K√łnsminoriteters rettigheder i f√¶ngslerne. Rapport af 10. januar 2022 fra Institut for Menneskerettigheder.

Vist 4 gange.

K√łnsminoriteters rettigheder i f√¶ngslerne.
K√łnsminoriteters rettigheder i f√¶ngslerne.

Titel K√łnsminoriteters rettigheder i f√¶ngslerne
Udfærdiget for
og udgivet af
Institut for Menneskerettigheder
Redaktion Morten Emmerik W√łldike
Forfatter Peter Hjaltason og
Frederik Rom Taxhjelm
Sprog Dansk
Udgivet 10. januar 2022
Antal sider 22
  Denne publikation eller dele af den m√•
reproduceres til ikke-kommercielle formål
med tydelig angivelse af kilde.
ISBN-13 978-87-7570-058-5

K√ėNSMINORITETERS RETTIGHEDER I F√ÜNGSLERNE
JANUAR 2022

INDHOLD
1 KONKLUSION OG ANBEFALINGER
2 K√ėNSMINORITETER ER UDSATTE I OG UDEN FOR F√ÜNGSLET
3 MENNESKERETTIGHEDERNE GÆLDER OGSÅ I FÆNGSLERNE
4 BEHOV FOR TILTAG DER BESKYTTER K√ėNSMINORITETER I DANSKE F√ÜNGSLER
5 RETNINGSLINJER KAN IKKE ST√Ö ALENE

  • K√łnsminoriteter, der er indsat i danske f√¶ngsler og arresthuse, er en s√¶rligt s√•rbar gruppe. De er i st√łrre risiko for overgreb, diskrimination og mistrivsel. Danmark har en menneskeretlig forpligtelse til at beskytte indsatte k√łnsminoriteter mod kr√¶nkelser af deres rettigheder, fordi de er i statens varet√¶gt.
  • Danmark b√łr f√łlge lande som Norge og England, der har udarbejdet retningslinjer for h√•ndteringen af denne gruppe indsatte. Retningslinjerne skal bidrage til at sikre, at k√łnsminoriteter kan v√¶re varet√¶gtsf√¶ngslede og afsone straf under sikre forhold, og underst√łtte, at de kan leve som dem, de er.
  • Danmark b√łr desuden iv√¶rks√¶tte yderligere initiativer, der kan styrke k√łnsminoriteters rettigheder i f√¶ngslerne. Det kan v√¶re uddannelse af personale om diskrimination og udsathed, informationskampagner for de indsatte om deres rettigheder og ans√¶ttelse af ressourcepersoner for LGBTI+-personer.

[Indhold] 1 KONKLUSION OG ANBEFALINGER
K√łnsminoriteter er personer, hvis k√łnsidentitet, k√łnskarakteristika eller k√łnsudtryk i st√łrre eller mindre grad ikke svarer til det k√łn, de blev tildelt ved f√łdslen. Det inkluderer eksempelvis transpersoner, interk√łnnede og nonbin√¶re personer. De udg√łr en s√•rbar gruppe, hvis rettigheder let kommer under pres, og det g√¶lder ikke mindst, n√•r de er indsatte i f√¶ngsler eller arresthuse. K√łnsminoriteter kan v√¶re tvunget til at skjule deres k√łnsidentitet, fordi de risikerer diskrimination og mistrivsel, de kan blive tvunget til at g√• i isolation for at beskytte sig selv, og de kan blive udsat for trusler, vold og overgreb i f√¶llesskabet med andre indsatte. Selvom dette notat fokuserer p√• k√łnsminoriteters s√¶rlige udfordringer, er det vigtigt at v√¶re opm√¶rksom p√•, at seksuelle minoriteter (for eksempel homoseksuelle og biseksuelle) ogs√• kan opleve tilsvarende og lige s√• alvorlige problemer i f√¶ngsler og arresthuse.

I Danmark er der ikke foretaget unders√łgelser af, hvor mange k√łnsminoriteter der er indsat i f√¶ngsler eller arresthuse. Et realistisk estimat ‚Äď baseret p√• udenlandske unders√łgelser ‚Äď er, at op til √©n procent af f√¶ngselspopulationen udg√łres af k√łnsminoriteter. K√łnsminoriteters forhold i danske f√¶ngsler er heller ikke tidligere blevet unders√łgt. Det er i sig selv et problem, idet flere udenlandske unders√łgelser har vist, at k√łnsminoriteter oftere mistrives og bliver udsat for diskrimination, trusler og overgreb, n√•r de er indsatte. Der er behov for at f√• afd√¶kket, i hvilket omfang det ogs√• g√łr sig g√¶ldende i danske f√¶ngsler, da kr√¶nkelser af de indsattes rettigheder er vanskeligere at forebygge, n√•r omfanget og karakteren af kr√¶nkelserne ikke er kendt.

Danmark skal if√łlge vores menneskeretlige forpligtelser beskytte k√łnsminoriteter i forbindelse med, at de er indsatte i f√¶ngsler eller arresthuse. Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol har fastsl√•et, at staterne har en s√¶rlig forpligtelse til at beskytte indsatte i f√¶ngslerne, fordi de er i statens varet√¶gt. De indsatte har blandt andet ret til at blive behandlet med v√¶rdighed og respekt, blive beskyttet mod overgreb og diskrimination og f√• adgang til de samme sundhedsydelser som andre borgere i samfundet.

P√• denne baggrund har lande som Norge, Sverige, Finland og Storbritannien fastsat retningslinjer for h√•ndteringen af k√łnsminoritetsindsatte med det form√•l at sikre, at disse grupper er trygge under varet√¶gtsf√¶ngsling og afsoning og har mulighed for at leve som dem, de er ‚Äď ogs√• imens de er indsatte. I Danmark har Justitsministeriet tidligere afvist at udarbejde retningslinjer for gruppen. Det er problematisk, da Danmark som n√¶vnt er forpligtet til at forebygge og beskytte mod kr√¶nkelser af k√łnsminoriteters rettigheder.

I de f√łlgende afsnit redeg√łr instituttet f√łrst for den eksisterende viden om k√łnsminoriteters levevilk√•r og udsathed. Dern√¶st gennemg√•s k√łnsminoriteters rettigheder, n√•r de er indsat i f√¶ngsler eller arresthuse, og hvordan der kan udformes retningslinjer, som vil underst√łtte disse rettigheder. Instituttet har p√• side 11-15 konkrete forslag til, hvordan retningslinjerne kan indrettes. Endelig fremh√¶ves yderligere initiativer, som ogs√• vil kunne underst√łtte beskyttelsen af k√łnsminoritetsindsattes rettigheder.

K√ėNSMINORITETER OG LGBTI+
LGBTI+ er den internationale f√¶llesbetegnelse for lesbiske, b√łsser, biseksuelle, transpersoner og interk√łnnede. Plusset signalerer, at flere grupper som for eksempel nonbin√¶re og queerpersoner ogs√• er inkluderet.

N√•r vi i dette notat taler om ‚Äúk√łnsminoriteter‚ÄĚ, refererer det prim√¶rt til T og I i LGBTI+: transpersoner og interk√łnnede, men det inkluderer ogs√• k√łnsminoriteter som for eksempel nonbin√¶re eller queerpersoner.

