Indkvartering af LGBTI-personer. Vejledning til operatørerne om. Udlændingestyrelsen 4. juni 2020.

Vist 64 gange.
Udlændingestyrelsen offentliggjorde den 4. juni 2020: Vejledning til operatørerne om indkvartering af LGBTI-personer.

Herunder gengives vejledningen.

* * *

4. juni 2020

Vejledning til operatørerne om indkvartering af LGBTI-personer

1. Indledning
Denne vejledning skal hjælpe indkvarteringsoperatørerne med at imødekomme særlige behov hos homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede og interkønnede beboere (LGBTI) – både voksne og børn – samt hjælpe operatørerne med, hvordan gruppens behov kan prioriteres ved indkvartering.

Baggrunden for vejledningen er den første danske handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer, som blev præsenteret i juni 2018. Et af initiativerne i handlingsplanen vedrørte LGBTI-personer på asylcentre:

”Det igangværende arbejde med fokus på LGBTI-personer i asylsystemet videreudvikles og systematiseres. Der udarbejdes en vejledning til alle asylcentre om, hvordan centrene kan imødekomme særlige behov hos LGBTI asylansøgere, samt hvordan gruppens behov kan prioriteres ved indkvartering.
Endvidere indgås faste samarbejdsaftaler med LGBT Asylum, som omfatter, at LGBT Asylum orienteres, når et asylcenter får viden om, at en asylansøger er LGBTI-person, hvis denne samtykker hertil, med henblik på at bistå og støtte asylansøgeren.”

1.1. Definition og retlig beskyttelse af LGBTI-personer
LGBTI er en forkortelse for ”Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender and Intersex”, som er den internationale fællesbetegnelse for lesbiske, bøsser, bisexuelle, transpersoner [1] og interkønnede [2].

National beskyttelse
I Danmark er LGBTI-personer lovgivningsmæssigt beskyttet af forskellige love og under forskellige diskriminationsgrunde. LGBTI-personer er bl.a. beskyttet i forskelsbehandlingsloven, ligestillingsloven og racediskriminationsloven.

International beskyttelse
I FN-regi anerkendes, at LGBTI-personer er beskyttet af de samme universelle menneskerettigheder som alle andre mennesker og der er et særligt fokus på staternes pligt til at afkriminalisere homoseksualitet og yde effektiv beskyttelse mod hadforbrydelser.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har anerkendt, at diskrimination på grund af seksuel orientering kan udgøre en krænkelse af menneskerettighederne, og at denne ret til ikke at blive udsat for diskrimination også kan gælde i forhold til retten til at stifte familie.

EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder fra 2000 beskytter mod diskrimination på grund af køn og seksuel orientering. Det fremgår også af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), at EU ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter skal tilstræbe at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af blandt andet køn og seksuel orientering. [3]

Ifølge handlingsplanen til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer er det den danske regerings ønske, at Danmark er et samfund med frihed for den enkelte, og hvor alle behandles lige uanset køn, seksuel orientering eller kønsidentitet. Med initiativet i handlingsplanen om at udarbejde denne vejledning til alle asylcentre, sættes der et ekstra fokus på LGBTI-personer i indkvarteringssystemet.

1.2. LGBTI-personer som minoritetsgruppe på asylcentrene
Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for asylansøgere m.fl., jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5. I praksis driver en række indkvarteringsoperatører indkvarteringsstederne på vegne af styrelsen.

Ved indkvartering af asylansøgere m.fl. tager Udlændingestyrelsen udgangspunkt i, at alle beboere, uanset køn, race, etnicitet, seksuel orientering, kønsidentitet, religiøs overbevisning etc., kan indkvarteres på samme asylcenter [4], ligesom de skal leve sammen i det danske samfund, hvis de får opholdstilladelse. Det er desuden vigtigt, at alle centre har trygge rammer for beboerne, og at indkvarteringsoperatørerne skaber et miljø, hvor beboerne føler sig trygge ved at kontakte centerpersonalet.

