Transkvinde, der i CPR har mandligt navn og mandligt CPR-nummer, fik ikke medhold i sin klage til Ligebehandlingsnævnet over ikke at måtte bruge kvindernes omklædningsrum i en svømmehal, men blev henvist til familieomklædningsrummet. 18. januar 2023. KEN nr 9110.

Vist 82 gange.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 18. januar 2023 offentliggjort den 21. februar 2023. Retsinformation: KEN nr 9110 af 18/01/2023.

* * *
Ligebehandlingsnævnets resume.

J.nr. 22-37799
Klager, der er transkønnet, klagede over forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i forbindelse med, at hun ikke måtte anvende kvindernes omklædningsrum i en svømmehal i den indklagede kommune.

Nævnet vurderede, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.

Ligestillingsloven er ikke til hinder for forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, hvis forskelsbehandlingen er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Indklagede havde oplyst, at klager blev henvist til et separat omklædningsrum af hensyn til de øvrige gæsters blufærdighed.

Ifølge lovens forarbejder kan eksempelvis hensynet til blufærdighed udgøre et legitimt formål, f.eks. i forbindelse med omklædningsfaciliteter, der er målrettet personer med et bestemt fysisk køn.

Efter oplysningerne i sagen fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes vurdering af, at det af hensyn til blufærdigheden for de øvrige gæster var hensigtsmæssigt og nødvendigt at henvise klager til et andet omklædningsrum end kvindernes.

Klager fik derfor ikke medhold.

* * *
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i forbindelse med, at klager ikke måtte anvende kvindernes omklædningsrum i en svømmehal i den indklagede kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at klager blev henvist til at benytte et familieomklædningsrum i svømmehallen.

Sagsfremstilling
Klager, der er transkønnet, besøgte den 16. august 2022 en svømmehal i den indklagede kommune.

Klager er i CPR-registreret registreret med et drengenavn og et CPR-nummer tilhørende det mandlige biologiske køn. Klager anvender et kvindeligt kaldenavn.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. august 2022.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Personalet i svømmehallen foreslog først klager at anvende familieomklædningsrummet. Dette skyldtes formentlig, at klager er transkønnet, og at hun ser anderledes ud end de fleste andre kvinder.

Da klager havde forklaret situationen, fik hun lov til at anvende kvindernes omklædningsrum. Klager fik dog senere at vide, at hun alligevel ikke måtte bruge kvindernes omklædningsrum, da andre gæster måske ville klage over dette.

Det er ulovligt at diskriminere på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Det er derfor ikke tilladt at behandle transkvinder anderledes end ciskvinder i svømmehallen.

Det er udtryk for chikane, når en kvinde bliver bedt om at anvende mændenes omklædningsrum. Det føles usikkert, ubehageligt og ydmygende for en kvinde.

Klager er en kvinde og har lige så meget ret til at anvende svømmehallens faciliteter som alle andre. Hvis andre har et problem med klagers udseende, er det deres problem. Klager kan ikke gøre ved, hvordan hun ser ud. Det er ikke klagers ansvar at se ud på en bestemt måde eller anvende et separat omklædningsrum, fordi andre er utilpasse over, at klager er, som hun er.

Det er samfundets ansvar at sikre, at alle individer behandles med værdighed og respekt, uanset deres udseende eller baggrund.

Transkønnede skal have ret til at bruge omklædningsfaciliteterne tilhørende deres reelle køn. Dette kan ske uden at medføre omkostninger for samfundet eller behov for at ændre eksisterende faciliteter og medfører ingen ulemper eller problemer.

Det savner derfor mening at henvise transkønnede til kønsneutrale omklædningsfaciliteter såsom familieomklædningsrummet. Disse mangler desuden ofte de faciliteter, som forefindes i kvinde- eller herreomklædningsrummet, herunder sauna mv.

Da loven blev ændret i 2022, er tidligere praksis ikke anvendelig.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.

Personalet i svømmehallen har været i dialog med klager i forbindelse med klagers besøg i svømmehallen og klagers oplevelse af at blive diskrimineret ved personalets anvisning af omklædningsfaciliteter.

Da personalet henviste klager til familieomklædningsrummet, var det udtryk for, at personalet af blufærdighedsmæssige hensyn forsøgte at løse situationen på bedst mulig måde for alle besøgende i svømmehallen.

Det er ikke i strid med ligestillingsloven, at personalet i svømmehallen henviste klager til at klæde om i et separat omklædningsrum ud fra et blufærdighedshensyn.

Indklagede har henvist til svar på spørgsmål 12 stillet til Ligestillingsudvalget den 28. oktober 2021 – 12 (L 18), hvoraf det fremgår, at problemstillingen vedrørende omklædning er en eksisterende problemstilling blandt andet for personer, der har foretaget et juridisk kønsskifte. I svaret blev der henvist til, at Ligebehandlingsnævnet i sagsnr. 2015-6811-22682 (KEN 9383 af 2. marts 2016) har afgjort, at det ikke var i strid med ligestillingsloven, at en svømmehal henviste en transperson, der alene havde fået foretaget et juridisk kønsskifte og fysisk fremstod som en mand, til at klæde om i en separat omklædningsfacilitet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle myndigheder, organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer særlig ufordelagtigt på grund af deres kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika i forhold til andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Der er enighed mellem parterne om, at klager, der er transkvinde, ved sit besøg i svømmehallen blev nægtet at anvende kvindernes omklædningsrum.

Der er derfor påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager blev udsat for direkte forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.

Det påhviler herefter indklagede at godtgøre, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Uanset forbuddet mod forskelsbehandling er ligestillingsloven ikke til hinder for forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, hvis forskelsbehandlingen er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Indklagede har oplyst, at klager blev henvist til et separat omklædningsrum af hensyn til de øvrige gæsters blufærdighed.

Det fremgår af lovens forarbejder, at eksempelvis hensynet til blufærdighed kan udgøre et legitimt formål, f.eks. i forbindelse med omklædningsfaciliteter, der er målrettet personer med et bestemt fysisk køn.

Efter oplysningerne i sagen finder nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes vurdering af, at det af hensyn til blufærdigheden for de øvrige gæster var hensigtsmæssigt og nødvendigt at henvise klager til et andet omklædningsrum end kvindernes.

Klager får herefter ikke medhold.

Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligestillingsloven
• § 1 a, om lovens anvendelsesområde
• § 2, stk. 1-2, om forbud mod forskelsbehandling
• § 2, stk. 5, om delt bevisbyrde
• § 3 a, stk. 2, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

* * *
Afgørelsen – KEN nr 9110 af 18/01/2023 – hos Retsinformation.