Transpersoner er en f√¶llesbetegnelse for personer med en k√łnsidentitet eller et k√łnsudtryk, som i st√łrre eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det k√łn, de blev tildelt ved f√łdslen. En transkvinde er en person med en kvindelig k√łnsidentitet, som ved f√łdslen blev tildelt et mandligt k√łn, og en transmand er en person med mandlig k√łnsidentitet, som ved f√łdslen blev tildelt et kvindeligt k√łn.

Interk√łnnet er en f√¶llesbetegnelse for personer med medf√łdte variationer i deres fysiske k√łnskarakteristika, hvor deres k√łnsanatomi, reproduktive organer og/eller kromosomm√łnstre ikke passer med den typiske, medicinske definition af hunk√łn og hank√łn.

Nonbin√¶r er en f√¶llesbetegnelse for personer, der ikke identificerer sig som enten mand eller kvinde og dermed heller ikke med det k√łn, de blev tildelt ved f√łdslen.
Nonbin√¶res k√łnsidentitet kan v√¶re en blanding af mand og kvinde, hverken-eller eller noget tredje. Det er individuelt, hvordan nonbin√¶re oplever deres k√łn. F√¶lles er dog, at de har en ikkebin√¶r k√łnsidentitet.

[Indhold] 2 K√ėNSMINORITETER ER UDSATTE I OG UDEN FOR F√ÜNGSLET
Det er vanskeligt at estimere det faktiske omfang af k√łnsminoriteter i danske f√¶ngsler og arresthuse. De eksisterende, udenlandske opg√łrelser inkluderer kun transpersoner og dermed ikke interk√łnnede eller andre grupper af k√łnsminoriteter, og de er beh√¶ftet med en vis usikkerhed i kraft af det erkendte m√łrketal.

I England og Wales begyndte Justitsministeriet i 2016 at unders√łge, hvor mange transpersoner der var i f√¶ngselspopulationen.[1] I 2016 var der 70 rapporterede indsatte transpersoner. Dette tal var i 2017 steget til 125[2] og i 2018 til 139 indsatte transpersoner.[3] I den seneste rapport fra 2019 vurderes det, at 163 indsatte ‚Äď svarende til 0,2 procent af f√¶ngselspopulationen ‚Äď er transpersoner. Antallet er s√•ledes kun steget i den periode, hvor man har foretaget registreringer. Det britiske justitsministerium anf√łrer dog, at estimatet i 2019 stadig er for lavt. Det skyldes, at kun nogle transpersoner lader sig registrere som s√•dan, og at en st√łrre gruppe dermed ikke er kendt af systemet.[4] I Skotland estimeredes det i 2019, at transpersoner udgjorde 0,2 procent af f√¶ngselspopulationen. Dette tal inkluderer ligeledes kun transpersoner, der er kendt af f√¶ngselssystemet, og er s√•ledes ogs√• forventeligt for lavt i forhold til det reelle omfang.[5]

Et realistisk estimat er s√•ledes, at op til √©n procent af den danske f√¶ngselspopulation er k√łnsminoriteter. Det estimat tager h√łjde for, at de udenlandske unders√łgelser ikke inkluderer andre grupper af k√łnsminoriteter, herunder interk√łnnede og nonbin√¶re, og at unders√łgelserne kun talte de personer, der var kendt af f√¶ngselssystemet.

Selvom vi ikke ved meget om k√łnsminoriteters forhold i danske f√¶ngsler og arresthuse, ved vi, at k√łnsminoriteter i det omgivende samfund er udsatte p√• n√¶sten samtlige parametre i forhold til den generelle befolkning. K√łnsminoriteter i Danmark uds√¶ttes i h√łjere grad end den generelle befolkning for diskrimination.
Flere oplever, at de ikke kan v√¶re fuldt √•bne om deres k√łnsidentitet eller variationer i k√łnskarakteristika. Det kan medf√łre, at disse grupper bliver usynlige i samfundet, og at deres rettigheder overses, fordi det antages, at grupperne ikke findes. De oplever i h√łjere grad diskrimination og mistrivsel p√• arbejdspladsen. De undg√•r at f√¶rdes bestemte steder i det offentlige rum, fordi de frygter at blive udsat for vold eller chikane. De har d√•rligere fysisk og psykisk sundhed, er mere ensomme og har en st√łrre andel selvskader, har selvmordstanker og/eller har fors√łgt selvmord. De uds√¶ttes ogs√• i h√łjere grad end den √łvrige del af befolkningen for trusler, vold og seksuelle overgreb. Dertil kommer, at k√łnsminoriteter p√• disse parametre er de mest udsatte inden for gruppen af LGBTI+-personer.[6] Der kan i den forbindelse knytte sig nogle s√¶rlige udsatheder til at v√¶re minoritetsetnisk LGBTI+-person.[7]

Der er ingen grund til at antage, at k√łnsminoriteters betydelige udsathed i det omgivende samfund ikke ogs√• skulle komme til udtryk i danske f√¶ngsler eller arresthuse. Dette underbygges af internationale unders√łgelser.

Internationale menneskeretsorganisationer[8] og udenlandsk forskning[9] har gentagne gange udpeget LGBTI+-personer som en s√¶rlig udsat gruppe blandt indsatte. Dette g√¶lder s√¶rligt i forhold til en √łget udsathed for diskrimination, vold og seksuelle overgreb i f√¶ngslet fra medindsatte og personales side.
Udenlandske unders√łgelser ‚Äď om end disse er relativt begr√¶nsede i omfang ‚Äď viser, at transpersoner f√łr afsoningen er v√¶sentligt mere udsatte end den generelle f√¶ngselspopulation, ligesom de ogs√• under afsoningen er s√¶rligt udsatte.
Forskningen peger p√• tre s√¶rlige problematikker omkring inds√¶ttelserne: placering i mande- eller kvindeafsnit, viktimisering fra medindsatte og personale samt adgang til sundhedsydelser. Derudover viser unders√łgelserne, at frygten for overgreb kan betyde, at k√łnsminoriteter fors√łger at skjule deres k√łnsidentitet og derfor ikke har mulighed for at leve som dem, de er, imens de er indsatte.[10]

Det er dog her væsentligt at understrege, at denne forskning primært er amerikansk.
Der er enkelte bidrag fra Storbritannien, men som hovedtendens er forskning i k√łnsminoritetsindsatte foretaget i USA. Her er b√•de brugen og indretningen af f√¶ngsler og de retlige politikker og principper for f√¶ngselsbrug v√¶sentligt anderledes end i Danmark. Selvom fundene dermed ikke er direkte overf√łrbare, er der henset til den kendte udsathed blandt k√łnsminoriteter i Danmark ikke grund til at antage, at k√łnsminoriteter i danske f√¶ngsler og arresthuse ikke ogs√• her udg√łr en s√•rbar gruppe af indsatte.

