Køn: Status 2019. Institut for Menneskerettigheder anbefaler bl.a., at forholdene for LGBTI-personer forbedres.

Vist 102 gange.

Køn - Status 2019.
Køn – Status 2019.

Titel Køn – status 2019
Forfatter Bjarke Oxlund
Sprog Dansk
Redaktion Lise Garkier Hendriksen, Emil Kiørboe,
Janne Bruvoll, Maria Ventegodt og
Louise Holck (ansv.)
Udgivet af Institut for Menneskerettigheder
Udgivet 23. maj 2019
Antal sider 48
ISBN-13 978-87-93605-77-0

Institut for Menneskerettigheder anfører bl.a.: Den største retlige udvikling inden for kønsområdet sker i disse år gennem enkeltsagsafgørelser ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sager om lesbiske, bøsser, biseksuelle, trans- og interkønnede (LGBTI). Dommene er navnlig med til at sikre LGBTI-personer bedre rettigheder til privat- og familieliv.

Om LGBTI-forhold skriver Institut for Menneskerettigheder på side 37 og 38 i kapitel 9 følgende.

LGBTI
I mere end 70 lande er homoseksualitet en forbrydelse, men i Danmark og Europa finder bøsser, lesbiske, biseksuelle og trans- og interkønnede personer (også kaldet LGBTI[91]) langt bedre beskyttelse. I 2018 fik Danmark sin første nationale handlingsplan, der skal sikre bedre trivsel for LGBTI-personer.[91]

9.1 DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE: BEDST BESKYTTELSE I EUROPA
Seksuel orientering og kønsidentitet er ikke beskyttet af en specifik FN–konvention, men falder til gengæld under menneskerettighedernes beskyttelse mod overgreb og diskrimination. I 2007 mødtes en gruppe eksperter i FN-regi i Yogyakarta i Indonesien og formulerede 28 principper for anvendelsen af international menneskerettighedslovgivning i sager om seksuel orientering og kønsidentitet.[92]
Principperne siger overordnet, at LGBTI-personer naturligvis er beskyttet af de samme universelle menneskerettigheder som alle andre mennesker. Tilsvarende har FN’s Menneskerettighedsråd understreget, at staterne har pligt til at beskytte LGBTI-personer mod overgreb, vold, tortur og umenneskelig behandling på grund af deres seksualitet eller identitet.[93]

Selvom de fleste menneskerettighedskonventioner ikke specifikt nævner seksuel orientering eller kønsidentitet som en forbudt diskriminationsgrund, er disse utvivlsomt omfattet af diskriminationsforbuddet i FN’s kernekonventioner og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14. Det følger af praksis fra både FN’s traktatkomitéer og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har med sin dynamiske fortolkningsstil i en lang række domme været med til at forbedre LGBTI-personers retsstilling i Europa.[94]

EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, der oprindeligt er fra 2002, nævner eksplicit seksuel orientering i artikel 21 som en forbudt diskriminationsgrund.

9.2 DANSKE FORHOLD: FREM MOD ET DISKRIMINATIONSFORBUD UDEN FOR ARBEJDSMARKEDET
I Danmark blev homoseksualitet afkriminaliseret i 1933, og i 1989 blev vi det første land i verden, som gav personer af samme køn ret til at indgå registreret partnerskab. Siden er retten til at indgå ægteskab og stifte familie blevet indført.
Der er også kommet styrkede rettigheder for transkønnede, idet transkønnethed endelig er blevet fjernet fra listen over psykiske sygdomme, mens juridisk kønsskifte er blevet muligt efter ønske.[95] I forhold til LGBTI-personers rettigheder har Danmark således været vidne til tre årtier med fremgang.

Selvom mange LGBTI-personer er ressourcestærke og lever aktive, sunde og virksomme liv, er LGBTI-personer fortsat i risiko for udsathed og trives dårligere end almenbefolkningen. Ikke alene er LGBTI-personers sundhed generelt ringere, men selvmordstanker er også mere end dobbelt så udbredte blandt LGBTI-personer, mens faktiske selvmordsforsøg er mere end tre gange så udbredte.[96] Desuden er LGBTI-personer fra etniske minoriteter i særlig risiko for mistrivsel og diskrimination.[97] På arbejde er det kun 60 procent af LGBTI-personer, der oplever, at de kan være åbne om deres seksualitet eller kønsidentitet.[98] Det er blandt andet nogle af disse forhold, som den danske regering ønsker at ændre på ved at gøre LGBTI til fokusområde og ved at fremlægge en handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer.

