Kortlægning af hadforbrydelser i Danmark. (23. oktober 2015)

Uddrag fra rapportens resumé:
Side I og II:

Formålet med denne rapport er at gennemføre en systematisk kortlægning af omfanget af oplevede og faktiske hadforbrydelser, herunder kendetegn hos ofre og gerningspersoner, motiver, forebyggende tiltag, problemstillinger vedrørende anmeldelse, retsforfølgelse mv. Kortlægningen skal skabe grundlag for en styrket og mere målrettet indsats for at forebygge og modvirke hadforbrydelser samt hjælpe ofrene.

Baggrunden for kortlægningen er, at der er en begrundet formodning om, at der kan være store “mørketal” for, hvor mange hadforbrydelser, der finder sted i Danmark.

Undersøgelsen skal komplementere Justitsministeriets mfl. offerundersøgelser, som er gennemført siden 2005. De har bl.a. undersøgt i hvilket omfang Ã¥rsagerne til vold mod ofre, efter ofrets egen opfattelse, skyldtes en hadforbrydelse, der er motiveret af racisme eller seksuel orientering. I Ã¥rene 2008-2010 mente 10 pct. af de ofre, der havde været udsat for vold, at de “ja, helt sikkert” eller “ja, mÃ¥ske” havde været ofre for en hadforbrydelse. De tilsvarende tal for 2011-2012 var 16 pct. og for 2013 12 pct. Det svarer til ca. 0,1 pct. af befolkningen.

Med dette udgangspunkt har Udlændinge- og Integrationsministeriet igangsat denne kortlægning, som COWI på baggrund af et offentligt udbud blev valgt til at gennemføre.

Kortlægningen er gennemført i 2014, herunder en interviewundersøgelse gennemført fra den 28.4-9.6.2014 og en web-survey gennemført fra den 8.5-25.9.2014.

Rapporten kortlægger hadforbrydelser, der formodes at være motiveret af fordomme mod identitetskategorier, som gerningspersonen tillægger eller knytter til et givent offer. Alle kan således i princippet blive udsat for en hadforbrydelse, og alle lovovertrædelser kan komme i betragtning, hvis disse er motiveret af fordomme. I denne rapport er følgende ni motiver, som lægger sig op af dansk lovgivning samt international ret og praksis, kortlagt:

• Køn
• kønsidentitet
• Alder
• Handicap
• Seksuel orientering
• Etnisk oprindelse og hudfarve
• Religion og tro
• Politisk eller anden anskuelse
• Social status.

Desuden peger international menneskeretlig regulering sammen med afgørelser fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) og den politiske indsats i OSCE på, at en liste over motiver til hadforbrydelser bør være sammenfaldende med de diskriminationsgrunde, som er indeholdt i menneskeretskonventionerne.

I kortlægningen er der spurgt ind til følgende ni hændelser:

• BÃ¥de vold og trusler
• Kun vold
• Kun trusler
• Tvunget seksuelt samvær
• Hærværk
• Chikane
• Røveri
• Tyveri
• Afpresning.

Uddrag fra rapportens resumé:
Side VI og VII:

Undersøgelsen viser, at omkring 20 pct. af befolkningen “ikke” eller “slet ikke” vil bryde sig om at have en hjemløs eller en transseksuel eller transvestit som kollega.

Godt hver femte (21,1 pct.) vil “ikke” eller “slet ikke” bryde sig om at sidde ved siden af transseksuelle eller transvestitter,

Der er markant færre i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der har modvilje mod at have LGBT-personer som kollegaer, end det er tilfældet på Fyn og i Jylland.

Den højeste indkomstgruppe er dem, der er mindst skeptiske over for at have en person med anden etnisk oprindelse som kollega. I forhold til at have en transseksuel eller en transvestit som kollega ligger lavindkomstgruppens skepsis under resten af befolkningen.

Hadforbrydelser på grund af kønsidentitet rammer særligt transpersoner, herunder transkønnede, transseksuelle, transvestitter og andre, der har en kønsidentitet eller et kønsudtryk, der ikke stemmer overens med det køn, de blev tildelt ved fødslen.
Kvalitative studier peger på, at transpersoner i høj grad er udsatte for hadforbrydelser på grund af kønsidentitet. Udsatheden hænger blandt andet sammen med, at transpersoner kan have et kønsudtryk, der synligt afviger fra normen.