Vist 172 gange.
| Titel | Kønslivets psykologi Sexualbiologi, Kønsdriften i barndommen, Kønslig afvigelse, Erotiske symbolismer, Homosexualitet i ægteskab, Kunsten at elske |
| Original titel | Psychology of Sex |
| Forfatter | Havelock Ellis |
| Forlag | C.A. Bang |
| Udgivet | 1933 |
| Sprog | Dansk |
| Antal sider | 275 |
Havelock Ellis, hvis fulde navn var Henry Havelock Ellis, var en af pionererne inden for forskning i seksualitet og skrev flere lærebøger.
Bogen er knap 80 år gammel, hvorfor dens indhold på mange områder må anses for forældet. Den omtales derfor primært af historiske grunde.
Gengivelsen herunder af de to sider om transvestisme, som bogen indeholder, er alene af historiske grunde.
Bogen kan kun erhverves antikvarisk.
Side 173 og 174 EONISME O G TRANSVESTISM
Eonisme (Tilbøjelighed til at antage det andet Køns Dragt, Sædvaner og Følemaade).
(Transvestisme eller kønsæsthetisk Inversion).
Dette er en Tilstand, der ikke maa identificeres med Homosexualitet, skønt den undertiden forekommer i Forbindelse dermed i hvilken den, der lider deraf, identificerer sig selv med det andet Køn (mandligt eller kvindeligt) ikke alene i Paaklædning, men i Smag og Behag, i Handlemaade og i Følelsesanlæg. Denne Identificering udstrækker sig som Regel ikke til det andet Køns sexuelle Indstilling; den normale heterosexuelle Indstilling er ofte udpræget til Stede, dog kan det være rigtigt her at indføje Omtalen deraf.
Det er en temmelig gaadefuld Tilstand at klassificere. Jeg traf paa den for mange Aar siden og lagde den tilside til senere Undersøgelse. I Mellemtiden blev Hirschfeld i Tyskland, som allerede var en førende Autoritet med Hensyn til Homosexualitet, interesseret i denne Tilstand, som han erkendte at være forskellig fra Inversion og kaldte Transvetisme. Han gjorde den til Hovedeme i forskellige Bøger. I min egen første Afhandling (1913) om Tilstanden kaldte jeg den kønsæsthetisk Inversion, en Slags kønslig Smag og Behag. Begge disse Navne er utilfredsstillende; Transvestisme dækker slet ikke Fænomenet, da Hangen til at bære det andet Køns Klædedragt kun er et af de Træk, der viser sig og i nogle Tilfælde findes det næsten eller slet ikke, medens kønsæsthetisk Inversion fejlagtigt kan give den Formodning, at vu ger gar at gøre med Homosexualitet, skønt denne som Regel ikke er til stede.
Det er blevet akcepteret af mange og synes indtil nu at være den mest passende og betegnende Benævnelse. Ligesom Sadisme og Masochisme er det afledet fra en velkendt Person, som viste denne Anomali i en typisk Form, Chevalier d’Eon de Beaumont (1728 -1810). En Burgunder af god Familie, der under Ludvig XV virkede som fransk diplomatisk Agent og tilsidst døde i London, hvor han almindeligvis antoges at være en Kvinde, skønt Ligskuet afslørede ham som en normal Mand. En mindre kendt Personlighed, ogsÃ¥ fransk Abbe de Chisy (1644 – 1724), og ogsaa af aristokratisk familie, er endogsaa i nogle Henseender et endnu mere typisk eksempel pÃ¥ Eonisme, og han skrev sine egne Memoirer, der afslørede ham, ligesom han fra andre Kilder ogsaa kendes som en høflig og selskabelig anlagt Mand, yndet overalt til Trods for sin Anomali, forfinet, elskværdig og temmelig kvindagtig, en ærbødig Beundrer af kvinder med snarest mindre Kønslidenskab end almindeligt, men fader til i det mindste et Barn, en Mand, der ejede virkelig Aandskkraft og var en skattet Ven af mange af Datidens bedste mænd. Han blev en fremragende Gejstlig, Kirkens Historieskriver og det franske Akademis Doyen. Blandt fremragende Kvinder med et tilsvarende Temperament har der været Lady Hester Stanhope og ligeledes tilbragte et langt og berømmeligt Liv i Mandsdragt og blev Seniorgeneralinspektør i den engelske Armés Lægekorps. Der er ingen Grund til at antage, at nogen af disse to Kvinder var hommosexuelle.
Eonismen er en meget almindelig Anomali; efter min egen Erfaring kommer den i Hyppighed Homosexualiteten nærmest af alle kønslige Afvigelser. I deres almindelige Livsførelse frembyder Eonisterne ingen overraskende Karaktertræk og kan synes at være ganske almindelige Mænd, skønt de sommetider er sarftfølende og tilbageholdende, ofte er deres Hustruer hengivne, men sjældent med kraftigt Kønstemperament. Der er som Regel ingen regen Mistanke om deres hemmelige Idealer, selv ikke hos deres Nærmeste.
Alle ønsker ikke at anlægge Kryds-Paaklædning (som Edward CARPENTER kaldte det), men naar de gør det, er det med stor Dygtighed og med absolut Held og med en minutiøs og nædyrn indyinkyib Antagelse af de smaa kvindelige Manerer, som de føler falder dem naturligt. Skønt de ikke ofte ønsker inverterede Kønsforhold, føler mandlige Eonister undertiden en næsten lidenskabelig Længsel efter en Kvindes Svangerskabs- og Moderskabs-Oplevelser. Med Hensyn til Aandsevner staar de over det gennemsnitlige og de kan undertiden opnaa Berømmelse som Forfattere eller paa anden Maade.
Eonismen maa henregnes til Overgangs- eller Mellemformerne af Sexualitet. Men det er ikke let at forklare dens Oprindelse. Vi kan med Kiernan være enige i, at der undertiden er en Standsning af Udviklingen, der, som jeg har gjort opmærksom paa, i fysisk Henseende ligner Eunuchoidisme, med hvilken den virkelig undertiden synes at være beslægtet. Vi maa sandsynligvis ty til Antagelse af en eller anden mangelfuld, endokrin Balance og deri se en Udvej til, naar vi har naaet en bedre Viden, at genoprette den normale Balance.
Saaledes som jeg betragter det, legemliggør Eonisten i psykisk Henseende og i overdreven Grad den æsthetiske Holdning, der bestaar i Efterligning af og Identificering med den beundrede Genstand. Det er normalt for en Mand at identificere sig selv med den Kvinde, han elsker. Eonisten overdriver denne Identificering, idet han stimuleres af et følelsesfuldt og feminint Element hos sig selv, som er forbundet med en temmelig mangelfuld, mandlig Sexualitet paa en eventuel neurotisk Basis. En abnorm Barndom med en altfor nær Tilknytning til Moderen, som selv kan være temmelig abnorm, synes undertiden at befordre Udviklingen af Eonisme. Fenichel mener, at Eonismens specifike Faktor er et Kastrationskomplex; han vilde imidlertid sige ganske det samme om alle sexuelle Deviationer (Afvigelser), saa det bringer os ikke videre; men han indrømmer, at denne Anskuelse ikke gælder for kvindelige Eonister.