Indflydelse foreninger transpersoner. Af Tina Thranesen den 15. december 2002.


PÃ¥ postlisten “Transgender DK” var der gennem nogle uger i november/december 2002 en flittig og til tider skarp debat.
Dette er mit indlæg efter debatten ligesom var fladet noget ud. På trods af, at det ikke er alle, der læser dette, der er medlem af postlisten, mener jeg alligevel, at mit indlæg med udbytte kan læses uden at have fulgt debatten.
Men for dem, der måtte ønske det, kan samtlige indlæg læses på postlisten.
Postlisten er en åben liste, som alle med interesse for transvestisme og transseksualisme kan tilmelde sig.

Tina Thranesen.

* * *
Mit indlæg søndag den 15. december 2002 på postlisten Transgender DK.
Indflydelse foreninger transpersoner

Af Tina Thranesen den 15. december 2002.
Debatten har på det seneste dels været temmelig intens og dels næsten ikke eksisterende. Jeg har med interesse fulgt den og flere gange haft lyst til at deltage. Men når indlæggene vælter ind, kan det være svært at få tid til at svare. Der jo også en hverdag, som skal passes. Så sker det let, at debatten lige pludselig er overstået uden, at jeg har nået at deltage. Jeg vil tro, at flere andre har det ligeså.
Derfor vil jeg heller ikke kommentere de enkelte indlæg (hvor stor lysten end er).

Nogle af indlæggende har indeholdt formuleringer, som jeg godt kan forstå, at dem, de var rettet mod, ikke har brudt sig om. Ind i mellem har jeg nærmest krummet tæer over sådanne formuleringer.
Vi skal ikke være sarte, men der er ikke nogen grund til at bruge ord og vendinger, der er nedsættende over for andre. De personer, der mestre at skrive på denne (velformulerede, men) nedsættende måde, kan helt givet skrive deres indlæg uden brug af sådanne vendinger.
Ingen forlanger eller forventer, at alle er enige om alt. Vi er individuelle personer med forskellige baggrunde og forskellige ønsker for fremtiden.
Derfor undrer det mig heller ikke, at der er forskellige opfattelser af næsten alt, der har med transvestisme/transseksualisme at gøre.
Det gør heller ikke noget, når blot vi ikke hver især stivner i overbevisning om, at ens egen udlægning af tingene er den eneste rigtige.
Dels kan det jo være, at ens holdning ikke er den rigtige, og dels sker der hele tiden en udvikling i samfundet. Gennem tiderne er det jo ofte sket, at videnskaben har gjort nye opdagelser, som på afgørende måde har ændret på gældende normer. Og den almindelige holdning i samfundet ændrer sig tilsvarende hen ad vejen.
Med dette vil jeg ikke anfægte den enkeltes ret til at have sine holdninger og ønsker om sin egen tilværelse. Derimod vil jeg påpege, at selv de, som er klippefaste i deres tro, skal være åbne for, at udviklingen omkring dem ikke står stille, og at det derfor ind i mellem kan være ganske sundt at tage sine holdninger og opfattelse af tingene op til kritisk eftersyn.

Vi er som bekendt foreningernes land. Vi er hurtige til at starte foreninger. Nogle foreninger får stor udbredelse og et langt liv. Andre dør hurtigt.
Der er derfor ikke noget underligt i, at også vi inden for transvestismen/transseksualismen danner foreninger i større eller mindre struktureret form.
Gennem de seneste år er det TiD, der har været den dominerende forening.
Den blev som bekendt stiftet af personer, som brød med FPE-NE, som nu er nærmest ikke eksisterende.
Nu er trans-danmark.dk stiftet. Hvordan dens fremtid vil udvikle sig, må vi vente med at se.
Inden vi stiftede trans-danmark.dk, havde vi kontakt med TiD, men følte ikke, at vi kunne vinde tilstrækkeligt lydhørhed for vores synspunkter blandt TiD‘s bestyrelse og medlemmer.
Det er et stort arbejde at stifte en ny forening og ikke mindst, når de mulige medlemmer i større eller mindre udstrækning lever et anonymt liv.
Derfor er det heller ikke fair af kritikerne, når de allerede efter et halvt års forløb nærmest konstaterer, at der ikke sker noget i foreningen.
Det gør der.
trans-danmark.dk ønsker at fremme befolkningens forståelse for og accept af transvestitters og transseksuelles særlige forhold og søge at sikre, at lovgivningen i størst mulig udstrækning tilgodeser sammes forhold.
Det er ikke noget, som sker fra den ene dag til den anden.
Og så er der endog selv blandt transvestitter/transseksuelles delte meninger om behovet.

Jeg er ganske klar over, at der er nogle, som er i en positiv situation/udvikling, og derfor mener, at lovgivningen og den måde den administreres på, fungerer tilfredsstillende.
Men jeg er også vidende om, at der er andre, som absolut ikke synes, at det fungerer rigtigt.

Her i landet er det lovgivningsmæssige fundament for spørgsmÃ¥let om “kønsskifte“, navneændring og ændring af personnummer reguleret i tre love. Kastrationsloven, navneloven og cpr-loven. Og ingen af dem indeholder bestemmelser om “kønsskifte” eller ønske om navneændring og andet personnummer i relation til ønsket om at leve som det køn, en person føler sig som og ønsker at leve som.
Det betyder, at det er embedsmænd i ministerier, direktorater og på Sexologisk Klinik, som har fortolket lovgivningen og fastsat regelgrundlaget ud fra deres holdninger om, hvordan det bør være.
Jeg er som sådan ikke i tvivl om, at de har gjort det efter bedste evne og de bedste intentioner.
Men det er så væsentlige forhold for mange personer, at jeg finder det yderst betænkeligt, at tildele enkelte embedsmænd så stor magt.
Derfor er der behov for en forening som trans-danmark.dk, som med kritiske øjne analyserer, hvorledes forholdene rent faktisk fungerer.
trans-danmark.dk har derfor skrevet til bÃ¥de Civilretsdirektoratet og Sexologisk Klinik og bedt dem besvare en række spørgsmÃ¥l om, hvorledes de administrerer ønsker om “kønsskifteoperation” og navneskift/ændring af personnummer.
Når vi har fået svar, vil vi, hvis vi skønner det, fremsætte forslag om, hvorledes vi synes, at forholdene skal være.