Rent lovgivningsmæssigt er LGBTI-personer på arbejdsmarkedet direkte beskyttet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering. Forskelsbehandlingslovens sikrer kun beskyttelse i forhold til seksuel orientering, ikke i forhold til kønsidentitet. Det betyder, at TI-personer, det vil sige transpersoner og interkønpersoner, ikke er beskyttet af denne lov. Det er de derimod antagelig af ligebehandlingsloven. Ligebehandlingsnævnet har i en afgørelse indfortolket beskyttelse af kønsudtryk i ligebehandlingslovens beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af køn.[99]

Ligestillingsloven, som beskytter mod kønsdiskrimination bredt i samfundet, beskytter i praksis også mod diskrimination på grund af kønsidentitet og kønsudtryk. Dette fremgår ikke udtrykkeligt af loven, men af en række afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet. Ifølge denne praksis omfatter ligestillingsloven derimod som udgangspunkt ikke beskyttelse på grund af seksuel orientering.[100] Der er således ikke et generelt forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet.

Straffeloven opererer med en strafskærpelse for hadforbrydelser, der er begået på baggrund af fordomme og had til andre personers race, etnicitet, tro, seksuelle orientering eller lignende.[101]

9.3 KONKLUSION OG ANBEFALINGER
LGBTI-området er inde i en rivende udvikling, hvor de seneste ti år har bragt mange landvindinger for LGBTI-personers rettigheder. Imidlertid er der stadig tale om en gruppe, som er udsat for diskrimination og stigmatisering.

Noter
  1. [Retur] LGBTI er engelsk og betyder: Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender and Intersex.
  2. [Retur] Regeringen, Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer, 2018, side 5 henholdsvis side 11, tilgængelig her: www.regeringen.dk/media/5348/lgbti-handlingsplan.pdf.
  3. [Retur] International Commission of Jurists.
    Yogakarta Principles – Principles on the application of international human rights law in relation to sexual orientation and gender identity.
  4. [Retur] United Nations, Born free and equal.
    Sexual orientation and gender identity in international human rights law, 2012, New York and Geneva, Office of the UN High Commissioner of Human Rights, side 12-25. Tilgængelig her: www.ohchr.org/Documents/Publications/BornFreeAndEqualLowRes.pdf.
  5. [Retur] Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Sexual Orientation Issues, Factsheet, november 2018, tilgængelig her:
    www.echr.coe.int/Documents/FS_Sexual_orientation_ENG.pdf.
  6. [Retur] Regeringen, Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer, 2018, side 5 henholdsvis side 11, tilgængelig her: www.regeringen.dk/media/5348/lgbti-handlingsplan.pdf.
  7. [Retur] Katrine Johansen m.fl., LGBT-sundhed.
    Helbred og trivsel blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner    , 2015, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
  8. [Retur] Als Research, Nydanske LGBT-personers levevilkår, 2015, tilgængelig her: www.alsresearch.dk/uploads/Publikationer/Nydanske_LGBT-personers_levevilkaar.pdf.
  9. [Retur] LO, FTF & AC, Måling af LGBT-personers oplevelse af åbenhed på arbejdsmarkedet, 2016, tilgængelig her: https://www.akademikerne.dk/wp-content/uploads/2019/10/lgbt-personer_paa_arbejdspladsen.pdf. [Den 28. januar 2020: Ny url. Tina Thranesen]
  10. [Retur] Se eksempelvis Ligebehandlingsnævnets afgørelse j. nr. 2017-6811-21985 – (KEN nr. 10023 af 27/09/2017 offentliggjort af Økonomi- og Indenrigsministeriet 31.10.2017).
  11. [Retur] Ligebehandlingsnævnet har per 1. oktober behandlet 19 sager vedrørende LGBTI-personer, www.ast.dk.
  12. [Retur] Straffelovens § 81, nr. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20. september 2018.

* * *
Rapporten i pdf-format hos Institut for Menneskerettigheder.
Omtale af rapporten hos Institut for Menneskerettigheder.
Folketingets journal vedrørende rapporten hos Beskæftigelsesudvalget – bilag 338. Samling: 2018-19.
Følgeskrivelse fra Institut for Menneskerettigheder.
Rapporten i pdf-format hos Folketinget.