Jens Pedersen fortæller den 24. marts 2009 om baggrunden for og forberedelserne til udstillingen HOMO – BI – TRANS i København.

Vist 293 gange.

Jens Pedersen
Jens Pedersen
Af Jens Pedersen den 24. marts 2009.
Homo/Bi/Trans pü Københavns Bymuseum

Tina har bedt mig skrive en artikel om vores arbejde med Homo/Bi/Trans-udstillingen pü Københavns Bymuseum, og det gør jeg da gerne.
Det hele tog sin begyndelse i vinteren 2008. Jeg skulle i gang med en praktikperiode pĂĽ mit studie (antropologi og museologi), og stod faktisk bare og manglede et interessant projekt at kaste mig over. Min interesse var (og er) socialt funderet museumsarbejde – altsĂĽ blandt andet inddragelse af ‘dem, det handler om’.
Jeg vidste, at Københavns Bymuseum var positivt stemt overfor at skulle foretage sig noget i anledning af World Outgames 2009, men ogsĂĽ at de ikke umiddelbart havde pengene til at sĂŚtte et egentligt udstillingsprojekt i søen. Jeg ringede op og sagde noget i retning af “Hvad om jeg kommer og arbejder gratis i 3-4 mĂĽneder, og sĂĽ kan vi til den tid se, om der er lyst og penge til at fortsĂŚtte?”.
Det var selvfølgelig lidt frÌkt gjort, men det virkede altsü, og jeg gik i gang med det samme.

Jeg har arbejdet tÌt sammen med Inger Wiene, som er museumsinspektør igennem hele processen.
I starten lĂŚste vi og fik idĂŠer og skrev ansøgninger til en mĂŚngde fonde. Knud Højgaards Fond, 3F’s Medie- og Kulturfond og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat var sĂĽ venlige at støtte udstillingen med samlet 70.000 kr. Da min officielle praktikperiode var forbi havde vi altsĂĽ rejst penge at fortsĂŚtte projektet for.
Lige før jul blev vi sĂĽ begavet med 500.000 kr fra Københavns Kommune – en flot anerkendelse af emnets vigtighed, synes jeg. Det blev vi selvfølgelig enormt glade for!

Udstillingen fokuserer pĂĽ Københavns homo– og biseksuelle, transvestitter og transseksuelle bĂĽde før i tiden og nu. Det er meget for en enkelt udstilling, bĂĽde hvad angĂĽr emnets bredde og den (manglende) tidslige begrĂŚnsning, men vi har nu alligevel valgt at forsøge at fĂĽ det hele med. Og jeg kan godt afsløre pĂĽ forhĂĽnd, at der er nogle virkelig gode historier at fortĂŚlle.

Fra januar har jeg haft mulighed for at arbejde pü projektet fuld tid, hvad der ogsü er nødvendigt, for det er et stort arbejde at stable südan en udstilling pü benene.
Som før bliver der lĂŚst og diskuteret en masse. BĂĽde her pĂĽ museet, med de mennesker, som efterhĂĽnden er blevet tilknyttet indsamlingen, og ‘ude i byen’, med venner og bekendte.
Som jeg opfatter det, er projektets succes direkte afhĂŚngig af, at de mennesker, den handler om, kan genkende sig selv i udstillingen. Derfor bruger vi meget tid pĂĽ at tale med byens homo/bi/transer for at høre deres tanker og idĂŠer – og selvfølgelig ikke mindst for at lĂĽne de genstande, vi skal udstille.

Som museumsantropolog oplever jeg det som en gave at vÌre med til at give stemme til en del af danmarkshistorien, som sÌdvanligvis er helt usynlig pü museer og i historiebøger.
Og som bøsse er det inspirerende, rørende, af og til Ìrefrygtindgydende og altid spÌndende at beskÌftige sig med fortidens homo/bi/transer.
Jeg har füet mange nye heltinder og helte i det forløbne ür! Jeg glÌder mig til at prÌsentere nogle af dem for jer den 3/7 ved übningen pü Homo/Bi/Trans-udstillingen pü Københavns Bymuseum.