Uanset dette udgangspunkt skal indkvarteringsopgaven løses med et særligt hensyn til sårbare gruppers rettigheder, tryghed og trivsel, herunder uledsagede mindreårige, ofre for menneskehandel, LGBTI-personer og handicappede personer. Indkvarteringsoperatørens daglige arbejde skal understøtte, at LGBTI-personer og andre minoritetsgrupper reelt har mulighed for at leve deres liv, som de ønsker, og at beboerne på centrene lever i respekt for hinanden, øvrige borgere, virksomheder og institutioner her i landet samt for danske normer og værdier, herunder kvinder, børn og minoriteters rettigheder og ligestilling mellem kønnene.

Indkvarteringsoperatørerne skal understøtte det i dansk og international ret gældende forbud mod diskrimination på baggrund af seksuel orientering og/eller kønsidentitet.

LGBTI-beboere på asylcentrene udgør en gruppe, der er i særlig risiko for mistrivsel og diskrimination. Undersøgelser på området viser, at der er særlige udfordringer med accept af LGBTI-personers rettigheder og muligheder i etniske minoritetsmiljøer. Dette forstærkes yderligere, når LGBTI-personer kommer fra miljøer og familier med stærkt traditionelle familiemønstre og/eller patriarkalske normer. Konsekvensen kan være, at LGBTI-personer mødes af negativ social kontrol, chikane, tvang, pres, fysisk som psykisk vold eller trusler om vold fra familien eller det omkringliggende samfunds side. [5]

2. Vejledning til indkvarteringsoperatørerne
2.1. Særlige opmærksomhedspunkter
Som centermedarbejder på et asylcenter er det vigtigt at være opmærksom på, at LGBT-personer kan befinde sig i en særligt sårbar situation, når de kommer til Danmark og søger asyl. Centermedarbejderne skal særligt være opmærksomme på:

  • at den enkelte LGBTI-person kan være flygtet fra sit hjemland netop på grund af frygten for at leve som LGBTI-person i hjemlandet
  • at den enkelte LGBTI-person kan være tilbageholdende med at fremlægge personlige og intime oplysninger om sig selv, herunder oplysninger om seksuel orientering og kønsidentitet, i mødet med centermedarbejderne
  • at den enkelte LGBTI-person kan have forskellige (rigtige eller forkerte) forestillinger om, hvad henholdsvis lukkethed og åbenhed omkring deres LGBTI-identitet på asylcentret betyder for deres ansøgning om asyl i Danmark
  • at den enkelte LGBTI-person kan føle en enorm skam og være uafklaret omkring egen accept af sin LGBTI-identitet
  • at den enkelte mindreårige LGBTI-persons udsathed kan være særligt forstærket af familiens religiøse og nationale baggrund, der kan afstedkomme konflikter mellem forældremyndighedsindehaveren og den mindreåriges LGBTI-identitet [6]
  • at transpersoner skal indkvarteres i overensstemmelse med deres kønsidentitet
  • at interkønnede afrikanere kan være særligt udsatte, da man som interkønnet betragtes som heks eller som en forbandelse i flere områder af Afrika. Ligeledes kan interkønnede være særligt udsatte blandt buddhister, hinduer og sikher, som typisk anser interkøn som en straf for negative gerninger i et tidligere liv og hvor man derfor som interkønnet ofte får status som paria. Endvidere kan man som interkønnet være særligt udsat blandt muslimer der i visse tilfælde placerer interkønnede blandt kvinder uden hensyntagen til, om den interkønnede har en fysik eller en kønsidentitet, der stemmer overens hermed [7].

