JM’s udkast af 23. september 2013 til ændring af straffeloven – REU bilag 417 – som led i dansk ratificering af EuroparÃ¥dets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder.

Vist 126 gange.
Justitsministeriet har den 23. september 2013 fremsat et udkast til lovforslag om ændring af straffelovenRetsudvalget, Alm. del 2012-13: Bilag 417.
Formålet med lovforslaget er at gennemføre de lovændringer, som er nødvendige, for at Danmark kan ratificere Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet – CM(2011)49. Konventionen – CM(2011)49 – er den første juridisk bindende internationale aftale nogensinde, som omfatter seksuel orientering og kønsidentitet.

Den 16. april 2013 fremsattes beslutningsforslag B 120 om at underskrive og ratificere Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet – CM(2011)49.

Den 26. juni 2013 fremsendte justitsminister, Morten Bødskov et notat af 24. juni 2013 på 96 sider om de lovgivningsmæssige konsekvenser ved dansk tiltrædelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet – CM(2011)49 – til Ligestillingsudvalget. I ralation til LGBT personer ses ikke anført nogen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Den 16. juli 2013 fremsendte LGBT Danmark en skrivelse til Ligestillingsudvalget og Retsudvalget, hvori foreningen anførte, at en dansk ratifikation af EuroparÃ¥dets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet kræver, at de love, hvori køn og seksuel orientering indgÃ¥r som beskyttelsesgrund, ændres, sÃ¥ledes at “kønsidentitet” og “kønsudtryk” indskrives som beskyttelses- og strafskærpelsesgrund.
Justitsministeren svarede pÃ¥ et stillet spørgsmÃ¥l i anledning af LGBT Danmarks skrivelse, at konventionen efter Justitsministeriets opfattelse ikke stiller krav om, at “kønsidentitet” og “kønsudtryk” indsættes som beskyttelses- og strafskærpelsesgrund i de love, hvori køn og seksuel orientering indgÃ¥r som beskyttelsesgrund.

Ved en vedtagelse af det fremsatte lovforslaget vil Folketinget give samtykke i medfør af grundlovens § 19 [1] til, at Danmark ratificerer konventionen.

Med lovforslaget foreslås det at ændre straffelovens § 94, stk. 4, således at tvangsægteskab, tvangsabort og tvangssterilisation medtages i opregningen af de forbrydelser, hvor forældelsesfristen, hvis offeret er under 18 år, tidligst begynder at løbe, når offeret fylder 21 år.
Det foreslås, at lovændringen skal træde i kraft den 1. juli 2014.

Lovudkastet er sendt til høring, og høringsfristen fastsat til den 28. oktober 2013.

I lovudkastet med tilhørende bemærkninger gennemgås Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.
Foruden den foreslåede ændring af straffeloven skal der ændres lidt i en meddelelse fra Rigsadvokaten.
Det anføres, at med vedtagelse af det fremsatte lovforslag vil Danmark den 1. juli 2014 leve op til konventionens bestemmelser og kan straks derefter ratificere konventionen.

Folketingets journal vedrørende det fremsatte udkast.
Udkastet med bemærkninger i pdf-format.

Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Grundlovens § 19
    § 19, stk. 1. Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som iøvrigt er af større betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med folketingets samtykke.
    Stk. 2. Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges folketinget. Er folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til møde.
    Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov.
    Grundloven på Retsinformation.