af hotellet og sammen med Qvickie og Jeanette gik til Earls Court stationen.
Vi kom ind pÃ¥ stationen, gennem billetkontrolautomaten og ind i toget. Intet skete. Ingen reagerede – og dog et par smÃ¥ sideblikke, men ikke mere end det. Dejligt.
Med et par skift nåede vi frem til endestationen Walthamstov Central. Derfra kunne vi tage busen, men valgte at spadsere. Det var en tur på en lille halv time. Under andre omstændigheder kunne jeg have klaret turen på under et kvarter, men som Tina og iført støvler med høje hæle foregik det i et mere passende tempo. Der skulle jo også være tid til at kigge på forretningsvinduer og sludre sammen.
Det var spændende og dejligt stille og roligt at spadsere på en forretningsgade mellem masser af andre mennesker sammen med to dejlige veninder.
Det var ganske få, der spottede os som transvestitter. Og de, der gjorde det ,var meget diskrete. Et lille sideblik enkelte, der vendte sig om og så efter os, men ikke på nogen opsigtsvækkende måde.
Vi kigger jo ogsÃ¥ selv pÃ¥ og efter andre mennesker – og mÃ¥ske især, hvis vi ser kønne kvinder. 🙂
Ikke så snart var vi ankommet til Doreen, før en sød midaldrende dame åbnede døren og smilende og venligt bød os inden for.
Vi var godt tre timer hos Doreen. Vi blev betjent, så vi følte os som dronninger. Der var i alt fem midaldrende damer om at betjene i forretningen, og alle var de uhyre naturlige, hjælpsomme og søde.
Da vi endelig tog afsked med dem, havde vi også købt for godt 600 £ tilsammen. Det svarer til omkring 7.200 kr.
Belæsset med store indkøbsposer spadserede vi tilbage til Walthamstov Central og med The Tube tilbage til Philbeach Hotel, hvor indkøbene blev studeret.
Selv havde jeg bl.a. købt en todelt rød kjole, som jeg om aftenen havde på hos Stormes.
Jeg havde også købt et par silikonebryster, men desværre var de i Doreen kommet til at give mig to forskellige typer, så dem kunne jeg ikke bruge.
De blev dog næste dag efter telefonisk kontakt til Doreen byttet, idet de igen viste deres venlighed og bragte de rigtige til vores hotel.
Lynne og Melissa havde været beskæftiget med arbejde, så de var ikke omklædte. Det var derfor to nydelige verdensmænd, der ledsagede os, da vi gik ud at spise.
Efter spisningen gik vi tilbage til hotellet og klædte om, så vi tog os bedst ud til besøget hos Stormes.
Vi kørte i taxa til Stormes og fik herunder lige set parlamentet og Big Ben og en stor del af Londons havnefront.
Besøget på Stormes var en oplevelse. Vi var der, til de lukkede, hvorefter vi i taxa kørte hjem.
Søndag var helliget sightseeing
Imidlertid skulle vi have hævet kontanter, og der viste det sig, at Visa-kortet har nogle begrænsninger, så vi kunne ikke få så mange, som vi havde tænkt os.
Qvickie kunne ikke dy sig, så hun klædte alligevel om. Jeg havde været ude for at prøve at hæve penge og mine fødder trængte også til en pause, så jeg klædte ikke om til Tina.
Vi tog undergrundsbanen fra Earls Court til det indre London og gik lidt på opdagelse og videre til Greenwich. Der var vi på et marked og oppe på observatoriet, hvor 0-meridianen løber.
Tilbageturen foregik med båd ad Themsen. En anbefalelsesværdig måde at få set en del af London fra en anden vinkel.
Da vi igen havde fast grund under fødderne, var det blevet tid at tage tilbage til hotellet. Vores kontantbeholdning var svundet noget ind og hotellets restaration var lukket om søndagen. Derfor gik jeg på indkøb, hvorefter vi spiste på hotelværelset med en flaske rødvin til.
Mandag tog Tina revance
Tidligt op. Telefonisk kontakt til banken derhjemme. Problemet med Visakortet hurtigt løst – troede jeg. Afsted til en pengeautomat, men nej. Ingen udbetaling. Kontakt til banken derhjemme via mobiltelefon – dette lille vidunder.
Det endte med at blive en god gammeldags pengeoverførsel til en bank i London. Ventetid godt en time og et uhyggeligt gebyr, men så havde vi penge på lommen igen. Morgenmaden var slugt ind i mellem.