2.2. Netværk
Erfaringer fra LGBT Asylum og fra indkvarteringsoperatørerne viser, at det for LGBTI-beboere er vigtigt at have et LGBTI-netværk omkring sig. Centerpersonalet bør derfor så vidt muligt understøtte etableringen af et sådant netværk, såfremt den pågældende beboer har et ønske herom. Et netværk kan f.eks. understøttes, såfremt flere LGBTI-beboere er indkvarteret på samme center. I så fald kan centerpersonalet formidle kontakt mellem LGBTI-beboerne på centret, såfremt LGBTI-beboerne har givet samtykke til dette.
Alternativt kan centerpersonalet understøtte et LGBTI-netværk på tværs af indkvarteringssteder og operatører, fx ved at skabe kontakt gennem ressourcepersonerne, se afsnit 2.3. nedenfor.

Ved indkvarteringen af LGBTI-beboere forsøger Udlændingestyrelsen i videst muligt omfang at indkvartere de pågældende sammen i mindre grupper på enkelte centre.

Er en LGBTI-beboer indkvarteret alene på et center og trives den pågældende ikke uden et netværk, kan centerpersonalet kontakte Bookingen i Udlændingestyrelsen med henblik på eventuel flytning til et center med andre LGBTI-personer indkvarteret. [8] Udsættes den pågældende for chikane, vold, negativ social kontrol eller lignende skal dette indberettes til Udlændingestyrelsens indberetningspostkasse. I disse tilfælde kan centerpersonalet anmode om, at Udlændingestyrelsen flytter den eller de indkvarterede, som udøver chikane, vold, negativ social kontrol eller lignende fra centret. [9] Foretrækker LGBTI-beboeren selv at flytte til et andet center, vil Udlændingestyrelsen i videst muligt omfang imødekomme dette ønske.

Bookingen kan kontaktes på: US-Booking@us.dk. Indberetninger sendes til indberetninger@us.dk

Herudover er der også mulighed for at indkvartere LGBTI-kvinder og personer med kvindelig kønsidentitet på et særligt indkvarteringssted for kvinder. Det er ligeledes muligt at indkvartere beboere på et krisecenter e.l. Det er hovedsageligt kvinder, som indkvarteres på krisecenter e.l., men navnlig yngre mænd vil også kunne indkvarteres på fx RED Safehouse, hvis de er truet af æresrelaterede konflikter. Indkvarteringsoperatøren skal søge Udlændingestyrelsen om kaution til indkvartering på krisecenter e.l. efter de almindelige retningslinjer for iværksættelse af sociale foranstaltninger.

Der findes på nuværende tidspunkt i indkvarteringssystemet ikke et særligt indkvarteringssted for homoseksuelle mænd, transmænd, MSM (mænd der har sex med mænd), ikke binære personer og mænd, der har været udsat for chikane, vold eller overgreb.

Udlændingestyrelsen tilpasser løbende indkvarteringskapaciteten efter indkvarteringsbehovet og etablerer centre eller afdelinger for mænd, når der opstår behov herfor, og såfremt det i øvrigt er muligt under hensyntagen til indkvarteringssystemets fleksibilitet og rentabilitet.

2.3. Ressourceperson
Som led i den særlige opmærksomhed på beboere med særlige behov udpeger operatøren – i overensstemmelse med operatørkontrakten – en eller flere ressourcepersoner på indkvarteringsstederne, som bl.a. kan bistå beboerne med spørgsmål, som relaterer sig til f.eks. religion, minoritets- og LGBTI-relevante forhold.

Ressourcepersonen skal holde sig generelt orienteret om forhold, som vedrører minoritetsgrupper på centrene og efter behov formidle kontakt til relevante interessegrupper om minoritetsspørgsmål.

Formålet med udpegningen af en ressourceperson er, at det derved bliver synliggjort over for beboerne, at de kan rette henvendelse til personalet med spørgsmål af mere privat karakter, og at ressourcepersonen kan formidle kontakt til relevante interessegrupper.
Dette kan eksempelvis være i form af at sikre, at der på centrenes intranet vises kontaktoplysninger til LGBT Asylum, LGBT Danmark, Intersex Danmark og andre relevante interessegrupper og/eller at kontakt til disse formidles på anden vis.