I Norge har Likestillings- og Diskrimineringsombudet peget p√•, at manglende viden om LGBTI+-indsatte i sig selv udg√łr et problem. Manglende viden om gruppens specifikke behov og udsathed kan vanskeligg√łre en effektiv rettighedsbeskyttelse, da det er sv√¶rt at forebygge kr√¶nkelser, n√•r man ikke ved, hvilke kr√¶nkelser gruppen uds√¶ttes for.[11]

Direktoratet for Kriminalforsorgen i Danmark gennemf√łrte tidligere √•rlige brugerunders√łgelser blandt indsatte i danske f√¶ngsler og arresthuse.[12] Disse gav helt unik indsigt i indsattes forhold og oplevelse af egen varet√¶gtsf√¶ngsling og afsoning, herunder udsathed for chikane, trusler, vold og seksuelle overgreb fra medindsatte og personale. Man kunne med fordel genoptage brugerunders√łgelserne og inkludere sp√łrgsm√•l m√•lrettet LGBTI+-indsatte.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at:

[Indhold] 3 MENNESKERETTIGHEDERNE GÆLDER OGSÅ I FÆNGSLERNE
Der findes ikke nogen internationale menneskerettighedskonventioner, som specifikt adresserer LGBTI+-personers rettigheder. I stedet er LGBTI+-personer beskyttet af de samme konventioner som andre borgere, blandt andet Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention (herefter ‚ÄúEMRK‚ÄĚ) og FN‚Äôs konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Alle borgere har ret til beskyttelse mod umenneskelig og nedv√¶rdigende behandling,[13] til privat- og familieliv,[14] til sundhed[15] og til ikke at blive diskrimineret p√• baggrund af deres k√łnsidentitet eller seksuelle orientering.[160]
FN og Europarådet har desuden vedtaget standarder for behandlingen af indsatte i fængsler, men de er ikke bindende for Danmark.[17]

Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol (herefter ‚ÄúEMD‚ÄĚ) har fastsl√•et, at indsatte har et st√łrre krav p√• beskyttelse fra statens side, fordi de er i statens varet√¶gt.[18] Et grundl√¶ggende princip i EMD‚Äôs retspraksis er, at indsatte har de samme menneskerettigheder som andre borgere i samfundet.[19] Det indeb√¶rer blandt andet, at indsatte har krav p√• beskyttelse mod overgreb fra medindsatte og personale,[20] at unders√łgelser af den indsattes person og opholdsrum skal v√¶re saglige og n√łdvendige og gennemf√łres med respekt for den indsattes v√¶rdighed,[21] og at indsatte har krav p√• samme sundhedsbehandling som andre borgere i samfundet.[22] Det er ikke nok, at staten afholder sig fra selv at uds√¶tte de indsatte for kr√¶nkelser; staten er ogs√• forpligtet til aktivt at beskytte de indsatte mod kr√¶nkelser b√•de fra statens egne ansatte og de andre indsatte.[23]

EMD har endnu ikke afgjort nogen sager om k√łnsminoritetsindsatte. Domstolen har dog udtalt, at en indsat blev ulovligt diskrimineret, da han blev placeret i isolationscelle p√• grund af sin seksuelle orientering.[24] I og med forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet ogs√• er omfattet af diskriminationsforbuddet i EMRK artikel 14, m√• Domstolen forventes at komme frem til samme resultat, hvis en indsat blev isoleret eller p√• anden m√•de behandlet ringere p√• grund af sin k√łnsidentitet.

Et vigtigt led i beskyttelsen af rettigheder for k√łnsminoriteter er at sikre deres ret til at leve som dem, de er, uden frygt for at blive udsat for overgreb, diskrimination eller chikane. K√łnsminoriteter i f√¶ngsler m√• ikke v√¶re tvunget til at skjule deres k√łnsidentitet, v√¶re bange for at f√• afsl√łret deres k√łnsidentitet, blive udsat for chikane, trusler eller vold eller v√¶re n√łdsaget til at g√• i frivillig isolation for at beskytte sig selv imod overgreb.

EMD har anerkendt, at den personlige identitet og autonomi og retten til selvbestemmelse er beskyttet som et centralt element af retten til privatliv i EMRK artikel 8.[25] Desuden udarbejdede en international ekspertgruppe i 2006 de s√•kaldte Yogyakarta-principper, som pr√¶ciserer, hvordan den internationale menneskeret skal forst√•s og anvendes i forhold til sp√łrgsm√•l om k√łnsidentitet og seksuel orientering.[26]
De betoner, at alle mennesker har ret til at nyde deres menneskerettigheder p√• lige fod med andre (princip 1), til at blive behandlet lige og beskyttet mod diskrimination (princip 2) og til at f√• anerkendt deres k√łnsidentitet og seksuelle orientering (princip 3). Yogyakarta-principperne er ikke retligt bindende for Danmark, men de er blevet anerkendt i forskellige internationale sammenh√¶nge, blandt andet af Europa-Parlamentet og Europar√•dets Menneskerettighedskommiss√¶r.[27] Justitsministeriets arbejdsgruppe om juridisk k√łnsskifte anerkendte i sin rapport fra 2014, at principperne vil indg√• i EMD‚Äôs vurdering af borgernes ret til at √¶ndre juridisk k√łn efter EMRK artikel 8.[28]

Endelig er k√łnsminoriteter beskyttet mod diskrimination if√łlge den danske ligestillingslovgivning. Ligebehandlingsn√¶vnet har fastsl√•et, at forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet er beskyttet af ligestillingslovgivningen.[29] Folketinget og regeringen har indf√łrt ny lov, som tydeligg√łr, at det er ulovligt at diskriminere p√• baggrund af k√łnsidentitet, k√łnskarakteristika og k√łnsudtryk b√•de inden og uden for arbejdsmarkedet.[30] Lov√¶ndringen tr√•dte i kraft 1. januar 2022.

Sammenfattende er k√łnsminoriteter en s√¶rligt udsat gruppe i f√¶ngslerne, som har krav p√• beskyttelse b√•de som indsatte og som LGBTI+-personer. Beskyttelsen af k√łnsminoriteter handler ikke kun om at beskytte dem imod overgreb, men ogs√• om den positive forpligtelse til at sikre dem mulighed for at leve som dem, de er, imens de er indsatte.

[Indhold] 4 BEHOV FOR TILTAG DER BESKYTTER K√ėNSMINORITETER I DANSKE F√ÜNGSLER
I danske f√¶ngsler er k√łnsminoriteter i dag kun omfattet af de almindelige regler, som g√¶lder for straffens gennemf√łrelse, navnlig reglerne i straffuldbyrdelsesloven og de administrative forskrifter, som er udstedt i henhold hertil. I forbindelse med, at det i 2014 blev muligt at √¶ndre juridisk k√łn for personer, der er fyldt 18 √•r,[31] blev √łkonomi- og indenrigsministeren spurgt, hvilken betydning det ville f√• for indsatte transpersoner. Ministeren svarede, at der m√• findes en ‚Äúmindelig l√łsning‚ÄĚ i den enkelte situation med hensyntagen til transpersonen, de √łvrige indsatte og de s√¶rlige omst√¶ndigheder, der g√¶lder p√• f√¶ngselsomr√•det.[2] Dette svar har justitsministeren og ligestillingsministeren sidenhen gentaget.[33] Det betyder, at der i Danmark ikke findes nogen specifikke regler eller retningslinjer for, hvordan k√łnsminoriteter i f√¶ngsler skal behandles.