For mig at se, er der derfor et stort behov for, at transvestitter/transsexuelle samles i foreninger, da det er næsten umuligt for enkeltpersoner at gå ind i sådanne forhold.
Det er en tung, besværlig og langsommelig proces.
Derfor er det heller ikke muligt for trans-danmark.dk efter kun et halvt års tid at fremlægge en masse resultater til dokumentation for sin berettigelse.
Men jeg kan forsikre, at jeg rent personligt ikke var gået ind i dette, hvis ikke jeg følte, at der var et behov for det og udsigt til at få rettet op på forhold, som jeg opfatter som yderst kritisable og urimelige.

Fra forskellig side har jeg hørt udtalelsen om, at kun transseksuelle formår at sætte sig ind i deres specielle situation.
Det vil jeg primært af to grunde betragte som en ubegrundet påstand.
Der findes næppe en forening til støtte/fremme af noget, uden at der er personer med i foreningerne og ofte i foreningernes bestyrelse, som enten ikke er personligt berørt af det, som er formålet med foreningen, eller som er det via pårørende eller nære bekendte.
Tag f. eks. de mange patientforeninger, som eksisterer sÃ¥ som “Kræftens Bekæmpelse”, “Gigtforeningen” og mange andre. Ingen forestiller sig vel, at det er en nødvendighed at have kræft eller gigt for at kunne yde en positiv indsats i disse foreninger.
Og lad nu vær med at sige, at det er noget andet, og at transvestitter/transsexuelle ikke er patienter.
Det ved jeg godt. Men det illustrerer, at personer, som ikke direkte er omfattet af en forenings målgruppe udmærket kan virke i en forening og gøre en god og positiv indsats.

Det er nok bemærket og af nogen sikkert opfattet irriterende, at jeg har skrevet “transvestitter/” flere gange. Det er fuldt bevist.
For hvad er en transvestit, og hvad er en transseksuel?
For nogle uinteressant, da det for dem er to forskellige ting.
Men er det nu også det?
Jeg har i en tidligere artikel (Kønsidentiet) forklaret om min teori om, at transvestisme og transseksualisme er det samme, men i forskellig udviklingsstade eller niveau, om man vil.
Tages der udelukkende udgangspunkt i “Standards Of Care” oprindeligt udarbejdet af Harry Benjamin og løbende justeret af HBIGDA (Harry Benjamin International Gender Dysphoria Association), sÃ¥ er det de færreste, der betegner sig som transseksuelle, som vitterligt er det.
Det viser konklusionerne på Sexologisk Klinik jo også.
Hvad er så disse personer? Er de transvestitter? Eller noget midt imellem?
Det giver ikke mening.
Den eneste meningsfulde måde at anskue det på er, at transvestisme og transseksualisme har fælles årsag.
Derved bliver det ogsÃ¥ forstÃ¥eligt, at flere anser sig som transseksuelle, selv om de ifølge “Standards Of Care” ikke er det.

Det er derfor for mig også helt naturligt, at også transvestitter/transseksuelle søger indflydelse. Og da fællesskab som bekendt gør stærk, er det ganske naturligt, at der laves foreninger.
Der er samtidig mange måder at skaffe sig indflydelse. Men en af de stærkeste er at være tæt på beslutningstagerne og være med til at danne grundlaget, som beslutninger skal træffes ud fra.
Derfor skal foreninger skaffe sig politisk indflydelse og være med til at formulere lovgivningen og de administrative forhold, som har betydning for transvestitter/transseksuelle.

Men der er også andre måder at øve indflydelse på.
De transvestitter/transseksuelle, som markerer sig i medierne, har ganske afgjort stor indflydelse på befolkningens opfattelse af os.

Debatten har på det seneste i stor udstrækning også haft sit udspring i og omkring netmagasinet Tranny-Scandinavia udgivet af Katja Tordrup. Der er for mig ingen tvivl om, at det med sine 360 abonnenter er med til at øve indflydelse.
Det lægger selvfølgelig ogsÃ¥ et ansvar pÃ¥ Katja. Ikke mindst, nÃ¥r hun i det store og hele – i hvert fald endnu – er den eneste, som skriver i magasinet.

Og så er der de mange private hjemmesider, som er af vidt forskellig størrelse, indhold og udseende.
De er ganske afgjort også med til at præge de besøgende.

I den forbindelse tror jeg ganske afgjort, at min egen hjemmeside har sin værdi.
Ellers ville jeg heller ikke vedblive at arbejde med den og udvikle den.
Med godt og vel 300 daglige unikke besøgende – altsÃ¥ næsten lige sÃ¥ mange, som ca. en gang om mÃ¥neden modtager Tranny-Scandinavia, vil jeg tro, at den er med til at fremme kendskabet til og forstÃ¥elsen for transvestisme og transseksualisme.
Det er næppe heller muligt andre steder pÃ¥ eet sted at finde sÃ¥ megen faktuel information – enten direkte pÃ¥ siderne, eller i form af link til relevante steder.

Der er altså mange måder at øve indflydelse på. Og alle har efter min mening deres berettigelse og gavn.

Kærlig hilsen. Tina Thranesen.