Jeg vil ikke sove med en, der har en pik – En kvalitativ undersøgelse af hjemløse transpersoners tilblivelse i Danmark. Juli 2019.

Vist 16 gange.

Titel ”Jeg vil ikke sove med en, der har en pik”
– En kvalitativ undersøgelse af hjemløse
transpersoners
tilblivelse i Danmark
Specialet
udarbejdet af
Sara Stricker
Aarhus Universitet
DPU, Emdrup
(Danmarks institut for
PĂŚdagogik og Uddannelse
Tuborgvej 164, 2400 København NV.)
Sprog Dansk
Udgivet Juli 2019
Antal sider 105

I forbindelse med udarbejdelse af rapporten har Sara Stricker lavet literaturstudier og interview med tre medabejdere pü vÌresteder for hjemløse og med fire transpersoner (siderne 32 og 33). De fire transpersoner mü ud fra beskrivelsen betragtes som transkvinder. Der er ikke lavet interview med transmÌnd.
I rapporten bruges generalt begrebet “transpersoner“, som mĂĽ lĂŚses i betydningen “transkvinder“.

Rapporten indledes med:

1.Indledning og problemformulering
Dette speciale omhandler transpersoners tilblivelsesmuligheder under hjemløshed i Danmark.

Der findes endnu ingen dansk forskning om hjemløse transpersoner, men den internationale forskning indikerer, at der er en klar overreprÌsentation af transpersoner blandt hjemløse. Denne overreprÌsentation af transpersoner er hyppigst blandt unge hjemløse. Forskningen peger ligeledes pü, at de fagprofessionelle, som møder hjemløse transpersoner, mangler kompetencer og faglighed i arbejdet med denne gruppe mennesker.
[…]

Senere i rapporten følger:

9.Konklusion
Udgangspunktet for dette speciale er, at der savnes dansk forskning om hjemløse transpersoner. Der er indikationer pü, at der eksisterer et stigende antal af hjemløse transpersoner i Danmark, ligesom der fra flere sider er blevet peget pü, at de fagprofessionelle som møder hjemløse transpersoner i Danmark ikke har den fornødne viden, da de ikke besidder en transspecifik faglighed, som er nødvendig for at vÌre i stand til at løfte opgaven med hjemløse transpersoner pü en hensigtsmÌssig müde. Dette er udfordringer, som ogsü beskrives i den internationale forskning i hjemløse transpersoners forhold.

Med udgangspunkt i et poststrukturalistisk forskningsdesign og pü baggrund af en rÌkke kvalitative interview med hjemløse transpersoner og med fagprofessionelle, som møder hjemløse transpersoner i deres arbejde, har jeg analyseret og diskuteret tre forskningsspørgsmül. Nu vil jeg konkludere pü specialets overordnede problemstilling:

Hvordan det er muligt at blive til som hjemløs transperson i Danmark?

Hjemløse transpersoner bliver blandt andet til i deres møde med fagprofessionelle på væresteder for hjemløse. Min undersøgelse har vist, at hjemløse transpersoner i vid udstrækning mødes som hjemløse ciskvinder på værestederne for hjemløse. Når man er transperson og hjemløs bliver man til indenfor en forståelsesramme, der tager udgangspunkt i den hjemløse kvinde, der er et omsorgsfuldt, sårbart og feminint offer. De hjemløse transpersoner lever i et vist omfang op til dette ideal. Deres kommunikation og fysiske fremtoning, hvor de kan lægge vægt på at klæde sig, kommunikere og handle mere eller mindre maskulint/feminint bryder dog i situationer med idealet. Transpersonerne betoner hhv. det feminine og det maskuline i deres påklædning og adfærd afhængig af konteksten, blandt andet drejer det sig om, at man klæder sig og handler mere maskulint for at søge sikkerhed, eller hvis man føler sig mobbet. Her spiller det ind, at mobning og diskrimination er en accepteret del af hjemløsekulturen. Særligt de hjemløse transpersoner er udsatte for mobning, diskrimination og i nogle tilfælde også deciderede voldelige overfald. En del af denne mobning og diskrimination har at gøre med, at de hjemløse transpersoner bærer maskuline kropstegn (f.eks. har en mørk stemme, har en pik osv.). Mine analyser har også vist, at der er en tendens til at individualisere ansvaret for mobningen, hvilket betyder, at de hjemløse transpersoner selv oplever at blive gjort ansvarlige for, at de bliver mobbet og diskrimineret. Som hjemløs transperson skal man således altid – eller i hvert fald ofte – forholde sig til sin sikkerhed og tage de nødvendige forholdsregler.

Hjemløse transpersoner bliver süledes til i en diskurs, som i vid udstrÌkning trÌkker pü forstüelsen af, hvad en hjemløs ciskvinde og en hjemløs cismand er. Den hjemløse transperson bliver ikke til i en diskurs om den hjemløse transperson pü tilbuddene for hjemløse.

De hjemløse transpersoner har forskellige tilblivelsesmuligheder i forhold til at vÌre en del af nogle inkluderende fÌllesskaber. Samtidig er der fÌllesskaber, man som hjemløs transperson ikke kan vÌre en del af, enten fordi man er hjemløs, eller fordi man er transperson. Adgangen til transfÌllesskabet er begrÌnset, og selv om man nok kan deltage i hjemløsemiljøet, sker det pü prÌmisser, som gør, at man ikke føler sig mødt som transperson. FÌllesskaberne, som hjemløse transpersoner kan vÌre en del af, er i høj grad fÌllesskaber med andre hjemløse transpersoner. Det er fÌllesskaber, der er antidiskriminerende og tolerante, ligesom det at man deler viden om tryghed og sikkerhed er vÌsentlige karakteristika.

Specialet har beskæftiget sig med nogle udvalgte pejlemærker i forhold til hjemløse transpersoners tilblivelsesmuligheder. Specialet fortæller ikke hele historien. Der er arenaer, som er udeladte, f.eks. tilblivelsesmulighederne i forhold til den enkeltes familie, i forhold til andre samfundsinstitutioner end hjemløsetilbuddene, men dette forandrer ikke ved, at specialets konklusioner peger entydigt i retning af, at man som hjemløs transperson lever i en udsat livssituation, hvor utryghed – også i de tilbud, som skal give tryghed til det danske samfunds mest udsatte borgere – og manglende forståelse er væsentlige karakteristika.

Med specialet kan der peges pü, at hjemløse transpersoner i langt overvejende grad kun føler sig mødt, forstüet og trygge i mødet med andre hjemløse transpersoner, som er antidiskriminerende og tolerante.

* * *
Rapporten i sin helhed hos Projekt Udenfor.