Det er problematisk, da k√łnsminoritetsgruppen er udsat og har nogle s√¶rlige behov, som let kan overses, hvis f√¶ngselsv√¶senet ikke er opm√¶rksomt p√• dem.
Det kan for eksempel v√¶re, at en transkvinde √łnsker at afsone sin straf p√• en kvindeafdeling, hvor vedkommende kan f√łle sig mere tryg. Det kan ogs√• v√¶re, at en indsat √łnsker at modtage k√łnsbekr√¶ftende sundhedsbehandling, g√• i andet t√łj eller blive tiltalt p√• en m√•de, som passer til vedkommendes k√łnsidentitet. Det handler b√•de om at beskytte k√łnsminoritetsindsatte mod overgreb og at give dem mulighed for at leve som dem, de er.

En r√¶kke andre lande har indf√łrt retningslinjer for behandling af k√łnsminoriteter i deres f√¶ngsler. Det g√¶lder Norge,[34] Sverige,[35] Finland,[36] Storbritannien,[37] Skotland[38] og Malta.[39] Danmark kan med fordel lade sig inspirere af disse retningslinjer. I dette notat vil de norske retningslinjer blive brugt til at illustrere, hvordan danske retningslinjer for eksempel kan udformes.

Retningslinjer vil bidrage til at g√łre LGBTI+-indsatte opm√¶rksomme p√• deres rettigheder og tydeligg√łre over for de ansatte, hvordan disse grupper skal behandles.
Retningslinjer vil ikke l√łse alle de udfordringer, som k√łnsminoriteter kan opleve i forbindelse med afsoningen, men de vil v√¶re et godt udgangspunkt for det videre arbejde med LGBTI+-indsattes rettigheder. Relevante interesseorganisationer b√łr inddrages i arbejdet med retningslinjerne.

  • Justitsministeriet udarbejder retningslinjer for h√•ndteringen af k√łnsminoriteter i danske f√¶ngsler og arresthuse, der klarl√¶gger placering i mande- og kvindeafdelinger, regler for kropsvisitation, initiativer til beskyttelse mod overgreb, trusler og chikane samt adgang til sundhedsydelser.

I det f√łlgende gennemg√•s en r√¶kke temaer, der b√łr reguleres i retningslinjerne med henblik p√• at sikre k√łnsminoriteters rettigheder.

PLACERING I OVERENSSTEMMELSE MED DET JURIDISKE K√ėN
Et grundl√¶ggende element i at beskytte k√łnsminoriteter mod overgreb i f√¶ngslerne er at give dem mulighed for at afsone deres straf i afdelinger, hvor de er sikre, f√łler sig trygge og kan leve som dem, de er. Udenlandske unders√łgelser viser som tidligere beskrevet, at indsatte transpersoner uds√¶ttes for trusler, vold og overgreb oftere end andre indsatte. Frygten for overgreb kan betyde, at k√łnsminoriteter skjuler deres k√łnsidentitet og derfor ikke har mulighed for at leve som dem, de er, imens de er f√¶ngslet eller varet√¶gtsf√¶ngslet.

Jyderup F√¶ngsel blev 11. oktober 2021 indviet som et kvindef√¶ngsel. F√¶ngslet har b√•de arrestpladser og √•bne og lukkede pladser, og hensigten er, at alle kvinder fremover skal placeres i Jyderup F√¶ngsel, uanset hvorfra i landet de kommer.[40] I forbindelse med indf√łrelsen af et kvindef√¶ngsel er der ikke taget stilling til, hvor indsatte k√łnsminoriteter skal placeres, og der foreligger heller ikke unders√łgelser af, hvilke afdelinger k√łnsminoritetsindsatte afsoner i. Der verserer dog to retssager ved de danske domstole, hvor k√łnsminoritetsindsatte har f√•et afslag p√• at blive placeret i kvindeafdelinger, hvilket indikerer, at deres √łnsker ikke altid efterkommes.

P√• den ene side er Danmark forpligtet til at beskytte de indsatte imod overgreb, og k√łnsminoritetsindsatte kan som n√¶vnt v√¶re i st√łrre risiko for overgreb, hvis de ikke placeres i overensstemmelse med deres juridiske og selvidentificerede k√łn.
Endvidere m√• der ogs√• tages hensyn til de indsattes ret til selvbestemmelse og deres √łnske om at blive placeret i en afdeling, hvor de har mulighed for at leve som dem, de er.

P√• den anden side er Danmark ogs√• forpligtet til at beskytte de √łvrige indsatte. Der har is√¶r v√¶ret bekymring om risikoen for, at en transkvinde vil beg√• overgreb mod de andre kvinder, hvis hun afsoner p√• en kvindeafdeling og s√¶rligt i tilf√¶lde, hvor vedkommende er d√łmt for s√¶delighedsforbrydelser. Disse hensyn m√• afvejes, og det er vigtigt, at k√łnsminoritetsindsatte ikke n√¶gtes mulighed for at blive placeret p√• en kvindeafdeling ud fra generelle sikkerhedsovervejelser. Denne mulighed b√łr kun n√¶gtes, hvor der foreligger en konkret og aktuel sikkerhedsrisiko.

I Norge og Sverige er det som hovedregel den indsattes juridiske k√łn, som afg√łr, hvor de afsoner. Dette g√¶lder b√•de i forbindelse med f√¶ngsling og varet√¶gtsf√¶ngsling.
Hvor den indsattes k√łnsidentitet ikke afspejler deres juridiske k√łn, er det muligt efter en individuel vurdering at placere dem p√• den afdeling, de √łnsker. Der b√łr tages hensyn til, at den indsatte kan √¶ndre juridisk k√łn under afsoningen og derfor have behov for at blive flyttet. I de norske retningslinjer er det muligt at se bort fra den indsattes juridiske k√łn ved beslutningen om placering, n√•r der er fare for den indsattes eller de √łvrige indsattes sikkerhed, eller n√•r det i √łvrigt er √•benbart uhensigtsm√¶ssigt at f√łlge hovedreglen.[41]

I særlige tilfælde kunne man også overveje at anbringe den indsatte på en af Direktoratet for Kriminalforsorgenes pensioner,[42] navnlig hvor det hverken vil være hensigtsmæssigt at placere den indsatte i en mande- eller kvindeafdeling.

Det er vigtigt, at beslutningen om placeringen af indsatte tr√¶ffes hurtigt (for eksempel i l√łbet af indslusningsforl√łbet), s√• indsatte ikke skal vente flere m√•neder p√• en afklaring, idet vedkommende i denne periode potentielt vil v√¶re fejlplaceret og udsat i f√¶llesskabet. Det er desuden vigtigt, at den indsatte inddrages i beslutningen og f√•r mulighed for at tilkendegive sin opfattelse. Beslutningen b√łr tr√¶ffes af et multidisciplin√¶rt team, hvor forskellige fagligheder er repr√¶senteret, for eksempel f√¶ngselspersonale med indsigt i sikkerhedsforholdene og sundhedspersonale med indsigt i k√łnsminoriteters behov. Beslutningen b√łr dertil v√¶re skriftlig og ledsages af en begrundelse. Endelig b√łr der v√¶re klageadgang til for eksempel Direktoratet for Kriminalforsorgen.

KROPSVISITATIONER B√ėR BEGR √ÜNSES MEST MULIGT OG GENNEMF√ėRES AF PERSONALE AF DET K√ėN, DEN K√ėNSMINORITETSINDSATTE IDENTIFICERER SIG SOM
Der er to sp√łrgsm√•l, som er relevante at overveje i relation til kropsvisitationer af k√łnsminoritetsindsatte.

