Vist 1.349 gange.
Hun følte fra sit 13. år, at himmelske stemmer kaldte hende kamp for Frankrig mod englænderne. (Hundredårskrigen). Med stort besvær opnåede hun i 1429 adgang til hoffet, hvor kongen og hans gejstlige rådgivere efter mange betænkeligheder lod sig overbevise om hendes mission.
De overlod hende en hær, hvormed hun befriede Orléans fra engelsk belejring, hvilket gav hende tilnavnet “Jomfruen fra Orléans”. Hun vandt en ny sejr ved Patay i 1429 og førte hæren til Reims, sÃ¥ Charles den 7. kunne blive kronet i domkirken i Reims.
Men kongens ubeslutsomhed og hoffets skinsyge gjorde, at de derefter stillede utilstrækkelige styrker til hendes rådighed.
Ved undsætningen af Compiègne i 1430 blev hun fanget af burgunderne og solgt for 10.000 franc til englænderne, som stillede hende for en nordfransk, gejstlig domstol under forsæde af biskoppen af Beauvais anklaget for kætteri og trolddom.
Det blev især brugt mod hende, at hun både til hverdag og under felttog havde bÃ¥ret mandedragt.
Da dommen lød på kætterbålet, underskrev hun en tilståelse og fornægtede, at hun var himmelsk kaldet, hvilket medførte, at dødsstraffen blev ændret til livsvarigt fængsel.
Imidlertid trak hun to dage senere tilståelsen tilbage og iførte sig på ny mandsdragt, vistnok tvunget eller narret til det af englænderne, der ønskede hende henrettet.
Den 30. maj 1431 blev hun defor brændt i Rouen.
Den franske regering lod i 1450 kætterprocessen genoptage, og i 1456 blev dommen omstødt.
I Frankrig blev hun snart betragtet som en helgen og natinalsymbol og fejres som fransk nationalhelgen søndagen efter 8. maj.
I 1920 blev hun kanoniseret dvs. helgenkåret af den katolske kirke og fejres som kirkens helgen den 30. maj.
Der er skrevet flere bøger og lavet flere film om hende.