For at undgå, at kontakt til en ressourceperson i sig selv øger sårbarheden for de beboere, som måtte ønske at drøfte spørgsmål vedrørende religiøse eller LGBTI-forhold mv., bør ressourcepersonen udpeges blandt medarbejdere, som har daglig kontakt til mange beboere, f.eks. en netværksmedarbejder.

Indkvarteringsoperatøren skal give Udlændingestyrelsen besked om, hvem der er ressourceperson på de forskellige centre med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan videreformidle kontakten til LGBT Asylum, LGBT Danmark, Intersex Danmark og eventuelle andre relevante samarbejdspartnere.

2.4. Tillid til centermedarbejderne og tolke
Det kan tage tid at skabe tillid mellem centermedarbejdere og LGBTI-beboere. Det samme gør sig gældende i forhold til anvendelse af tolke. LGBTI-personer er ikke nødvendigvis vant til samme accept af deres seksualitet eller kønsidentitet, som typisk udvises i Danmark. Det kan derfor være vanskeligt for den pågældende at tale med centerpersonalet og tolke om forhold, der relaterer sig til pågældendes seksuelle orientering, kønsidentitet m.v., f.eks. i forbindelse med indkvartering, sundhedsbehandling og trivsel generelt.

Indkvarteringsoperatørerne bør derfor være særlig opmærksomme på at skabe et miljø på centrene, hvor LGBTI-beboere føler sig trygge ved at kontakte centerpersonalet.

2.5. LGBTI-personer i familier
Indkvarteringsoperatørernes erfaringer har vist, at visse LGBTI-personer – indkvarteret på et center som del af en familie – mistrives i familien grundet familiens manglende accept af den pågældendes seksuelle orientering, kønsidentitet m.v.

Centermedarbejdere bør generelt være særligt opmærksomme på at understøtte LGBTI-personers trivsel, hvad enten der er tale om enlige eller personer som er del af en familie.
Dette gælder også LGBTI-personer under 18 år.

Det bemærkes i den forbindelse, at indkvarteringsoperatøren i overensstemmelse med operatørkontrakten skal være opmærksom på alle indkvarterede børns legemlige og psykiske helbredstilstand, og der påhviler operatøren en skærpet underretningspligt i medfør af servicelovens bestemmelser herom.

Såfremt centermedarbejdere bliver opmærksomme på, at en LGBTI-person udsættes for negativ social kontrol, chikane, vold eller lignende i sin familie, skal operatøren iværksætte nødvendige tiltag for at sikre LGBTI-personens trivsel og sikkerhed.

Det kan i visse tilfælde blive nødvendigt at tilbyde LGBTI-personer – herunder unge LGBTI-personer under 18 år – særskilt indkvartering på et andet center end deres familiemedlemmer af hensyn til de pågældendes sikkerhed og trivsel.

Se afsnit 2.1. for nærmere information om kontakt til Bookingen i Udlændingestyrelsen.

2.5.1. Sikkerhedsskabelse og risikovurdering
I de tilfælde, hvor der sker underretning til en kommune vedrørende en LGBTI-beboer i indkvarteringssystemet, som udsættes for negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt, skal opmærksomheden henledes på muligheden for at få bistand fra de såkaldte sikkerhedskonsulenter. For yderligere information om sikkerhedskonsulenterne henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside. Ligeledes skal her nævnes muligheden for at få rådgivning om æresrelaterede konflikter fra Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO). For yderligere information herom henvises til Socialstyrelsens hjemmeside.