For det f√łrste m√• k√łnsminoritetsindsatte ikke uds√¶ttes for visitationer alene p√• grund af deres k√łnsidentitet, k√łnskarakteristika eller k√łnsudtryk. Det ville udg√łre ulovlig diskrimination, da disse forhold ikke m√• have betydning for, om det er n√łdvendigt at gennemf√łre en kropsvisitation. Herunder m√• en visitation aldrig gennemf√łres med den begrundelse at ville fastsl√• den indsattes k√łn.
K√łnsminoritetsindsatte m√• kun kropsvisiteres p√• grundlag af de samme betingelser, der g√¶lder for de √łvrige indsatte, og som er fastsat i straffuldbyrdelseslovens ¬ß 60.

For det andet rejser det et sp√łrgsm√•l om, hvilket k√łn de ansatte, som visiterer den indsatte, b√łr have. If√łlge straffuldbyrdelseslovens ¬ß 60, stk. 6, m√• unders√łgelser, der indeb√¶rer afkl√¶dning, kun foretages og overv√¶res af personer ‚Äúaf samme k√łn‚ÄĚ som den indsatte (dog m√• tilstedev√¶rende sundhedspersonale gerne have et andet k√łn end den indsatte). Imidlertid tager hverken straffuldbyrdelsesloven, dens forarbejder[43] eller de tilknyttede administrative forskrifter[44] stilling til, hvad ‚Äúaf samme k√łn‚ÄĚ betyder.

Det virker dog mest sandsynligt, at regeringens og Folketingets hensigt, da reglen senest blev √¶ndret i 2006, var det f√łdselstildelte k√łn. Synet p√• k√łnsidentitet har imidlertid √¶ndret sig en del i l√łbet af de sidste 15 √•r. Her kan s√¶rligt fremh√¶ves, at transk√łnnethed er blevet fjernet fra listen over psykiatriske diagnoser, og at √¶ndring af juridisk k√łn er blevet muligt efter √łnske. Derfor er der grund til at overveje, om reglen skal fortolkes anderledes i dag.

Straffuldbyrdelseslovens ¬ß 60, stk. 6, omhandler f√łrst og fremmest hensynet til den indsattes v√¶rdighed og bluf√¶rdighed.[45] EMD har ligeledes fastsl√•et, at visitationer skal gennemf√łres hensynsfuldt og med respekt for den indsattes v√¶rdighed.[46] For k√łnsminoriteter kan det opleves som ydmygende at blive visiteret af en person, der har et k√łn, de ikke selv identificerer sig med. For eksempel kan en transkvinde, som blev tildelt k√łnnet mand ved f√łdslen, men hvis k√łnsidentitet er kvinde, opleve det nedv√¶rdigende at skulle afkl√¶de sig foran m√¶nd.

Det kan tale for at fortolke straffuldbyrdelsesloven s√•dan, at k√łnsminoriteter s√• vidt muligt skal have mulighed for at bestemme, om de √łnsker visitationen gennemf√łrt af en mandlig eller kvindelige ansat. Direktoratet for Kriminalforsorgen har imidlertid tilkendegivet over for instituttet, at det ikke er muligt at fortolke reglerne s√•dan. Hvis myndighederne fastholder denne fortolkning, anbefaler instituttet, at regeringen √¶ndrer straffuldbyrdelseslovens ¬ß 60, stk. 6.

I Norge har Kriminalomsorgsdirektoratet bestemt, at indsatte transpersoner skal sp√łrges, om de √łnsker visitationen gennemf√łrt af mandlige eller kvindelige ansatte. Deres √łnske skal s√• vidt muligt efterkommes.[47] Denne klare hovedregel b√łr kun fraviges, hvor der er konkrete og aktuelle holdepunkter for at antage, at den indsatte udg√łr en risiko for personalet eller vil udnytte situationen til at forulempe eller kr√¶nke personalet. Under alle omst√¶ndigheder er det vigtigt, at personalet gennemf√łrer visitationen s√• hensynsfuldt og sk√•nsomt som muligt.[48]

K√ėNSMINORITETSINDSATTE SKAL BESKYTTES MOD OVERGREB, TRUSLER OG CHIKANE
K√łnsminoriteter er som beskrevet i st√łrre risiko for overgreb, trusler og chikane end andre indsatte i f√¶ngslet.

Danmark er generelt forpligtet til at udfolde rimelige bestr√¶belser p√• at beskytte sine borgere mod overgreb beg√•et af andre borgere.[49] Dette g√¶lder is√¶r, n√•r borgerne er i statens varet√¶gt, for eksempel n√•r de er f√¶ngslet.[50] Det er vanskeligt at sige, hvor langt statens forpligtelser str√¶kker sig. Staten er ikke ansvarlig for enhver kr√¶nkelse, som √©n borger uds√¶tter en anden borger for. For at statens pligter aktiveres, skal der v√¶re tale om en kr√¶nkelse af en vis alvor. Derudover kan staten kun g√łres ansvarlig for kr√¶nkelser, den var eller burde have v√¶ret bekendt med.
Endelig er staten kun forpligtet til at tage de skridt for at forhindre eller forebygge krænkelserne, som med rimelighed kan forventes af den. Det beror i sidste ende på en konkret vurdering i den enkelte sag.[51]

Bliver f√¶ngslet s√•ledes opm√¶rksom p√•, at en indsat uds√¶ttes for overgreb, er f√¶ngslet forpligtet til at gribe ind, for eksempel ved at sanktionere overgrebsmanden eller flytte offeret til en anden afdeling. F√¶ngslet har ogs√• mulighed for undtagelsesvis at udelukke en indsat fra f√¶llesskabet, hvis det er n√łdvendigt for at beskytte vedkommende mod overgreb. En s√•dan udelukkelse m√• imidlertid h√łjst vare i fem dage.[52] EMD har dog udtalt, at det er udtryk for diskrimination, hvis en indsat isolationsf√¶ngsles, fordi vedkommende bliver udsat for overgreb p√• grund af sin seksuelle orientering.[53] Det samme m√• antages at g√łre sig g√¶ldende, hvis en indsat isolationsf√¶ngsles p√• grund af sin k√łnsidentitet.

Det er ogs√• vigtigt at v√¶re opm√¶rksom p√•, at k√łnsminoritetsindsatte bliver tiltalt med det navn og pronomen, de √łnsker.