SÃ¥ kom Tina igen op til overfladen – klar til at erobre hele London. Tina var jo efter lørdagens oplevelser en erfaren dame, der ikke frygtede noget.
Ud af hotellet. Med undergrundsbanen fra Earls Court til det indre af London.
Vi besøgte flere forretninger, som vi havde udset os hjemme fra med bl.a. sko i store størrelser. Men der blev også tid til et besøg i en hatteforretning. Qvickie er pjattet med hatte.
Jeanette ville gerne se Madame Tussauds vokskabinet. Køen ved indgangen var imidlertid så lang, at hun opgav. Vi var også kommet til at vente i flere timer.
Derfor videre til Oxford Street – en af de bedste forretningsgader, hvor vi var inde i adskillige forretninger og sÃ¥ pÃ¥ fortovsudstillinger. Der blev ogsÃ¥ tid til at spise pÃ¥ en restauration.
Så kørte vi med bus gennem Oxford Street og med yderlig en tur med The Tube, kom vi til Harrods stormagasin. Det er en imponerende bygning, der er fantastisk flot udsmykket med lys. Vi var ikke inde.
Men lige over for ligger en lille forretning – Freak Naughty, der handler med spændende tøj.
Vi fik en udsøgt betjening og fik købt forskelligt lækkert tøj.
Vi tog derefter en taxi tilbage til hotellet. Dejlige konfortable køretøjer.
Omklædning og klargøring til besøget i Lipstick, der er en fællesbetegnelse for transvestitarrangementer på Philbeach Hotel.
Det blev meget sent, inden vi kom til køjs efter en dag med mange oplevelser.
Tirsdag – hjemrejsens dag
Der er altid noget trist ved at pakke kuffert på et hotel den sidste dag. Denne gang ingen undtagelse. Men pakket fik vi selv om det var svært at få plads til det hele. Der var jo blevet foretaget en del indkøb.
Afsked med hotellets vidunderlige personale og så afsted. Vi tog med The Tube til Liverpool Station, hvor vi indleverede vores bagage til opbevaring, indtil vi midt på eftermiddagen skulle med tog til lufthavnen i Standsted.
Så tog vi på marked i Liverpool.
På markederne er der et stort udvalg af tøj, smykker, sko, støvler, tasker og meget mere, der trak voldsomt i os. Til sidst noget at spise på et lille cafeterie.
Med tog fra Liverpool kørte vi til Standsted. Indleveringen af bagagen gik fint.
På trods af indkøbene slap vi for overvægt, men en del var også anbragt i håndbagagen, der ikke blev vejet.
Ventetiden til afgangen gik med kig på parfumeudvalget i transithallens forretning og så en afslapper i restaurationen med en forfriskning, hvorunder vi selvfølgelig fik snakket om nogle af vore oplevelser.
Flyveturen til Kastrup gik hurtigt. Bagageudleveringen skete uden problemer og snart var vi ude i den friske og kolde Københavnske decemberaften.
Vi blev heldigvis afhentet i bil og var snart hjemme hos Qvickie og Jeanette.
Der blev brygget kaffe og billederne taget med Qvickies digitale kamera blev indlæst i pc-en og straks studeret med interesse.
Efter et par timers snak om vores oplevelser kørte jeg selv hjem.
En fantastisk oplevelse, som jeg er meget taknemmelig for.
Nu, hvor jeg skriver dette og pusler med opsætning af denne og kommende sider med beretninger om vores tur og sidder og justerer billederne, går tankerne tilbage. Tilbage til en vidunderlig oplevelse.
Jeg venter spændt på at modtage de billeder, som jeg selv tog med et almindeligt kamera. Mit eget digitale kamera gik itu for et par måneder siden, og jeg har ikke endnu fået anskaffet et nyt.
Qvickie og jeg er allerede betyndt at snakke om næste tur til London.
Vi vil prøve, om vi kan arrangere en grupperejse, så andre også kan få denne store oplevelse.
Til jer, som læser dette: Håber, at I har fået et indblik i hvor stor en oplevelse, det har været for mig. Der vil komme flere beretninger i den kommende tid med mere detaljerede beskrivelser af vores oplevelser. Og der vil også være flere billeder fra turen.
* * *
Artikel 1: Før turen til London.
Artikel 2: Philbeach Hotel.
Artikel 3: Turen som helhed. (Denne artikel).
Artikel 4: PÃ¥ restauration.
Artikel 5: Handler hos Doreen.
Artikel 6: PÃ¥ Stormes.
Artikel 7: PÃ¥ sightseeing.