2.6. Sundhedspersonale
Transpersoner og interkønnede, der søger asyl i Danmark, kan have presserende sundhedsbehov ved ankomsten. Dette vil ofte vedrøre hormonbehandling samt lægeundersøgelse i forhold til eventuelle operationer, anden medicinsk behandling eller kirurgi, som følge af manglende, utilstrækkelig eller forfejlet behandling. Afbrudt eller forkert hormonbehandling over længere tid – evt. som følge af manglende/afbrudt behandling eller selvmedicinering – kan, ud over at være psykisk hårdt, give kroniske mén og alvorlige bivirkninger.

Det er derfor vigtigt, at sundhedspersonalet er særligt opmærksom på transpersoners og interkønnedes sundhed og sikrer adgang til nødvendig udredning og behandling i overensstemmelse med retningslinjerne for bevilling af sundhedsbehandling til voksne asylansøgere m.fl.

Sundhedspersonalet skal endvidere være opmærksom på, at mange interkønnede ikke kender omfanget af de behandlinger, indgreb og operationer, som de kan have været igennem, da disse kan have fundet sted i deres tidlige leveår og som efterfølgende kan have været hemmeligholdt.

2.7. Undervisning
Materiale
Materiale omhandlende LGBTI-spørgsmål samt information om centrets ressourceperson bør indgå i eventuelle velkomstpakker, som udleveres til nyankomne asylansøgere.
Materialet bør endvidere være tilgængeligt for beboere på centrets offentlige arealer. Se fx tilgængeligt materiale fra LGBT Asylum via www.lgbtasylum.dk.

Undervisning
Indkvarteringsoperatøren skal i henhold til operatørkontrakten forestå afholdelsen af et asylansøgerkursus for nyindrejste asylansøgere over 17 år. Formålet er at give asylansøgeren en introduktion til Danmark, herunder til love og regler, til asylproceduren samt til det nuværende opholdssted. Undervisningen skal give asylansøgeren et helt indledende kendskab til dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold.

Undervisningen skal blandt andet berøre emnerne seksualmoral, ligestilling, kvinders og minoriteters rettigheder – således også rettigheder for LGBTI-personer i Danmark, og det forhold, at disse rettigheder også gælder for personer i indkvarteringssystemet.

Undervisning af centerpersonale
Centrenes ressourcepersoner og sundhedspersonale skal have adgang til undervisningsmateriale, der vedrører oplysning om LGBTI-personer. Operatøren forestår indsamlingen af materiale, som er relevant for centrenes ressourcepersoner, se afsnit 2.3 ovenfor.

Udlændingestyrelsen henviser fx til LGBT Danmark, https://lgbt.dk/, og for så vidt angår materiale om interkøn henvises til Intersex Danmark, www.intersexdanmark.com

2.8. Nultolerance
Der er nultolerance over for enhver form for kriminalitet og uhensigtsmæssig adfærd på indkvarteringsstederne, fx chikane eller trusler. Operatøren skal i overensstemmelse med operatørkontrakten anmelde alle former for kriminalitet og mistanke om kriminelle forhold til det lokale politi. Operatørens opmærksomhed henledes i denne forbindelse på, at overgreb motiveret af, at offeret er – eller formodes at være – LGBTI-person, skal behandles som en hadforbrydelse [10].

Operatøren har endvidere pligt til at indberette alle former for kriminalitet og alvorlige hændelser på indkvarteringsstederne til Udlændingestyrelsen. Indberetningspligten omfatter mistanke om radikalisering, chikane, hærværk, tyveri, brandstiftelse, seksuelle krænkelser og vold og trusler, magtanvendelse samt andre alvorlige konflikter mv. I sådanne tilfælde kan Udlændingestyrelsen – ligesom i tilfælde af mistrivsel – indgå i dialog med operatøren om en eventuel flytning til et andet center.