Ligebehandlingsn√¶vnet har fastsl√•et, at det er udtryk for chikane efter ligestillingslovens ¬ß 2 a, n√•r en person omtaler en transperson med et forkert navn eller pronomen. I den konkrete sag omtalte en familievejleder ved enkelte episoder en transkvinde som ‚Äúham‚ÄĚ og brugte hendes tidligere mandlige navn, selvom hun havde et kvindeligt navn, havde √¶ndret juridisk k√łn og gik kvindeligt kl√¶dt. N√¶vnet antog, at familievejlederen ikke havde haft til hensigt at tiltale kvinden forkert, men konstaterede, at kvinden alligevel havde oplevet udtalelserne som nedv√¶rdigende.
Derfor var der tale om chikane.[54]

I de norske retningslinjer er det bestemt, at f√¶ngselsv√¶senet altid skal benytte den indsattes juridiske k√łn, √łnskede pronomen og navn. Det understreges ogs√•, at f√¶ngselsv√¶senet skal h√•ndtere oplysningerne om den indsattes k√łn med forsigtighed, og at det m√• vurderes i samr√•d med den indsatte, om det er hensigtsm√¶ssigt at informere de √łvrige indsatte om den indsattes situation. Hvis informationen skal gives videre, kr√¶ver det den indsattes skriftlige samtykke.[55]

K√ėNSMINORITETSINDSATTE HAR RET TIL SAMME SUNDHEDSYDELSER SOM ANDRE BORGERE
Indsatte i f√¶ngslerne har ret til samme sundhedsydelser som andre borgere i samfundet. Dette fremg√•r b√•de af dansk lovgivning[56] og Danmarks internationale forpligtelser.[57] Adgangen til sundhedsydelser omfatter blandt andet behandling af speciall√¶ge uden for f√¶ngslet, n√•r det er n√łdvendigt.[58]

For indsatte transpersoner er det is√¶r vigtigt, at igangsat medicinsk behandling med k√łnshormoner forts√¶ttes efter inds√¶ttelsen i f√¶ngslet, da der kan v√¶re sundhedsm√¶ssige risici forbundet med at afbryde en allerede igangsat hormonbehandling. Desuden modtager nogle interk√łnnede indsatte behandling med hormoner igennem hele eller det meste af deres liv. Det g√¶lder for eksempel personer med Klinefelter- og Turner-syndrom. Stoppes denne behandling, risikerer de blandt andet at udvikle osteoporose (knoglesk√łrhed) og andre sygdomme.
Endvidere har b√•de transk√łnnede og interk√łnnede indsatte ret til at modtage k√łnsbekr√¶ftende behandling med k√łnshormoner eller kirurgi p√• lige fod med andre borgere i samfundet. Endelig har indsatte ogs√• ret til at √¶ndre juridisk k√łn efter reglerne i CPR-lovens ¬ß 3, stk. 7.

Det er vigtigt, at k√łnsminoritetsindsatte, f√¶ngselsmyndighederne og personalet er opm√¶rksomme p√• de indsattes ret til at modtage sundhedsydelser, og at afsoning i f√¶ngsel eller arresthus ikke kan begrunde afbrydelse af k√łnsbekr√¶ftende behandling.

[Indhold] 5 RETNINGSLINJER KAN IKKE ST√Ö ALENE
Retningslinjer vil v√¶re et godt udgangspunkt for Direktoratet for Kriminalforsorgens videre arbejde med at sikre LGBTI+-personers rettigheder, men de kan ikke st√• alene. I dette afsnit peges der p√• initiativer, som Direktoratet for Kriminalforsorgen ligeledes kan iv√¶rks√¶tte for at styrke k√łnsminoriteters rettigheder i f√¶ngslerne.

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan tage initiativ til at uddanne f√¶ngselspersonalet i LGBTI+-personers forhold for at styrke deres kompetencer i forhold til at hj√¶lpe disse grupper. Det kunne indg√• som en del af grunduddannelsen eller udbydes som efter- og videreuddannelse til f√¶ngselsbetjente og andre af de faggrupper, der arbejder i f√¶ngsler og arresthuse. Her vil Direktoratet for Kriminalforsorgen med fordel kunne inddrage LGBTI+-organisationer og eksisterende viden og forskning p√• omr√•det. Der kan ogs√• tages initiativ til at gennemf√łre informationskampagner, der oplyser indsatte LGBTI+-personer om deres rettigheder, for eksempel med plakater.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har siden 2019 ansat ressourcepersoner på de to udrejsecentre, som Direktoratet for Kriminalforsorgen driver efter aftale med Udlændingestyrelsen.[59] Det kunne overvejes at udvide denne ordning til at omfatte fængsler og arresthuse.
Ressourcepersonerne kan blandt andet bist√• med sp√łrgsm√•l om LGBTI+-forhold.
Form√•let hermed er at g√łre det lettere at henvende sig til personalet med private sp√łrgsm√•l. For at undg√• at kontakt til en ressourceperson i sig selv √łger s√•rbarheden for de indsatte, b√łr ressourcepersonen udpeges blandt medarbejdere, som i forvejen har daglig kontakt til de indsatte.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler således, at:

