Konvention CM(2011)49 om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder. BKI nr. 11 af 1. august 2014.

Vist 321 gange.

Ministerkommittéen i Europarådet vedtog den 7. april 2011 konvention – CM(2011)49 – om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Konventionen er den første juridisk bindende internationale aftale nogensinde, som omfatter seksuel orientering og kønsidentitet og bekræfter dermed, at lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede – LGBTI – menneskers rettigheder udgør en integrerende del af de universelle menneskerettigheder.

Konventionen blev underskrevet på Europarådsmødet den 11. maj 2011 i Istanbul og træder i kraft, når den er ratificeret af ti medlemsstater.
Der er tale om en meget omfattende konvention – 81 artikler. Konventionen betegnes også som Istanbulkonventionen.

Konventionen er den første juridisk bindende internationale aftale nogensinde, som omfatter seksuel orientering og kønsidentitet og bekræfter dermed, at lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede – LGBTI – personers rettigheder udgør en integrerende del af de universelle menneskerettigheder.

Se Justitsministeriets: Notat af 24. juni 2013 fra justitsministeren om de lovgivningsmæssige konsekvenser af Europarådets konvention CM(2011)49 til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Danmark tiltrådte konventionen den 1. august 2014.
Bekendtgørelse – BKI nr. 11 af 1. august 2014
Af bekendtgørelsen, der blev underskrevet af udenrigsminister, Martin Lidegaard (RV) den 1. august 2014 fremgår, at Danmark den 11. oktober 2013 undertegnede konventionen og den 23. april 2014 deponerede sit godkendelsesinstrument hos Europarådets generalsekretær.
Det fremgår videre, at Danmark har taget forbehold vedrørende:
Artikel 36. Seksuel vold, herunder voldtægt.
Artikel 37. Tvangsægteskab.
Artikel 38. Skamfering af de kvindelige kønsdele.
Artikel 39. Tvangsabort og –sterilisation.
Bekendtgørelsen – BKI nr. 11 af 1. august 2014 på Retsinformation.

Bekendtgørelsen er resultatet af lovforslag L 76 af 20. november 2013 om ændring af straffeloven. (Gennemførelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet), som blev vedtaget af Folketinget den 18. februar 2014.

Der er i relation til transforhold især grund til at fremhæve følgende.

1. skal udtrykket “vold mod kvinder” forstås som en overtrædelse af menneskerettighederne og en form for diskrimination af kvinder, og det omfatter alle former for kønsbetinget vold som medfører, eller som sandsynligvis medfører, fysisk, seksuel, psykisk eller økonomisk overlast eller lidelse for kvinder, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, hvad enten dette sker i den offentlige eller den private sfære,
2. skal udtrykket “vold i hjemmet” forstås som alle former for fysisk, seksuel, psykologisk eller økonomisk vold som forekommer inden for familien eller i hjemmet eller mellem tidligere eller nuværende ægtefæller eller partnere, hvad enten gerningsmanden er offerets nuværende eller forhenværende sambo,
3. skal udtrykket “køn” forstås som de socialt konstruerede roller, adfærdsmønstre, aktiviteter og egenskaber som et givent samfund anser for at være passende for kvinder og mænd,
4. skal udtrykket “kønsbetinget vold mod kvinder” forstås som vold der forøves mod en kvinde i kraft af hendes køn, eller som rammer kvinder i uforholdsmæssig grad,
5. skal udtrykket “offer” forstås som enhver fysisk person der udsættes for den adfærd, som er beskrevet i punkt a og b,
6. dækker udtrykket “kvinder” også piger under 18 år.

3. Parternes implementering af denne konventions bestemmelser, især foranstaltningerne til beskyttelse af ofres rettigheder, skal sikres uden nogen form for diskrimination, det være sig på grund af biologisk køn, sociokulturelt køn, race, hudfarve, sprog, religion, politisk eller anden orientering, national eller social oprindelse, tilknytning til et nationalt mindretal, ejendom, fødsel, seksuel orientering, kønsidentitet, alder, sundhedstilstand, handicap, ægteskabelig status, indvandrer- eller flygtningestatus, eller anden status.

1. Parterne træffer i behørigt omfang de foranstaltninger der er nødvendige for at pensumlister og læseplaner på alle niveauer med støtte af undervisningsmateriale tilpasset det enkelte klassetrin behandler emner som f.eks. ligestilling mellem kvinder og mænd, ikke-stereotype kønsroller, gensidig respekt, ikke-voldelig løsning af konflikter mellem mennesker, kønsbetinget vold mod kvinder og retten til personlig integritet.

Kapitel- og artikeloversigt

ILGA-Europe udtalte den 8. april 2011, at organisationen betragter det som et stort skridt fremad i kampen mod kønsbestemt vold og mod og fuld beskyttelse af kvinder i hele Europa mod vold i hjemmet og under andre omstændigheder, såsom vold på offentlige steder, tvangsægteskaber, voldtægt, æresforbrydelser og omskæring.

Lesbiske, biseksuelle og transkvinder er i øget risiko for kønsrelateret vold, især hadforbrydelser, hvilket er konstateret af myndighederne ved FN og Europarådet. Det er derfor særlig vigtigt, at konventionens artikel om forbud mod forskelsbehandling beskytter disse kvinder ved også at omfatte seksuel orientering og kønsidentitet.

ILGA-Europe bruger sin status som observatør i ekspertudvalget, der udarbejdede konventionen, til at argumentere for behovet for at dække seksuel orientering og kønsidentitet. Vi ser optagelsen af disse grunde, som af stor symbolsk betydning. Konventionen er den første juridisk bindende internationale aftale nogensinde, som omfatter seksuel orientering og kønsidentitet og bekræfter dermed, at lesbiske,
bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede – LGBTI – menneskers rettigheder udgør en integrerende del af de universelle menneskerettigheder.

Den 11. maj 2011 meddelte Europarådet i en pressemeddelelse fra dets møde i Istanbul, Tyrkiet, at der nu var åbnet for, at medlemslandene kunne underskrive konventionen, og at følgende lande ved en ceremoni samme dag underskrev konventionen: Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Island, Luxembourg, Montenegro, Portugal, Slovakiet, Spanien, Sverige, Tyrkiet og Østrig.

* * *
Konventionen på engelsk hos Council of Europe.