Kastration af mænd og virkningerne deraf. 13. marts 1962.

Vist 2.877 gange.
Herunder gengives svar af 13. marts 1962 fra Svend G. Johnsen, laborator, dr. med., Statens Seruminstitut p√• sp√łrgsm√•l stillet den 1. februar 1962 til overl√¶ge dr. med. Christian Hamburger af det af Justitsministeriet den 30. december 1958 nedsatte Sterilisationsudvalg [1].

STATENS SERUMINSTITUT
Telefon: Asta 2817.
Telegramadresse: Statsserum.
Postgiro: 2817.
Hormonafdelingen.

K√łbenhavn S, den 13. marts 1962.

Til STERILISATIONSUDVALGET
Formanden
H√łjesteretsdommer Th. Gjerulff
Gardes Allé, Hellerup.

I skrivelse af 1. februar 1962 til overl√¶ge dr. med. Chr. Hamburger har Sterilisationsudvalget fremsat en r√¶kke sp√łrgsm√•l vedr√łrende den legale kastration.
Disse sp√łrgsm√•l skal jeg efter opfordring af overl√¶ge Hamburger besvare nedenfor, idet jeg har valgt at tage sp√łrgsm√•lene enkeltvis i den givne r√¶kkef√łlge.

Sp. 1:Har kastration af m√¶nd andre biologiske virkninger end ufrugtbarg√łrelse og sv√¶kkelse af k√łnsdriften, eventuelt virkninger, der b√łr tages hensyn til, n√•r kastrationsindgreb overvejes?
Svar:
Ja. Bortfaldet af de testikul√¶re androgene (s√•kaldt mandlige) og √łstrogene (s√•kaldt kvindelige) k√łnshormoner medf√łrer v√¶sentlige forandringer i legemets stofskifteprocesser, f√łrst og fremmest i proteinoms√¶tningen. Ved kastration opst√•r i den f√łrste tid et proteintab. Muskelkraften falder og forbliver p√• et lavere niveau end tidligere. I forbindelse med denne √¶ndring af muskulaturen optr√¶der udskillelse af et proteinoms√¶tningsprodukt, kreatin, i urinen. I reglen falder desuden blodprocenten. Oms√¶tningen af visse fedtstoffer √¶ndres, s√•ledes at blodets indhold af cholesterol ligger noget h√łjere end normalt. I sig selv medf√łrer kastration kun meget sj√¶ldent tilb√łjelighed til fedme, men udf√łres kastrationen p√• en mand med fedme, √¶ndres legemsfordelingen af fedtv√¶vet i kvindelig retning med fedtophobning p√• brystet (lignende brystkirtler), p√• s√¶det o.s.v. Almenudseendet kan derved i nogle tilf√¶lde blive betydeligt afvigende fra det normale. I det lange l√łb efter kastration findes knoglerne mindre kalkholdige end normalt, og meget lang tid efter (√•rtier efter) kan der optr√¶de sv√¶rt kalktab, specielt: i rygs√łjlen. Det m√• antages, at disse almenvirkninger reducerer ret betydeligt vitaliteten og den almene energi og initiativlyst.
Dern√¶st vil bortfaldet af k√łnskirtelfunktionen udl√łse de samme symptomer, som ses ved det kvindelige klimakterium, d.v.s. udl√łse hedestigninger, svedudbrud, sikkert ogs√• emotionel instabilitet o.s.v. Disse symptomer plejer at g√• over i l√łbet af nogle √•r, men det m√• p√•peges, at de ofte er sv√¶rere og mere langvarige, n√•r k√łnskirtel funktionen bortfalder i en ung alder.
Endelig kan p√•peges, at kastration i enkelte tilf√¶lde udl√łser en v√¶kst af brystkirtlerne.

Sp. 2 og 3:Er (2) p√•virkningen af k√łnsdriften en prim√¶r effekt hos m√¶nd eller (3) er p√•virkningen af k√łnsdriften sekund√¶r i forhold til kastrationens √łvrige biologiske virkninger, f.eks. en f√łlge af en almen sv√¶kkelse af vitalitet og energi?
Svar:
Det m√• p√•peges, at meningerne herom varierer st√¶rkt. √Örsagen hertil er utvivlsomt, at sp√łrgsm√•let vanskeligt kan besvares, da kastrationen er ul√łseligt forbundet med de n√¶vnte alm√©nvirkninger, og effekten p√• k√łnsdriften s√•ledes lige s√• vel kunne v√¶re ‘prim√¶r’ som ‘sekund√¶r’ eller en blanding. Af besvarelsen af sp√łrgsm√•l 1 fremg√•r, at kastration af manden har adskillige almen virkninger; disse resulterer i en vis sv√¶kkelse af den almene vitalitet og energi, og psykisk ses is√¶r en formindskelse af den virile aggressivitet. Dette kan i sig selv uspecifikt formindske k√łnsdriften. P√• den anden side kan den sexuelle potens v√¶re bevaret efter kastration i st√łrre eller mindre grad. Da man ikke med andre stoffer end k√łnshormoner kan forhindre kastrationens almenvirkninger, er det ikke muligt at afg√łre i hvilken grad k√łnshormonerne har en prim√¶r (d.v.s. isoleret) virkning p√• k√łnsdriften.
Det er sandsynligt, at kastrationens sv√¶kkende virkning p√• k√łnsdriften er st√łrre, end man ved analogislutning fra medicinske almenlidelser skulle forvente efter kastrationens almenvirkninger; men helt er dette ikke opklaret, specielt da virkningerne af den legale kastration er vanskelige at vurdere p√• grund af de kastreredes ensidige interesse i at h√¶vde, at k√łnsdriften er faldet bort.
Man kan tilf√łje, at hensigten med sp√łrgsm√•l 2 og 3 ikke er ganske klarlagt ud fra det fremsendte. Et mere fyldestg√łrende svar kan m√•ske afgives til et evt. till√¶gssp√łrgsm√•l med formuleret baggrund og sigte.