SLUTNOTER
  1. [Retur] UK Ministry of Justice, Prisoner Transgender Statistics: March to April 2016,
    9. november 2016,
    https://www.gov.uk/government/publications/care-and-management-of-transgender-offenders (tilgået 5.1.2022).
  2. [Retur] UK House of Commons, Transgender Prisoners ‚Äď Briefing Paper, 19. september 2018,
    https://commonslibrary.parliament.uk/research-briefings/cbp-7420/ (tilgået 5.1.2022).
  3. [Retur] UK Ministry of Justice, Her Majesty’s Prison and Probation Service Offender Equalities Annual Report 2017/18, 29. november 2018, side 16-18, https://www.gov.uk/government/statistics/hm-prison-and-probation-service-offender-
    equalities-annual-report-2017-to-2018
    (tilgået 5.1.2022).
  4. [Retur] UK Ministry of Justice, Her Majesty’s Prison and Probation ServiceOffender Equalities Annual Report 2018/19, 28. november 2019, side 14-15, https://www.gov.uk/government/statistics/hm-prison-and-probation-service-offender-equalities-annual-report-2018-to-2019 (tilgået 5.1.2022)
  5. [Retur] Matthew Maycock, ‚Äú‚ÄėI want the male and the female wings. I don‚Äôt want a special trans wing for people.‚Äô Transgender people in custody in Scotland‚Äôs views about transgender specific facilities within prisons‚ÄĚ, Prison Service Journal, 251, 2020.
  6. [Retur] Morten Frisch m.fl., Sex i Danmark ‚Äď N√łgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018, 28. oktober 2019,
    https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf (tilgået 5.1.2022).
    Bjarke F√łlner m.fl., Unders√łgelse af udfordringer og stigma i forhold til at have LGBTI-identitet i Danmark, Als Research, juli 2020, https://www.alsresearch.dk/uploads/Udfordringer%20og%20stigma%20ift.%20at%20have%20
    LGBTI-identitet.pdf
    (tilgået 5.1.2022).
    Bjarke F√łlner m.fl., LGBT-personers trivsel p√• arbejdsmarkedet, Als Research, august 2019, https://www.alsresearch.dk/uploads/Rapport_LGBT%20Arbejdsmarkedet.pdf (tilg√•et 5.1.2022).
    EU‚Äôs Agentur for Grundl√¶ggende Rettigheder, EU LGBTI survey II: A long way to go for LGBTI equality. Country data ‚Äď Denmark, maj 2020, https://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/lgbti-survey-country-data_denmark.pdf (tilg√•et 5.1.2022).
    Siri Jonina Egede m.fl., Danske LGBT-personers m√łde med almen praksis ‚Äď udfordringer og muligheder, Sexologisk Forskningscenter, Aalborg Universitet, oktober 2019, https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/LGBT-personer-og-almen-praksis.ashx?la=da (tilg√•et 5.1.20
  7. [Retur] Bjarke F√łlner m.fl., Nydanske LGBT-personers levevilk√•r, Als Research, september 2015,
    https://www.alsresearch.dk/uploads/Publikationer/Nydanske_LGBT-personers_levevilkaar.pdf (tilgået 5.1.2022).
  8. [Retur] Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights, Discrimination and violence against individuals based on their sexual orientation and gender identity, A/HRC/29/23, 4. maj 2015, https://undocs.org/A/HRC/29/23 (tilgået 5.1.2022).
    FN’s Kontor for Narkotika og Kriminalitet, Handbook on Prisoners with Special Needs, 2009, side 105-109,
    https://www.unodc.org/pdf/criminal_justice/Handbook_on_Prisoners_with_Special_Needs.pdf (tilgået 5.1.2022).
    EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Criminal Detention Conditions in the European Union: Rules and Reality, 2019, side 40-41, https://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/fra-2019-criminal-detention-conditions-in-the-eu_en.pdf (tilgået 5.1.2022).
    Penal Reform International, Global Prison Trends 2021, 2021, side 26-27,
    https://cdn.penalreform.org/wp-content/uploads/2021/05/Global-prison-trends-2021.pdf (tilgået 5.1.2022).
    Association for the Prevention of Torture, LGBTI persons deprived of their liberty: A framework for preventive monitoring, 2015, https://www.apt.ch/en/resources/publications/towards-effective-protection-lgbti-persons-deprived-liberty-monitoring-guide (tilgået 5.1.2022).
    OSCE ‚Äď Office for Democratic Institutions and Human Rights, Preventing and Addressing Sexual and Gender-Based Violence in Places of Deprivation of Liberty. Standards, Approaches and Examples from the OSCE Region, 2019, https://www.osce.org/files/f/documents/f/b/427448.pdf (tilg√•et 5.1.2022).
    Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights, Report of the Special Rapporteur on Torture and Other Cruel, Inhuman or Degrading Treatment or Punishment, Manfred Nowak, A/HRC/13/39/Add.5, 5. februar 2010, https://undocs.org/A/HRC/13/39/Add.5 (tilgået 5.1.2022).
    United Nations Committee against Torture, Ninth annual report of the Subcommittee on Prevention of Torture and Other Cruel, Inhuman or Degrading Treatment or Punishment, CAT/C/57/4, 22. marts 2016, https://undocs.org/CAT/C/57/4 (tilgået 5.1.2022).
  9. [Retur] For et review af litteraturen se Caroline Gorden m.fl., A literature review of transgender people in prison: An ‚Äėinvisible‚Äô population in England and Wales, Prison Service Journal, 233, 2017 og Matthew Maycock, The transgender pains of imprisonment, European Journal of Criminology, 2021.
    Af mere specifikke studier kan fremh√¶ves Lori Sexton, m.fl., ‚ÄúWhere the margins meet: A demographic assessment of transgender inmates in men‚Äôs prisons‚ÄĚ.
    Justice Quarterly, 27(6), 2010 og Matthew Maycock, ‚Äú‚ÄėI want the male and the female wings. I don‚Äôt want a special trans wing for people.‚Äô Transgender people in custody in Scotland‚Äôs views about transgender specific facilities within prisons‚ÄĚ, Prison Service Journal, 251, 2020
  10. [Retur] For et review af litteraturen se henvisningerne i note 9.
  11. [Retur] Likestillings- og Diskrimineringsombudet, Innsatt og utsatt ‚Äď rapport om soningsforholdene til utsatte grupper i fengsel, 2017, side 24-27, hhttps://www.ldo.no/globalassets/_ldo_2019/03_ombudet-og-amfunnet/rapporter/soningsforhold/soningsrapport-web.pdf (tilg√•et 5.1.2022).
  12. [Retur] Direktoratet for Kriminalforsorgen, Indsattes udsathed og tilb√łjelighed til at anmelde overgreb ‚Äď Kriminalforsorgens brugerunders√łgelse 2015, Koncern Resocialisering, december 2016, https://www.kriminalforsorgen.dk/wp-content/uploads/2018/12/indsattes-udsathed-og-tilboejelighed-til-at-anmelde-overgreb.pdf (tilg√•et 5.1.2022).
  13. [Retur] Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og
    FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheders artikel 7
  14. [Retur] Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og
    FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheders artikel 17
  15. [Retur] FN‚Äôs konvention om √łkonomiske, sociale og kulturelle rettigheders artikel 12. Se ogs√• EMD‚Äôs dom af 23. marts 2016 i Blokhin mod Rusland, pr√¶mis 137
  16. [Retur] Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonventions artikel 14 sammenholdt med bl.a. artikel 3 og 8. Artikel 14 n√¶vner ikke eksplicit k√łnsidentitet eller seksuel orientering, men disse karakteristika er indfortolket i ‚Äúandet forhold‚ÄĚ, jf. EMD‚Äôs dom af 14. januar 2020 i Beizaras og Levickas mod Litauen, pr√¶mis 113.
  17. [Retur] FN’s standardminimumsregler for behandling af indsatte (Nelson Mandela-reglerne), A/RES/70/175, 17. december 2015, https://undocs.org/A/RES/70/175 (tilgået 5.1.2022), og Europarådet, De europæiske fængselsregler, Rec(2006)2-rev, 1. juli 2020, https://rm.coe.int/09000016809ee581 (tilgået 5.1.2022).
  18. [Retur] [Retur] EMD’s dom af 31. januar 2019 i Rooman mod Belgien, præmis 143.
  19. [Retur] EMD’s dom af 6. oktober 2005 i Hirst mod Storbritannien (nr. 2), præmis 69.
  20. [Retur] EMD’s dom af 10. februar 2011 i Premininy mod Rusland, præmis 73.
  21. [Retur] EMD’s dom af 12. juni 2007 i Frérot mod Frankrig, præmis 38 og 41.