3. LGBT Asylum, LGBT Danmark og Intersex Danmark
LGBT Asylum

LGBT Asylum er en interesseorganisation, som arbejder for LGBTI-personers rettigheder i det danske asylsystem og for LGBTI-flygtninges rettigheder i Danmark, ligesom organisationen tilbyder socialt netværk og støtte samt juridisk rådgivning. Støtte og rådgivning varetages af frivillige, der selv identificerer sig som LGBT+-personer, og som desuden har kendskab til asyl- og flygtningerelaterede forhold. Det er muligt at være anonym i kontakten med LGBT Asylum. Organisationen har aktiviteter i København og Aarhus. [11]

Hvis personalet på et asylcenter bliver bekendt med, at en beboer er LGBTI-person, skal LGBT Asylum orienteres med henblik på at bistå og støtte beboeren, såfremt den pågældende har et ønske om det og samtykker hertil.

LGBT Danmark
LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner – er en interesseorganisation med fokus på områderne kønsidentitet og seksuel orientering.
Organisationen arbejder for lesbiskes, bøssers, biseksuelles og transpersoners politiske, sociale, kulturelle og erhvervsmæssige ligestilling på alle niveauer i samfundet.

I LGBT Danmark findes et migrationspolitisk udvalg, som arbejder for at skabe aktiviteter for migrerede LGBT+ personer, der styrker livskvalitet og sikrer rettigheder både i asyl og integrationsfasen. Migrationspolitisk Udvalg tilbyder rådgivning og sparring til LGBT+ personer både når de søger asyl i Danmark og i integrationsfasen.

LGBT Danmark har rådgivningsafdelinger både i Aarhus og København. LGBT+-rådgivningen varetages af frivillige, der selv identificerer sig som LGBT+-personer. Rådgivningen er anonym, og det er derfor muligt at få en uforpligtende snak med en person, der har tavshedspligt og kendskab til spørgsmål vedrørende seksuel orientering, kønsidentitet og -udtryk og seksualitet. [12] Der er både mulighed for telefonisk og personlig rådgivning.

LGBT Danmarks rådgivning kan kontaktes på:

  • Aarhus:
    • Telefon: + 45 86 13 19 48 (torsdage 18-20) eller
      + 45 22 30 19 48 (torsdage 18-20)
    • E-mail: raadgivningaarhus@lgbt.dk
    • Personlig rådgivning: Mejlgade 71 (Café Sappho), 8000 Aarhus
  • København:
  • Personlig rådgivning: Nygade 7, 2. sal, 1164 København K Ungdomstelefon:

Intersex Danmark
Intersex Danmark er den danske interesseorganisation for interkønnede. Intersex Danmark er medlem af den europæiske afdeling af paraplyorganisationen Organisation Intersex International (OII)

Intersex Danmark arbejder for at sikre interkønnede personers rettigheder i Danmark og tilbyder rådgivning og peer support.

Hvis personalet på et asylcenter bliver bekendt med, at en beboer er LGBTI-person, skal LGBT Asylum, LGBT Danmark og/eller Intersex Danmark orienteres med henblik på at bistå og støtte beboeren, såfremt den pågældende har et ønske om det og samtykker hertil.