Sp. 4:Kan hormoner af betydning for m√¶nds k√łnsdrift tankes produceret i andre kirtler end testiklerne?
Svar:
Ja. I binyrebarken produceres b√•de mandlige k√łnshormoner (androgener) og kvindelige (√łstrogener). Den normale produktion er v√¶sentlig mindre end testiklernes, men har utvivlsomt afg√łrende betydning for opretholdelsen af en (st√łrre eller mindre) k√łnsdrift efter kastration, idet man ved bortfald af hypofysefunktionen (hvor s√•vel k√łnskirtler som binyrer g√•r i st√•) ser et totalt bortfald af drift og potens.
Ved kastration opst√•r en for√łget hypofysefunktion (en for√łget produktion af k√łnskirtelstimulerende hormon). Det vides ikke, om denne i nogen grad (eller i nogle tilf√¶lde) kan bevirke, at binyrebarkfunktionen for√łges som et fors√łg p√•, fra organismens side, at afb√łde bortfaldet af k√łnskirtlernes hormoner.

Sp. 5:I de foreliggende efterunders√łgelser synes p√•virkningen af k√łnsdriften efter kastration hos m√¶nd af og til f√łrst at indtr√¶de efter adskillige – op til 10 – √•rs forl√łb efter kastrationen. Lader dette sig forklare endokrinologisk?
Svar:
Ja. Efter kastrationen er der tilbage kun binyrebarkens k√łnshormoner. Binyrebarkfunktionens st√łrrelse er meget afh√¶ngig af alderen.
Der n√•s et maximum omkring det 25. √•r, og derefter indtr√¶der et stort fald, s√•ledes at produktionen allerede 10 √•r senere er v√¶sentligt lavere. Faldet forts√¶tter i √łvrigt livet igennem.
I svaret til sp. 4 er angivet, at binyrernes hormonproduktion utvivlsomt har en afg√łrende betydning for opretholdelsen af k√łnsdrift efter kastration, og med det store fald i denne produktion, som kommer med alderen, er det letforst√•eligt, at individet efterh√•nden kan komme ned under den gr√¶nse, som har opretholdt driften.
Hertil m√• dog f√łjes, at kastrater n√¶ppe adskiller sig fra normale m√¶nd her. Ogs√• hos normale falder hormonproduktionen meget hurtigt efter maximum, ligesom den sexuelle aktivitet (som p√•vist af Kinsey) falder st√¶rkt med alderen. De i sp√łrgsm√•let n√¶vnte observationer kan v√¶re et udtryk for, at de unders√łgte individer blot har forladt den sexuelle kulminationsalder.
Som n√¶vnt under sp√łrgsm√•l 1 optr√¶der kalktab i knoglerne efter meget lang tids forl√łb efter kastrationen (10 √•r efter eller mere). Dette skyldes ikke, at knoglerne ikke kan miste kalk hurtigere (ved visse lidelser kan knoglerne blive afkalkede i l√łbet af f√• m√•neder) og m√• derfor tilskrives, at der f√łrst efterh√•nden kommer et s√• lavt niveau af k√łnshormoner, at denne effekt bliver m√¶rkbar. Antagelig m√• man s√łge √•rsagen heri i det med alderen inds√¶ttende fald i binyrehormonproduktionen, jvnf. ovenfor.