  22. [Retur] EMD’s dom af 23. marts 2016 i Blokhin mod Rusland, præmis 137.
  23. [Retur] EMD’s dom af 10. februar 2011 i Premininy mod Rusland, præmis 71-74.
  24. [Retur] EMD’s dom af 9. oktober 2012 i X mod Tyrkiet, præmis 57.
  25. [Retur] EMD’s dom af 29. april 2002 i Pretty mod Storbritannien, præmis 61. Se også Peer Lorenzen m.fl., Den Europæiske Menneskerettighedskonventionen med kommentarer art. 1-9, 3. udgave, 2011, side 650 med henvisninger.
  26. [Retur] Principles on the application of international human rights law in relation to sexual orientation and gender identity (the Yogyakarta Principles), marts 2007, http://yogyakartaprinciples.org/principles-en/official-versions-pdf/ (tilgået 5.1.2022).
  27. [Retur] Europa-Parlamentets beslutning af 14. februar 2019 om interk√łnnedes rettigheder,
    https://www.europarl.europa.eu/
    doceo/document/TA-8-2019-0128_DA.html
    (tilgået 5.1.2022) og beslutning af 18. december 2019 om offentlig forskelsbehandling af og hadefulde udtalelser om LGBTI-personer, herunder LGBTI-fri områder, https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2019-0101_DA.html (tilgået 5.1.2022).
    Europarådets Menneskerettighedskommissær, Human Rights and Gender Identity, CommDH/IssuePaper(2009)2, 29. juli 2009, side 6, https://rm.coe.int/16806da753 (tilgået 5.1.2022).
    FN’s Menneskerettighedsråd, The law of inclusion: Report of the Independent Expert on protection against violence and discrimination based on sexual orientation and gender identity, Victor Madrigal-Borloz, A/HRC/47/27, 3. juni 2021, afsnit 35, https://undocs.org/A/HRC/47/27 (tilgået 5.1.2022).
    FN’s Menneskerettighedsråd, Arbitrary detention: Report of the Working Group on Arbitrary Detention, A/HRC/48/55, 6. august 2021, afsnit 41, https://undocs.org/A/HRC/48/55 (tilgået 5.1.2022).
  28. [Retur] Justitsministeriet, Rapport fra arbejdsgruppen om juridisk k√łnsskifte, 27. februar 2014, side 32-34,
    https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2014/Rapport%20om%20
    juridisk%20k%C3%B8nsskifte.pdf
    (tilgået 5.1.2022).
  29. [Retur] Ligebehandlingsn√¶vnets afg√łrelse af 17. juni 2020 (j.nr. 18-69680) og
    afg√łrelse af 17. juni 2021 (j.nr. 19-27215). Se ogs√• Retten i Aarhus‚Äô dom af 9. juni 2015 i sag nr. BS 72-45/2014.
  30. [Retur] Lov nr. 2591 af 28. december 2021 om ændring af ligestillingsloven og forskellige andre
    love (Styrket beskyttelse af lgbti-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer
    og beskyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer)
    .
  31. [Retur] Lov nr. 752 af 25. juni 2014 (Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som
    tilh√łrende det andet k√łn)
    .
  32. [Retur] √ėkonomi- og indenrigsministerens svar af 26. maj 2014 p√• Folketingets Ligestillingsudvalgs
    sp√łrgsm√•l nr. 3 (L 182, 2013-14)
    .
  33. [Retur] Justitsministerens svar af 4. november 2019 p√• Folketingets Retsudvalgs sp√łrgsm√•l nr. 28 (alm. del, 2019-20) og ligestillingsministerens svar af 8. december 2020 p√• Folketingets Ligestillingsudvalgs sp√łrgsm√•l nr. 5 (alm. del, 2020-21).
  34. [Retur] Kriminalomsorgsdirektoratet, Retningslinjer for transpersoner i varetekt eller under straffegjennomf√łring, 2. november 2018, https://www.kriminalomsorgen.no/transpersoner-i-varetekt.556294.no.html (tilg√•et 5.1.2022).
  35. [Retur] Kriminalvårdens strategi för arbetet med hbtq-frågor, 2017, Aktivitetsplan till Kriminalvårdens strategi för arbetet med hbtq-frågor, 2017, og Kriminalvårdens handbok för placering i anstalt (2012:8), 2012, afsnit 6.4. Modtaget via e-mails fra Kriminalvården den 18. og 19. oktober 2021.
  36. [Retur] Brottspåföljdsmyndigheten, Likställighets- och jämlikhetsplan för fångar och samhällspåföljdsklienter vid Brottspåföljdsmyndigheten, 2015, https://www.rikosseuraamus.fi/sv/index/aktuellt/publikationer/ovrigapublikationer.html (tilgået 5.1.2022).
  37. [Retur] UK Ministry of Justice, The Care and Management of Individuals who are Transgender, genudstedelsesdato: 27. januar 2020, https://www.gov.uk/government/publications/the-care-and-management-of-individuals-who-are-transgender (tilgået 5.1.2022).
  38. [Retur] Scottish Prison Service, Gender Identity and Gender Reassignment Policy for those in our Custody, 2014,
    https://www.sps.gov.uk/Corporate/Publications/Publication-2561.aspx (tilgået 5.1.2022).
  39. [Retur] Maltas Correctional Services, Trans, Gender Variant & Intersex Inmates Policy, august 2016,
    https://homeaffairs.gov.mt/en/media/Policies-Documents/Documents/Trans%20Gender%20Variant%20and%20Intersex%20Inmates%20Policy%20-%20August%202016%20(Final-%20Final).pdf (tilgået 5.1.2022).
  40. [Retur] Se aftalen om kriminalforsorgens √łkonomi 2018-2021, side 12,
    https://www.regeringen.dk/aktuelt/publikationer-og-
    aftaletekster/aftale-om-kriminalforsorgens-oekonomi-2018-2021/
    (tilgået 5.1.2022).
  41. [Retur] Kriminalomsorgsdirektoratet, Retningslinjer for transpersoner i varetekt eller under straffegjennomf√łring, 2. november 2018, afsnit 6, og Kriminalv√•rdens handbok f√∂r placering i anstalt (2012:8), 2012, afsnit 6.4.
  42. [Retur] Straffuldbyrdelseslovens §§ 20 og 78.
  43. [Retur] Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1162-1164.
  44. [Retur] Bekendtg√łrelse nr. 106 af 30. januar 2019 om unders√łgelse af indsattes person og opholdsrum mv. i kriminalforsorgens institutioner og vejledning nr. 9083 af 30. januar 2019 om unders√łgelse af indsattes person og opholdsrum samt af ulovlige elektroniske effekter i kriminalforsorgens institutioner.
  45. [Retur] Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3707.
  46. [Retur] EMD’s dom af 12. juni 2007 i Frérot mod Frankrig, præmis 38.
  47. [Retur] Kriminalomsorgsdirektoratet, Retningslinjer for transpersoner i varetekt eller under straffegjennomf√łring,
    2. november 2018
    , afsnit 8.3.
  48. [Retur] Straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 5.
  49. [Retur] EMD’s dom af 23. september 1998 i A mod Storbritannien, præmis 22.
  50. [Retur] EMD’s dom af 10. februar 2011 i Premininy mod Rusland, præmis 73.
  51. [Retur] Jon Fridrik Kj√łlbro, Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention ‚Äď for praktikere, 5. udgave, 2020, side 357-358.
  52. [Retur] Straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 2.
  53. [Retur] EMD’s dom af 9. oktober 2012 i X mod Tyrkiet, præmis 57.
  54. [Retur] Ligebehandlingsn√¶vnets afg√łrelse af 27. september 2017 (j.nr. 2017-6811-21985).
  55. [Retur] Kriminalomsorgsdirektoratet, Retningslinjer for transpersoner i varetekt eller under
    straffegjennomf√łring, 2. november 2018
    , afsnit 8.1.
  56. [Retur] Straffuldbyrdelseslovens §§ 4 og 45 og Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3693-3694 og 3780.
  57. [Retur] EMD’s dom af 23. marts 2016 i Blokhin mod Rusland, præmis 137,
    FN‚Äôs konvention om √łkonomiske, sociale og kulturelle rettigheders artikel 12, Mandela-reglerne regel 24, stk. 1, og de europ√¶iske f√¶ngselsregler regel 40, stk. 2 og 3.
  58. [Retur] Bekendtg√łrelse nr. 399 af 9. april 2015 om sundhedsm√¶ssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens institutioner ¬ß 2, stk. 2.
  59. [Retur] Se side 31-32 i Udl√¶ndingestyrelsen og Kriminalforsorgens kontrakt af 23. marts 2021 om indkvartering og underhold af afviste asylans√łgere m.fl.

* * *
Rapporten – K√łnsminoriteteres rettigheder i f√¶ngslerne i pdf-format hos Institut for Menneskerettigheder.
Omtale af og link til rapporten hos Institut for Menneskerettigheder.
Kriminalforsorgen er p√• trapperne med retningslinjer for k√łnsminoriteter – artikel fra Institut for Menneskerettigheder den 10. januar 2022.