4. Husk:

  • At du som medarbejder skal tage hensyn til særligt sårbare grupper, fx LGBTI-personer, ved indkvarteringen
  • At du som medarbejder kan henvise beboere til at kontakte centrets ressourceperson, som bl.a. kan bistå beboerne med spørgsmål, som relaterer sig til f.eks. LGBTI-relevante forhold.
  • At hvis du som medarbejder på et asylcenter bliver bekendt med, at en beboer er LGBTI-person, skal LGBT Asylum, LGBT Danmark og/eller Intersex Danmark orienteres med henblik på at bistå og støtte beboeren, såfremt den pågældende ønsker det og samtykker hertil.
  • At du som medarbejder skal tage kontakt til Bookingen i Udlændingestyrelsen, hvis der er behov for flytning af en LGBTI-beboer, fx ved mangel på LGBTI-netværk på centret, ved mistrivsel el.lign.
  • At du som medarbejder er opmærksom på, at LGBTI-personer også kan findes blandt familier, og at familierne ikke nødvendigvis accepterer den pågældendes seksualitet eller kønsidentitet. I sådanne tilfælde kan Bookingen kontaktes med henblik på eventuelt at finde anden indkvartering, såfremt det ikke skønnes muligt at sikre LGBTI-personens sikkerhed og trivsel i familien.
  • At du som medarbejder på et asylcenter er underlagt en skærpet underretningspligt i medfør af servicelovens bestemmelser herom, hvis du har mistanke om, at en ung under 18 år – herunder en LGBTI-person under 18 år – mistrives eller lever under forhold, som bringer den pågældendes trivsel i fare.
  • At man ikke altid kan se på en interkønnet person at denne er interkønnet, og at interkønnede personer ikke nødvendigvis identificerer sig som LGBTI-personer, men at de trods dette stadig kan være særligt sårbare og udsatte.
  • At du som sundhedspersonale skal være særligt opmærksom på transpersoners og interkønnedes sundhedsbehov. I den forbindelse skal du være opmærksom på behovet for fortsættelse af evt. igangværende behandling, fx hormonbehandling.
  • At der er nultolerance over for enhver form for kriminalitet og uhensigtsmæssig adfærd på centrene, fx chikane eller trusler.

* * *
Noter
  1. [Retur] Transpersoner omfatter både personer, der har undergået eller ønsker at undergå kønskorrigerende operationer (ændringer i forhold til det biologiske køn), og personer, der har ændret eller ønsker at ændre deres sociale køn, fx personer, der er født som mænd, men klæder sig som kvinder.
  2. [Retur] En interkønnet person er en person, der er født med atypiske variationer i kønskarakteristika, der gør, at personen ikke entydigt eller fuldstændigt kan anses som hankøn eller hunkøn. Termen interkøn dækker således over en bred vifte af naturlige variationer i kønsanatomi. En interkønnet kan identificere sig som mand, kvinde, begge dele eller ingen af delene. Interkøn handler ikke om kønsidentitet eller seksuelle præferencer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle interkønnede anser sig selv som LGBTI-personer, og at nogle interkønnede tager afstand til LGBTI miljøet.
  3. [Retur] https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivelser/ligebehandling_2019/LGBT
    %20-%20trivsel%20og%20%C3%A5benhed.pdf
  4. [Retur] Udlændingestyrelsen har dog et særligt indkvarteringssted kun for sårbare kvinder
  5. [Retur] 5Jf. Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer s. 13-14
  6. [Retur] jf. høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder af 19. august 2019
  7. [Retur] jf. høringssvar fra Intersex Danmark af 29. august 2019.
  8. [Retur] Der kan være forhold, som er til hinder for en flytning, fx vil en flytning som udgangspunkt ikke være mulig, hvis beboeren er i udsendelsesposition.
  9. [Retur] Ibid.
  10. [Retur] Hadforbrydelser er en overordnet betegnelse for en type forbrydelser, som er motiveret af fordomme og had til offeret på grund af offerets tilhørsforhold til en bestemt gruppe. Ofte skyldes en hadforbrydelse offerets race eller etniske oprindelse, religion eller seksuelle orientering, jf. https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/Nyt%20layout%20af%20policy%20brief
    %20om%20LGBTI%2Bpersoner%20august%202020.pdf    . [1. juni 2021. Ny url. Tina Thranesen.]
  11. [Retur] LGBT Asylums hjemmeside: https://www.lgbtasylum.dk/
  12. [Retur] Se mere omkring de emner, der rådgives om mv. på LGBT Danmarks hjemmeside: https://lgbt.dk/raadgivning/ [1. juni 2021. Ny url. Tina Thranesen.]

* * *
Vejledningen i pdf-format hos “ny i danmark”, som hører under Udlændingestyrelsen.
Omtale af vejledningen hos “ny i danmark”.