Sp. 6:Der √łnskes en endokrinologisk bed√łmmelse af betydningen af den nuv√¶rende nedre aldersgr√¶nse (21 √•r) for udf√łrelsen af legal kastration.
Svar:
Betydningen af at have en aldersgr√¶nse p√• 21 √•r er efter min opfattelse overordentlig stor. En kastration foretaget f√łr denne alder har ikke blot en st√¶rkere virkning, men en virkning af en helt anden (for individet langt mere dybtgribende art). Problemet har efter vor mening s√• store konsekvenser for dem, det m√•tte ramme, at det skal begrundes n√¶rmere.
Tilstedev√¶relsen af k√łnskirtler er foruds√¶tningen for, at pubertetsudviklingen kommer i stand og forl√łber til ende. Den mandlige pubertet er imidlertid s√• langstrakt, at den ikke er fuldendt f√łr gennemsnitligt ved 21 √•rs alderen.
F√łrst da er legemsv√¶ksten afsluttet, f√łrst da er den fulde muskelkraft erhvervet, og f√łrst da er der kommet den fulde sk√¶gv√¶kst.
Til geng√¶ld er det s√•ledes, at hvad der legemligt er erhvervet, kan i almindelighed ikke igen mistes selv om k√łnskirtlerne senere g√•r tabt.
Efter kastrationen af den voksne mand forts√¶tter sk√¶gv√¶ksten, det mandige udseende, den dybe stemme o.s.v., ligesom de ydre k√łnsorganers st√łrrelse forbliver nogenlunde u√¶ndret.
S√•fremt k√łnskirtlerne fjernes f√łr den fulde pubertetsudvikling er afsluttet, vil individet imidlertid blive st√•ende i den udviklingsgrad, han havde n√•et p√• operationstidspunktet. Fjernes k√łnskirtlerne f√łr pubertetens start, vil individet forblive barnlig livet igennem; men ogs√• en kastration foretaget under selve puberteten vil f√• store virkninger for det p√•g√¶ldende individ.
P√• basis af kliniske unders√łgelser af forskellige grader af k√łnslig underudvikling hos manden kan man opstille visse sk√łn over virkningen af kastration foretaget i forskellige aldre:
Kastration i 13-14 √•rs alderen: Ydre k√łnsorganer forbliver barnlige, stemmen bliver vedvarende en ren barnestemme, ansigtet og hele udseendet bliver barnligt-uudviklet, k√łnsdrift opst√•r n√¶ppe overhovedet, legemsv√¶ksten bliver abnorm med abnormt lange arme og ben i forhold til kroppen.
Kastration i 15-16 √•rs alderen: Ydre k√łnsorganer vil undertiden forblive halvvejs barnlige, stemmen kan forblive noget for h√łj; individet f√•r n√¶ppe sk√¶gv√¶kst overhovedet og vil vedvarende have et p√•faldende “baby-face”; en let grad af for√łget legemsv√¶kst m√• p√•regnes ligesom en st√łrre eller mindre psyko-infantilisme.
Kastration i 17-18 √•rs alderen: Pt. vil senere afvige fra normale voksne ved kun at have en yderst ringe sk√¶gv√¶kst p√• overl√¶be og hage, d√•rlig muskulatur og et med alderen stedse mere p√•faldende “teen-age-ansigt”. Mandlig kropsbeh√•ring vil mangle; derimod vil de ydre k√łnsorganer v√¶re voksne. En ret v√¶sentlig psykisk umodenhed m√• p√•regnes.
Kastration i 19-20 års alderen: I forhold til voksne vil pt. adskille sig i hvert fald ved kun at have en ringe skægvækst på læber og hage (krævende barbering måske 1-3 gange om måneden). Muskelkraften vil oftest være nedsat.
Et helt voksent pr√¶g (s√•ledes som voksent kastrerede m√¶nd bevarer det) mangler b√•de legemligt og psykisk. Det kan ikke p√• forh√•nd udelukkes, at der vedblivende vil v√¶re et socialt meget uheldigt: psykisk pr√¶g af “halvvoksenhed “, m√•ske med drift uden den helvoksnes modenhed og ansvarsf√łlelse.
Til ovenst√•ende m√• f√łjes, at der her er talt om et gennemsnitsbegreb. Pubertetsprocesserne forl√łber med meget forskellig hastighed. Man kan s√•ledes finde 17-√•rige, som g√•r for at v√¶re fuldvoksne (dog uden fuld sk√¶gv√¶kst), medens andre 17-√•rige er meget infantile.
Det afg√łrende i ovenst√•ende er, at kastration foretaget f√łr erhvervelsen af den fulde mandighed i alle henseender fra et endokrinologisk synspunkt er et: s√• vidtr√¶kkende skridt, at det ikke b√łr ske. Hvis man p√• anden m√•de (ved etablering af en gennemgribende medicinsk, endokrinologisk og psykiatrisk unders√łgelse i hvert enkelt tilf√¶lde) kan sikre tilstedev√¶relsen af en komplet afsluttet udvikling, kan den lovf√¶stede mindste alder m√•ske s√¶nkes 1 √•r eller 2.
Men – stadigv√¶k fra et endokrinologisk synspunkt – er bet√¶nkelighederne s√• store og gevinsten (i form af vinding af tid) s√• ringe, at jeg mener det b√łr frar√•des.

Om det √łnskes skal jeg gerne uddybe besvarelsen mundtligt over for udvalget, ikke mindst vedr√łrende sp√łrgsm√•l 2 og 3, som man p√• basis af det foreliggende har m√•ttet besvare ret vagt.

Svend G. Johnsen,
laborator, dr. med.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Sp√łrgsm√•lene med svarene indg√•r i bet√¶nkning nr. 333 af 1. juni 1964 om sterilisation og kastration afgivet af det af Justitsministeriet den 30. december 1958 nedsatte udvalg, hvor det er optaget som bilag 12 p√• side 135 – 137.